Overraskede forskere: Det vrimler jo med monstre på fund fra bronzealderen!

Monstre og fabeldyr var en naturlig del af verden for de mennesker, der levede i Danmark i bronzealderen.

Det er viden, som hidtil har været overset.

Rageknive, kar og andre genstande fra bronzealderen vrimler ellers med aftegninger af mystiske væsner, der er blandinger af mennesker og dyr.

Genstandene har i århundreder været udstillet på museerne, men ingen har lavet en samlet oversigt over de monstre, der pryder dem.

Før nu. Og resultatet er forbløffende.

Igen og igen optræder væsner, der er en blanding af træk fra dyr – slanger, fugle, tyre, fisk og hunde – og nogle gange også naturfænomener – bølger og sole.

Især ét monster lader til at have spillet en særlig rolle: Et hestevæsen med fuglenæb og horn findes på rigtig mange ting, fundet i jorden mange forskellige steder.

Bronzealdermennesket må have troet på monstre

Monstrene er så gængse, at de må have spillet en stor rolle i bronzealdermenneskets verdensopfattelse. Det vurderer de to arkæologer, Laura Ahlqvist, ph.d.-studerende, og Helle Vandkilde, professor, fra Aarhus Universitet, Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier.

Det er de to forskere, der har været på jagt efter fabeldyr. Og de har netop publiceret resultatet af deres søgen i artiklen 'Hybrid Beasts of the Nordic Bronze Age' i tidsskriftet Danish Journal of Archaeology.

»Monstrene er mere udbredte, end man ser ved første øjekast,« fortæller Laura Ahlqvist.

»Men når man ser nærmere på materialet fra bronzealderen, så dukker de op mange steder. Hybridvæsnerne optræder så ofte, at, vi vurderer, hele befolkningen var af den opfattelse, at de var noget, der fandtes. Monstrene har helt sikkert betydet noget for datidens mennesker,« siger Laura Ahlqvist.

LÆS OGSÅ: Den store guide til monstre

Åndemanere var knyttet til monstrene

Vi har ingen tekster fra bronzealderen. Kun små figurer og aftegninger på blandt andet våben, drikkekar, knive, sten og klipper.

Forskerne tager derfor altid udgangspunkt i en billedfortolkning, når de forsøger at sætte sig ind i, hvordan bronzeladermennesker tænkte, og hvordan deres samfund var indrettet. Det gør det sværere at sige noget sikkert om livet i datiden.

»Vi har ikke ordentlig skrift fra perioden. Men vi kan nu konstatere, at de her væsner optræder mange steder. Så de har helt sikkert haft en betydning for folk.«

»Vi forestiller os, at hybridvæsnerne har været en del af en ’anden verden’, som nogen – det, vi nok i dag ville kalde shamaner – har haft en særlig kontakt til.«

»Shamanerne var en slags åndemanere. Enten har man troet, at de kunne kommunikere med væsnerne fra den anden verden. Eller også, at de selv kunne omdanne sig til dem,« siger Laura Ahlqvist.

LÆS OGSÅ: Shaman eller kultleder? Dansk gravhøj gemte på slangekvinde

Monstre sikrede eliten magt

Bronzealderens shamaner lå altså inde med en helt særlig magt. De var tæt knyttede til monstrene. Men at dømme efter de genstande, som monstrene især optræder på, så var fabeldyrene ikke shamanernes eneste alliancepartnere.

Væsnerne optræder på genstande, som, man formoder, shamaner har brugt i forbindelse med deres ritualer. Men de findes også på krigernes våben og den økonomiske overklasses fine ting – såsom kar af guld.

Det tolker Laura Ahlqvist og Helle Vandkilde derhen, at monstrene blev brugt til at cementere overklassens magt i samfundet. For overklassen bestod netop af de rige, de stærke krigere og shamanerne.

»Vi tolker det, som at der er en ny klasse, der begynder at manifestere sig bronzealderen. Som en udløber af det, får man en hel mytologi, som legitimerer, at der er en herskende klasse i samfundet: En elite med tilknyttet krigerklasse, som gennem myterne udnytter deres position.«

»Myterne og adgangen til monstrene giver eliten magt. Derfor er eliten interesseret i at udbrede myterne og troen på monstrene, fordi de manifesterer, at den har en kosmologisk – en større – magt tæt knyttet til sig,« siger Laura Ahlqvist.

LÆS OGSÅ: Vores hjerners evne til mønstergenkendelse gør os modtagelige for overtro og varsler

Et indblik i en anden virkelighed

I tegningerne på de gamle genstande ser vi kun en meget løs fortælling om bronzealderens store mytologi. Hvad den indeholdt i detaljen er, hvad Laura Ahlqvist kalder 'et godt spørgsmål'.

Vi ved det ikke. Men monstrenes store tilstedeværelse på de arkæologiske fund kan måske svare på lidt af gåden.

»Der må have været en særlig måde at opfatte verden og samfundet på. Man betragtede væsner, dyr, mennesker, sole og bølger som noget, der kunne omskabes til hinanden. Det er en meget anden verdensopfattelse end den, vi har i de vestelige samfund i dag, hvor mennesker og dyr er skarpt adskildt,« siger Laura Ahlqvist.

Man plejer at sige, at det var de gamle græske filosoffer – især Aristoteles (384-322 fvt.) – der lagde grunden til den måde, vi i dag inddeler naturen i kategorier. Men der skulle gå mange hundrede år efter bronzealderen, før den slags tanker begyndte at påvirke nordboerne.

»Det her giver os et muligt indblik i, hvordan man tænkte, før den måde, vi ser verden på i dag, kom til Norden,« siger Laura Ahlqvist.

»Man skal forestille sig, at shamanen og alle andre lever i et konstant forhold til den omgivende verden. Så man må holde sig gode venner med dyr og alle andre ting i verden – man er i et gavegivningsforhold til hinanden.«

»Det er igen meget anderledes end den måde, vi i dag ser vores verden på. Vi ser den som givende. Vi skylder den ikke noget. I dag føler vi os adskilte fra verden omkring os. Men vi mener, at vi ud fra bronzealderens hybridvæsner kan læse, at man dengang havde den opfattelse, at alt hang sammen,« siger Laura Ahlqvist.

LÆS OGSÅ: Virkeligt eller ej? Onde ånder suger på kønsorganer

Slangehesten er Flemmings favorit

En udenforstående forsker, som har helliget sig at løse gåden om bronzealdermenneskernes verdenssyn, er arkæolog og seniorforsker ved Nationalmuseet, Flemming Kaul.

Han er ikke i tvivl: Det stykke forskningarbejde, som Laura Ahlqvist og Helle Vandkilde har gang i, er særdeles relevant og godt udført.

»Vi kender jo til mærkelige fabeldyr fra bronzealderen. En af mine egen favoritter er slangehesten, der har slangens rombiske hoved, en hests fire ben og en slanges snoede krop. Det er et rigtigt blandingsvæsen. Men nu er Laura Ahlqvist og Helle Vandkilde godt i gang med at få yderligere styr på de her væsner.«

»Vi har så mange gode billeder fra bronzealderen, at det giver mening at arbejde statistisk med dem. Det er kunstanalyse, hvor man arbejder næsten naturvidenskabeligt med sit materiale, for at finde nye sammenhænge. Så det her er forhåbentlig et skridt på vejen til, at vi kommer til en forståelse af, hvad de her billeder betyder,« siger Flemming Kaul.

LÆS OGSÅ: Har kulturer uden religion nogensinde eksisteret?

Passer ind i forskningen

Ifølge Laura Ahlqvist kan monstrene være et bevis på, at bronzealdermenneskerne oplevede, at dyr, mennesker og ting hang sammen, på en måde som vi har svært ved at forstå i dag.

Den tolkning ser Flemming Kaul god mening i. Faktisk synes han, at den passer fint sammen med resultaterne i hans egen forskning. Den peger i retning af, at verden blev opfattet cyklisk og flydende.

Flemming Kaul har forsøgt at genskabe bronzealderens store myte, som, han mener, centrerede sig omkring en forbløffende forestilling:

Solen var en guddom, som en fisk, en fugl, en hest, en slange og et skib døgn efter døgn transporterede hen over himlen, ned gennem underverdenen og tilbage til himlen.

»I religiøs henseende var verden mere flydende, og jeg synes, at Laura Ahlqvist og Helle Vandkilde har formuleret det rigtig godt: At grænserne mellem mennekser, dyr – og endda ting – på en eller anden måde bliver flydende.«

»På den måde er vi ikke bare statistisk, men også humanistisk, på vej til måske at forstå bronzealderens tankeverden,« siger Flemming Kaul.

LÆS OGSÅ: Hvad troede danskerne på før den nordiske mytologi?

Håber, arbejdet fører til lang liste over gakkede hybriddyr

Flemming Kaul er sikker på, at studiet af bronzealdermonstrene vil føre interessante forskningsresultater med sig.

»Man ved ikke, hvad der kommer ud i den anden ende, når man begynder at behandle så stort et materiale statistisk. Men med de her fornyede studier af hybridformer, vil der komme rigtig spændende resultater. Det her er kun et skridt på vejen, men jeg håber, at vi får en stor liste over de gakkede hybridformer fra bronzealderen,« siger Flemming Kaul.

Der er kun en lille ting ved studiet, som han studser over.

»Det er jo fortolkninger af billeder, så der er altid noget, man kan diskutere. Jeg kan se, at nogle hestehoveder ifølge deres tolkninger har horn. Altså, at de er en hybrid mellem okse og hest. Det kan i flere tilfælde have sin rigtighed. Men jeg tænker, at hornene i mange tilfælde kan være lange hesteører,« siger Flemming Kaul.

LÆS OGSÅ: Spøgelseshus i Vejle skræmmer livet af forsøgspersoner

LÆS OGSÅ: Rapport: Hver syvende dansker tror på spøgelser