Larmer byen mere i dag end før i tiden?
Gadefester og festivaler har indtaget storbyen. Men var det bedre i gamle dage, spørger en læser.

Gadefester og festivaler har indtaget storbyen. Men var det bedre i gamle dage, spørger en læser.
Gadefester og festivaler har indtaget storbyen. Men var det bedre i gamle dage, spørger en læser.
Fredag: bassen fra et lydanlæg pumper, så det runger helt op i lejligheden.
Lørdag: fodboldfans marcherer gennem gaden med megafoner og romerlys.
Søndag: et maraton fylder byen med scener, musik og hujende heppekor.
Næste uge er der cykelløb, gadefest og så endnu en festival et sted.
Der er gang i de danske byer i disse år, og det har fået en Videnskab.dk-læser til tasterne:
»Larmer byerne mere i dag end før i tiden? Eller ser vi en form for peak i dag?« spørger Johanne, der selv bor i København og blandt andet nævner Distortion og fodboldfans som anledning til sin undren.
Videnskab.dk har sendt spørgsmålet videre til to danske forskere, der ved en hel del om lyde og larm i byen gennem historien.

Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Jakob Ingemann Parby er seniorforsker og museumsinspektør på Københavns Museum, og så står han bag bogen ‘Lyden af hovedstaden – Støj, nerver og naboer i 1800-tallet’, der udkom i 2025.
»Jeg tror ikke, at man ensidigt kan sige, at byer er mere larmende end før,« siger han som det første til Videnskab.dk.
Men på særligt en måde larmer byen nok mere i dag end nogensinde før, vurderer Jakob Ingemann Parby også.
Nemlig via de mange mega-events, der konstant løber af stablen i den moderne metropol: festivaler, gadefester og maratonløb, der som bomber detoneres og skaber et inferno af støj.
Store folketræf er ganske vist ikke et nyt fænomen.
Kongefejringer i 1600-tallet og mega-demonstrationer i 1800- og 1900-tallet var også store og støjende begivenheder.
»I 1980’erne kom karnevallet til København, og det var kæmpestort og enestående, at man kunne spille musik i timevis for titusindvis af mennesker,« siger Jakob Ingemann Parby.
Forskellen er, at den slags begivenheder nærmest er blevet hverdagskost i København og andre danske storbyer i dag, fortæller han:
»Byen har ikke lige så mange andre funktioner i form af for eksempel fabriks- og industriarbejde.«
»Så der er nogle funktioner, der før fyldte meget, som er skubbet væk, og så er der behov for, at byen får nogle nye funktioner.«
Kultur- og byhistoriker Mikkel Thelle, der blandt andet forsker i byens liv og lyd, kalder også vores moderne by for ‘event-byen’:
»Event-byen er en ny ting, og det ændrer lydbilledet,« siger Mikkel Thelle, der er seniorforsker ved Nationalmuseet.
»Den senmoderne by er blevet en ny markedsplads for de her store events.«
»Alle byer med respekt for sig selv skal have en musikfestival. Vestlige byer konkurrerer med hinanden om at kunne tiltrække de største og bedste events.«
Hvis man får nervøse trækninger ved udsigten til den næste musikfestival, hjælper det dog ikke meget at drømme sig tilbage til byen for 200-300 år siden.
I 1700-tallet skabte markedspladser proppet med dyr og råbende rejekællinger et virvar af larm, der startede fra tidligt om morgenen.
Hestetrukne kærrer på vognhjul blev trukket over brosten gennem byen, fortæller Mikkel Thelle.
I 1800-tallet, da industrialiseringen buldrede derudaf, og fabrikkerne lå helt centralt inde i byen, var der mindst lige så meget støj i byen som i dag, forklarer Jakob Ingemann Parby.
En ambulance med blå blink, der suser op ad Nørrebrogade, ville nok få 1800-tals-københavneren til at spærre øjnene op.
Men måler man alene på decibel, vil 1800-tallets by-fabrikker og nye industri godt kunne matche sirenens støjniveau, vurderer Jakob Ingemann Parby.
»Sirener er typisk op til 120 decibel i dag, og det er faktisk ikke mere end lydniveauet på byens støjende fabrikker.«
»De mest larmende fabrikker, og lyden fra for eksempel dampskibe og damplokomotiver var omtrent lige så høj som nutidens sirener,« forklarer byhistorikeren, der var ledende forsker på et netop afsluttet forskningsprojekt i lyden af København gennem tiden.
Sporvognsklokker var også kilde til støj - og klager. Her kan du læse en støjklage fra en læge ved navn Poul Hertz fra 1901:
»Sporvognene! Er det nødvendigt, at de gør al den Larm? Først havde de Bjælder, saa fik de Klokker, saa store som Portklokker, og nu har de Apparater, der larmer som Forhammerslag. Behøves al den Larm, og mon den gør nogen virkelig Nytte.«
»Fandtes ikke disse Alarmapparater, vilde Kuskene og Vognstyrerne nok køre forsigtigere og holde skarpere Udkig. Ogsaa Hjulenes haarde Skæren i Skinnerne maatte Teknikken kunne afhjælpe,« skrev lægen i et læserbrev mod støj i 1901 i Nationaltidende, 23. april 1901.
Foruden fabrikkerne var industrialiseringens København også ‘beriget’ af andre forunderlige støjfænomener.
Når hundredvis af arbejdere forlod fabrikkerne i Indre By ved fyraften og i samlet flok myldrede mod Nørrebro eller en af de andre af datidens nye forstæder skete det iført træsko, der har klikket insisterende mod byens brostensbelagte veje.
»Det har været en heftig lyd,« fortæller Jakob Ingemann Parby og henviser til flere erindringer og avisreportager fra tiden, der beretter om fænomenet.
I løbet af 1800-tallet blev det opretstående klaver også gjort billigere og solgt til flere i byens middelklasse, der sad og øvede sig hjemme i lejligheden
Det skabte en regn af naboklager, og man talte i tiden om, at byen var hærget af klaverpest, fortæller Jakob Ingemann Parby.
Avisen ‘Nationaltidende’ bragte i 1908 en artikel med overskriften ‘Kampen mod Larm’, hvor skribenten klagede over den såkaldte klaverpest.
Du kan læse et uddrag af artiklen her:
»Hvis det er min Fornøjelse hver Morgen (ganske tidlig) og hver Aften (helt dygtig sent) at smede paa en Ambolt med en drabelig Forhammer, saa bliver jeg sagt op i det Kasernehus, i den Kæmpekommode, hvoraf jeg har lejet halvdelen af en Skuffe.«
»Men hvis det er et Klaver! Eller en Grammophon! Eller en Violin! Eller en Dame, der lærer at synge! – Da maa sandelig Husfællerne, Naboer og Genboer klare sig, som de kan bedst.«
»Spektakel med et saakaldt musik-frembringende Instrument, kan jeg lave det, saa meget jeg har Lyst og, vel at mærke, naar som helst det passer mig.«
»Lirekassemanden møder kl. 8 Morgen og spiller Valsen af ‘den glade Enke’ for den Mand, hvis Arbejde har holdt ham vaagen til Kl. 2-3 om Natten. [Han] har retten (offentlige Myndigheders Autorisation) samt Skik og Brug paa sin Side; de Tjenestepiger, der er kommen i Seng Kl. 11 den foregaaende Aften, indbyder ham ved tilkastede 5-Ører til snart at møde i Gaarden paany.
»Husets voksne Døtre sætter sig til Klaveret Kl. 9 eller 10 at øve – netop som Arbejdsdagen begynder for den unge Mand ovenover, der skal læse til Examen, og for Familieforsørgeren nedenunder, der med sin Pen skal tjene til Livets Ophold. Alle andre Hensyn maa vige for det ene, at de [unge Damer] skal øve sig [på] en Sonate, en Revuemelodi, en Vise eller noget andet utrolig nyttigt.«
Kilde: Artiklen ‘Kampen mod Larm’, Nationaltidende, 25. februar 1908.
I 1900-tallet var der heller ikke mange støjfrizoner.
Lejlighederne var ofte så små, at de ikke egnede sig til besøg. Derfor gik folk - og især fædrene - på værtshus, når de skulle ventilere socialt.
»Det ledte både til en del støj og slagsmål, og det man kaldte for værthuslarm. Men det er mere eller mindre forsvundet i dag,« siger Mikkel Thelle.

Senere på 1900-tallet, især fra efterkrigstiden og frem, dikterer bilerne byens lyd, fortæller Mikkel Thelle, der også er tilknyttet forskningscentret ‘Transition - Changing Urban and Rural Lives’ på Københavns Universitet.
Det er kun oliekrisen i 1970’erne, der sætter en stopper for, at en 12-sporet motorvej ikke bliver opført lige ved siden af Søerne i København.
Samtidig er byen præget af slum og dårlige lejligheder med tynde vægge.

Så på mange måder er byen også blevet mere rolig i dag, end den var før i tiden.
»Forstaden er flyttet ind i mange af de dyre boligkvarterer. Hvis du går gennem Østerbro eller Nordhavn en hverdagsaften, så er den meget mere sovebys-agtig nu, end den var før i tiden,« siger Jakob Ingemann Parby.
Ét af de få studier, der faktisk har målt lydforurening over tid, peger da også på, at to spanske byer, Pamplona og Madrid, var blevet mindre støjende i 2010 end 50 år forinden.
Det er dog værd at huske på, at der er store forskelle på storbyens mange habitater.
Frederiksberg i København en søndag nat er lydmæssigt et helt andet univers end Gothersgade i Indre By i myldretid. Risskov er noget andet end Aarhus Å en kåd fredag aften. Og så videre.
Så at lave en slags opsummering og sammenligning af, hvor meget en by egentlig larmer, er en kompliceret opgave, fortæller Jakob Ingemann Parby.
I sidste ende er der nok også en større følsomhed over for lyd i byen i dag, vurderer de to forskere.
Vi ser, at der er en øget trang til privatliv og en forestilling om en ‘ret til ro’ i byen, som ikke fandtes førhen.
Byen og dens beboere er blevet rigere. Børnefamilier i øvre middelklasse indtager nu historiske arbejderkvarterer som Nordvest i København, og de har en anden tærskel, når det kommer til støj.
»Så det er kombinationen af en øget støjfølsomhed hos en del af byens borgere og flere ‘støjende’ eller hverdagsopbrydende events, der skaber konflikter,« siger Jakob Ingemann Parby.

Derudover er lyd meget mere end decibel og støjmåling. For nogle er en gadefest som Distortion inkarnationen af en pulserende by. For andre er det djævlens værk.
Jakob Ingemann Parby har i en forskningsartikel beskrevet, hvordan 1800-tallets støjinferno også blev set i et positiv lys:
»Når fabriksfløjterne i 1800-tallet hylede for at kalde folk til og fra arbejde, var det nok en høj og insisterende lyd.«
»Men for mange var det også forbundet med optimisme, løftet om bedre tider og et økonomisk fremskridt,« siger han.
Byhistorikeren hiver en passage frem fra Henrik Pontoppidans Lykke-Per-roman fra 1898.
Her oplever Per Sidenius, bogens unge hovedperson, hvordan fabrikkernes fløjter synger for ham, mens han går igennem byen en tidlig morgen:
»Først hørtes et Par Stykker ude paa Nørrebro, saa en paa Kristianshavn, tilsidst lød de allevegnefra — et hundredstemmigt Hanegal, en ny Tids Ottesang, der engang skulde mane alle Mørkets og Overtroens Spøgelser uigenkaldelig i Jorden!«
Og med Lykke-Pers fabriks-romantisme fløjter vi også denne artikel af og takker Johanne for sit spørgsmål. Der er en Videnskab.dk-T-shirt på vej til dig.
Også en tak til Jakob Ingemann Parby og Mikkel Thelle for at gøre os klogere på byens lyde gennem tiden.
Har du et spørgsmål, du undrer dig over, kan du sende en mail til sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.