Hvordan opstår et ordsprog?

Den, der kommer først til mølle, får først malet. Derfor skyndte Mette-Sofie Holst Sommer sig at skrive til Videnskab.dk, da hun havde diskuteret ordsprog med sin veninde.

»Vi kom til at tale om, hvordan de er opstået og blevet til ordsprog. En person må jo have opfundet ordsproget og været den første til at sige det – men hvordan er det blevet til et ordsprog?« skriver hun.

Spørg Videnskaben skal ikke slå større brød op, end vi selv kan bage, så vi sender fluks spørgsmålet videre til en ekspert på området: Asgerd Gudiksen fra Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet.

Anonyme forfattere

Asgerd Gudiksen understreger, at hastværk er lastværk, så hun beder om mulighed for at give et ordentligt, uddybende svar. Man kan nemlig ikke give nogen simpel forklaring på et ordsprogs oprindelse, fordi det ligger i definitionen, at det er en anonym person, som har skabt det.

Til gengæld ved man, at ordsprog har eksisteret, lige så længe der har eksisteret sprog, og at de opstår blandt almindelige, jævne mennesker.

LÆS OGSÅ: Ægtehore, bærmeso og tåbesot: Sådan talte danskerne for 700 år siden

»Mange af de eksempler på ordsprog, man kender fra ældre tid, refererer til konkrete situationer. ‘Når krybben er tom, bides hestene’ og ‘jorden er altid frossen for dovne svin’ afspejler en ganske almindelig tilværelse i det gamle bondesamfund,« fortæller Asgerd Gudiksen, lektor på Afdeling for Dialektforskning på Københavns Universitet.

»Men det er klart, at for at noget slår an, skal det være godt sagt og noget, som siger folk noget. Og det hjælper også på processen – ligesom det gør med andre sproglige fænomener – hvis det bliver sagt af én, som nyder anseelse i en gruppe,« tilføjer hun.

Biblen fødte ordsprog

Ordsprog blev brugt af de gamle egyptere og er kendt hele vejen op gennem historien fra bl.a. Biblen, som har fostret klassikere som ‘man skal ikke sætte sit lys under en skæppe’ og ‘man kaster ikke perler for svin’.

I Danmark begyndte man at samle på ordsprog i middelalderen. Den ældste danske skriftsamling stammer fra 1300-tallet. Den blev lavet af Peder Låle og brugt til at undervise børn i latin.

LÆS OGSÅ: Bander vi mere end før i tiden?

»Dengang udnyttede man livsvisdommen i ordsprogene, som man tænkte kunne være gode at lære for børnene. Det var stadig en mundtlig genre, så børnene, som dengang betød drengene, kunne øve sig uden bøger, og Peder Låle har sikkert både udnyttet gamle ordsprog, der fandtes i forvejen og selv opfundet nogle stykker til skolebrug,« fortæller Asgerd Gudiksen.

Flere af ordsprogene fra 1300-tallet har overlevet frem til i dag i en genkendelig form. Blandt dem er:

• Man kan ej både blæse og have mel i munden
  
• Blind er barnemave
  
• Ulven tager også talte får
  
• Når legen er bedst, da skal man holde op (‘man skal stoppe, mens legen er god’)
  
• Du skal æde pølsen, mens den er varm (‘man skal smede, mens jernet er varmt’)

Opskrift til hele verden

Det er så godt som umuligt at afgøre, om ordsprogene er opstået i Danmark, eller om de er kommet hertil fra andre lande. De populære ordsprog er udbredt i stort set hele verden og følger endda samme opskrift, hvor det helst skal indeholde så mange som muligt af følgende elementer:

• Det skal være kort (‘al begyndelse er svær’)
  
• Det skal give videregive en almen visdom (‘man skal ikke springe over, hvor gærdet er lavest’)
  
• Det skal enten være i bydemåde (‘skomager, bliv ved din læst’) eller med et verbum i nutid og med ‘man’ som grundled (‘man skal ikke skue given hest i munde’)
  
• Det skal gerne indeholde rim (‘bedre er vennenap end fjendeklap’) eller bogstavrim (‘tyv tror, hver mand stjæler’)

LÆS OGSÅ: Hvor stammer vores efternavne fra?

Ordsprog virker på tværs af tid og rum, og de bliver overalt brugt som en ekstra understregning i en god pointe under en samtale.

»Det er kommunikativt en god størrelse at arbejde med, fordi det har denne almengyldige karakter, så det kan bruges i en argumentation eller en samtale til at frembringe et synspunkt, og man kan trække på det som et slagkraftigt argument: ‘Tro ikke på ham, for tomme tønder buldrer mest’,« forklarer Asgerd Gudiksen.

Når enden er god…

Selvom ordsprog er effektive og forholdsvis lette at huske, og selvom tro kan flytte bjerge, så tvivler Asgerd Gudiksen på, at vi kommer til at opleve nye ordsprog, som opnår samme popularitet som de gode gamle.

»Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der bliver dannet ordsprog i dag, men det er nok en måde at udtrykke sig på, som tilhører en anden måde at tale sammen på, end vi gør i dag. Det er en folkelig samtalestil, som ikke er så brugt mere,« siger Asgerd Gudiksen.

Slogans bliver næppe ordsprog

Sprogforskeren afviser et forslag om, at populære talemåder fra reklamer som den gamle ‘Eva skiver det hele, sparer det halve’ eller ‘Hvem ka’ – Bilka’ kan udfylde pladsen efter de gamle ordsprog. For så ville æblet så at sige falde for langt fra stammen.

»Det kan selvfølgelig være, at for eksempel reklameslogans kan give nye talemåder, men så vil man trods alt have en fornemmelse af, hvem kilden er. På den måde falder de uden for ordsprogsdefinitionen,« konstaterer Asgerd Gudiksen.

Spørg Videnskaben siger tak til Asgerd Gudiksen og må konstatere, at det ikke altid er fra børn og fulde folk, man skal høre sandheden.

Mette-Sofie Holst Sommer får også en tak og endda en t-shirt for sit fine spørgsmål, for i de gamle klæder har hun fortjent nogle nye, som man siger.

Har du også en god undren, må du endelig sende den til sv@videnskab.dk – så kan det være, vi finder et svar.

LÆS OGSÅ: Quiz om fjollede bynavne: Hvad betyder Bøvl, Tappernøje og Bøsserup?

LÆS OGSÅ: Hvorfor uddør sprog?

LÆS OGSÅ: Her er verdens mærkeligste sprog