Du kender det nok fra mange af hverdagens store og små udfordringer. Bliver jeg rask? Får jeg stillingen? Hvem har taget mine nøgler? Får jeg børn? 

Uvisheden kan være meget svær at håndtere. Derfor slår vi nogle gange plat eller krone for at hjælpe os med at komme videre og træffe en beslutning om, hvilken vej vi skal gå, eller hvad vi skal vælge.

Faktisk er det et lille varsel, vi tager, når vi gør sådan: Vi anmoder ubevidst en overnaturlig upersonlig møntstyrende magt om at give os sin holdning til spørgsmålet.

Vi er i en situation hvor vores sunde fornuft ikke rækker til at træffe en beslutning, vi har brug for input fra uvildig side i en form, ingen af os kan manipulere. Vi lader tilfældet – eller ’skæbnen’ – råde. Så har vi noget vi kan handle på – hvad enten vi følger møntens bud eller ej. 

Mere avancerede former for varselstagning, såsom astrologi, er også stadig med os i dag. Selvom vi i den moderne vestlige verden ikke nødvendigvis tager dagens horoskop alvorligt, skotter mange alligevel lige til det i gratisavisen i toget – og bliver måske, på trods af vores skepsis, overrasket over, hvor rammende det er.

Bag behovet om et varsel, der kan fortælle os, hvad i alverden vi skal gøre, ligger nogle grundlæggende egenskaber ved menneskets psykologi. Det viste sig også hos Babylonierne i Mesopotamien for tusindvis af år siden.

Babylonierne vender vi tilbage til. Først skal vi se på, hvilken slags ’viden’ vi prøver at opnå gennem overnaturlig vej, og hvordan vores hjerne får os til at tro, at vi faktisk opnår den.

Særlig viden kalder på særlige metoder

Det er let at afgøre, hvad der gemmer sig under en sten. Vi kan jo bare vende den om. Men hvordan kan vi vide, hvad morgendagen gemmer på?

Viden, der er uhåndgribelig og svær at opnå, er ikke normal viden, der kan opnås med normale metoder. Vi kan netop ikke bare vende en sten og ’tjekke efter’.  

Det falder os derfor nærliggende at bede en overnaturlig magt om at give os del i den særlige viden, for eksempel om fremtiden. Denne overnaturlige magt kan være personlig – som en gud eller en ånd – eller upersonlig – som en bog eller stjernerne. 

For at få adgang til den er man nødt til at gribe til specielle metoder, og man har også ofte brug for en ekspert til at tolke. Det overnaturlige er nemlig ikke meget for at kommunikere i klartekst.

Disse metoder til at fravriste speciel viden fra en overnaturlig kilde kaldes varselstagning (eller divination) og omfatter så forskellige ting som:

• Horoskoper, – fortolkning af stjerners og planeters position i fødselsøjeblikket, da man antager, at en persons karakter og skæbne påvirkes af himmellegemerne i dette øjeblik.
• Jærtegn – specielle naturlige begivenheder såsom solformørkelser, et lam med seks ben eller lynnedslag, der opfattes som advarsler om ulykker.
• Tycho Brahes dage – Brahe har fået tillagt forfatterskabet til en liste over 32 uheldssvangre kalenderdage fordelt henover året. I 1991 brasede færgen Tycho Brahe ind kajen 6. november – en af dagene på listen.
• Læse i teblade – i det 19. århundrede var ’aflæsning af teblade’ (tasseography) en yndet afslutning på et godt teselskab.

Hvis man kender Harry Potter, vil man genkende flere af disse metoder fra undervisningen på Hogwarths.

Lynnedslag blev i gamle dage opfattet som et varsel om, at en ulykke var på vej. (Foto: Shutterstock)

Vores hjerner er kodet til at lede efter varsler

Siden urtiden har mennesket brugt sin snilde til at opfinde utallige former for varselstagning, og man kan finde eksempler på det i alle tidsaldre og alle kulturer.  

Og det er faktisk ikke så underligt. Vores hjerne er nemlig så at sige kodet til, at vi skal opleve varselstagning som et både nyttigt og overbevisende værktøj, der kan berolige os eller hjælpe os med at træffe beslutninger. 

Det er så at sige et biprodukt af universelle kognitive mekanismer, der virker i dag som i oldtiden.

Homo sapiens er god til at genkende mønstre – nogle gange for god

Menneskets hjerne er en sand mester til at genkende og konstruere mønstre. Denne evne er uhyre nyttig og måske en af de mest afgørende faktorer for menneskeslægtens forbavsende succes i lyset af vores fysiske svagheder.

Evnen til intuitivt at analysere og danne mønstre er afgørende for væsentlige menneskelige styrker, såsom vores evne til konstant at lære, navigere i komplekse omgivelser samt kommunikere, ligesom den er en forudsætning for vores fantasi og opfindsomhed.

Men den betyder også, at vi ser mønstre og budskaber, hvor ingen findes. Vi kobler tilfældige begivenheder sammen og tillægger dem en mening – og dette er netop et af de fundamentale karakteristika ved varselstagning.

Sorte ulykkeskatte er hjernens kognitive illusioner

Vi ser altså mønstre i den fysiske verden, systematiserer og navngiver dem – og kobler dem så sammen med fuldstændig urelaterede hændelser i vores liv. 

Et eksempel er den sorte kat over vejen – hvad i alverden har den dog med menneskelig ulykke at gøre? 

I den vestlige verden er sort forbundet med sorg og katte med djævlen eller hekse. En helt tilfældig hændelse er på den baggrund blevet til en lille spådom om ulykke. 

En af de kognitive mekanismer, der er på spil, er det, forskere, der arbejder med kognition (neuropsykologer), kalder ’kognitive illusioner’ eller ’kognitiv bias’.

Vi har alle opsamlet viden og erfaringer og har tilegnet os kulturelle mønstre og normer, der forfører os, når vi vurderer virkeligheden.

Det betyder, at vi tit drager forhastede konklusioner uden at være klar over det. 

Men fordi vores vurdering baserer sig på noget, vi allerede ved, eller tror vi ved, føles den rigtig, og derfor stiller vi ofte ikke spørgsmålstegn ved den.

En sort kat der krydser vejen opfattes stadigvæk af mange mennesker som et tegn på menneskelig ulykke. (Foto: Shutterstock)

En nyttig mekanisme, der leder til fordomme og fejl

Det er energibesparende for hjernen, at vi er i stand til hurtigt at danne mønstre, ud fra hvad vi allerede ved. Derfor er det også praktisk nok – men det kan også forlede os til fordomme og fejlslutninger. 

Der er ingen, der videnskabeligt har testet, om der er en relation mellem uheld og sorte katte eller mellem tallet 13 og ulykke, men der er helt sikkert nogle, der kan give eksempler. Vi ligger alle under for såkaldt 'confirmation bias', det vil sige tendensen til at søge og se bekræftelse på det, vi allerede tror på eller er optaget af.   

Når en clairvoyant eller et medium kommer med vage udtalelser, arbejder hjernen hos de tilhørende på højtryk for at skabe meningsfulde mønstre i det, der bliver sagt.

Det er ikke den clairvoyante, der gør det store arbejde; det er den person, som søger viden, der ser mønstrene og meningen i forhold til sit eget liv og dermed selv hjælper til.   

Den clairvoyante og astrologen bliver kun opfattet som tolke – beskeden selv kommer fra overnaturlige kilder. Og vores hjerne disponerer os til at lede efter en overnaturlig magt, der gerne vil kommunikere med os.

Vi ser romantiske historier i geometri

Det er fundamentalt for vores overlevelse som sociale dyr, der er helt afhængige af flokken, at vi er superskarpe til at aflæse kommunikation og tolke andres intentioner.

Denne evne er så veludviklet at vi ser vilje, hensigter og kommunikation – også hvor den ikke er.

I et berømt forsøg fra 1944 viste nogle forskere en gruppe forsøgspersoner en lille tegnefilm med nogle geometriske figurer, der flyttede sig rundt. Da forsøgspersonerne blev bedt om at beskrive, hvad de havde set, digtede de fleste af dem en lille romantisk historie og tillagde trekanterne forskellige menneskelige egenskaber i stedet for at beskrive konkret, hvad de havde set. 

Vores medfødte tilbøjelighed til at finde personlighed, hvor den ikke findes, og vores mønsterskabende genialitet har altså den bivirkning, at vi nemt og ofte spejder efter varsler. 

Alle er til fals for kognitive illusioner

’Illusionen om kompetence’ er den tendens, vi har til at stole på, at mennesker, der har erhvervet sig en høj grad af ekspertise, også har en valid viden. Det betyder, at vi stoler på en viden eller en praksis, der er kompleks, og som det kræver ekspertise at udøve.

Daniel Kahneman har påvist, at det betyder, at det næsten er umuligt for folk at give slip på en given praksis, selv stillet overfor uomtvistelige beviser for, at den ikke giver gyldig viden eller effekt. 

Når vi har tiltro til sandsigeren eller astrologen, er det den samme kognitive illusion, der gør sig gældende, som når Kahnemans forsøgspersoner hårdnakket holdt fast i, at deres handel på børsen gjorde en forskel, selvom han kunne demonstrere sort på hvidt, at det gjorde den ikke.

Du er ikke klogere end oldtidens babyloniere

Og så vender vi tilbage til oldtidens stjernelæsere.

Astrologi er nemlig en form for varselstagning, der har rødder tilbage i det gamle Mesopotamien. Babylonierne iagttog omhyggeligt stjernehimmelen og noterede gennem mere end 1.000 år planeternes bevægelser på ’Månens sti’ – dvs. det bånd af stjerner, der ligger på den bane på himmelen, som Solen og Månen bevæger sig på. 

De fleste kan nok genkende Karlsvognen, syv kraftige stjerner, der set fra Jorden af mennesker opfattes som en vogn, en hammer eller en kasserolle. Babylonierne definerede, hvilke stjerner der indgik i stjernebilledet, og de kaldte det ’Den store vogn’.

De inddelte alle de stjerner, de kunne se i de  stjernebilleder, vi også bruger i dag og mange har bevaret deres babyloniske navne.

Allerede for omkring 3.800 år siden tillagde babylonierne stjernerne betydning som ’himmelens skrift’, gudernes kodede tale til menneskene. Højt uddannede astrologer kunne tyde dem, og der blev aldrig stillet spørgsmålstegn ved kunsten at læse stjernerne. 

Babylonierne var overbeviste om, at kommunikation med guderne var mulig, og de så kun beviser på, hvor udmærket kommunikation virkede. 

Babylonierne var ikke mindre begavede, end vi er. De lå bare under for præcis de samme kognitive mekanismer og illusioner, som vi gør i dag.