Hvorfor uddør sprog?
Over en tredjedel af verdens sprog er truede – men hvorfor forsvinder de?
Sprogforside

Kortet viser, hvor i verden der er flest truede sprog. Røde felter betyder, at der er mange truede sprog i området og blå, at der er få. (Illustration: Amano et. al, Proceedings of the Royal Society B)

Tidligere har der eksisteret mange sprog, som i dag er gået helt i glemme'ord'bogen.

Sanskrit, tokharist og oldlatin er alle eksempler på oldtidssprog, som blev talt for mange hundrede år siden, men i dag er der ikke en sjæl, der ved, hvordan vi skal tale eller skrive dem. Der er ingen mennesker tilbage, som har sprogene som modersmål, så derfor er de uddøde.

»Et sprog kan have det rigtig fint, men så går det over til, at du kun snakker det med venner og familie, og til sidst bruger du kun små fraser,« fortæller Thomas Olander til Videnskab.dk.

Han er lektor i sprogvidenskab ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Det er blevet anslået, at vi i dag taler 7.097 sprog på verdensplan. hvoraf cirka en tredjedel er truet på livet. Men hvordan kan et sprog gå fra at være sprællevende til stendødt?

Det spørgsmål har Marie-Louise stillet til Spørg Videnskaben.

Vi sætter fokus på uddøde sprog

I en serie på seks artikler sætter Videnskab.dk fokus på uddøde sprog og sprogs udvikling.

Over de næste par uger kan du både lytte til og læse om sprog der er ved at forsvinde, sprog som for længst er uddøde, og ikke mindst hvorfor og hvordan sprog overhovedet kan uddø eller udbredes.

Dette er den anden artikel i serien. Læs også første artikel: 'Slut med at tale som Asterix og Obelix: Keltisk er ved at forsvinde'.

Tre faktorer, der kan aflive et sprog

Den åbenlyse forklaring på sprogdød er selvfølgelig, at et sprog forsvinder, når der ikke længere er nogen, der taler det, fastslår Thomas Olander.

Men hvorfor holder folk op med at tale et sprog? Videnskab.dk har spurgt en lingvist og en biolog, der hver giver deres forklaring på, hvorfor sprog uddør.

De fortæller, at både kultur, geografi og sågar økonomi kan påvirke et sprogs overlevelsesevne. Her er nogle eksempler på hvordan:

  • Kultur: Lad os sige, at du slår dig ned i USA og får børn med en amerikaner. Jeres fælles børn vil måske blive dårligere til dansk end dig, fordi de ikke taler sproget i skolen og med deres venner. Dine børnebørn vil sandsynligvis få et endnu mere begrænset ordforråd, og sådan kan det fortsætte, indtil dansk forsvinder helt i jeres gren af familien.
  • Økonomi: Lad os nu forestille os, at du bor i en fattig, afsides landsby i Himalaya-bjergene. Der er langt til nabobyerne, og det uforudsigelige vejr og ufremkommelige landskab afkobler din by fra omverdenen, men økonomien i området er begyndt at vækste helt vildt. Du har derfor råd til at købe en bil, så du kan køre hen til nabobyerne, hvor de taler et andet sprog. I det tilfælde vil den sproglige påvirkning fra omverden måske udvande dit sprog. 
  • Geografi: Lad os holde fast i, at du bor i en fattig, lille landsby, men i dette scenarie ligger landsbyen i et fladt landskab. Der der ingen bjerge, der hindrer dig i at besøge nabolandsbyerne, så det gør du ofte, og samtidig besøger folk i nabobyerne også din hjemstavn. Her vil der være stor sandsynlighed for, at nogle af de individuelle sprog, der bliver talt i de forskellige landsbyer uddør, fordi folk begynder at tale de større sprog i området.
Hvornår er et sprog uddødt?

Ifølge Thomas Olander kan man skelne mellem døde og uddøde sprog:

  • Døde sprog: Et sprog er dødt, når vi forstår, men ikke taler det. Latin kan betegnes som et dødt sprog, fordi der ikke længere er nogen, der taler det som modersmål, men det er stadig et skriftsprog. Her kan du få besvaret spørgsmålet: 'Hvorfor taler vi ikke latin i dag?
  • Uddøde sprog: Et sprog er uddødt, når vi hverken taler eller skriver det længere. 

Kilde: Thomas Olander

To danske mindretal afslører sprogets overlevelsesevne

Først skal vi se på to danske minoriteter, som kan give os nogle kulturelle forklaringer på sprogdød.

Lad os skrue tiden tilbage til den sidste halvdel af 1800-tallet, hvor mange danskere emigrerede til USA. I nogenlunde samme periode udvandrede 13.000 danskere til Argentina, og deres efterkommere bor stadig i landet den dag i dag.

Ved at sammenligne hvor godt det danske sprog har klaret sig blandt de to minoriteter, kan vi få en forklaring på, hvorfor sprog uddør, siger Anna Sofie Hartling til Videnskab.dk.

Hun er ph.d.-studerende ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) på Københavns Universitet og er involveret i et større forskningsprojekt om det danske minoritetssprog i Argentina og USA.

Det danske sprog har overlevet længere i Sydamerika end i Nordamerika, så det tyder ifølge Anna Sofie Hartling på, at der kan være nogle kulturelle eller samfundsmæssige forskelle imellem de to lande, der medfører stigende risiko for sprogdød det ene sted og ikke det andet.

Selvom dansk selvfølgelig langtfra er uddødt på verdensplan, illustrerer eksemplet fra Nord- og Sydamerika nogle af de generelle forhold, der kan forårsage, at hele sprog forsvinder fra verden. 

Danskskole

Indkørslen til den danske skole i Micaela Cascallares, Argentina. (Foto: Anna Sofie Hartling)

Om forskningsprojektet
  • Undersøgelsen af det danske sprog i Nord- og Sydamerika er en del af forskningsprojektet 'Danske stemmer i USA og Argentina'.
  • Projektet har til formål at studere, hvordan det danske sprog har udviklet sig hos henholdsvis danske emigranter i USA og Argentina.
  • De fem forskere, der er bag projektet, er alle fra Københavns Universitet.

Kilde: Danskestemmer.ku.dk

Danskerne skilte sig mest ud i Sydamerika

En forklaring på, at det det danske sprog har klaret sig i flere årtier i Argentina end i USA, kan være, at den argentinske kultur var fremmed for de danske emigranter, mener Anna Sofie Hartling.

Da danskerne slog sig ned i Argentina imellem 1850 og 1930, var landet meget tyndt befolket. I slutningen af 1800-tallet var det primært beboet af sydeuropæiske indvandrere og oprindelige folk, »så det har været ret fremmedartet,« fortæller sprogforskeren.

Derfor følte danskargentinerne sig mere tilskyndede til at isolere sig fra lokalbefolkningen end deres landsmænd i Nordamerika. Sådan kunne de bevare deres danske sprog og skikke i mange år, mener Anna Sofie Hartling og fortsætter:

»At komme til USA må have været lettere. Dansk og engelsk ligger tættere på hinanden, så det var mere nærliggende at begynde at tale engelsk. I USA kom der desuden både danskere med indremissionsk og grundtvigiansk baggrund, så der opstod fløje med de to religiøse retninger.«

Den religiøse opdeling mellem danskerne i USA, kan have forhindret et stærkt kulturelt sammenhold, og sammen med lighederne mellem dansk og engelsk kan det være grunden til, at dansk i dag er uddødt blandt de danske immigranter, mener Anna Sofie Hartling.

Mors Dag-platter

Danske fortidslevn er stadig ret udbredte i Argentina. Her kan du se en samling danske mors dag-platter hjemme hos en dansk efterkommer. (Foto: Anna Sofie Hartling)

Elite-indvandrere med et stærkt fællesskab

En anden faktor, der kan have hjulpet det danske sprog med at overleve i længst tid i Argentina, er, at de danske emigranter på det sydamerikanske kontinent var knyttet sammen i et stærkt fællesskab.

Emigranterne fra Danmark bosatte sig tæt på hinanden og oprettede danske skoler og kirker, og derudover blev danskerne opfattet som en form for 'elite-indvandrere'. De forhold kan have hjulpet med at bibevare det danske sprog, mener Anna Sofie Hartling.

Ifølge hendes beskrivelse, har det bestemt ikke været værst, at være dansk emigrant i Argentina:

»Danskerne var omgærdet af et meget positivt omdømme, fordi befolkningen i området opfattede dem som arbejdsomme, ærlige folk. De havde ry for at være nogle, man kunne regne med, så folk ville gerne ansætte og handle med danskerne,« siger Anna Sofie Hartling.

Den prestige, der blev forbundet med at være dansker, kan også have biddraget til, at danskerne beholdt deres eget sprog så længe, mener Anna Sofie Hartling.

Sprogforskeren påpeger sidst, men ikke mindst, at dansk er blevet bevaret så længe, fordi det indtil for 40 år siden ikke var velset blandt danskerne at gifte sig med argentinere. Derfor var den danske minoritet var meget lukket om sig selv i en årrække. 

Udpluk af dansk-spanske udtryk, som stadig bruges:
  • I mange årtier har danskerne i Argentina sagt 'i/på kampen' i stedet for 'på landet'. Det har de tyvstjålet fra spansk, hvor 'på landet' hedder 'en el campo'.
  • Danskargentinerne siger også: »Jeg kendte min kone i 1947«, i stedet for »jeg lærte min kone at kende i 1947«. Det er fordi, begge dele hedder 'conocer' på spansk.
  • Der er forskel på, hvor bevidst mindretallet er om, hvilke udtryk der er særligt argentinadanske. Alle ved for eksempel, at 'i kampen' er argentinadansk, mens der formentlig ikke er så mange, der ved, at vi i Danmark skelner mellem 'at kende' og 'at lære at kende'.

Kilde: Anne Sophie Hartling

Danskerne i USA blandede sig med lokalbefolkningen

Situationen var anderledes i USA, hvor allerede den første og anden generation af indvandrere opgav deres danske sprog til fordel for engelsk. Det kan der ifølge Karoline Kühl have været flere forskellige årsager til.

Karoline Kühl er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på KU og daglig leder på projektet 'Danske Stemmer i USA og Argentina'.

På den ene side havde det danske sprogs forsvinden i USA noget at gøre med, at danskerne blev presset til at tale engelsk i skolen, siger Karoline Kühl til Videnskab.dk.

Men hun mener ikke, at det var den eneste grund:

»De fleste af danskerne i USA bosatte sig ikke samlet og flyttede ud til flere forskellige dele af landet. På den måde opstod der kun relativt få fællesskaber, hvor de kunne bruge det danske sprog,« siger hun og fortsætter:

»En anden forskel på de to mindretal er, at størstedelen af den første generation af danskerne i Argentina var familier. De første udvandrere dannede stærke netværk, som danskerne, der kom til landet senere, blev optaget i og kunne finde ægtefæller i. Gruppen, der udvandrede til USA, bestod af en større andel af ugifte mænd, cirka halvdelen. Derfor var blandingsægteskaber mere udbredte i USA.«

Karoline Kühl mener, at alle faktorerne har haft betydning for, at dansk forsvandt så hurtigt i USA.

Dansk Grav

De første generationer af indvandrere og efterkommer prøvede at bevare deres dansk, men gradvist begyndte danskerne at optage forskellige spanske udtryk i sproget samtidig med, at blandingsægteskaber blev mere udbredte. (Foto: Karoline Kühl)

Dansk synger på sidste vers blandt unge danskargentinere

Til trods for, at dansk klarede sig i længere tid i Argentina end i USA, er der i dag stort set ingen danskargentinske børn og unge under 30, der forstår dansk. På mange måder, er det altså gået ligesom med det danske mindretal i USA.

Ifølge Anna Sofie Hartling er det en naturlig udvikling:

»Helt generelt bliver det sværere og sværere at fastholde et mindretalssprog i takt med stigende integration i et samfund, og når forældre holder op med at tale sproget til deres børn, vil det uddø,« fortæller hun, og fortsætter:

»Forældrene holder først og fremmest op med at tale deres eget sprog til deres børn, hvis de er gift med en, der ikke kan tale sproget, så fællessproget bliver det, alle kan tale – i det her tilfælde spansk. På den måde hænger sprogdøden tæt sammen med, at danskerne begyndte at acceptere blandingsægteskaber.«

#mc_embed_signup{background:#f2f2f2; clear:left; font:14px Helvetica,Arial,sans-serif; width:100%;}
/* Add your own MailChimp form style overrides in your site stylesheet or in this style block.
We recommend moving this block and the preceding CSS link to the HEAD of your HTML file. */

Tilmeld dig Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Når økonomien hamrer derudaf, dør små sprog

Vi har set et eksempel på, at små sprog kan uddø, hvis de bliver tromlet af den dominerende kultur i det område, hvor de tales. Men der kan også være økonomiske forklaringer på sprogdød.

De færreste forestiller sig måske, at økonomisk vækst kan true et sprog på livet, men lige nu er et stigende bruttonationalprodukt ved at aflive adskillige små sprog rundtomkring i verden, konkluderer studiet 'Global distribution and drivers of language extinction risk' fra 2014. 

Brugte kriterier for truede dyrearter

Forskerne nåede frem til resultatet ved at bruge IUCN’s kriterier til at identificere truede dyre- og plantearter til at definere, hvilke sprog der var truede.

Ifølge kriterierne skal der være:

  • Få mennesker, der taler sproget
  • En hurtig nedgang i antallet af mennesker, der taler sproget
  • En lille geografisk udbredelse af sproget

Ud fra forskernes definition, er mere end 25 procent af verdens sprog truede. Det er lige så mange som andelen af truede dyre- og plantearter. 

Kilde: Bo Dalsgaard 

Hvis du taler et minoritetssprog og bor i et land, hvor økonomien er i fremgang, er der stor sandsynlighed for, at du vil gå over til at tale det dominerende sprog i området, finder forskerne bag studiet.

Økonomisk vækst er den væsentligste grund til, at mindretalssprog forsvinder rundt omkring i verden, udleder de.

»Høj økonomisk vækst betyder, at små folkeslag, der lever traditionelt, ofte går væk fra deres traditionelle levevis, for eksempel fordi de får råd til at flytte ind til byerne. Det får dem til at begynde at tale det dominerende sprog i området,« fortæller Bo Dalsgaard til Videnskab.dk.

Han er lektor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet.

Ikke nok med at økonomisk vækst gør det muligt for minoriteter at flytte ind til byerne, hvor det dominerende sprog i området typisk bliver talt. Minoriteterne får også råd til uddannelse og transportmidler, som får dem til at blande sig endnu mere med den dominerende befolkning og tale deres sprog. 

Stammefolk

Nogle af de sprog, forskerne i studiet udpeger som særligt truede, er de mindretalssprog, der bliver talt i Himalaya, Nordamerika og troperne, hvor økonomien er i fremgang. Billedet er fra Colombia, hvor mange af de lokale sprog er udrydningstruede. (Foto: Rodrigo Camara Leret)

Sprog trives de samme steder som dyr og planter

Udover økonomi kan geografiske faktorer forudsige, hvor gode overlevelsesevner et minoritetssprog har, mener Bo Dalsgaard.

»Der er flere forskellige geografiske forhold, der påvirker, hvor udbredt et sprog er i et bestemt område. Vi ved fra biologien, at det i høj grad er geografiske faktorer som klima og landskabets form, der styrer dyr og planters udbredelse,« siger Bo Dalsgaard og fortsætter:

»Det viser sig, at det er nogle af de samme faktorer, der også styrer sprogs udbredelse. Så i de områder, hvor vi ser mange forskellige arter, ser vi typisk også mange forskellige sprog,« siger han og giver et eksempel:

»Hvis du har et stort fladt landområde, vil de fleste dyr og planter kunne bevæge og sprede sig forholdsvis let. Men hvis der er bjerge, kan der bo en art på den ene side og en nærtbeslægtet art på den anden. Sådan er det også med mennesker – på den ene side af bjerget kan der bo en gruppe, der taler ét sprog, og på den anden side kan der bo en anden, der taler et andet sprog. På den måde bliver den sproglige udbredelse mindre i områder med et varierende landskab.«

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

En anden geografisk faktor, der påvirker både arter og sprogs udbredelse og overlevelsesevne, er klimaet i et bestemt område.

Det vil være lettere for mange forskellige slags planter og dyr at trives i et område med et frugtbart miljø med den rigtige temperatur og den rette mængde regn. Når planter og dyr trives, giver det bedre mulighed for at brødeføde mange forskellige mennesker, der kan tale flere forskellige sprog.

»På den måde har det historisk set været lettere for flere forskellige grupper af mennesker med forskellige sprog at overleve i frugtbare områder,« fortæller Bo Dalsgaard. 

Vi siger tak til Thomas Olander, Anna Sofie Hartling, Karoline Kühl og Bo Dalsgaard for de gode svar. Vi sender en T-shirt til Marie-Louise som tak for spørgsmålet.

Hvis du sidder med spørgsmål, som du mener, at videnskaben må have svar på, skal du endelig sende det til sv@videnskab.dk.

Zombiesprog, massemordersprog og Frankenstein-sprog
Zombiesprog

Sprog kan dø og genopstå lidt ligesom zombier, fortæller sproghistoriker. (Foto: Shutterstock)

Sproghistoriker Thomas Olander har opfundet en håndfuld morderiske begreber til Videnskab.dk, som illustrerer, hvordan sprog kan udvikle og forandre sig igennem deres levetid:

Massemordersprog: Når et dominerende sprog udrydder en masse små sprog, er det et vaskeægte massemordersprog – et eksempel på det er indoeuropæisk. Da det oprindelige indoeuropæiske sprog, som i dag for længst har udviklet sig til andre sprog, gjorde sit indtog i Europa omkring år 3000 f.v.t., udraderede det næsten alle de oprindelige sprog.

Europæerne begyndte at tale indoeuropæisk i stedet for deres eget sprog, men sprogforskerne kan ikke give en endegyldig forklaring på hvorfor.

Zombiesprog: Sprog, der dør og genopstår, ligesom zombier. For eksempel holdt folk op med at tale hebraisk mellem år 200 og 400. I århundreder eksisterede sproget kun i religiøse tekster, men i slutningen af 1800-tallet besluttede jødiske nationalister at genoplive det.

De indførte ord for nye opfindelser og begreber, og resten af historien kender vi: Genoplivningen af hebraisk gik så godt, at hebraisk blev indført som nationalsprog, da staten Israel blev oprettet i år 1948.

Frankenstein-sprog: Når vi selv opfinder nye sprog ved at stykke det sammen af ord og grammatiske regler fra andre sprog, minder det lidt om Frankensteins monster, som blev syet sammen af kropsdele fra forskellige andre mennesker, før han blev vakt til live.

Et eksempel på et kunstigt sprog, vi selv har opfundet, er esperanto. En polsk øjenlæge udgav i 1887 en grammatikbog med sproget, som han egenhændigt havde opfundet. Der er ingen officielle tal på, hvor mange mennesker der taler esperanto i dag.

Det hævdes, at esperantos grammatik er mere regelmæssig end i de fleste sprog, som er opstået naturligt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.