Har kulturer uden religion nogensinde eksisteret?
Næppe. Menneskearten er et »religionsproducerende dyr«.
hadza jæger-samler religion kultur religiøs historie ateisme

I årtier troede man, at Hadza-folket i Tanzania var uden religion. (Foto: Shutterstock)

I årtier troede man, at Hadza-folket i Tanzania var uden religion. (Foto: Shutterstock)

Hvad kom først: Hønen eller ægget? Religion eller kultur?

Indtil for nyligt troede nogle antropologer, at kultur kom først, og at der findes en nulevende, urgammel befolkning, som ikke har en religion: De troede, at et jæger-samler folk i Tanzania, kaldet Hadza-folket, lever i samfund uden nogen form for religiøs tro.

Men så besøgte en dansk forsker Hadza-folket. Hun opdagede, at hadzaernes samfund er »gennemsyret af noget religiøst«. Forskeren, som vi vender tilbage til, aflivede dermed en myte om, at der findes en kultur uden religion.  

Mennesker har altid været religiøse

Og så har du nærmest allerede fået svar på et spørgsmål, som læseren Henrik har sendt til Spørg Videnskaben:

»Kender man til kulturer igennem historien, som ikke har haft en religion?«

»Det korte svar er ‘nej’. Der findes ingen samfund, hvor religion ikke har spillet en eller anden rolle,« siger Mikael Rothstein, der er religionshistoriker og lektor på Syddansk Universitets Institut for Historie.

»Lige så langt tilbage, vi har kilder, det vil sige i det allerældste arkæologiske materiale, for eksempel på klippemalerier og i gravlæggelser, finder vi, hvad man må tolke som religion. Religion har været et element i vores arts kulturelle udstyr hele vejen tilbage i historien,« fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Hvad troede danskerne på før den nordiske mytologi?

Jæger-samlere er et vindue til fortiden

Hadzaerne, som er omtalt i starten af denne artikel, vidner om, at religiøs tro sandsynligvis er en del af menneskets DNA.

Hadza-folket er blandt de sidste nulevende, afrikanske jæger-samlere. Nogle betegner hadzaerne som vores nulevende forfædre eller som et evolutionært vindue til vores oprindelse, for Hadza-folket har noget af verdens ældste menneske-DNA. Det er cirka 90.000 år gammelt.  

LÆS OGSÅ: Moderne mennesker opstod måske allerede for 350.000 år siden

De østafrikanske jæger-samlere kan derfor fortælle os noget om, hvad vi stammer fra kulturelt og biologisk.

»Hadza-forskning har været brugt på alle mulige måder til at sige noget om menneskets grundlæggende design,« siger Thea Skaanes, der er ph.d. fra Aarhus Universitet og museumsinspektør på Moesgaard Museum.

religion kultur hadza jæger-samlere ritualer religiøs tro

Thea Skaanes og to Hadza-kvinder. Museumsinspektøren blev gennem ritualer initieret i Hadza-kulturen og opdagede, at de tanzanianske jæger-samlere er religiøse. (Foto: Thea Skaanes) 

Hadzaerne blev opfattet som religionsløse

I årtier troede forskere, at Hadza-kulturen var religionsløs.

»Man havde den opfattelse, at hadzaerne ikke troede på et efterliv, men på at man bare rådner, når man er død,« siger Thea Skaanes.

Idéen om, at Hadza-kulturen var religionsløs, kom fra en meget anerkendt hadza-forsker, den britiske antropolog James Woodburn, som hvert år siden 1950'erne har opholdt sig blandt de østafrikanske jæger-samlere.

»Woodburn har skrevet i sine videnskabelige tekster, at hadzaernes samfund er så simpelt og underudviklet, at det ikke kan oppebære en struktur, som et trossystem er,« siger Thea Skaanes.

LÆS OGSÅ: Afrikansk folk kan gemme på nøglen til et sundere liv

Men Hadza-folket er gennemsyret af religion

Men for nogle år siden, da Thea Skaanes var på videnskabelig feltarbejde hos en gruppe hadzaer, opdagede hun, at James Woodburn havde taget fejl. 

Selv om James Woodburn gentagne gange har besøgt hadzaerne, har han kun haft adgang til begrænset information om folkets levevis og skikke. Det skyldes, at den britiske antropolog aldrig er blevet initieret - det vil sige, at han ikke har gennemgået hadzaernes indvielsesritual.

Thea Skannes blev i modsætning til James Woodburn initieret og fik dermed adgang til hidtil ukendt viden om Hadza-folket. Desuden kunne hun tale mere frit med Hadza-kvinderne end hendes mandlige kollegaer.

»Gennem mine samtaler med kvinderne opdagede jeg, at Hadza-kulturen er fuldstændig gennemsyret af noget religiøst,« siger Thea Skaanes.

Tre genstande har religiøs betydning

James Woodburn beskrev i sine tekster tre genstande, han havde observeret hos Hadza-folket:

  • En træstav med snittet mønster

  • En dukke lavet af ler, kaldet en Masako

  • En kalabas-beholder (en beholder lavet af den tørrede skal fra et flaskegræskar)

Den britiske antropolog har ikke skrevet meget om, hvad de tre genstande blev brugt til, og selv om han knyttede dem til ritualer, forbandt han dem ikke med noget religiøst.

Men Thea Skaanes fandt ud af, at de tre genstande primært tilhørte Hadza-kvinderne, og at de i den grad var forbundet med noget spirituelt. Hendes fund er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Hunter Gatherer Research.

LÆS OGSÅ: Først kom de store civilisationer - derefter kom de store guder 

religion kultur hadza jæger-samlere ritualer religiøs tro

Hadzaernes kalabas-beholdere. (Foto: Thea Skaanes)

Forfædre lever videre i nye generationer

Hadza-kvinderne fortalte Thea Skaanes, at:

  • Træstaven er en forfaders ånd og navn. Alle Hadza-piger får en stav, når de fylder fem år. Dermed bliver forfaderens ånd en del af pigen. »Der foldede sig et helt kosmologisk univers ud. Gennem samtaler om staven blev det tydeligt, at hadzaerne tror på et meget aktivt efterliv. For hadzaerne er døde ånder superaktive guder,« siger Thea Skaanes.
  • Lerdukken bliver givet til Hadza-piger, der er gamle nok til at få børn. De store piger skal passe og pleje dukken, som får et navn og også har en ånd. »Det er en aktiv manipulation af fremtiden. Man skaber plads til det barn, man forventer kommer,« siger Thea Skaanes.
  • Kalabas-beholderen indeholder en særlig type ekstremt potent animalsk fedt. »Hadzaerne mener, at kraften fra dyr og mennesker er koncentreret i fedtet. Kalabas-beholderen bliver brugt i forskellige ritualer, blandt andet i nattedanse,« siger Thea Skaanes.

»Det var fuldstændig fantastisk. De her genstande fungerede som en portal til hidtil ukendt viden. Det kunne tyde på, at religion er noget helt grundlæggende i mennesket,« siger museumsinspektøren.

LÆS OGSÅ: Er naturvidenskab en religion?

religion kultur hadza jæger-samlere ritualer religiøs tro

Masako - en Hadza-dukke lavet af ler. (Foto: Thea Skaanes)

Mennesket er et religions-producerende dyr

Mikael Rothstein har blandt andet forsket i religion blandt Borneos jæger-samlere og skrevet bogen ‘Regnskovens religion. Forestillinger og ritualer blandt Borneos sidste jæger-samlere’ fra 2016.  

»Det ser ud til, at det besynderlige religionsfænomen hører med til vores arts karakteristika. I udviklingens løb er mennesket blevet et religionsproducerende dyr,« siger Mikael Rothstein.

»Religion er et besynderligt fænomen, fordi mennesker opfinder virkeligheder, væsner og sammenhænge, som ikke findes i virkeligheden, men kun i sproget, og lader det være styrende for hele sin eksistens,« fortsætter han.

Læs om Mikael Rothsteins forskning i artiklen Borneos jæger-samlere jager blandt ånder og dæmoner 

Religion er måske en evolutionær fordel

Det er uvist, hvorfor mennesket fra naturens hånd er blevet et religiøst dyr, men gennem historien har der været forskellige forsøg på at forklare religiøsitet som et led i en evolutionær udvikling.

Jesper Sørensen, der er lektor på Aarhus Universitets Afdeling for Religionsvidenskab, har tidligere gennemgået to hypoteser for Videnskab.dk i artiklen 'Hvornår får videnskab bugt med religion'.

  • Hypotese 1: Religion er en evolutionær fordel - Religiøse mennesker er bedre til at overleve og klarer sig bedre i livet, blandt andet fordi religioner og religiøse ritualer skaber social sammenhængskraft, mener tilhængere af hypotesen.
  • Hypotese 2: Religion er et biprodukt af evolutionen - Mennesket har udviklet en evne til at have intuitive fornemmelser. Evnen gør os bl.a. i stand til at reagere på eventuel livsfare. Men intuitivitet har også givet os en tendens til at reagere på og opfatte ting, der ikke findes. For eksempel religiøse oplevelser. Religiøs tro er ifølge hypotesen et biprodukt - eller en bivirkning - af vores medfødte evne til at reagere intuitivt.

Hør forskere fortælle om, hvad der sker i hjernen, når man tror på Gud i Videnskab.dk's podcast Brainstorm. 

Nutiden har mindst religion

Forskere kender som nævnt ikke til kulturer, forstået som organiserede samfund, der har levet helt uden religion.

Men nu tænker du nok, at der jo er mange mennesker i dagens Danmark, der ikke er religiøse. Og det er korrekt: Faktisk er der sandsynligvis flere ateistiske fællesskaber i vor tids moderne, vestlige samfund end nogensinde tidligere.

»Hvis vi skal finde kulturelle fællesskaber uden religion, skal vi nok lede i nutiden. Når man kigger tilbage i historien, er der religion over det hele,« siger Jakob Egholm Feldt, der er professor mso i global historie på Roskilde Universitet.

LÆS OGSÅ: Religion sidder flere steder i hjernen

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Moderniteten er den mindst religiøse kultur

Nutidens vestlige samfund er de mest antireligiøse nogensinde, forstået sådan, at flere end nogensinde i det 20. århundrede og i dag lever uden at tro på noget, vurderer Jakob Egholm Feldt.

»I alle vestlige, moderniserede samfund findes der ateister, som vil fjerne religion fra det offentlige rum, og der er mange grupper, som lever helt uden religion,« siger han og fortsætter:

»Så den kultur, der har fungeret mest uden religion, må være vores modernitet. I Skandinavien vil mange nok sige, at de er ateister og lever uden religion.«

LÆS OGSÅ: Da 'jeget' kom i centrum

Så altså: Forskere kender ikke til organiserede samfund uden religion - religiøs tro er tilsyneladende en indbygget del af menneskearten. Når det er sagt, findes der i dag kulturelle fællesskaber uden religion.

Således oplyste sender vi en stor tak for hjælpen til forskerne og kvitterer for det geniale spørgsmål med en T-shirt til vores læser Henrik.

LÆS OGSÅ: Kultur og religion afgør, hvordan videnskab tolkes

LÆS OGSÅ: »Religion kan have større effekt på vores helbred, end vi har troet«

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.