Kontroversiel teori: Kostede for lidt legetøj nordboernes liv i Grønland?

Et nyt dansk studie tilføjer en ny og opsigtsvækkende teori til det store spørgsmål om, hvorfor nordboerne forsvandt fra Grønland i 1400-tallet.

Forskerne bag studiet mener nemlig, at en del af svaret kan findes i det legetøj, nordboernes børn havde til rådighed.

I studiet har forskerne sammenlignet nordboernes legetøj med inuitkulturens. For i modsætning til nordboerne formåede inuitterne at tilpasse sig den lille istid i Grønland og overlevede.

»Vi kan se, der har været en kæmpestor forskel på deres legetøj. Inuitterne har både mere og mere varieret legetøj,« siger ph.d.-stipendiat på Aarhus Universitet Mathilde Vestergaard Meyer.

»Derfor foreslår vi, at børnene i inuitkulturen har haft bedre muligheder for at være innovative og tilpasningsdygtige til klimaet i Grønland, når de er blevet voksne.«

Bjarne Grønnow, som ikke har været en del af studiet, kalder studiet for »spændende«. Men arkæologen fra Nationalmuseet med speciale i arktisk arkæologi er dog skeptisk over for konklusionen.

»Jeg har svært ved at følge en så direkte sammenhæng mellem diversitet af legetøj og så en hel kulturs indstilling til innovation,« siger han til Videnskab.dk.

Men Bjarne Grønnow mener alligevel, at forskerne skal have ros for at forsøge at få inddraget børnene i det arkæologiske studie, som der ellers har været tendens til at negligere.

Legetøj er udtryk for innovation

Mathilde Vestergaard Meyer og medforfatter professor Felix Riede har i studiet indsamlet og kategoriseret det legetøj, man har fundet efter henholdsvis inuitterne og nordboerne fra perioden 1000-1400. Det var i denne periode, at de to kulturer overlappede i Grønland.

Forskerne fandt i alt 2.397 stykker legetøj fra inuitterne fra otte bopladser, mens de kun fandt 72 stykker legetøj fra 12 af nordboernes bopladser.

»I inuitternes legetøj ser vi større variation og diversitet. De var gode til at bruge det, de havde, og eksperimentere med det,« siger Mathilde Vestergaard Meyer.

Som et eksempel havde både inuitterne og nordboerne snurretoppe. Men mens nordboernes kun var runde og af træ, havde inuitterne både snurretoppe fremstillet af træ og dyreknogler og også firkantede udgaver.

»Nordboernes tilgang ser altså ud til at have været mere stringent. Selvfølgelig har de også leget, men måske ikke med mulighed for at eksperimentere uden for deres landbrugslivsstil.«

Men hvorfor er det overhovedet relevant at undersøge legetøj som et udtryk for et samfunds evne til at tilpasse sig?

»Legetøjet er typisk miniatureudgaver af de voksnes våben og redskaber. Så det er en måde, børnene bliver bekendte med verden på, samtidig med at det også er en sikker måde for dem at eksperimentere på, hvilket giver kognitive fordele, når de har skullet tilpasse sig klimaforandringer.«

Ligegyldigt, hvor innovative nordboerne var

Bjarne Grønnow forholder sig dog kritisk til den sammenligning, forskerne foretager i studiet. Han mener ikke, det giver mening at sammenligne de to kulturer og deres tilgang til innovation ved at undersøge legetøj.

»Som et eksempel opstiller de en kategori af deres legetøj som våben, hvor nordboerne for eksempel har sværd. Men i inuitkulturen har de slet ikke våben til krig, men derimod en række redskaber til jagt og fangst,« siger Bjarne Grønnow.

Det er bare et eksempel på, at der hurtigt opstår problemer, når man forsøger at kategorisere og sammenligne to vidt forskellige kulturer én til én, mener Bjarne Grønnow.

Derfor bliver det også svært at konkludere noget entydigt om, hvorvidt den ene kultur er mere innovativ end den anden. Godt nok havde inuitterne mere varieret legetøj samt flere jagtredskaber og slæder, men omvendt havde nordboerne skibe, og de mestrede tekstil, vævning og syning.

»Så det er meget vanskeligt at sammenligne de to kulturer og sige, at den ene er innovativ, og den anden ikke er. De kommer fra hvert deres grundlag,« siger Bjarne Grønnow.

Derudover sætter Bjarne Grønnow også spørgsmålstegn ved, om innovation overhovedet er det relevante parameter til at forstå de to kulturers mulighed for at overleve i Grønland som svar på klimaforandringerne.

»Uanset hvor innovative nordboerne havde været, ville de ikke kunne have overlevet med et landbrug i den lille istid. Hvis de skulle have overlevet i Grønland, skulle de have sat hele deres kultur over styr, og det gør man ikke bare.«

Mathilde Vestergaard Meyer giver Bjarne Grønnow ret i, at man ikke kan sammenligne to kulturer én til én, da nordboerne var bønder, primært baseret på husdyrhold, mens inuitterne var jæger-fiskere, og at det er svært at bestemme, at en kultur skulle være mere innovativ end den anden.

»Nordboerne er jo for eksempel kendte for at være enormt innovative, hvad sejlads angår. Pointen her er bare, at nordboernes legetøj i hvert fald ikke bidrog til at gøre dem i stand til at tilpasse sig klimaet i den lille istid i Grønland,« siger Mathilde Vestergaard Meyer.

Mere fokus på børns rolle i historien

Selvom Bjarne Grønnow umiddelbart har flere kritikpunkter til studiet, mener han alligevel, at studiet er interessant.

»Det er superfint at tage hul på den debat om børn og legetøj og undersøge, hvad det afspejler i kulturen.«

Studiet er en del af Mathilde Vestergaard Meyers ph.d.-projekt, hvor hun gennem arkæologien undersøger leg, legetøj, og hvilken rolle børn har haft i historien.

»I mange discipliner har børn været oversete, ligesom man også har negligeret kvinder. Men det er vigtigt at se børn som en del af samfundet. Det er ikke kun voksne, der driver et samfund fremad, men også børn.«

Studiet er udgivet i tidsskriftet European Journal of Archaeology.