Historikere: Nej, Rasmus Paludan er ikke nazist

Nazikortet er trukket mod den racismedømte politiker Rasmus Paludan og hans parti Stram Kurs.

»Med sit menneskesyn er Rasmus Paludan nazist,« skriver chefredaktør for Weekendavisen, Martin Krasnik, i en leder.

Andre betegner Stram Kurs som et fascistisk parti og sammenligner den aktuelle politiske situation med perioden op til 2. Verdenskrig.

»Det er på alle måder et parti - sagt meget kontant - med fascistiske tendenser,« skriver partiformand Uffe Elbæk (Å) for eksempel i et brev til de øvrige partiledere på Christiansborg.

I brevet opfordrer Uffe Elbæk partilederne til at træde sammen for at diskutere den nye politiske situation, hvor et »højreradikalt parti« er på stemmesedlen, skriver TV2.

Også den forhenværende politiker Mimi Jakobsen drager paralleller mellem Rasmus Paludans udtalelser og nazisterne.

»Hele den retorik, du bruger, er så ødelæggende, og den minder mig virkelig meget om noget, der foregik i 30'erne. Det, du siger, er så tæt på nazistiske tankegange,« sagde Mimi Jakobsen i Aftenshowet på DR1 8. maj.

Kommentaren udløste et skænderi mellem hende og Rasmus Paludan, der svarede igen ved at kalde Mimi Jakobsen for »et nazisvin«.

LÆS OGSÅ: »Usikker« og »en karikatur«: Medierne undervurderede Hitler

Nazisme-begrebet bliver udvandet

Men Martin Krasnik, Uffe Elbæk og andre, der sammenligner Stram Kurs’ politiske program med mellemkrigstidens nazisme og fascisme, har fået begreberne galt i halsen, siger flere historikere til Videnskab.dk:

»Selv om Rasmus Paludan har racistiske og fremmedfjendtlige synspunkter, der kunne ligne dem, man kender fra nazistisk ideologi, er det forkert at sige, at han er nazist,« siger Karl Christian Lammers, der er lektor emeritus på Saxo Instituttet i København og forsker i nazismens historie.

Christian Egander Skov, der forsker i højreradikalisme og politisk historie, bakker op:

»Det giver ikke mening at kalde Rasmus Paludan og hans parti for nazistisk eller fascistisk. Man skal passe på med at bruge begreberne rigtigt: Sproget mister sin magt, hvis man ikke bruger det præcist,« siger Christian Egander Skov, der er postdoc på Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU).

Han fortsætter:

»I øjeblikket trækker flere nazikortet for at sige, at her har vi at gøre med en mand, der er ekstrem ond og væmmelig. Man bruger den ondeste parallel, man kan finde: Nationalsocialismens udryddelse af Jøder.« (Nationalsocialisme er en anden betegnelse for nazisme; red.)

»Men historikere med forstand på nazisme er - på baggrund af deres faglighed - nødt til at sige, at det ikke er en rigtig måde at bruge begrebet på. Hvis man igen og igen trækker nazikortet på et ukorrekt grundlag, mister det sin værdi. Det er som at råbe ulven kommer,« siger Christian Egander Skov.

LÆS OGSÅ: Holocaust: Nazisterne dræbte ca. 1,5 millioner jøder på 100 dage

Stram Kurs og nazister deler fremmedhad

Flere andre historikere, Videnskab.dk har talt med, afviser også, at Rasmus Paludan og hans parti Stram Kurs kan sammenlignes med de nazister og fascister, der kom til magten i Tyskland og Italien i perioden mellem 1. og 2. verdenskrig.

Stram Kurs deler godt nok fremmedhad med nazister og fascister:

Partiet udpeger en bestemt befolkningsgruppe som fjender af Danmark og opfordrer åbent til, at man registrerer og udviser folk, der generationer tilbage har rødder i et ikke-vestligt land. Særligt danske muslimer har Stram Kurs set sig sur på.

Men på en række andre punkter er der ingen lighedstegn mellem det politiske program, partistifter Rasmus Paludan har lagt frem, og de grusomme ideologier, der førte til et af historiens største folkedrab i 1930’erne og 40’erne.

»Man bør være præcis i sin kritik af de bevægelser, man ønsker at kritisere, i stedet for at slå med den størst mulige hammer man kan finde (nazikortet; red). Ideer om etnisk udrensning findes ikke kun i fascismen og nazismen,« siger Christian Egander Skov.

I tidernes løb er der flere eksempler på, at fremmedhad med etnisk udrensning til følge har stukket sit grimme fjæs frem, uden at det bunder i nazisme eller fascisme, pointerer han.

Videnskab.dk har fanget en enkelt forsker, som mener, det er på sin plads at kalde Rasmus Paludan for nazist. Ham vender vi tilbage til. Først får du forklaringen på, at flertallet af dem, vi har talt med, ikke mener, at det er en passende betegnelse.

LÆS OGSÅ: Jeg har ret, for du er nazist: Ad Hitlerum-argumenter

Derfor er Rasmus Paludan ikke nazist

Der er flere grunde til, at Christian Egander Skov og andre historikere ikke vurderer, at nazisme eller fascisme er passende betegnelser for Rasmus Paludans politik. Her er tre af dem:

1) Nazister og fascister går ind for diktatur og en stærk stat, der skal kontrollere borgerne. Rasmus Paludan mener tilsyneladende det modsatte: I hans politiske grundlag fremgår det, at Stram Kurs ønsker en minimalstat.

»Statens størrelse og indgriben over for borgernes udfoldelse af sin individuelle frihed ønskes begrænset mest muligt,« står der.

2) Nynazister er kendetegnet ved, at de:

• benægter Holocaust
• har Adolf Hitler som deres forbillede
• bruger hagekorset som symbol

Ingen af de tendenser er set hos Stram Kurs.

LÆS OGSÅ: Fandt Holocaust virkelig sted?

3) Vold, terror og militærmagt spiller en afgørende rolle i nazismen og fascismen.

»Nazisme er ikke kun en ideologi. Det er også en politik, hvor man opnår magt med systematisk vold,« siger Karl Christian Lammers og fortsætter:

»Fra begyndelsen havde de tyske nazister særlige stormtropper (brunskjorterne; red.) som de brugte til at chikanere politiske modstandere. På den måde sikrede de sig overherredømmet i det offentlige rum.«

»I det fascistiske Italien havde man sortskjorterne. I vore dage ville man kalde dem private militser. Da fascisterne og nazisterne kom til magten, gjorde de vold og terror til statslige midler og slog hårdt ned på politiske modstandere.«

Rasmus Paludan taler om vold, men ...

Før Rasmus Paludan stiftede Stram Kurs, var han medlem af partiet Nye Borgerlige. Dengang sagde han ifølge Berlingske i en tale:

»Vi vil kæmpe side om side med politi og hjemmeværn, som udgør vores brødre. Vores gader og stræder vil blive forvandlet til floder af blod. Og de fremmede fjenders blod vil ende i kloakken, hvor de fremmede fjender hører hjemme.«

Ifølge B.T. tilføjede han: »De er primitive ynkelige uslinge, hvis død på dette tidspunkt vil være nødvendig og lovlig.«

Han sagde også: »… det vil være enhver danskers pligt straks at gribe til våben (...) vi vil kæmpe side om side med politi og hjemmeværn, som udgør vores brødre.«

Retorikken minder godt nok om nazisternes, siger historikerne.

Men Stram Kurs bruger ikke vold, og selv om Rasmus Paludan går ind for at frasortere og forfølge danskere med en bestemt religion og etnicitet, kan han næppe i dagens Danmark organisere etnisk forfølgelse og folkedrab, som det tyske nazister stod i spidsen for i 1930’erne og 40’erne, vurderer Karl Christian Lammers:

»Jeg har meget svært ved at forestille mig, at Rasmus Paludan vil have held med at få oprettet kamptropper,« siger han.

LÆS OGSÅ: Hvordan opstod Hitlers jødehad?

Politisk vold var normalt

I 1920’erne og 30'erne var situationen en helt anden, end den er i dag.

»Der var en generel militarisering af politik op gennem 1920’erne. Flere partier lavede paramilitære grupper, og politiske gadekampe var normale,« siger holocaust-forsker Therkel Stræde fra Syddansk Universitet.

Claus Bundgård Christensen, der forsker i erindring og historiebrug på Roskilde Universitet, supplerer:

»Også i Danmark var der i mellemkrigstiden generelt en øget voldskultur i politik. Selv socialdemokraterne lavede et korps, der var uniformerede og voldsparate. Kommunisterne og Konservativ Ungdom var ofte i politiske gadeslagsmål.«

»Man kan måske sige, at der i dag er tendenser, der på nogle måder minder om det, der skete på højrefløjen i Danmark i mellemkrigsperioden, hvor mange partier også lånte retorik fra fascismen og nazismen,« siger Claus Bundgård Christensen og fortsætter:

»Men jeg mener ikke, at den polarisering og højredrejning, vi ser i dag, kan sammenlignes med fascismen. Hvis vi begynder at slå hinanden oven i hovedet med fascisme-kortet, sker en udhuling af begreberne: Hvad gør vi så, hvis vi rent faktisk står over for fascisme?«

LÆS OGSÅ: Sådan gør nazister unge til ekstremister

Jo, man må godt trække nazikortet

En femte af de forskere, Videnskab.dk har talt med, vurderer - i modsætning til de øvrige - at det er helt på sin plads at trække nazikortet mod Stram Kurs:

Rasmus Paludans udlændingepolitik er så radikal, at man godt må kalde den nazistisk, mener Jan Ifversen, der er lektor på Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund, hvor han blandt andet forsker i kulturel diversitet og europæiske ideologier.

»Rasmus Paludan er eksplicit racist: Han foreslår, at borgere i Danmark skal registreres på baggrund af deres oprindelse generationer tilbage. Det gjorde nazisterne også. Med Nürnberglovene satte de det i system,« siger Jan Ifversen og fortsætter:

»Nazisterne registrerede, hvor langt tilbage folk havde jødisk blod i deres årer. Antisemitisme var et gennemgående træk i deres politik fra start til slut. Det virker, som om Rasmus Paludan kender historien, og at han er helt klar over, hvilke associationer han giver. Hans politik er antidemokratisk og så langt ude, at det kalder på sammenligninger med andre radikale, antidemokratiske strømninger, for eksempel nazismen.«

Jan Ifversen medgiver, at Stram Kurs’ politik ikke til punkt og prikke stemmer overens med nazistisk og fascistisk ideologi.

»1 til 1 giver det ikke mening at sammenligne, men der er træk, som minder om nazismen,« siger Jan Ifversen.

LÆS OGSÅ: Skabte Hitler noget som helst positivt?

Politik er blevet underholdning

I mangel på bedre kan man kalde Rasmus Paludan nazist for at understrege, hvor radikal han er, mener Jan Ifversen.

»Hvis vi ikke betegner det som nazisme, skal vi finde ud af, hvordan vi så omtaler en højreradikalisering, vi ikke har kendt siden nazismen,« siger Jan Ifversen og spekulerer:

»Rasmus Paludan er et fænomen, der er drevet af at provokere. Hans ideologi er meget tynd. Samme tendenser ses andre steder i Vesten. Jeg plejer at sige, at vi er i en slags postpolitisk tidsalder, hvor det politiske tømmes for indhold og erstattes af det rent følelsesmæssige.«

Therkel Stræde er inde på det samme:

»Jeg mener ikke, at truslen mod demokratiet i dag kommer fra politiske strukturer og partier, som det gjorde i mellemkrigstiden, hvor samfundet var ekstremt politisk. I dag kommer truslen fra underholdningsindustrien, som i stigende grad fører til en afpolitisering af samfundet,« siger han og fortsætter:

»En mand som Rasmus Paludan simulerer politik i underholdningsindustrien. Han benytter sig af nogle provokerende paroler, som tilfredsstiller folk, der har behov for chokerende effekter. Det var det stik modsatte i mellemkrigstiden, hvor folk generelt var ekstremt politiske.«

LÆS OGSÅ: Donald Trump har forvandlet præsidentposten til verdens største reality-show

Summa summarum

Så altså: Rasmus Paludans parti Stram Kurs har fremmedhad og nationalisme til fælles med nazisterne og fascisterne. Rasmus Paludan bruger ovenikøbet en retorik, der minder om nazisternes.

Men i modsætning til nazister og fascister, der går ind for diktatur med en stærk og militariseret stat, går Stram Kurs ind for, at staten skal være så lille som mulig.

Rasmus Paludan adskiller sig fra nynazister ved ikke at bruge Hagekors eller andre fascistiske symboler. Så vidt vides hylder han ikke Hitler. Han heiler heller ikke.

Nazisterne og fascisterne benyttede sig af kamptropper til at komme til magten og undertrykke politiske modstandere. Rasmus Paludan har ikke brugt vold, og ifølge forskerne bliver han ikke i stand til at organisere kamptropper inden for lovgivningen i en demokratisk stat som den danske.

Nazist eller fascist er han derfor ikke, vurderer flertallet af de forskere, Videnskab.dk har talt med.

De kender ikke til et begreb, der kan beskrive det fænomen, de mener Rasmus Paludan er et udtryk for: Politik som ren underholdning, hvor det gælder om at chokere, provokere, fordreje sandheden og være så ekstrem som mulig. Vi befinder os måske i en postpolitisk tidsalder, foreslår Jan Ifversen.

Ændring 11. juli 2025: Oprindeligt henviste artiklen til B.T. ang. citatet om »fremmede fjenders blod«, men da et ord mangler i B.T.'s citat, har vi udskiftet det med den fulde ordlyd med henvisning til Berlingske.

LÆS OGSÅ: Derfor kan globalisering ikke fjerne nationalitetsfølelse

LÆS OGSÅ: Racisme og sexisme trives i økonomisk ulighed

LÆS OGSÅ: Trump-sprog er kulmination på 100 års trend: Politik har aldrig været mere uformelt