Det helt uforståeligt onde kapitel i Tysklands historie har fået vores læser Line Krüger til at undre sig:

»Hvorfor hadede Hitler egentlig jøder så meget?,« spørger hun.

Hitler opfandt nazismen

For at forstå den tyske diktators jødehad skal vi forstå hans ideologi, svarer forskerne. Adolf Hitler var nazist.

»Nazismen bygger på en teori om racehygiejne. En helt grundlæggende antagelse i nazismen er, at man ikke bør blande forskellige racer med hinanden,« forklarer ph.d. Rikke Peters, der forsker i højreradikalisering på Aarhus Universitets Institut for Kommunikation og Historie. 

Nazisme er en nationalsocialistisk ideologi, der blev udviklet og beskrevet af Adolf Hitler i hans manifest Mein Kampf, som udkom i midten af 1920'erne.

I manifestet skrev Adolf Hitler blandt andet, at:

• Verden består af forskellige racer. Racerne er i konstant kamp med hinanden. Det er kampen mellem racerne, der driver historien
   
• Der findes højtstående og lavtstående racer
   
• En højtstående race vil være i fare for at blive udslettet, hvis den blandes med en laverestående

LÆS OGSÅ: Hjemme hos Hitler - sådan førte nazisterne verden bag lyset

Seks millioner jøder blev dræbt i løbet af 2. Verdenskrig. Nogle af dem blev gasset ihjel i koncentrationslejre. På billedet er indgangen til lejren Auschwitz, hvor tre millioner mennesker blev dræbt. De fleste var jøder, men også sigøjnere, russere og tyskere omkom i lejren mellem 1941 og 1944. (Foto: Shutterstock)

Den hvide race var øverst

»Hitler opfattede den ariske hvide race som den reneste, stærkeste og mest intelligente. Arierne står højere end alle andre racer, mente han« forklarer Rikke Peters og tilføjer:

»Det var ikke kun jøder, Hitler hadede. Han gik også efter sigøjnere og sorte. Hans had til jøder var dog særligt stærkt, for han opfattede dem som roden til alt ondt. Jøderne var hovedfjenden.«

Historiker Karl Christian Lammers, der blandt andet har forsket i nazismens historie på Saxo-instituttet, Københavns Universitet, supplerer:

»Hitler havde en forkvaklet opfattelse af, hvad race er. Han definerede jøder som en race, fordi han mente, at der findes et særligt tysk, arisk blod, og at jøderne har en anden slags blod. Han så på jøder som snyltere, der var ude på at svække den ariske race og i yderste konsekvens forårsage dens undergang,« siger Karl Christian Lammers.

LÆS OGSÅ: Forskere afliver udbredt myte: Det giver ikke mening at opdele mennesker i racer

Adolf Hitler var ikke psykisk syg

Efter Anden Verdenskrig har mange spekuleret i, at en mand som Adolf Hitler, der stod i spidsen for det frygtelige folkedrab, må have haft en psykisk sygdom.

Rikke Peters mener dog ikke, at der er tegn i litteraturen på, at Adolf Hitler var vanvittig, eller at det var en mental sygdom, der fik ham til at hade jøderne så meget. 

»Der er intet, der tyder på, at Hitler var psykisk syg, selvom han flere gange er blevet skildret som en rablende vanvittig galning. Man kan nok godt kalde hans personlighed for manisk eller paranoid narcissistisk, men der er ikke noget, der tyder på, at han var egentlig vanvittig eller psykisk syg,« siger hun.

»Antisemitisme er ikke noget, Hitler har opfundet. Mange historikere har peget på, at hans antisemitisme kunne få grobund i befolkningen, fordi jødeforfølgelse allerede længe havde været praktiseret i mange europæiske lande,« siger Rikke Peters. (Foto: Shutterstock)

Selv om Adolf Hitler sandsynligvis ikke var mentalt syg, er der ikke tvivl om, at han havde en personlighed, der afviger fra flertallets, og at han sikkert ville kunne have fået en diagnose som personlighedsforstyrret i en psykiatrisk konsultation: 

»Hitler var ond. Han var manipulerende og havde meget ringe sociale evner, men det gør ham ikke til psykisk syg,« siger Rikke Peters og fortsætter:

»I Hitlers liv manglede alle de ting, som normalt giver et liv betydning og tyngde såsom kærlighed, venskab, uddannelse, ægteskab og familie. Han havde intet interessant personligt liv ud over den politiske beskæftigelse.«

LÆS OGSÅ: Holocaust: Nazisterne dræbte cirka 1,5 millioner jøder på 100 dage

Jødehad florerede allerede inden 2. verdenskrig

Adolf Hitler havde altså en personlighed, der kan karakteriseres som socialt afvigende eller dyssocial, men det var ikke den eneste grund til, at hans jødehad opstod og resulterede i et folkedrab.

Den tyske diktator var en del af en tendens i tiden: Han var langtfra den eneste, der på daværende tidspunkt hadede jøder. Da Adolf Hitler skrev sit manifest, var antisemitisme, som jødehad også kaldes, allerede udbredt.

Både i Rusland og i Europa havde man op gennem 1800- og 1900-tallet forfulgt og diskrimineret jødiske mindretal, fortæller historiker Claus Bundgård Christensen: 

»Hitler var en del af en antisemitisk kultur, som allerede eksisterede i Tyskland og i andre europæiske lande. Mange havde en forestilling om, at jøder havde hemmelige globale netværk, og at de ville overtage verdensherredømmet,« siger Claus Bundgård Christensen, lektor i historie på Roskilde Universitet.

Rikke Peters tilføjer:

»Antisemitisme er ikke noget, Hitler har opfundet. Mange historikere har peget på, at hans antisemitisme kunne få grobund i befolkningen, fordi jødeforfølgelse allerede længe havde været praktiseret i mange europæiske lande.«

LÆS OGSÅ: Sådan gør nazister unge til ekstremister

Nationalisme førte til antisemitisme

Antisemitismens udbredelse hang sammen med, at nationalisme spredte sig i Europa efter den franske revolution i 1830.

Nationalisme er en politisk ideologi, hvor man ser på nationen som et fællesskab af folk, der har den samme kulturelle og historiske baggrund.

»Da nationalismen begyndte at blomstre i 1800-tallet, var jøder en sten i skoen, fordi de boede rundt omkring i hele verden og altså ikke var begrænset til en nation. De talte et andet sprog og var anderledes end den kristne majoritetsbefolkning i Europa,« siger Rikke Peters. 

Konspirationsteorier om, at jøder var et fjendtligt folk, der var ude på at overtage verdensherredømmet, florerede blandt kristne nationalister i mange europæiske lande.

LÆS OGSÅ: Derfor kan globalisering ikke fjerne nationalitetsfølelse

Falske protokoller spredte konspiration

Teorierne stammer blandt andet fra nogle gamle skrifter kaldet Zions Vises Protokoller.

Protokollerne blev skrevet af den russiske tsar Nikolaj d. 2.’s efterretningstjeneste Okrana’en i slutningen af 1800-tallet, men de blev formuleret, som om de var et internt, jødisk dokument.

I protokollerne fremgår det, at der er en global jødisk sammensværgelse, som går ud på at overtage magten i hele verden.

Den russiske tsar brugte Zions Vises Protokoller til at legitimere jødeforfølgelse, og mange år senere brugte Adolf Hitler det antisemitiske smædeskrift til samme formål.

»Hitler troede på konspirationen om, at jøderne havde særlige netværk, hvor de sad og trak i trådene, og at de ville forsøge at overtage verdensherredømmet. Han brugte de falske protokoller til at legitimere folkedrabet,« siger Claus Bundgård Christensen.

Tyske jøder var integrerede

Da Adolf Hitler skrev sit nazistiske manifest i 1920’erne, var jøder dog generelt accepterede som en del af det tyske samfund.

»Tyske jøder var på daværende tidspunkt særdeles godt integrerede, og de opfattede sig som tyskere. De tyske jøder deltog i 1. Verdenskrig på tysk side, nogle var endda generaler, og de havde højtstående embeder i samfundet,« siger Rikke Peters.  

Men Tyskland tabte krigen stort, og nederlaget var gas på det bål af antisemitisme, som Adolf Hitler og hans følgere var drevet af.

»Hitler var soldat i 1. verdenskrig under det bayerske regime. Efter krigen anklagede han jøderne for det tyske nederlag og efterfølgende uroligheder i Tyskland. Han mente, at jøderne stak en kniv i ryggen på den tyske hær,« siger Karl Christian Lammers.

1. Verdenskrigs omkostninger var kolossale. Over 9 mio. soldater af de knap 70 mio., der deltog, var faldet. 22 mio. var blevet såret og invalideret for livstid, og 5 mio. meldt savnet. (Kilde: Lex.dk, foto: Shutterstock)

Økonomisk krise gav nazisterne medvind 

I 1930’erne blev Tyskland - ligesom resten af verden - kastet ud i den store depression. Det var en økonomisk krise, som førte til stor arbejdsløshed og social elendighed.

I krisetiden voksede tyskernes opbakning til det antidemokratiske nazistparti, Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti (NSDAP), som Adolf Hitler var blevet formand for i 1921.

»En stor del af tyskerne bakkede nazismen op, fordi de håbede på, at et andet politisk system ville skabe bedre forhold. På daværende tidspunkt fandtes Hitlers racetænkning først og fremmest i Mein Kampf, og frem til 1933 var manifestets teori om racehygiejne ikke videre kendt uden for partiets medlemskreds,« siger Karl Christian Lammers.

»Det var først efter magtovertagelsen i 1933, at Hitlers antisemitisme og hans raceteori kom til at spille en vigtig rolle i samfundet,« siger Karl Christian Lammers.

Ved et valg i 1932 fik NSDAP og det tyske kommunistparti KPD tilsammen flertal. Adolf Hitler stillede krav om at få kanslerposten, og han fik den.

LÆS OGSÅ: Hvad er ondskab?

Befolkning blev mobiliseret mod jøder

Da NSDAP havde fået magten, begyndte Adolf Hitler og hans partikammerater at sprede deres antisemitisme i den tyske befolkningen. Blandt andet lavede nazisterne kampagner, hvor de fremstillede jøder som en trussel mod den ariske race og som underlegne ikke-mennesker.

Deres budskab var, at Tyskland var for tyskere, og at den ariske race skulle holdes ren. Alle andre racer - først og fremmest jøder - skulle holdes adskilt fra tyskerne.

»Det lykkedes Hitler at mobilisere store dele af den tyske befolkning mod jøderne. Men der var også dele af befolkningen, som opponerede mod hans voldsomme fremfærd mod det jødiske mindretal. For eksempel var der mange, som syntes, det gik for vidt i Krystalnatten,« siger Claus Bundgaard Christensen.

LÆS OGSÅ: Racisme og sexisme trives i økonomisk ulighed

Jødehadet var konstant

Krystalnatten fandt sted 9. november 1938 i Tyskland.

I løbet af aftenen og natten smadrede nazisterne et stort antal jødiske kirkegårde, 7.500 jødisk-ejede butikker og cirka 200 synagoger.

Selv om mange tyskere mente, at nazistpartiet gik over stregen, ekspanderede jødehadet. I de følgende år deporterede og udryddede Adolf Hitler og hans partikammerater systematisk millioner af jøder i koncentrationslejre.

»NSDAP's politik ændrede sig på en række punkter i løbet af 2. Verdenskrig, men jødehadet var konstant. Det blev ved med at være et succeskriterium for Hitler og de øvrige medlemmer af partitoppen at udrydde jøder og at gøre Europa jødefrit,« siger Claus Bundgaard Christensen.

»Selv ved krigens slutning, hvor man kunne forestille sig, at det var bedre at bruge ressourcerne på noget andet, fortsatte nazisterne med at bruge penge på at drive koncentrationslejre og transportere jøder dertil,« fortsætter han.  

Med de ord siger vi tak til forskerne for deres kloge svar - og til Line Krüger for at stille spørgsmålet. Vi sender en t-shirt som tak. Husk, du også kan stille spørgsmål ved at skrive en mail til sv@videnskab.dk, hvis du går og undrer dig over noget stort eller småt.

LÆS OGSÅ: Er det godt at blande menneske-'racer'?

LÆS OGSÅ: »Usikker« og »en karikatur«: Medierne undervurderede Hitler

LÆS OGSÅ: Konspirationsteorier om Hitlers død afspejler vores trang til hævn

LÆS OGSÅ: Skabte Hitler noget som helst positivt?