Jason hakkede liderlige teenagere i småstykker, Frankensteins monster ender med at blive videnskabsmandens død, fordi han legede Gud, ligesom robotterne slog os ihjel i Terminatorserien for at være dovne.

Alt fra muterede dyr, hjernegnaskende zombier og blodsugende vampyrer er kropsliggørelse af problemstillinger i samfundet. Studiet og klassificeringen af monstre kaldes monstrologi.

Det er et kombineret forsknings- og undervisningsprojekt på Aalborg Universitet, som ledes af lektor Jørgen Riber Christensen, som har specialiseret sig i kunsthistorie, film- og medievidenskab.

»Monstret er et udslag af angst, som gøres konkret, så vi kan tale om det og tænke over det. Det fortrængte vender altid tilbage, og hvis vi så kan få det til at vende tilbage som fiktion, der oftest er i en fast genreskabelon, er det til at bære. Når angsten bliver omformet til et væsen, er det mere håndgribeligt og dermed nemmere at forholde sig til,« forklarer han.

»Monstrologi er et spændende område at arbejde i. Måske især fordi monstre ikke findes og alligevel har en kulturel betydning.«

Frygt bliver til monstre

Monstrets forhistorie finder man i mytologi, religion og folkeeventyr.

Zombie-horder er ikke alene enormt farlige på film, de er også udtryk for det moderne menneskes frygt for at blive identitetsløs. I de tidlige film mindede deres gang om en sløv kø til kasseapperatet, og det var faktisk også meningen. (Foto: Universal Pictures)

Der er de ikke monstre, men reelle aktører. Hvor de indgår på samme niveau som de menneskelige hovedpersoner.

Heksen i Hans og Grete er for eksempel ikke et monster i den moderne forstand.

Efter oplysningstiden opstår der monstre, som netop defineres ved, at de overnaturlige og uden for det menneskelige område.

Deres rolle er at repræsentere dét, der bliver fortrængt i det ordnede samfund.

»Historien om Frankensteins Monster fra det tidlige 1800-tal markerede overgangen, hvor monstrene trådte ud af folkeeventyret og ind i fiktionen. Men monstre udvikler sig løbende. Derfor er de også et godt værktøj til at se, hvad der har optaget samfundet gennem tiderne,« fortæller monstrologen Jørgen Riber Christensen.

Monstre udvikler sig over tid

Vampyrer er gået fra at være overmenneskelige erotiske frigørere af kvindens seksualitet til glitrende flæbeprinser - monstre udvikler sig over tid, og det gælder ikke kun de elskede vampyrer.

Boris Karloff sminket som Frankensteins Monster. Det er en almen misforståelse, at monstret hedder Frankenstein - monstret er navnløst, hvilket bare er med til at gøre det endnu mere monstrøst. Frankenstein er navnet på den videnskabsmand, der skaber monstret. (Foto: Universal Pictures)

Zombierne, som er et meget fremtrædende monster i disse år, har også fået en opgradering.

Hvor de før slæbte sig af sted, har vi nu fået såkaldte 'runners' - altså zombier med bentøj som en sprinter og en frådende appetit for menneskekød. »Zombiebølgen er en diskussion af massesamfundet, hvor vores identitet er i fare.

Det er en subtil ironi, at zombierne tit søger mod indkøbscentre. Vampyrbølgen med Twilight-serien kan ses som en reaktion på, hvordan aldersgrupperne smelter sammen, og serien vil vende tilbage til noget puritansk. Men det skifter hele tiden. I 80'erne var hovedmonstret den psykopatiske seriemorder, der slog lystne teenagere ihjel og straffede deres løssluppenhed,« forklarer Jørgen Riber Christensen.

Monstre udtrykker bekymringer

Monstre kan, som tidligere nævnt, bruges som et værktøj til at forstå, hvilke problemstillinger, der har optaget os gennem tiderne.

Monstrene falder i en række kategorier - menneske/dyr, menneske/maskine, død/levende. Dét, der er en fællesnævner for det monstrøse, er, at monstre angriber vores fatteevne.

Frankensteins monster (menneske/videnskab/død)

Frankenstein er faktisk navnet på monstrets skaber, og altså ikke monstrets eget navn. Gennem kemi og moderne elektricitet skaber Frankenstein sit monster. Senere er der blevet lagt tolkninger ned over romanen, som antyder moralen, at vi ikke bør lege Gud, fordi det, vi skaber, kan vender sig mod os. Videnskabsmanden Victor Frankenstein kan også opfattes som en dårlig far, der vender sin skabning ryggen, og Frankenstein-fortællingen kan opfattes som et tidligt opgør med den borgerlige familie.

Robotter og Cyborgs (menneske/maskine)

Danmark har før kastet sig ud i monsterfilm. Her er det monstret Reptilicus, der senere slås med Dirch Passer. (Foto: Sagafilm)

Dræberrobotter er igen et udtryk for frygt for, at moderne teknologi vender sig mod dens skaber. Moderniteten har næsten altid virket skræmmende, uanset i hvilken historisk periode, den optræder i. Maskiner opfattes i den forbindelse som monstre, især når de får kunstig intelligens og udkonkurrerer os som terminatorer.

Varulve (menneske/dyr)

Varulvene repræsenterer det dyriske i mennesket. Klassiske varulve kan ikke huske noget fra deres perioder i varulveform. Monstret er en måde at tale om menneskets voldelige og mørkere sider, der traditionelt optræder ved fuldmåne. Det dyriske i mennesket viser sig ved forvandlingen, hvor der gror hår og pels ud på det ellers civiliserede menneske. Der er teorier om, at varulve kan have været tidligere tiders psykopatiske mordere eller seriemordere. Varulven blev så opfundet som forklaring, fordi man ikke var klar til at acceptere, at mennesker var i stand til at begå så voldsomme mord.

Seriemorderen (det umenneskelige menneske):

Lægger sig i forlængelse af varulven, men hvor varulven var dyrisk og ikke klar over sine egne handlinger, er seriemorderen meget klog og i stand til at narre almindelige mennesker og efterforskere. Hannibal Lector virker overmenneskeligt klog og ser andre mennesker som kedelige, uinteressante. TV-serien Dexter har udviklet på genren ved at gøre seriemorderen sympatisk, men han deler stadig det træk, at ingen kan finde ud af, at der gemmer sig en seriemorder iblandt dem. Andre seriemordere som Jason fra Fredag den 13. serien bruges til at "opdrage" og moralisere. Jomfruen overlever, mens de der horer, drikker og ellers opfører sig løssluppent bliver massakreret.

Vampyrer (menneske/død)

Et af de monstre, der har været gennem flest udviklinger. Bram Stokers Dracula er et komplet andet væsen, end den nuværende glitterprins fra Twilight-serien. Vampyren er gået fra at være den, der frigjorde den kvindelige seksualitet, til at være hyperintelligente overmenneskelige dødsmaskiner, til sofistikerede i 'En vampyrs bekendelser', til ligegyldige statister i Buffy-serien, og nu er de i 'Twilight' blevet over-følsomme, puritanske beskyttere, der tilmed glitrer smukt, og ikke opløses ulækkert i solskin.

Muterede dyr (invasion af dyr i samfundet):

Radioaktivitet, giftudslip, genmanipulation. Der findes et utal af film, hvor et dyr får superkræfter og bliver morderisk som et resultat af en eller anden indirekte menneskelig påvirkning. Godzilla, eller Gojira på japansk, er for eksempel resultatet af en øgle, som bliver udsat for kraftig radioaktiv stråling under en prøvesprængning af en atombombe i Stillehavet. 1950'ernes dårlige, men egentlig charmerende drive-in B-film excellerer i denne monstertype, der kan aflæses som en refleksion af den kolde krig, atomtruslen. Men også af et samfund, der griber mere og mere ind i det enkelte menneskes liv, som det ses i filmen 'Invasion of the Body Snatchers', hvor invasionen endog er botanisk.

Det hjemsøgte hus (bygning/menneske)

En noget usædvanlig monstertype er det hjemsøgte eller dæmoniserede hus, som sjældent lader sine ofre komme levende ud. Igen ser vi en overskridelse af vores dagligdags fattevne. Huse er ikke besjælede, og alligevel opfører de sig, som om de er onde