Ugens podcast: Hvorfor ser nogle spøgelser?

Det er november. Det er Halloween. Det er mørkt. Og det spøger.

Eller gør det?

Vi mennesker har alle dage set spøgelser og andre overnaturlige væsener, men hvorfor egentlig?

Det forsøger vi at få svar på i denne uges podcast.

Hundredevis af hjemsøgte danskere

Vi har besøgt Kirsten Marie Raahauge, der er antropolog og lektor på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Hun står bag projektet ‘Hjemsøgte huse’, der bygger på over 100 interviews med danskere, som har oplevet overnaturlige hændelser.

Kirsten Marie Raahauge har været i gang med projektet i snart ti år, og Videnskab.dk har tidligere beskrevet studiet, både i en artikel i 2009, hvor vi skrev om, hvordan spøgelser hjemsøger fladskærme, og sidste år, hvor vi kunne fortælle, at hver femte dansker måske har oplevet et spøgelse.

Vores forventinger styrer, hvad vi ser

Vi har også taget en snak med Marc Malmdorf Andersen, postdoc på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, der har lavet et Virtual Reality-studie, som Videnskab.dk har skrevet om i ugens løb.

Studiet beskriver, hvordan spøgelser og overnaturlige væsener skabes i vores hjerne, så hvis man får at vide, at man vil se et væsen i en skov, kan forventningen om at se væsenet gøre, at man faktisk ser det.

»Vores hjerne forsøger at forudsige, hvad der sker ude i verden, og det gør den i så radikal en udstrækning, at den forleder sig så meget, at vi ser væsener,« fortæller Marc Malmdorf Andersen i podcasten.

Neandertalere, smerteforskning og Luther

Du får selvfølgelig også ugens nyhedsoverblik af Videnskab.dks nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen, der anbefaler disse tre historier fra Videnskab.dk:

• Matematikere afslører endelig, hvorfor neandertalerne uddøde
• Global epidemi af kronisk smerte skal bekæmpes uden medicin
• Forskere: Myte, at Luther hamrede sine teser op på kirkedøren