Solen udsender forskellige typer stråling. Nogle typer er synlige, mens andre er usynlige for mennesker.
De synlige kalder vi sjovt nok ‘synligt lys’. Det usynlige kalder vi stråling.
Denne usynlige stråling kan for eksempel være varmestråling. Varmestråling kaldes også infrarød stråling (IR-stråling).
Den usynlige stråling kan også være ultraviolet stråling (UV-stråling).
Både UV-stråling fra Solen og UV-stråling fra kunstige kilder (for eksempel solarier) kan forårsage solskoldninger, for tidlig ældning af huden (rynker), øjenskader, påvirke immunforsvaret og medvirke til hudkræft.
Verdenssundhedsorganisationen WHO (World Health Organization) har fastslået, at UV-stråling er kræftfremkaldende og er årsag til 85-90 procent af alle hudkræfttilfælde.
Forskellen på UVA-, UVB- og UVC-stråling
UV-strålingen fra solen består af UVA-, UVB- og UVC-stråling:
- Det er kun UVA- og UVB-stråling, der trænger gennem atmosfæren og når ned til Jorden.
- UVC-stråling stoppes helt af ozonlaget og atmosfærens ilt (oxygen).
- UVB-stråling stoppes delvist af ozonlaget, mens UVA-stråling trænger næsten uhindret gennem atmosfæren.
UV-indexet – et mål for UV-strålingens styrke
UV-indexet, som man for eksempel kan høre i vejrudsigten, er et internationalt mål for intensiteten af den skadelige UV-stråling midt på dagen, når Solen står højest.
I Danmark er UV-indexet højst 1 på en vinterdag og højst 7 på en sommerdag.
I andre dele af verden kan det være langt højere eller lavere. Det højeste UV-index ses i middagstimerne, når Solen står højt på himlen, og når det er skyfrit.
Når UV-indexet er 3 eller mere, anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at man beskytter sig mod Solens UV-stråling for at undgå solskoldninger.
UV-strålingen trænger forholdsvis nemt igennem Jordens atmosfære, når der er få skyer på himlen, mens mørke regnskyer næsten fuldstændigt bremser UV-strålingen.
Der er ingen direkte sammenhæng mellem UV-strålingens intensitet (UV-index) og luftens temperatur.
Derfor kan UV-strålingen være stærk selv på kølige dage og i gråvejr.
LÆS OGSÅ: Tro ikke vild påstand på Facebook: Solens UV-stråler GIVER hudkræft
Kunstig UV-stråling i solarier kobles til hudkræft
Solarier udsender kraftig UV-stråling, der indeholder mere UVA-stråling end middagssolen, men mindre UVB-stråling.
Flere undersøgelser fra blandt andet Verdenssundhedsorganisationen (WHO) viser sammenhæng mellem solariebrug og risikoen for at udvikle kræft i huden.
Intensiteten af strålingen i solariet kan sammenlignes med Solens styrke ved ækvator.
UV-stråling og solbeskyttelse
Det er dejligt at være ude, når solen skinner. Solens lys giver godt humør og D-vitamin til knoglerne.
Vi skal ikke undgå Solens lys, men bare omgås det med sund fornuft.
Solbeskyttelse er ekstra vigtigt i forhold til børn.
Jo tidligere barnet udsattes for megen UV-stråling og solskoldninger, jo større risiko har det for at udvikle kræft i huden senere i livet.
LÆS OGSÅ: Stopper vinduesglas solens farlige UV-stråler?
Sådan virker solcreme
Hvor meget D-vitamin, der dannes i kroppen, afhænger af, hvor stærk sollysets UVB-stråling er.
Når man kommer solcreme på huden, virker det ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen – enten med et kemisk eller fysisk filter.
Det kemiske filter trænger ind i huden og opsuger solens stråling, mens det fysiske filter lægger sig som et hvidligt lag på huden og reflekterer strålingen.
Solcreme beskytter ikke 100 procent mod solen, og en mindre del af strålingen trænger altid ind i huden og tillader D-vitamindannelse.
LÆS OGSÅ: Kan man virkelig ikke blive brun på en sund måde?
De 4 solråd fra Kræftens Bekæmpelse
Det er heldigvis nemt at forebygge kræft i huden ved at følge Kræftens Bekæmpelses Solkampagnes fire simple solråd.
Husk:
- Siesta
- Solhat
- Solcreme
- Sluk solariet
Solrådene gælder, hvis man er udendørs i mere end 15-20 minutter midt på dagen (mellem 12 og 15), og UV-indexet er højere end 3.
Solrådene er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det bedste, man kan gøre, er at søge skygge.
Har man ikke mulighed for det, eller vil man gerne være i solen, bør man bruge tøj, der dækker til knæ og albuer, solhat og solcreme.
Følger man disse råd og slukker for solariet, undgår man den højeste dosis af UV-stråling.
Derved undgår man forbrændinger, for høje doser UV-stråling – og på længere sigt modvirker det kræft i huden.
LÆS OGSÅ: Hvorfor vil vi gerne være solbrune?
LÆS OGSÅ: Er selvbruner farligt?
LÆS OGSÅ: Virker aftersun mod en solskoldning?
\ Kilder
\ D-vitamin fra sollys og kost er livsvigtigt for os
Solkampagnen anbefaler, at vi skruer ned, men ikke slukker, for sollyset.
Sollys er vigtigt og livgivende, ikke mindst på grund af vores behov for D-vitamin. Dette vitamin er vigtigt, fordi det hjælper kroppen til at optage kalk og er nødvendigt for knogler og muskler.
Mangel på D-vitamin øger risikoen for knogleskørhed og kan give muskelsmerter og svage muskler. D-vitamin kan også fås gennem kosten fra eksempelvis fede fisk, lever, mælkeprodukter og kød.
Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man får sit D-vitamin gennem en solbevidst adfærd i sommerhalvåret og gennem kosten.
Selv om for eksempel grønlændere ikke oplever meget sollys i vinterhalvåret, får de alligevel dækket behovet for D-vitamin gennem deres kost, som typisk består af meget fed fisk og rå sællever.
Om sommeren får vi opfyldt D-vitamin-depoterne, selvom vi opholder os i skyggen, bruger solcreme, eller bliver inde i tidsrummet 12-15.
De fleste danskere får tilstrækkelig D-vitamin fra solen, når de i hverdagen opholder sig kort tid udendørs og solbeskytter sig, hvis de er ude i mere end 20 minutters tid i timerne midt på dagen.
Lageret af D-vitamin kan kroppen tære på om vinteren, hvor vi ikke kan få D-vitamin fra Solen.
Huden stopper med at danne D-vitamin, når der er dannet nok. Der er derfor ikke vundet noget ved at få ekstra meget sollys.
