Et menneskebarn har et stort hoved, og det skal ud gennem et smalt bækken. Derfor bliver menneskefødsler ofte beskrevet som noget, der er særligt svært og farligt.
Men måske har vi mennesker ikke så enestående hårde fødsler, som man ellers har troet.
Det skriver University of Vienna i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Biological Reviews.
I studiet har Nicole Grunstra fra Institut for Evolutionsbiologi ved Universitetet i Wien gennemgået viden om fødselsproblemer hos mange forskellige pattedyr.
Hun fandt ud af, at svære fødsler også findes hos mange andre pattedyr end mennesker. Det gælder både husdyr og tamdyr som køer og får og også vilde dyr som sæler og hjorte
Hos nogle dyr sker fødselsproblemer endda lige så ofte som hos visse menneskegrupper uden moderne lægehjælp. Det gælder for eksempel nogle hjorte og antiloper.
Et problem kan ifølge forskere være, at ungen er stor og veludviklet, når den bliver født. Det kan være en fordel efter fødslen, fordi ungen hurtigt kan stå, gå og følge med flokken. Men det kan også gøre selve fødslen farligere.
Studiet nævner samtidig, at fødselsproblemer ikke kun handler om store unger.
Hos dyr, der får mange unger ad gangen såsom hunde og grise, kan både store og små kuld volde problemer. Hvis der er få unger, kan de blive ekstra store og risikere at sætte sig fast. Hvis der er mange unger, kan de ligge forkert og blokere fødselskanalen.
Studiet peger på, at evolutionen - altså den langsomme udvikling af arter over tid - ikke bare kan fjerne problemet. Store unger har bedre chance for at overleve efter fødslen, men de er mere vanskelige at føde.
Ifølge forskerne ændrer studiet ikke på, at menneskefødsler kan være risikable. Men det viser, at vi ikke er så enestående, som man længe har troet. Fødsler er ifølge forskerne en biologisk udfordring for mange pattedyr - og altså ikke kun for os.
