Et flertal af danskerne vil gerne spise mindre kød.
Alligevel er det samlede kødforbrug i Danmark stigende - på trods af kostråd, klimaråd og højere kilopriser.
Det viser tal fra Danmarks Statistik og fra den seneste nationale kostundersøgelse udgivet i 2026.
Hvorfor lever danskerne ikke op til egne ambitioner?
Og hvad kan man gøre for at ændre de kødholdige kostvaner?
Det har vi talt med to forskere om:
- Morten Wendler Jørgensen, sociolog og postdoc ved Københavns Universitet.
- Sisse Fagt, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet
Der er også positive tegn at spore i madvanerne, siger de.
3 forklaringer på stigende kødforbrug
Undersøgelser viser, at danskernes kødforbrug er stigende. I den seneste nationale kostundersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kan man læse, at:
- På 10 år er mængden af kød i kostens samlede energiindhold steget med 12 procent - fra perioden 2011-2013 til perioden 2021-2024.
- Danskernes typiske indtag er nu omkring 800 gram kød om ugen - mere end dobbelt så meget som kostrådenes anbefaling om maksimalt 350 gram om ugen.
- Stigningen er størst blandt de yngste børn: Blandt de 4-10-årige er mængden af kød steget med 24 procent.
Hvorfor? Her er tre af forskernes bud på en forklaring:
1. Faste vaner
Sulten efter kød er en fortsættelse af årtiers tendens: I 2010 spiste vi for eksempel omtrent dobbelt så meget kød som i 1960’erne.
»Kødet fylder så meget i vores samfund, at de, som forsøger at spise mindre kød, oplever, at det praktisk og socialt er krævende at omlægge kosten,« siger Morten Wendler Jørgensen, som især har lavet forskning blandt unge danskere.
2. Mindre madlavning
Vi laver sjældnere mad selv, men spiser flere færdigretter, mere take-away og går mere på restaurant. Den færdiglavede mad indeholder generelt mere kød, viser flere undersøgelser.
For eksempel er mængden af kebab i en bestilling med pomfritter steget med 160 procent i perioden 2005-2022, viser en undersøgelse fra DTU.
»Mere fastfood er med til at fastholde folks høje kødforbrug,« siger Sisse Fagt.
3. Fraværet af politiske tiltag, der sænker kødforbruget
Morten Wendler Jørgensen mener, at der mangler politisk vilje til at påvirke danskernes madvaner i en mindre kødholdig retning.
»Man har lavet kampagner om kostråd og klimavenlige madvaner, men reelt har man kun anvendt en meget lille del af værktøjskassen,« siger han.
3 tiltag til at ændre madvaner
Forskerne fremhæver, at mange danskere har ambitioner om at spise mindre kød. Samtidig vælger flere også mindre klimabelastende kød, viser den nationale kostundersøgelse.
Vi spiser mindre rødt kød og mere fjerkræ end tidligere, og det trækker isoleret set kosten i en mere klimavenlig retning.
Tænketanken Concito har tidligere regnet sig frem til, at CO2-udledningen fra oksekød »er 13 gange højere end gris, 18 gange højere end kylling og fisk og mere end 100 gange højere end mange frugter og grøntsager.«
60 procent af befolkningen svarer i kostundersøgelsen, at de enten allerede spiser mindre kød, eller at de ønsker at reducere deres indtag af særligt rødt kød.
Så hvordan kan danskerne komme til at leve bedre op til egne ambitioner? Her er tre af forskernes bud på tiltag, der skubber vores kostvaner i en grønnere retning:
1. Mere positivt sprogbrug om vegetarisk kost
Sisse Fagt fremhæver forskning, som viser, at de ord, vi bruger om maden, har stor betydning for vores lyst til at spise den.
For eksempel skal man ikke kalde en suppe uden kød for ‘vegetarsuppe’. Hvis man gerne vil have folk til at vælge måltider uden kød, skal man kalde det ‘toscansk bondesuppe med økologiske soltørrede tomater’, siger hun.
Sisse Fagt fremhæver et studie af forskellig sprogbrug i menukort for at underbygge sin pointe:
»Vi skal blive bedre til at få det grønne valg til at lyde indbydende - ikke som om at vi vælger noget fra, eller at vi går glip af noget.«
»Jeg har lavet det her nummer med mænd i min familie,« siger Sisse Fagt og griner.
Hun henviser til tal fra kostundersøgelsen, som viser, at mænd i gennemsnit spiser 63 procent mere kød om ugen, end kvinder gør.
»Forleden fik jeg dem (mændene i familien, red.) til at spise svamperisotto - af den simple grund, at jeg undlod at fremhæve, at retten ikke indeholdt kød. I stedet fortalte jeg om de lækre ingredienser, der rent faktisk var i.«
2. Klimavenlig mad i offentlige køkkener
Noget lignende gælder de steder, hvor vi spiser sammen: I skolen, på arbejdspladsen. Vi skal være bedre til at gøre det grønne valg til det oplagte valg, siger forskerne.
»Der serveres hundredtusindvis af daglige måltider i offentlige køkkener. Derfor er de et vigtigt værktøj til at gøre mere planterig mad mere normalt,« siger Morten Wendler Jørgensen.
»For mig at se er det faktisk det vigtigste værktøj,« tilføjer han.
Sisse Fagt peger på invitationen til et arrangement som et andet eksempel:
»I stedet for at bede folk om at svare på, om de vil have en kødret eller en vegetarret, kan man gøre standardvalget til et grønt valg - og så give folk muligheden for at vælge kød til som noget ekstra.«
»Det vil helt sikkert gøre kosten grønnere,« siger hun og fremhæver et dansk forsøg med den slags ‘vegetar-nudging’.
3. Politisk regulering
Til sidst er der også behov for politiske indgreb, mener forskerne. Noget, som der ellers hidtil har været stor modstand imod, fremhæver Morten Wendler Jørgensen.
»Nogle politikere har begrundet deres modstand mod politiske tiltag med, at de ikke vil blande sig i, hvad folk putter på tallerkenen - men det er ikke det, det handler om,« siger han.
»Det handler om, at vores stigende kødforbrug kan ses som et tegn på, at folk i vid udstrækning har svært ved at lykkes med deres ambition om at reducere deres kødforbrug på egen hånd.«
»Derfor er der brug for politisk støtte til at hjælpe folk i mål,« siger Morten Wendler Jørgensen og nævner - udover de grønne offentlige køkkener - to andre mulige tiltag:
Regulering af priser og markedsføring.
Sisse Fagt er enig. Hun peger på regeringens varslede planer om at sænke moms på fødevarer og kalder tiltaget ‘utilstrækkeligt’:
»Hvis man bare sænker fødevarepriserne generelt, så kommer det ikke til at ændre det store,« siger hun og tilføjer, at »det trods alt er et lille skridt på vejen, at man vil fjerne momsen specifikt på frugt og grønt.«
»Forskning viser, at det mest effektive er at gøre det sunde billigere og det usunde dyrere, da det vil påvirke især grupper med lav indkomst og dermed dem, der spiser mest usundt,« siger hun og henviser til et dansk studie på området.
Regulering af reklamer for kød?
Morten Wendler Jørgensen foreslår regulering af markedsføring af kød - på linje med de regler, der allerede eksisterer mod reklamer for cigaretter og alkohol.
»Vi har længe sat begrænsninger for, hvordan andre produkter med negative konsekvenser for samfundet markedsføres.«
»Hvor alkohol og smøger først og fremmest er en udfordring for folkesundheden, udleder kød store mængder drivhusgasser,« siger han og fremhæver tal, der viser, at fødevarer står for 20 procent af danskernes samlede udledninger gennem forbruget.
»Derfor kan det virke mærkeligt, at der bruges offentlige midler til at støtte reklamer for kød,« siger han og fremhæver en gennemgang fra 2023, som viser, at det offentlige skyder fire gange så mange penge i markedsføring af kød og mælk som i at fremme plantemad.
Hvad vil du sige til dem, som eventuelt ikke bryder sig om, at du sammenligner det at spise kød med at ryge cigaretter?
»Jeg sammenligner ikke det at spise en bøf med at ryge en cigaret.«
»Pointen er, at regulering af markedsføring er noget, man allerede har taget i brug på andre områder, hvor et højt forbrug har uønskede konsekvenser for samfundet - og det har kødet på klimaområdet.«
»Så selvom det er vigtigt at tale den klimavenlige mad op, så bliver vi også nødt til at stoppe med at forherlige kødet - hvilket jo typisk er pointen med markedsføring.«
