Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande føder færre børn end kvinder med dansk oprindelse.
Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Tendensen omfatter både kvinder fra ukrainske kvinder, som i hjemlandet havde en fødselsrate på 1,2 i 2021. Og så gælder tallene kvinder fra Syrien, Afghanistan og Somalia, som er kommet til Danmark fra lande med en fødselsrate på mellem 2,7 og 6,3 børn per kvinde.
I Danmark får de i gennemsnit 1,4 børn hver som en del af gruppen ‘ikke-vestlige indvandrere’ ifølge den nye opgørelse for 2023.
Fertiliteten blandt kvinder med dansk oprindelse ligger på 1,6 – det samme som blandt efterkommere af ikke-vestlige indvandrere.
Og det er en »overraskende« udvikling ifølge Christian Albrekt Larsen, professor i samfundsvidenskab ved Aalborg Universitet, hvor han blandt andet har forsket i indvandreres forhold til velfærdsstaten.
»Traditionelt har de ikke-vestlige indvandrere trukket fødselstallene i Danmark op. Nu har de nogenlunde den samme fertilitet som danske kvinder,« siger han til Videnskab.dk.
I 1993 fik ikke-vestlige indvandrerkvinder i gennemsnit 3,4 børn hver i Danmark. Dermed er der tale om mere end en halvering i antallet af fødte børn på 30 år.
Fertilitetskrise omfatter ikke-vestlige indvandrere
Tendensen er blevet beskrevet før. Allerede i 2022 bemærkede Kristeligt Dagblad, at kurverne var »krydset«, og at indvandrerkvinder nu fik »færre børn end danske kvinder«.
Sidenhen fulgte flere medier trop, og til Berlingske sagde Henrik Toft Jensen, lektor emeritus og demografiforsker ved Roskilde Universitet:
»Det viser, at det er noget gedigent vrøvl, når nogen går ud og siger, at indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres børn vil overtage og meget hurtigt blive en majoritet herhjemme.«
Det var i 2022. Siden da er fertiliteten faldet yderligere.
»For mig er det knap så overraskende, fordi jeg har fulgt tendensen til, at man får færre børn, både globalt og i Danmark,« siger Peter Fallesen, forskningsprofessor ved Rockwool Fonden med fokus på børn og fertilitet, til Videnskab.dk.
I det meste af verden er der lige nu »fertilitetskrise«, som det bliver kaldt. Fødselstallene er faldende, og i flere og flere lande bliver der nu født så få børn, at befolkningerne ikke kan opretholde sig selv i antal – en tendens, som også omfatter indvandrere.
»Når man flytter til et nyt land, falder man generelt ind i de samme mønstre i forhold til at stifte familie, som er gældende i det pågældende land,« lyder Peter Fallesens umiddelbare forklaring på tallene.
I marts 2024 var han med til at udgive en undersøgelse om danskernes stigende fravalg af børn. Her var konklusionen, at det især er kvinder fra de lavere indkomstgrupper, som trækker statistikken ned og vælger at få færre børn end tidligere.
Indvandrernes fødselstal er endnu ikke analyseret, understreger Peter Fallesen, og han kan derfor ikke pege på nagelfaste forklaringer. Men sammen med Laust Hvas Mortensen fra Danmarks Statistik og Københavns Universitet ser han lige nu på mulige årsager til udviklingen.
Fire mulige årsager til lavere fertilitet blandt indvandrere
Her er nogle af de forklaringer, som forskerne peger på:
- Overstået babyboom: For det første er der formentlig tale om det, man inden for demografien kalder for ‘migration fertility bump’; at man typisk udskyder at få børn, hvis man er ved at migrere, og først får dem, efter man er kommet til det nye land.
Derfor kommer der færre børn til i dag, fordi der kommer færre ikke-vestlige indvandrere til landet.
»Vi havde en stor strøm af indvandrere fra Syrien i løbet af 2010’erne, og de er nok ved at være færdige med at få børn nu,« spekulerer Peter Fallesen.
»Når man lige er immigreret, så slår man sig efterfølgende ned og stifter familie. Men der går ikke ret lang tid, så ligner immigranterne alle andre,« siger Laust Hvas Mortensen, professor i epidemiologi ved Københavns Universitet.
- Sværere økonomiske vilkår: Ikke-vestlige indvandrere er også påvirket af stigende inflation og øget ulighed i samfundet. Desuden har man politisk gennemført en række tiltag, som kan påvirke særligt indvandreres lyst og mulighed for at få børn, blandt andet 24-års-reglen og 225-timers-reglen.
»Det er blevet sværere at lade en kvinde i familien gå derhjemme på kontanthjælp – og det har formentlig en betydning for, hvor mange børn hun får, fordi hun har mindre tid til at passe dem,« siger Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet.
- Højere uddannelsesniveau: En anden årsag kan være et stigende uddannelsesniveau blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder og deres efterkommere.
»Det kan handle om, at man har svært ved at finde en ligesindet partner,« siger Peter Fallesen.
»Mændene blandt de ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere er ikke fulgt med kvinderne i forhold til at få en højere uddannelse, og vi ved fra andre undersøgelser, at det dæmper kvindernes lyst til at danne par med dem.«
- Generel kulturel tilpasning til velfærdsstaten:
»Når man flytter til et andet land, sker der en kulturel tilpasning til det nye land. I Danmark handler det ofte om, at man i mindre grad er afhængig af børn, både som arbejdskraft og når man bliver gammel og har brug for hjælp,« siger Peter Fallesen.
Det er samme tendens, Christian Albrekt Larsen har fundet i sit studie af forholdet til velfærdsstaten.
»Ikke-vestlige indvandrere støtter op om den nordiske velfærdsmodel og den måde, den er indrettet på,« siger han.
»For eksempel tilpasser kønsnormerne sig majoritetens kultur. Så selv om man kommer fra kulturkonservative dele af Tyrkiet eller Iran, så begynder man at støtte op om kvinder på arbejdsmarkedet og en holdning om, at det er okay at sende sine børn i institution.«
Brug for flere indvandrere for at opretholde befolkningstal
Christian Albrekt Larsen kalder den faldende fertilitet blandt indvandrere for en udfordring, fordi indvandringen før i tiden var med til at »stablisere befolkningstallet« med en forholdsvis højere fødselsrate end de oprindelige danskere.
Nu ser den tendens ud til at være slut. Indvandrerne er i lige så høj grad en del af fertilitetskrisen som alle andre i det danske samfund, viser tallene.
Derfor skal man altså øge tilstrømningen af indvandrere til landet, hvis man vil bevare det nuværende befolkningstal i Danmark på knap seks millioner mennesker.
Det kan bare være svært at forudsige det præcise nødvendige antal, blandt andet fordi fertiliteten blandt indvandrere gennemgår så store forandringer, som det er tilfældet.
Det fortæller Lisbeth Harbo, chefkonsulent ved Danmarks Statistik.
»Når vi laver fremskrivninger af befolkningstallet, så gør vi det på baggrund af forventninger til, hvor mange indvandrere, der kommer, og hvor mange børn de hver især får. Og fordi det det tal ændrer sig, vil befolkningsfremskrivningen også gøre det.«
Danmarks Statistik har allerede justeret sin prognose for, hvor stor en andel af befolkningen, som fremover vil være udgjort af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere. I 2016 forudsagde man, at der i 2060 ville være 849.000 indbyggere med den baggrund, og at de ville udgøre 13 procent af befolkningen.
Men i 2023 faldt det tal i en ny prognose til 640.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere og under 12 procent af den samlede danske befolkning.
Rettelse 11. april 2024, klokken 15.38: I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at »indvandrerkvinder fra lande i Mellemøsten og Afrika føder færre børn end kvinder med dansk oprindelse«. Det er nu ændret til »indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande«, da betegnelsen hos Danmarks Statistik for eksempel også omfatter kvinder fra Ukraine og lande i Asien og Sydamerika.
\ Kilder
Fertilitet. Danmarks Statistik, 2023.

































