Forsker forklarer det overnaturlige

Læsesalen i Ben Pimlott Building er så godt som fuld af studerende med notesblokkene fremme, da professor Christopher French endelig kommer hastende fra en lille morgensludder om nær-døds-oplevelser på tv-programmet 'BBC Breakfast'.

Han har kun lige tid til at smide frakken fra sig, før han går i gang med dagens forelæsning: Parapsykologiens historie i korte træk. Den er en del af undervisningstilbuddet ved afdelingen for Anomalistic Psychology ved Goldsmith University i London.

»Tilsyneladende paranormale hændelser har været rapporteret i alle kulturer igennem historien,« begynder professoren.

»Dette indikerer, at de er en vigtig del af menneskets erfaringer. Men det betyder ikke nødvendigvis at sådanne hændelser virkelig er overnaturlige,« siger han, og er dermed inde på tre af de vigtigste mål for den lille forskergruppe han driver:

At finde ud af om der ligger noget overnaturligt bag folks paranormale oplevelser, hvad hændelserne ellers kan skyldes og hvorfor de er så vigtige for os.

På denne måde adskiller de sig fra grupper, som beskæftiger sig med ren parapsykologi.

Mens parapsykologerne interesserer sig for at dokumentere selve de overnaturlige fænomener, går forskerne indenfor anomalistisk psykologi ud fra, at oplevelserne ikke nødvendigvis er uforklarlige, men at de alligevel kan være en vigtig del af vores liv.

Tester telepati

I øjeblikket arbejder French og hans medarbejdere med flere projekter, deriblandt tests af forskellige former for telepati.

Kan du for eksempel fornemme det, når nogen ser på et billede af dig og tænker på dig? Eller kan du fornemme, hvem der er i den anden ende, når telefonen ringer?

Sidstnævnte lader sig for eksempel teste ved at placere en forsøgsperson i et rum, og fire venner et andet sted. Så kan vennerne ringe - en og en, i tilfældig rækkefølge - og testpersonen skal notere sine svar ned, mens telefonen ringer.

Ved tilfældigt gætteri, vil du kunne få rigtigt svar i 25 procent af tilfældene. Men hvis du virkelig har en evne til at vide hvem som ringer, vil procenten blive højere.

I en test som den kendte parapsykolog Rupert Sheldrake udførte, fik deltagerne over 40 procent rigtige svar. Det er et ret opsigtsvækkende resultat, som ikke kan forklares ved tilfældigheder. Men siden den gang, er det ikke lykkedes for nogen andre at opnå de samme resultater.

»Når vi gør det, får vi 25 procent,« fortæller French, over en velfortjent frokost på en af de lokale pubs.

Han forklarer at gruppen nu arbejder med en ny test, som skal overvåges af både Sheldrake og French selv.

Fra clairvoyante til rumvæsner

Gruppen er også i gang med at undersøge en clairvoyant, som mener hun kan fornemme oplysninger om folk ved at holde ting, de har været i berøring med. Deltagerne i forsøget skal sidde og røre ved en nøglering i en time om dagen i en uge, før de sender nøgleringen til den synske i en speciel konvolut.

Derefter skal både deltagerne og forskerne bedømme, hvor godt hun rammer.

Men gruppens interesse for anomalistisk psykologi stopper på ingen måde ved synskhed og telepati.

»Vi er meget interesseret i søvnparalyser. De er meget almindelige. Man kan ikke røre sig og har gerne hallucinationer. Mange tror de har set spøgelser eller rumvæsner,« siger French.

Han og gruppen har desuden forsket på ønskekviste, astrologi, tarot, falske minder, psykologiske aspekter ved beretninger om kontakt med rumvæsner, forskelle på personlighed og overtro hos højrehåndede og venstrehåndede, og en hel del mere.

Men indtil nu har det uforklarlige brilleret en smule med sit fravær.

Lidt mystisk

»De eksperimenter, vi har foretaget, har ikke fremkommet med noget, som behøver en paranormal forklaring. Men der kan dukke noget op i fremtiden,« siger French.

Han har også har været i nærkontakt med et betragteligt antal spøgelseshuse og mystiske personer, via rollen som ekspert og skeptiker i diverse tv-programmer om det overnaturlige. Dér har han ikke set ret meget uforklarligt. Men der findes da enkelte undtagelser.

»Et par ting har været lidt sære,« siger han.

»I et tilfælde var der en mand, som mente han havde sande drømme. Han var kunstner og lavede billeder af sine drømme med små notater til. Han havde blandt andet to drømme om at World Trade Center skulle styrte sammen, én fem år i forvejen og den anden to uger før 11. september.«

»Det var definitivt tvillingtårnene, som var afbilledet, selv om måden de styrtede sammen på ikke helt korresponderede med virkeligheden,« siger French.

»For at bevise, at han havde set ting på forhånd, tog han sine billeder med sig, stillede dem under et vægur i banken Barclay, og fotograferede dem der.«

»Det er vanskeligt at teste en sådan ting. Vi forsøgte at finde andre hændelser, som kunne passe lige så godt på beskrivelserne af drømmene, men alt i alt stemte de bedre overens med de hændelser, kunstneren selv mente, det handlede om. Det var underligt.«

Useriøse programmer

»Det andet tilfælde drejede sig om en lille dreng, som mente han havde levet på den afsidesliggende ø Barra, ved kysten af Skotland.«

»Han snakkede blandt andet om fly som landede på stranden. Det viste sig at det netop var på stranden, at flyene landede på denne ø. Efterhånden fandt de et hus, som kunne spores tilbage til en familie, drengen havde talt om, men andre erindringer passede ikke så godt.« »Jeg fik ikke selv talt med drengen, men jeg mødte hans mor. Hun var en dame med benene solidt plantet på jorden, og var bare meget perpleks. Det var et ærlig og afbalanceret program.«

Men det kan man desværre ikke sige om alle programmer om det overnaturlige. French fortæller blandt andet om en pinlig spøgelsesjagt i tv-serien 'Haunted Homes'.

»Det var en forfærdelig serie, hvor mediet, Mia Dolan, var showets stjerne. Hun var ærlig nok og ville ikke fuske, men jeg tror ikke hun havde nogen evner. Resultatet var at der ingenting skete.«

»På et tidspunkt skulle vi undersøge rapporter om et mystisk nys i et hus. Vi sad der og ventede, og så kom der faktisk en helt tydelig lyd som mindede om nogen, der nøs. Det var vældig spændende. Men så opdagede vi, at toilettet havde en automatisk luftfrisker, som gik i gang med jævne mellemrum. Det var ingen tvivl om, at lyden kom derfra. Men det blev der ikke sagt noget om i programmet,« fortæller French.

Alt i alt er der måske ikke så meget, som peger mod at verden myldrer af uforklarlige fænomener. Så hvorfor fortsætter gruppen for anomalistisk psykologi ufortrødent sin forskning?

Den menneskelige psykologi

»Enten eksisterer det, ellers er det et vigtigt træk ved menneskelig psykologi. Så ligegyldigt hvad, bør vi tage disse oplevelser alvorligt,« siger French.

Han mener, at misopfattelser og misfortolkninger af hvad, man oplever, kan ligge til grund for meget af det, folk opfatter som paranormale hændelser. Søvnparalyser kan for eksempel være forklaringen på mange beretninger om UFO-bortførelser. Falske minder kan være en anden interessant indfaldsvinkel.

»Der er også udviklet en speciel teknik, 'koldlæsning', som kan illustrere hvordan clairvoyante tilsyneladende ved en hel masse om folk,« fortæller French, som selv har testet metoden.

»Du kommer med en hel masse udsagn, som egentlig gælder alle. For eksempel: 'Jeg ser at du har arbejdet hårdt, for at komme dertil, hvor du er i dag, men at der stadigvæk er et vigtigt mål, som du ikke har nået'. Eller 'Jeg ser billeder, fotografier, som skulle have været limet ind i et album'. Hvem har ikke det?«

»Desuden skal du også sige noget konkret. Men dette kan gøres ved finurlig brug af sproget. For eksempel ved at stille spørgsmål kamufleret som udsagn.«

»Hvis nogen vil have kontakt med deres afdøde far, siger du for eksempel: 'Din far, han var et ordensmenneske, ikke sandt?'. Hvis svaret er ja, kan du følge op med 'Synes nok jeg kunne se det, ja. Sirlige stakke af papirer'. Skulle svaret være nej, kan du sige 'Ja, det tænkte jeg. Han satte aldrig sin kop hen i vasken, vel?'.«

French demonstrerede en gang metoden i et tv-program.

»Det virkede rigtigt godt, især på en af deltagerne. Hun var helt overbevist, og jeg begyndte virkelig at stille spørgsmål ved, om det var moralsk forsvarligt at narre hende på denne måde. Jeg snakkede med hende bagefter og forsøgte at forklare, at jeg ikke ønskede at få hende til at virke dum, men at demonstrere hvor godt denne teknik faktisk virker.«

French mener mange clairvoyante kan anvende en lignende metode, uden selv at være klar over det. Desuden kan der være mange andre aspekter med i historierne om overnaturlige hændelser. For eksempel 'suggestion' - processer, hvor man bliver trukket med eller påvirket til at godtage noget uden at stille spørgsmålstegn. Men dette må dokumenteres, mener professoren.

Ikke idioter, løgnere og galninge

»Vi kan komme med plausible forklaringer, men vi må vise at det faktisk er sådan. Vi må undersøge det,« siger han. »Uinformerede skeptikere hævder, at der ikke findes nogen tegn på paranormal aktivitet. Det er noget sludder. Der findes tegn, men er disse stærke nok? Personlig har jeg ikke fundet noget, som er overbevisende, men der er områder som det er værd at undersøge.«

»Der findes mange fordomme blandt skeptikere,« siger French.

»De hævder ofte, at det overnaturlige er sludder, og at mennesker, som tror på det er dumme, løgnagtige eller bløde i bolden. Men det er en alt for enkel forklaring. Vi kan ikke affeje det som sludder. Vi kan derimod få ny indsigt i menneskelig psykologi.«

»Skal man tænke videnskabeligt, må man være åben,« siger French, som mener der ikke er nogen grund til at lægge undersøgelser af det overnaturlige på hylden.

»Det er blevet foretaget en hel del undersøgelser indenfor parapsykologien, men sammenlignet med andre forskningsfelter er det minimalt. Hvis du ser på antallet af arbejdstimer, som udføres indenfor parapsykologien, svarer det kun til et par uger af det arbejde som bruges indenfor psykologien.«

Og selv om der ikke skulle være noget som helst hold i nogen af beretningerne om overnaturlige hændelser, lever fagfeltet anomalistisk psykologi videre i bedste velgående.

»Forskning viser, at hele 50 procent af befolkningen tror på overnaturlige fænomener. Jeg er interesseret i at vide, hvorfor folk tror,« siger Lindsay Kallis, masterstudent ved Anomalistic Psychology Research Unit.

»Forståelsen af anomalistisk psykologi er vigtig for at forstå menneskelig psykologi. Det burde være et felt indenfor psykologien.«

Foreløbig er hun imidlertid glad for, at faget bliver introduceret for de studerende ved Goldsmiths University.

Tænker på ny måde

»Det er fantastisk, at anomalistisk psykologi er kommet ind i uddannelsessystemet,« siger French.

»De studerende synes, det er interessant. De bliver fængslet af det og bliver interesseret i undersøgelser. I beviser. I graden af pålidelighed i personlige beretninger. De begynder at reflektere. Det er et vældigt givende fag at undervise i.«

Men både French og Kallis har lagt mærke til, at de studerende ofte ender som skeptikere.

»Det er måske lidt bekymrende,« smiler French, som også selv gik fra troende til skeptiker i løbet af tiden som ung voksen.

»I begyndelsen er de ofte ikke så skeptiske. De kommer ind med åbne sind og går ud som hårdkogte skeptikere. Mit budskab er: 'Stil spørgsmål ved alt, til og med mig.' Men alligevel ender de som skeptikere. Kurset forandrer dem.«

»På den anden side er det meningen, at universitetet skal forandre dig,« siger Kallis. »Vi har bare givet dem nye teknikker til at tænke og udforske.«

Men hvad sker der, den dag nogen beviser, at telepati virker, eller at clairvoyante kan tale med de døde?

Leder efter sandheden

»He, he. Jeg må indrømme at jeg inderst inde håber, at personerne, vi tester, ikke skal klare det. Jeg er jo skeptiker, og har satset meget på at min overbevisning stemmer,« siger French.

»Men jeg mener det er utroligt vigtigt at forsøgene er retfærdige - at de mennesker vi undersøger får chancen for at blive testet, i det de mener, at de kan, og ikke i noget andet.«

»Jeg vil bare vide sandheden. Måske bryder vi os ikke om resultatet, men videnskaben er jo mere interesseret i sandheder, end hvad, der er behageligt. Og hvis noget virkelig skulle dukke op, ville det være et fantastisk gennembrud. Jeg håber jeg hurtigt ville vende rundt, og forsøge at forstå,« afslutter professoren med det usædvanlige forskningsfelt.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov