Angreb på indvandrere, diskrimination, sexisme og voldelige konflikter er nogle af de konsekvenser, øget social og økonomisk ulighed i et samfund kan føre med sig.

Det konkluderer forskerne bag en ny, meget omfattende undersøgelse af, hvad ulighed i et land gør ved befolkningens tolerance over for andre.

»Vi kan se, at graden af ulighed påvirker de enkelte borgeres holdninger til, hvordan man skal være mod andre mennesker,« siger en af forskerne, Lotte Thomsen, der er lektor i statskundskab og socialpsykologi på Aarhus Universitet og Universitetet i Oslo.

»Vi ser en ond cirkel af ulighed og vold. Jo større økonomisk og social ulighed, desto mere ustabilt, ekstremistisk, racistisk og voldeligt bliver samfundet,« fortsætter hun.

Lotte Thomsen og kollegerne giver et bud på en forklaring: Ligesom dyr er mennesker tilbøjelige til at indrette sig i sociale hierarkier, hvor de stærkeste er parate til at forsvare deres position med næb og klør. Jo flere ressourcer, de har i forhold til andre, desto mere vold og diskrimination er de parate til at bruge for at bevare dem.

Forklaringen får dog en politolog til at ryste lidt på hovedet. Det vender vi tilbage til.   

Jo mere ulighed, desto mere diskrimination

Først får du et par foruroligende resultater fra den nye undersøgelse, som er publiceret i det meget anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS.

Jo større sociale forskelle, der er i et land, desto mere motiverede er de mest privilegerede borgere for at forsvare deres position og opretholde det sociale hierarki, viser undersøgelsen, som bygger på data om 45.000 mennesker fra 27 forskellige lande.

Når uligheden er høj, er de borgere, der tilhører den mest privilegerede etniske eller sociale gruppe, endda villige til at diskriminere og forfølge indvandrere, og at være sexistiske og voldelige for at opretholde hierarkiet, viser en anden del af undersøgelsen, som bygger på data fra 30 forskellige amerikanske stater.

Forskerne måler dominans-motiver

Forskerne har i første omgang brugt resultater fra spørgeskemaundersøgelser lavet i de 27 lande. Undersøgelserne har målt borgernes hang til at dominere andre, der befinder sig længere nede i det sociale hierarki. Det er det, socialpsykologer kalder ‘motiver for dominans’ (Social Dominance Orientation - SDO).

Et individ, der scorer højt på SDO, er meget motiveret for at ville bevare eller endda øge de sociale og økonomiske forskelle, der er mellem forskellige grupper i et samfund. Det kan for eksempel være mellem danskere og indvandrere, hvide og farvede amerikanere eller mellem indere fra forskellige kaster.   

Forskerne har målt SDO ved at bede de 45.000 mennesker om at vurdere, hvor enige eller uenige de er i en række udsagn som eksempelvis:

»Det er nok en god ting, at nogle grupper er på toppen og andre er på bunden af samfundet,« og »Vi bør arbejde for større lighed i samfundet.«

Hvide er parate til etnisk forfølgelse 

Forskerne har derefter bedt 4.000 hvide amerikanere fra 30 forskellige stater om at vurdere, hvor enige eller uenige de er i udsagn, som

• »Sorte er generelt dårligere begavede end hvide«

• »Kvinder forsøger at få magt ved at tage kontrol over mænd«

• »Når en mand forpligter sig, holder kvinden ham i kort snor«

Amerikanerne blev tilmed bedt om at forestille sig, at regeringen forbød indvandrerorganisationer, og blev så spurgt, om de ville:

• angive indvandrere til politiet

• deltage i angreb på indvandrerorganisationers hovedkvarterer

• jagte og forfølge indvandrere

• støtte tortur og henrettelse af medlemmer af indvandrerorganisationer

Forskerne fandt tydelige sammenhænge: Hvide amerikanere fra stater med den højeste grad af ulighed er mest sexistiske, og de er mest villige til at bruge vold og deltage i etnisk forfølgelse for at opretholde samfundets sociale hierarki.

Jo højere et individs Social Dominans Orientation (SDO) er, desto højere er vedkommendes motivation for at bevare en høj grad af ulighed. Søjlerne viser, hvor højt de mest privilegerede borgere i 27 forskellige lande scorer på SDO. (Grafik: Lotte Thomsen)

Forklaringen er for unuanceret

Christian Albrekt Larsen, der er professor på Aalborg Universitets Institut for Statskundskab, har en politologisk tilgang til økonomisk og social ulighed. Han er ikke en del af forskergruppen bag den nye artikel, men han har læst den.

Han roser forskernes arbejde, og han er ikke overrasket over, at den nye undersøgelse finder sammenhænge mellem ulighed og konfliktniveau i et samfund.  Som politolog kan han dog både se styrker og svagheder i artiklen. 

I den nye undersøgelse giver forskerne et socialpsykologisk bud på, hvorfor folk kan have en interesse i at opretholde ulighed, selvom det skaber ustabilitet og et øget konfliktniveau. Deres forklaring er, at overklassen har en klar interesse i at bevare hierarkiet, og at dens medlemmer derfor er motiveret for at kæmpe for deres position.

»De tilbyder en forklaring på, hvordan ydre strukturer, for eksempel ulighed i en stat, kan påvirke den menneskelige psykologi. Det er deres interessante og vigtige bidrag. Min anke er, at de socialpsykologiske forklaringer nogle gange kan være historieløse,« siger Christian Albrekt Larsen.

Ulighed er ikke nødvendigvis årsagen

De statistiske sammenhænge, Lotte Thomsen og kollegerne finder i deres studier, er ikke nødvendigvis det samme, som at der også er er en årsagssammenhæng: Det er ikke sikkert, at det er ulighed i sig selv, der er årsag til, at de mest privilegerede borgere er motiveret for at have racistiske holdninger, at være sexistiske og at forsvare deres position med vold om nødvendigt.   

Deres vilje til at ville kæmpe for at bevare positionen i toppen af samfundshierarkiet, kan lige så vel have udspring i deres nations historiske udvikling, spekulerer politologen.

»Når man for eksempel skal forklare, hvorfor folk i Skandinavien har opbygget en velfærdsstat med høj grad af lighed, så skyldes det nok, at vi på baggrund af vores historie har opbygget solidariske holdninger om, hvorfor det er godt at tage vare på hinanden,« siger han.

Mennesker er ikke aber

Lotte Thomsen og hendes kolleger drager i deres artikel paralleller til dyreverdenen, når de prøver at forklare, hvorfor øget ulighed motiverer individer til at acceptere og støtte sociale hierarkier.

Blandt dyrene er der en hakkeorden, hvor dem, der er øverst i hierarkiet, er parate til at kæmpe for at bevare deres ressourcer, mens de svageste som regel giver op på forhånd og underkaster sig.

Den samme tendens ses blandt mennesker, spekulerer forskerne:

»Det er forholdsvist sjældent, at vi ser oprør fra de mindst privilegerede borgere i et samfund. Vores hypotese er, at en del af grunden kan være nogle helt grundlæggende dominans-strategier, som vi også ser hos dyrene,« siger Lotte Thomsen.

Sandsynligheden for, at borgere nederst i hierarkiet kan vinde en kamp mod den samfundsgruppe, der sidder på alle midlerne og har alle våbnene, kan være så lille, at underklassen accepterer tingenes tilstand og underkaster sig, fordi det simpelthen ikke kan betale sig at kæmpe, spekulerer forskerne.

»Det er der, hvor man kan tage sig lidt til hovedet og kalde socialpsykologerne for historieløse. Borgere i en nationalstat er altså noget andet end aber på savannen,« siger Christian Albrekt Larsen.

»Historiefaget handler blandt andet om, hvilken rolle oprettelsen af nationalstater spiller for folks identitetsfølelse. Det er åbenlyst, at de gruppedannelsesprocesser, der er i nationalstater, er voldsomt anderledes end blandt dyr,« fortsætter han. ​