Her er en mærkværdig scene, som vil udspille sig under fodbold-VM i USA.
Lørdag 27. juni dansk tid vil nogle af de op mod 68.000 tilskuere på Lumen Field i Seattle være farverigt klædt ud, og de vil vifte med regnebueflag under det, som officielt er kaldt en ‘Pride Match’ - en markering af byens årlige fest for accept af forskellige kønsidentiteter og seksuelle minoriteter.
Men nede på banen vil det være nok svært at spore en lignende støtte. Da datoen for ‘Pride Match' var udvalgt, trak man nemlig lod om, hvem som skulle deltage i kampen.
Og hvem blev trukket op af bowlen?
Iran og Egypten. To lande med strenge love mod homoseksuelle.
»Iran og Egypten er nogle af de mest homofobiske og LGBT+fjendtlige stater i verden. Nu bliver de så uforvarende en del af en homo-trans-rettighedskamp, som landenes ledere i den grad ikke ønsker at være en del af,« siger professor Christian Graugaard, der blandt andet forsker i køns- og seksualpolitik ved Aalborg Universitet og »har rejst begge lande tynde«.
»De vil føle sig ydmyget,« siger han til Videnskab.dk.
\ Iran og Egyptens love mod homoseksualitet
I Iran er sex mellem to af samme køn ulovligt ifølge iransk lov, og straffen kan i visse tilfælde være dødsstraf.
Den britiske, juridiske menneskerettighedsorganisation Human Dignity Trust skriver, at loven fortsat håndhæves, og at LGBT-personer risikerer arrestation.
Egypten har også kriminaliseret LGBTQ+-sex - dog på en anden måde: Egyptisk lov forbyder ikke udtrykkeligt homoseksualitet eller samkønnet sex i straffeloven, men myndighederne bruger i praksis love om blandt andet »udskejelser, prostitution eller skandaløse handlinger« til at arrestere og retsforfølge personer.
Human Dignity Trust beskriver Egypten som et land, der kriminaliserer sex mellem mænd, med op til tre års fængsel og bøde.
FIFA: »Et initiativ fra værtsbyen«
Både Iran og Egyptens fodboldforbund har protesteret til FIFA, som afvikler VM.
Iran truer blandt andet med at stoppe kampen, hvis pride-flag og sange blandt publikum bliver rettet mod det iranske hold. Men kampen ser ud til at blive afholdt efter planen.
»Vi er beærede over at være vært for en Pride-kamp og at fejre Pride som en del af et globalt fodboldfællesskab,« udtaler en talsperson for The Seattle Pride Match Advisory Committee til mediet Outpost.
Markeringen er »et initativ fra værtsbyen«, understreger en talsperson fra FIFA til Reuters - underforstået:
Arrangøren vil ikke til at skride ind over for Pride-festen på tribunerne.
Christian Graugaard ser kampen som endnu en udstilling af fodboldverdenens »mange kønspolitiske og seksuelle paradokser«.
Samtidig er det »en smuk gestus, som potentielt kan få stor seksualpolitisk gennemslagskraft,« siger han.
Fra OneLove-forbud til Pride-fest for Iran-Egypten
Scenen i Seattle skiller sig nemlig ud i mængden af lignende sager fra den mandlige fodboldverden.
Op til en kamp under EM i fodbold i 2021 forbød det europæiske fodboldforbund UEFA tyske myndigheder at lyse hele Allianz Arena i München op i regnbuefarver - som svar på en ny ungarsk lov mod undervisning i seksuel diversitet.
Ved VM i Qatar i 2022 skete noget lignende. I en protest mod værtslandets syn på homoseksualitet varslede flere hold, at de ville bære regnbuefarvede ‘OneLove’-armbånd.
FIFA truede med at uddele gule kort - og så valgte holdene at lægge armbåndene i skuffen.
Pride-hyldesten under Iran-Egypten-kampen vil derfor blive interessant at følge, siger Christian Graugaard.
»Det her er en del af en meget, meget træg bevægelse hen mod en mere inkluderende herrefodboldverden,« siger han og fremhæver de såkaldte ‘mangfoldighedspolitikker’, som man blandt andet har indført i det danske fodboldforbund DBU.
»For det er svært at være en sport baseret på mangfoldighed, hvis sporten er forankret i en rodfæstet, strukturel homofobi i det omkringliggende samfund.«
Homo-diskrimination i herrefodbold
Til fodbold-VM i 2026 er der ikke en eneste åbent erklæret homoseksuel spiller blandt de 48 landshold.
Studier i homofobi inden for forskellige sportsgrene har bud på hvorfor:
I et internationalt studie fra 2022 fortæller 30 procent af de homoseksuelle mandlige sportsudøvere i undersøgelsen, at de ikke sprunget ud, fordi de frygter at blive diskrimineret - også af egne trænere, fans og officials.
Fodboldfans bærer en del af skylden, viser flere studier. De har længe været kendt for at anvende et homofobisk sprog, for eksempel i smædesange om andre holds spillere.
Men der er også flere paradokser at spore i forskningen. Allerede i 2012 viste et studie blandt britiske fodboldfans, at 93 procent ud af over 3.500 deltagere mente, at der ikke er plads til homofobi i fodbold.
Mange gav tilmed udtryk for, at fodboldfans generelt var mere accepterende, end hvad stereotypen tilsagde.
‘Homosanselighed’ i Iran og Egypten
Christian Graugaard ser flere modsatrettede billeder for sig, når han ser moderne fodbold:
»Det er interessant for en seksualitetsforsker som mig at betragte en sport, hvor der er så mange kønnede og seksuelle koder og paradokser,« siger han.
»I det ene øjeblik kan man høre mænd på tribunen synge homofobiske slagsange, i det andet øjeblik omfavner de og kysser hinanden i bar overkrop.«
»Generelt er herresportsgrene som fodbold et frirum, hvor man kan udleve en form for ’homo-sanselighed’, som ikke er socialt accepteret uden for stadionet.«
Og i Mellemøsten - hvor homoseksualitet er kulturelt utænkeligt - ser man endnu flere iøjnefaldende paradokser, fortæller han.
»Iran og Egypten er faktisk nogle af de lande i verden, hvor man ser mest intim kontakt mellem mænd i det offentlige rum,« siger han og fremhæver sine rejser i landene.
»Politimænd i Cairo går hånd i hånd. Unge mænd på caféer i Teheran sidder og nusser hinanden i håret. Det er en form for homo-sanselighed, som er virkelig mærkelig at se på, når man tænker på den marginalisering og brutalitet, som homoseksuelle er udsat for i de selvsamme samfund.«
‘Pride Matchen’ mellem Iran og Egypten vil være endnu en udstilling af nogle af de paradokser, siger Christian Graugaard.
Kampen begynder lørdag 27. juni klokken 05.00 om morgenen dansk tid.
