Vi føder færre børn, men hvor skidt er det egentlig?

Knald for Danmark - eller vink farvel til velfærdssamfundet, som du kender det.

Hvis ikke vi vender skuden og producerer flere børn, får vi med tiden for få hænder til at forsørge for mange ældre, og så er der ingen garantier for, at den danske velfærdsmodel vil overleve på den lange bane.

Sådan er konsekvenserne af de seneste års dalende danske fødselstal ofte blevet præsenteret.

For nylig konstaterede DR igen, at »vi stadig får for få børn - og det er skidt« i en nyhed, der kunne fortælle, at danskerne nu for fjerde år i træk får færre børn.

Men hvor skidt det faldende fødselstal rent faktisk vil være for Danmark i fremtiden, er en usikker størrelse, fortæller flere forskere til Videnskab.dk. Og der er mange andre løsninger på problematikken end blot at sprøjte flere babyer ud.

»Det er selvfølgelig et velfærdsproblem, hvis man ikke får de børn, man vil have,« fastslår lektor i sundhedsøkonomi på Københavns Universitet Mette Gørtz:

»Men der er en del usikkerhed ved forudsigelser, der går frem til 2050 og 2100, og der er mange ting, man kan skrue på politisk. Det behøver ikke kun handle om, at vi får for få børn, og at den eneste løsning derfor er, at vi bør få nogle flere,« tilføjer hun.

Lektor i folkesundhedsvidenskab Kim Moesgaard Iburg supplerer:

»Når vi ser et fald i fertilitetsraten, kobles det hurtigt til, at det i fremtiden vil føre til et fald i antallet af arbejdsdygtige, som alt andet lige er lig med et fald i BNP. Men den præmis kan man sagtens diskutere,« forklarer Kim Moesgaard Iburg, der forsker og underviser i befolkningssundhed og demografi på Aarhus Universitet.

Rige lande rammes ikke lige så hårdt

Grundlæggende handler bekymringen om de faldende fødsler om, hvorvidt vi kan have nok danskere på arbejdsmarkedet til at holde liv i velfærdsstaten og alle dens goder. Men der er mange måder at holde velfærden kørende på.

Et eksempel er migration.

I et stort fremskrivningsstudie fra, der blev bragt i The Lancet i juni 2020, advarede en forskergruppe fra University of Washington mod, at befolkningstallet på verdensplan vil stige op til 9,73 milliarder i år 2064, men derefter falde til 8,79 milliarder i år 2100.

Mens forskerne generelt advarede mod de mulige økonomiske konsekvenser ved de færre fødsler, såsom faldende skatteindtægter, og at finansieringen af offentlige social-og sundhedsydelser presses, kom de også med en anden »interessant konklusion«, påpeger Kim Moesgaard Iburg:

Rigere lande vil faktisk »klare sig godt« på trods af faldende fødselsrater.

»Det er påfaldende, at de vurderer, at lande som USA, Australien og Canada stadig vil opretholde samme størrelse af folk i den arbejdsdygtige alder, selvom deres fertilitetsrate som Danmarks er faldende,« forklarer Kim Moesgaard Iburg.

Det skyldes, at USA, Australien og Canada forventes at ville have en større tilgang end afgang i befolkningen på grund af migration.

Arbejdsstyrken vil vokse i Danmark på sigt

Mens Lancet-studiet ikke har publiceret detaljerede beregninger på den danske situation, vurderer Kim Moesgaard Iburg, at det samme kan gælde for Danmark, der er et attraktivt land at migrere til og arbejde i.

Den vurdering underbygges af aktuelle tal fra Eurostat, EU-Kommissionens statistikenhed. De skønner, at den danske befolkning vil stige med mellem 15 og 25 procent frem mod 2060 på grund af blandt andet migration fra andre EU-lande.

I Danmark peger de økonomiske vismænd i en rapport også på, at arbejdsstyrken i Danmark - trods færre fødsler - faktisk vil vokse på den lange bane.

Fra at have en arbejdsstyrke på knap 50 procent i dag, vil den med tiden nå 55 procent i 2100, vurderes det. Dog først efter, at vi har været nede i en lille bølgedal med et fald i arbejdsstyrken mellem 2025 og 2050.

Nationalfølelsen spiller ind på ønsket om mange fødsler

Med den forudsigelse in mente bygger opfordringen om, at vi skal føde flere børn, også mere på nationalfølelse end mange andre ting.

De fleste lande har nok en »præference for« at holde sin egen befolkning nogenlunde konstant, forklarer lektor Mette Gørtz:

»Der er måske en historisk-, kulturel- og national præmis i at anspore os til at holde fertiliteten høj,« siger hun og tilføjer:

»Indvandring kan bidrage positivt til at opretholde arbejdsstyrken i perioder med lavere fødselsrater. Men indvandret arbejdskraft vil ikke nødvendigvis have de nødvendige kvalifikationer, så der kan være behov for yderligere uddannelse og opkvalificering.«

Sunde ældre kan blive redningen

Det er dog ikke kun migration, der kan lappe hullet og bevare et samfund i økonomisk vækst, hvis fødselstallet fortsat falder.

Danskerne vil sandsynligvis både leve længere og sundere liv i fremtiden, og det spiller også en væsentlig rolle i det store regnestykke, påpeger Rune Lindahl-Jacobsen, der er professor i epidemiologi og demografi på Syddansk Universitet:

»Vi har haft en lineær stigning i middellevealderen i næsten 200 år. Hvis den fortsætter, så vil vi leve længere og længere. Hvis man samtidig forbedrer vores helbred, og det er der noget, der peger på, at vi gør, så er det ikke helt så stort et problem, at der fødes færre.«

Det er selvfølgelig uvist, om vi faktisk fortsætter med at leve længere, men fremtrædende demografer har i mange år (se studie her og her) argumenteret for, at det vil ske.

En 70-årig i 2100 kan med andre ord være helt forskellig fra en 70-årig i dag. Derfor kan vi sandsynligvis også blive ved med at sætte pensionsalderen op. De Økonomiske Råd regner i deres rapport med en pensionsalder på 77 år i 2100.

»Hvis du sætter pensionsalderen op med ét eller to år, så ændrer det hele molevitten, og så betyder en faldende fertilitetsrate meget mindre,« lyder det fra Siri Tellier, lektor i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Flemming Konradsen, der er professor og afdelingsleder på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, påpeger også, at man ikke kan kigge på alder alene men på sundheden blandt ældre, når vi spår om fremtidens samfund.

»Sygdommene som diabetes, demens, kræft, gigt, der typisk rammer ældre, er noget af det, der gør ældre mennesker enormt dyre for samfundet. Kan vi holde vores ældre sundere i fremtiden, så gør det mindre, hvis fødselstallet falder,« understreger Flemming Konradsen.

Singapore har succes med teknologi og efteruddannelse

Flemming Konradsen tilføjer, at flere teknologiske løsninger i ældreplejen, som man ser det i Asien, også kan understøtte ældres sundhed i fremtiden og mindske behovet for menneskelig arbejdskraft.

»Singapore har øget pensionsalderen meget de seneste år. De har investeret massivt i automatisering af serviceindustrien, og så er det lykkedes med at efter- og videreuddanne en stor del af befolkning for at sikre arbejdskraft,« forklarer Flemming Konradsen.

Også World Economic Forum fremhæver Singapore som et land, der har haft stor succes med at bruge teknologi til at få ældre til at trives.

Bedre uddannelse sikrer rigdom og skatteindtægter

På Syddansk Universitet er Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi, ved at forberede en systematisk gennemgang af forskningen i sund aldring i Vesten.

Han forudser som Flemming Konradsen, at den ældre befolkning om 20-30 år vil være mindre plejekrævende end i dag, og så påpeger han, at »lav fertilitet er langt fra at være vores største samfundsproblem«:

»Lav fertilitet i disse år - hvis man mener, vi har lav fertilitet - vil ikke være så stort problem om 24-25 år, hvor de nyfødte kommer ud på arbejdsmarkedet i blandt andet ældre- og plejesektoren, for der er den store gruppe ældre i befolkningen formentlig toppet,« påpeger han.

»Det vigtigste for samfundet i fremtiden er at give de nyfødte - om 5-6 år og frem - den bedste uddannelse, som er mulig, så de kan blive produktive og tjene mange penge til sig selv og via skat til resten af samfundet,« tilføjer Jes Søgaard.

Lektor i folkesundhedsvidenskab Siri Tellier fremhæver også uddannelse som en vigtig faktor:

»Det handler også om, hvor lang tid det tager at uddanne sig, hvor hurtigt man kommer i arbejde efter uddannelse, og hvor relevant uddannelsen er for arbejdsmarkedet,« vurderer folkesundhedsforskeren.

Siri Tellier påpeger også, at vi skal passe på med at lægge for meget i tallene fra 2020, da ide sidste par måneder kan være påvirket af corona-krisen. Fødselstallet faldt eksempelvis også markant ni måneder efter finanskrisen i 2008.

Hvilket samfund drømmer vi om?

Et helt andet spørgsmål er, om det overhovedet behøver være så slemt, hvis vi i fremtiden faktisk bliver færre på planeten eller bare i Danmark?

»Jeg synes altid, at man skal være skeptisk over for dem, der siger, at vi enten bliver for mange, eller dem, der siger: ‘Hey, vi føder ikke nok børn, se at komme i gang’,« lyder det fra antropolog Ayo Wahlberg, der forsker i livskvalitet blandt syge og ældre.

Det bliver måske lidt ‘hippie-agtigt’, medgiver han, men man kan lige så godt se de store forudsigelser om underbefolkning og frygten for en stor forsørgerbyrde som en mulighed for at gentænke vores samfund.

»Vi kan potentielt sagtens opretholde vores livskvalitet, selvom vi får færre varme hænder,« siger Ayo Wahlberg, der er professor mso på Københavns Universitet.

»Måske kommer vi til et sted om mange år, hvor vi bor tættere sammen og hjælper hinanden, i noget der minder om bofællesskaber. På den måde kan vi skabe støttenetværk, der ikke erstatter, men støtter op omkring omsorgen for ældre,« tilføjer han.

Ayo Wahlberg peger på trenden med seniorbofællesskaber som et eksempel. Seniorbofællesskaber er mest for velhavende ældre i dag, men de er baseret på en højere grad af frivillighed og støtte end eksempelvis et plejehjem.

En debat, der skal tages i god tid

Flemming Konradsen er enig i, at debatten også giver anledning til at tage de dybere snakke om, hvad vi vil med samfundet:

»Det er da oplagt at tage en diskussion om, hvorvidt vi skal være så storforbrugende.«

»Skal samfundet være drevet af en evig vækst? Kan vi skabe værdi uden det samme niveau af råstof og menneskelige ressourcer?« spørger folkesundhedsforskeren, der til gengæld understreger, at det er er vigtigt, at vi tager debatten i god tid.

»Når vi ser på demografien i et land, så er det et tankskib, der skal vendes i god tid, hvis man vil ændre på noget. Skal man indføre en politik, der ændrer på demografien, så snakker vi 20-25 årige forløb.«

Derfor er det også godt, at vi tager samtalen nu, siger Flemming Konradsen.

Spørgsmålet er så bare, om det er fødselstallene, migrationen, teknologien, uddannelse, pensionsalder eller noget helt sjette, der skal ændres på.

I hvert fald skal du ikke føle dig presset til at knalde for det danske samfunds skyld. Gør det hellere for din egen!