KU afviser samarbejde med SDU om at sikre forsømt samling af manuskripter

På Videnskab.dk kunne vi fortælle, hvordan en unik samling af indiske dokumenter med spor tilbage til oldtiden ligger hengemt på Københavns Universitet med risiko for at rådne.

Det fik bibliotekschef på Syddansk Universitet Bertil Dorch til tasterne, hvor han på Facebook tilbød sin hjælp som bibliotekschef på Syddansk Universitet:

»Det kan være, at vi kan finde en god løsning i fællesskab, sådan at samlingen kan opbevares under bedre forhold og ultimativt gøres tilgængelig for både forskningen og for verdenssamfundet.«

I et interview med Videnskab.dk uddyber Bertil Dorch og fortæller, at det nogle gange kan være nødvendigt at »finde nogle andre veje end de traditionelle«:

»Det er vigtigt med et godt netværk. Det handler om at finde gode samarbejdspartnere, som også kan se meningen i at bevare en sådan samling, og så gå sammen og søge nogle penge hos en fond.«

Og en sådan samarbejdspartner kunne meget vel være Syddansk Universitet, siger Bertil Dorch, der hermed tilbyder sin hjælp.

På Københavns Universitet har man endnu ikke hørt fra Bertil Dorch selv, men i et interview med Videnskab.dk siger Kristian Boye, der er fakultetsdirektør på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet:

»Tilbuddet er registreret. Men vi er i et samarbejde med Det Kongelige Bibliotek enige om at holde samlingen her. Sammen forsøger vi at skaffe penge til en digitalisering og en mulighed for, at man kan se dem, ligesom der er mulighed for at se andre samlinger.«

For ambitiøst projekt?

Samlingen blev i første omgang doneret i 2020 med et ønske om, at den ikke blot skulle bevares og beskyttes, men også udgøre en form for forskningscenter med en fastansat forsker tilknyttet.

Indtil videre er samlingen dog kun blevet bevaret og i ringe grad beskyttet ifølge Kenneth Zysk, professor emeritus i indologi ved Københavns Universitet, der har doneret manuskripterne til Københavns Universitet.

Selvom Bertil Dorch godt forstår intentionen bag et forskningsformål, mener han, at det dog lyder som et lidt for ambitiøst projekt i forhold til mulighederne for at finde relevant finansiering.

»Måske skulle man finde en mere praktisk løsning, hvor der ikke nødvendigvis er en permanent forsker tilknyttet. Det kunne være, man skulle prøve at slå et lidt mindre brød op, end det oprindeligt blev udtænkt.«

Bertil Dorch ser dog også udfordringen med den indologiske samling på Københavns Universitet som udtryk for en større tendens.

»Jeg har et indtryk af, at det er et symptom på en større problemstilling. Jeg tror, der er mange af sådanne samlinger på forskningscentre, museer og arkiver, som kan forsvinde fra vores fælles kulturarv,« siger han og fortsætter:

»Når institutioner nedlægges eller fusioneres, og strategier ændrer sig på den kortere bane, kommer bevaringen af historisk og kulturel arv i klemme.«

Meningsløst, at det står gemt væk permanent

Ifølge Kristian Boye er udfordringen med samlingen, at der ikke længere er noget indologisk fagmiljø på Københavns Universitet.

Derfor ser han det heller ikke som muligt, at der kommer et selvstændigt forskningsformål, som det ellers var hensigten, da samlingen blev doneret.

»Det er svært at lave en klassisk forskningsansøgning, når der ikke er et miljø på Københavns Universitet,« siger Kristian Boye.

»Derfor leder vi sammen med Det Kongelige Bibliotek efter penge fra fonde, som kan sikre vores samling en noget mere glorværdig fremtid, end den har lige nu.«

Og hvis det ikke skulle lykkedes, vil I så overveje at sende den til Indien igen eller noget lignende?

»Man kunne sagtens forestille sig, at vi gav det videre til nogen andre. Hvis den ikke får en fremtid her, så må vi se, om den kan få en fornuftig fremtid et andet sted. Det er ikke i nogens interesse, at den permanent står gemt væk i et lokale. Det giver ikke nogen mening.«

Det er Kenneth Zysk, der donerede samlingen enig i. Til Videnskab.dk siger han:

»Det virker kontraproduktivt ikke at bruge det her materiale til noget. Det er ekstremt unikt for Danmark.«