»Fake news«, »Make America Great Again«, »Nasty woman« og »Covfefe«.

De fleste kan blive enige om, at Donald Trump er langt fra at være en ordinær amerikansk præsident og karakter.

Nu viser et nyt studie også, at hans uformelle sprog tager den politiske kommunikation i USA til nye højder - eller, vil nogen mene, lavpunkter.

Ifølge studiet er Donald Trump den sprogligt mest uformelle præsident i USA’s historie.

Studiet viser samtidig, at Trumps uformelle sprog kan ses som kulminationen på en over 100 år lang sproglig tendens. Barack Obama er for eksempel den anden mest sprogligt uformelle præsident i USA’s historie.

»Buzz-ordet for mig her er, at politikere i dag taler mere og mere i soundbites rettet mod tv-seere og andre medier, frem for timelange taler foran meget færre mennesker i lukkede rum. Så tendensen kan være et udtryk for en medieforandring,« siger lektor i sprogpsykologi ved Københavns Universitet Jacob Thøgersen til Videnskab.dk.

Det er et hold af amerikanske forskere i psykologi, der står bag det nye studie, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

LÆS OGSÅ: Da Trump opdagede ordet 'vi'

Selvsikker og uformel kommunikation vokser frem

I det nye studie konkluderer forskerne blandt andet, at det »i høj grad tyder på, at den opskrift, der hjalp Trump med at blive præsident, allerede begyndte, næsten 100 år før han tiltrådte som præsident.«

»Alle politiske ledere, ikke bare Trump, har i stigende grad kommunikeret på en mere uformel og selvsikker måde,« fortæller Kayla Jordan, ph.d.studerende i psykologi ved University of Texas og førsteforfatter på det nye studie, til mediet Inverse.

I studiet har forskerne blandt andet analyseret taler fra alle amerikanske præsidenter siden 1789, hvor George Washington tiltrådte som nationens første præsident, og frem til 2018.

De har derudover analyseret lovtekster, interviews, artikler og meget andet fra den politiske scene. De politiske tekster er primært fra USA, men også fra Australien, Storbritannien og Canada (se faktaboksen).

Alt i alt når forskerne op på at have gennemtrawlet hele 2.743.729 tekster i det nye studie.

LÆS OGSÅ: Det har Trump sagt om videnskab

Trump er ingen politisk alien

Kayla Jordan begyndte at analysere de sproglige tendenser under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016, for at undersøge om Trumps retorik egentlig skilte sig ud blandt politiske ledere.

Da hun begyndte at inddrage data fra tidligere præsidenter og politikere fra andre steder i verden stod det imidlertid klart, at Trump på nogle punkter ikke var den politiske alien, som mange havde gjort ham til.

Forskerne opstillede to sproglige kategorier, som de kaldte for »analytisk tænkning« og »slagkraftighed«.

Her er det vigtigt, at understrege, at »analytisk tænkning« ikke siger noget om, hvordan Trump tænker, men blot er en sproglig kategori, som forskerne har skabt (se faktaboksen).

»Analytisk tænkning« kan oversættes til mere formelt sprog, mens »slagkraftigheds«-kategorien kan forstås som et tegn på uformelt sprog, skriver forskerne.

Dataen viste, at det, som forskerne kalder for »analytisk tænkning«, i årtier har været på retur, mens det, som de kalder for en »slagkraftig« kommunikation, er vokset frem.

Du kan se eksempler på de to kommunikationsformer i bunden af artiklen.

LÆS OGSÅ: Donald Trump har forvandlet præsidentposten til verdens største reality-show

Obama minder mest om Trump

Især et af forskernes resultater vil nok overraske mange.

Den præsident, hvis sprog ifølge forskernes undersøgelse minder mest om Trumps, er tidligere præsident Barack Obamas, indikerer studiet.

Af alle amerikanske præsidenter scorer Trump overordnet set højest i sin brug af »slagkraftigt« eller uformelt sprog, og lavest i brugen af »analytisk tænkning« eller formelt sprog.

Dog viser deres analyser også, at der siden begyndelsen af 1900-tallet har været en så godt som lineær udvikling, der går i denne retning. Det er for eksempel sigende, at Barack Obama, som var Trumps forgænger på præsidentposten, lå næsthøjest på listen.

Det peger ifølge forskerne på, at vi de seneste år har nået en hidtidig kulmination af en lang tendens. 

Forskerne peger også på, at det ikke er forskel på demokraterne og republikanerne i denne tendens.

LÆS OGSÅ: Intelligent software afslører politisk spin

Øverste graf fra studiet viser, hvordan den sproglige kategori, som forskerne kalder for »analytisk tænkning« er faldet gennem årene blandt amerikanske præsidenter i forskellige sammenhænge. Den nederste graf viser, hvordan den sproglige kategori, som forskerne kalder for »slagkraftighed« er steget. (Graf: Kayla N. Jordana, Joanna Sterling, James W. Pennebakera, og Ryan L. Boyda)

Dansk sprogpsykolog: Fint studie, men pas på med konklusioner

Bare fordi Trumps taler er slagkraftige og selvsikre samt scorer lavt i analytisk tænkning, kan man ikke udlede, at de træk afspejler Trumps personlighed eller hans retoriske indhold.

Det mener lektor i sprogpsykologi ved Københavns Universitet Jacob Thøgersen. Han har kigget på studiet for Videnskab.dk.

Studiet er »fornuftigt« og »veludført«, mener han. Dog advarer han samtidig imod, at man begynder at drage vidtstrakte psykologiske konklusioner på baggrund af det.

»Det er ikke sådan, at studiet påviser en tendens til, at Trump eller vælgerne mangler evnen til analytisk tænkning, eller at den politiske diskurs (en sammenhængende kæde af udsagn, f.eks. i samtaler, argumenter og taler, red.) er blevet mere fordummende. Det ville jeg være forsigtig med at konkludere på baggrund af studiet her,« siger han.

Jacob Thøgersen understreger, at forskernes to kategoriseringer skal ses som udelukkende lingvistiske, og at de ikke siger noget om den politiske substans eller det retoriske klima som sådan.

»Man skal se det som en form-undersøgelse. Man kan konkludere, at der er sket en stilistisk ændring i den politiske diskurs i almindelighed - og i USA i særdeleshed,« uddyber han.

LÆS OGSÅ: Ny IBM-robot er tilsyneladende bedre til at argumentere end mennesker

Studiet er et fingerpeg

Om studiets konklusioner kan ses som bevis for andet end mindre sproglige og grammatiske ændringer er altså usikkert.

Studiet peger i retning af, at en retorisk forandring har fundet sted, men studiet kan ikke ses som et bevis for dette alene, fortæller professor emeritus i retorik ved Københavns Universitet, Christian Kock til Videnskab.dk.

Han er som Jacob Thøgersen enig i, at man skal være forsigtig med at drage vidtstrakte konklusioner om Trumps retorik som værende fordummende, aggressiv eller bombastisk på baggrund af studiet:

»Den her slags computeroptællinger af ord kan give et fingerpeg, og de er gode til at behandle enorme tekstmængder, men de kan aldrig give en udtømmende eller konkret forståelse af, hvordan folk taler,« fortæller han.

»At skulle konkludere noget specifikt om én særlig taler eller tekst på baggrund af metoden, svarer til, at en læge skulle danne sig et helhedsindtryk af en patient, alene ved at se på temperatur og puls,« tilføjer han.  

Christian Kock medgiver dog, at studiet underbygger en tendens, som han godt kan genkende, der peger på, at retorikken og den politiske samtale er blevet mindre formel, og at sproget er blevet mere hårdtslående.

LÆS OGSÅ: Må man skamme sig over Danmark?

Grafen her viser igen et fald i »analytisk tænkning« i øverste graf og en stigning i »slagkraftighed« i nederste graft. Denne gang handler det dog ikke amerikanske præsidenter men om ledende politikere fra Texas, Australien, Storbritannien og Canada. (Graf: Kayla N. Jordana, Joanna Sterling, James W. Pennebakera, og Ryan L. Boyda)

Et udtryk for medieforandringer

De ændringer i sproget, som studiet peger på, kan sandsynligvis betragtes som et udtryk for, at kommunikationsteknologien har ændret sig, mener lektor i sprogpsykologi, Jacob Thøgersen.

»Jeg ville være nysgerrig efter, om forandringer i medierne kan forklare det her. De tidligere State of the Union-taler har eksempelvis været rettet mod tilhørende i rummet, mens de i nyere tid i højere grad er rettet mod tv-seerne,« vurderer han og tilføjer.

»Det er sandsynligt, at formen har ændret sig også, fordi der i højere grad er brug for at levere korte soundbites i den moderne medievirkelighed.«

Forskerne bag fremhæver den samme forklaring i deres studie.

»Den kommunikationsstil, som tidligere præsidenter brugte, var rettet mod at skrive til dagblade og personlige taler til mindre publikummer, og den blev mindre effektiv i kraft af massekommunikationsteknologier som radio, fjernsyn og internettet i dag,« skriver forskerne.

Medieforandringer har blandt andet gjort den politiske samtale mere verbal og bred, hvor den tidligere var mere skriftlig og smal, og det kan forklare, hvorfor det uformelle sprog er vokset frem, mens det formelle er veget tilbage.

»Sprogligt set, så tilhører det uformelle sprog typisk talesproget, mens det skriftlige sprog i højere grad er er formelt, selvom grænsen ofte kan være flydende,« siger Jacob Thøgersen.

LÆS OGSÅ: 5 årsager til, at Trump vandt valget

LÆS OGSÅ: Forsker om Donald Trumps kropssprog: Det er bølleadfærd