Trump-sprog er kulmination på 100 års trend: Politik har aldrig været mere uformel
Og faktisk er Barack Obama den næstmest uformelle præsident i USA's historie ifølge nyt studie.

Ifølge et hold af amerikanske psykologer er Donald Trumps uformelle sprog kulminationen på en tendens, der har været på vej i over 100 år. (Foto: Shutterstock)

»Fake news«, »Make America Great Again«, »Nasty woman« og »Covfefe«.

De fleste kan blive enige om, at Donald Trump er langt fra at være en ordinær amerikansk præsident og karakter.

Nu viser et nyt studie også, at hans uformelle sprog tager den politiske kommunikation i USA til nye højder - eller, vil nogen mene, lavpunkter.

Ifølge studiet er Donald Trump den sprogligt mest uformelle præsident i USA’s historie.

Studiet viser samtidig, at Trumps uformelle sprog kan ses som kulminationen på en over 100 år lang sproglig tendens. Barack Obama er for eksempel den anden mest sprogligt uformelle præsident i USA’s historie.

»Buzz-ordet for mig her er, at politikere i dag taler mere og mere i soundbites rettet mod tv-seere og andre medier, frem for timelange taler foran meget færre mennesker i lukkede rum. Så tendensen kan være et udtryk for en medieforandring,« siger lektor i sprogpsykologi ved Københavns Universitet Jacob Thøgersen til Videnskab.dk.

Det er et hold af amerikanske forskere i psykologi, der står bag det nye studie, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

LÆS OGSÅ: Da Trump opdagede ordet 'vi'

Gennemgik taler fra samtlige præsidenter i USA og næsten 3 millioner tekster

Forskerne har analyseret samtlige State of the Union- og Indsættelsestaler i USA fra 1789 og frem til 2018 - altså, de sidste 229 år.

Det vil sige, at de har studeret taler fra samtlige amerikanske præsidenter.

De har også set på taler og interviews fra politiske ledere i Australien, Storbritannien og Canada fra 1895 og frem til 2017.

Analysen inkluderer desuden et udvalg af lovtekster fra USA, Australien, Storbritannien og Canada fra 1994 til 2016.

Datamaterialet tæller i alt 2.743.729 tekster.

Selvsikker og uformel kommunikation vokser frem

I det nye studie konkluderer forskerne blandt andet, at det »i høj grad tyder på, at den opskrift, der hjalp Trump med at blive præsident, allerede begyndte, næsten 100 år før han tiltrådte som præsident.«

»Alle politiske ledere, ikke bare Trump, har i stigende grad kommunikeret på en mere uformel og selvsikker måde,« fortæller Kayla Jordan, ph.d.studerende i psykologi ved University of Texas og førsteforfatter på det nye studie, til mediet Inverse.

I studiet har forskerne blandt andet analyseret taler fra alle amerikanske præsidenter siden 1789, hvor George Washington tiltrådte som nationens første præsident, og frem til 2018.

De har derudover analyseret lovtekster, interviews, artikler og meget andet fra den politiske scene. De politiske tekster er primært fra USA, men også fra Australien, Storbritannien og Canada (se faktaboksen).

Alt i alt når forskerne op på at have gennemtrawlet hele 2.743.729 tekster i det nye studie.

LÆS OGSÅ: Det har Trump sagt om videnskab

Trump er ingen politisk alien

Kayla Jordan begyndte at analysere de sproglige tendenser under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016, for at undersøge om Trumps retorik egentlig skilte sig ud blandt politiske ledere.

Da hun begyndte at inddrage data fra tidligere præsidenter og politikere fra andre steder i verden stod det imidlertid klart, at Trump på nogle punkter ikke var den politiske alien, som mange havde gjort ham til.

Forskerne opstillede to sproglige kategorier, som de kaldte for »analytisk tænkning« og »slagkraftighed«.

Her er det vigtigt, at understrege, at »analytisk tænkning« ikke siger noget om, hvordan Trump tænker, men blot er en sproglig kategori, som forskerne har skabt (se faktaboksen).

»Analytisk tænkning« kan oversættes til mere formelt sprog, mens »slagkraftigheds«-kategorien kan forstås som et tegn på uformelt sprog, skriver forskerne.

Analytisk tænkning vs. slagkraftighed

Forskerne har opstillet to sproglige kategorier i deres studie:

  1. Sproget i såkaldt »analytisk tænkning« (formelt sprog) udgøres af funktionsord som forholdsord (af, fra, i, med, over eller på) og artikler (også kendt som kendeord).
  2. Sproget i »slagkraftig« kommunikation (uformelt sprog) udgøres af stedord, biord, negationer, hjælpeord og bindeord.

Dataen viste, at det, som forskerne kalder for »analytisk tænkning«, i årtier har været på retur, mens det, som de kalder for en »slagkraftig« kommunikation, er vokset frem.

Du kan se eksempler på de to kommunikationsformer i bunden af artiklen.

LÆS OGSÅ: Donald Trump har forvandlet præsidentposten til verdens største reality-show

Obama minder mest om Trump

Især et af forskernes resultater vil nok overraske mange.

Den præsident, hvis sprog ifølge forskernes undersøgelse minder mest om Trumps, er tidligere præsident Barack Obamas, indikerer studiet.

Af alle amerikanske præsidenter scorer Trump overordnet set højest i sin brug af »slagkraftigt« eller uformelt sprog, og lavest i brugen af »analytisk tænkning« eller formelt sprog.

Dog viser deres analyser også, at der siden begyndelsen af 1900-tallet har været en så godt som lineær udvikling, der går i denne retning. Det er for eksempel sigende, at Barack Obama, som var Trumps forgænger på præsidentposten, lå næsthøjest på listen.

Det peger ifølge forskerne på, at vi de seneste år har nået en hidtidig kulmination af en lang tendens. 

Forskerne peger også på, at det ikke er forskel på demokraterne og republikanerne i denne tendens.

LÆS OGSÅ: Intelligent software afslører politisk spin

Øverste graf fra studiet viser, hvordan den sproglige kategori, som forskerne kalder for »analytisk tænkning« er faldet gennem årene blandt amerikanske præsidenter i forskellige sammenhænge. Den nederste graf viser, hvordan den sproglige kategori, som forskerne kalder for »slagkraftighed« er steget. (Graf: Kayla N. Jordana, Joanna Sterling, James W. Pennebakera, og Ryan L. Boyda)

Dansk sprogpsykolog: Fint studie, men pas på med konklusioner

Bare fordi Trumps taler er slagkraftige og selvsikre samt scorer lavt i analytisk tænkning, kan man ikke udlede, at de træk afspejler Trumps personlighed eller hans retoriske indhold.

Det mener lektor i sprogpsykologi ved Københavns Universitet Jacob Thøgersen. Han har kigget på studiet for Videnskab.dk.

Studiet er »fornuftigt« og »veludført«, mener han. Dog advarer han samtidig imod, at man begynder at drage vidtstrakte psykologiske konklusioner på baggrund af det.

»Det er ikke sådan, at studiet påviser en tendens til, at Trump eller vælgerne mangler evnen til analytisk tænkning, eller at den politiske diskurs (en sammenhængende kæde af udsagn, f.eks. i samtaler, argumenter og taler, red.) er blevet mere fordummende. Det ville jeg være forsigtig med at konkludere på baggrund af studiet her,« siger han.

Jacob Thøgersen understreger, at forskernes to kategoriseringer skal ses som udelukkende lingvistiske, og at de ikke siger noget om den politiske substans eller det retoriske klima som sådan.

»Man skal se det som en form-undersøgelse. Man kan konkludere, at der er sket en stilistisk ændring i den politiske diskurs i almindelighed - og i USA i særdeleshed,« uddyber han.

LÆS OGSÅ: Ny IBM-robot er tilsyneladende bedre til at argumentere end mennesker

Computerprogram gav udregninger

For at kunne måle præsidenternes sproglige tendenser op igennem tiden, har forskerne plottet deres tekster ind i computerprogrammet ‘Linguistic Inquiry and Word Count (LIWC)’.

Der siden har analyseret teksten på baggrund af ordtyper og to kategorier, som forskerne har skabt.

Studiet er et fingerpeg

Om studiets konklusioner kan ses som bevis for andet end mindre sproglige og grammatiske ændringer er altså usikkert.

Studiet peger i retning af, at en retorisk forandring har fundet sted, men studiet kan ikke ses som et bevis for dette alene, fortæller professor emeritus i retorik ved Københavns Universitet, Christian Kock til Videnskab.dk.

Han er som Jacob Thøgersen enig i, at man skal være forsigtig med at drage vidtstrakte konklusioner om Trumps retorik som værende fordummende, aggressiv eller bombastisk på baggrund af studiet:

»Den her slags computeroptællinger af ord kan give et fingerpeg, og de er gode til at behandle enorme tekstmængder, men de kan aldrig give en udtømmende eller konkret forståelse af, hvordan folk taler,« fortæller han.

»At skulle konkludere noget specifikt om én særlig taler eller tekst på baggrund af metoden, svarer til, at en læge skulle danne sig et helhedsindtryk af en patient, alene ved at se på temperatur og puls,« tilføjer han.  

Christian Kock medgiver dog, at studiet underbygger en tendens, som han godt kan genkende, der peger på, at retorikken og den politiske samtale er blevet mindre formel, og at sproget er blevet mere hårdtslående.

LÆS OGSÅ: Må man skamme sig over Danmark?

Grafen her viser igen et fald i »analytisk tænkning« i øverste graf og en stigning i »slagkraftighed« i nederste graft. Denne gang handler det dog ikke amerikanske præsidenter men om ledende politikere fra Texas, Australien, Storbritannien og Canada. (Graf: Kayla N. Jordana, Joanna Sterling, James W. Pennebakera, og Ryan L. Boyda)

Korpuslingvistik

Studiet er et udtryk for det, man kalder for, korpuslingvistik.

Korpuslingvistik er en gren af sprogforskningen, som baserer den sproglige analyse på en tekstsamling - et såkaldt tekstkorpus.

Teksternes enkelte ord tagges, så ordklasse, grundform, syntaktisk funktion (måde, hvorpå ord sættes sammen til helheder f.eks. sætninger) og andre egenskaber kan indgå i en computeranalyse.

Det skaber en kvantitativ analyse, der kan afdække forekomsten af sproglige fænomener eller mønstre i store tekstmængder.

Et udtryk for medieforandringer

De ændringer i sproget, som studiet peger på, kan sandsynligvis betragtes som et udtryk for, at kommunikationsteknologien har ændret sig, mener lektor i sprogpsykologi, Jacob Thøgersen.

»Jeg ville være nysgerrig efter, om forandringer i medierne kan forklare det her. De tidligere State of the Union-taler har eksempelvis været rettet mod tilhørende i rummet, mens de i nyere tid i højere grad er rettet mod tv-seerne,« vurderer han og tilføjer.

»Det er sandsynligt, at formen har ændret sig også, fordi der i højere grad er brug for at levere korte soundbites i den moderne medievirkelighed.«

Forskerne bag fremhæver den samme forklaring i deres studie.

»Den kommunikationsstil, som tidligere præsidenter brugte, var rettet mod at skrive til dagblade og personlige taler til mindre publikummer, og den blev mindre effektiv i kraft af massekommunikationsteknologier som radio, fjernsyn og internettet i dag,« skriver forskerne.

Medieforandringer har blandt andet gjort den politiske samtale mere verbal og bred, hvor den tidligere var mere skriftlig og smal, og det kan forklare, hvorfor det uformelle sprog er vokset frem, mens det formelle er veget tilbage.

»Sprogligt set, så tilhører det uformelle sprog typisk talesproget, mens det skriftlige sprog i højere grad er er formelt, selvom grænsen ofte kan være flydende,« siger Jacob Thøgersen.

LÆS OGSÅ: 5 årsager til, at Trump vandt valget

LÆS OGSÅ: Forsker om Donald Trumps kropssprog: Det er bølleadfærd

Eksempler på analytisk tænkning vs. slagkraftigt sprog

Høj grad af slagkraft / Lav grad af analytisk tænkning:

»Godt, lad mig fortælle et par ting. For det første har Marco (Rubio, red.) tidligere sagt, at præsident Obama ved præcis, hvad han laver, som om, at vi har den her præsident, der virkelig har styr på det. Jeg er uenig, med al respekt for Marco. Jeg tror, at vi har en præsident, der er totalt inkompetent som præsident, og han aner ikke, hvad han laver. Jeg tror ikke, at han har nogen ide om, hvad han laver. Og vores land er på vej i helvede. Så jeg vil bare sige, at vi er uenige på det punkt. Er det ok?« (Donald Trump)

Lav grad af slagkraft / Lav grad af analytisk tænkning:

»Jeg tror ikke, at jeg får særligt mange kampagnebidrag fra Wall Street. Jeg har ikke en super PAC (political action committee, red.). Jeg vil ikke have kampagnebidrag fra finansverdenens Amerika. Og lad mig slå det fast: Mens der findes nogle fantastiske virksomheder, der skaber jobs og forsøger at gøre alle de rigtige ting ifølge mig - og det siger jeg helt alvorligt - så er det grådigheden blandt gruppen af milliardærer, grådigheden på Wall Street, der ødelægger vores økonomi og ødelægger livet for millioner af amerikanere. Vi har brug for en økonomi, der fungerer for middelklassen, ikke bare en håndfuld milliardærer, og jeg vil kæmpe og lede an, for at det sker.« (Bernie Sanders, amerikansk senator, som stillede op som demokratisk kandidat ved præsidentvalget 2016)

Høj grad af analytisk tænkning / Lav grad af slagkraft:

»Godt, tak for spørgsmålet. Der er tre veje at gå med den magt, som man får som præsident, hvis man skal ændre retningen i dette land. Den første er udøvende magt, den anden er udenrigspolitik, og den tredje er lovgivning. Den udøvende magt har, som vi alle ved, været præsident Obamas foretrukne værktøj, at misbruge sin magt, at misbruge sin konstitutionelle magt. Den lille gnist af håb i dette er, at alt, der er gennemført gennem udøvende magt, kan omgøres med udøvende magt, og jeg har lovet fra dag 1, at jeg vil ophæve hver eneste ulovlige og unkonstitutionelle magthandling, som Barack Obama har foretaget sig. Det betyder, at hans bestræbelser på at indskrænke den anden forfatningstilføjelse (bedre kendt som the Second Amendment, som er hjørnestenen i den amerikanske våbenlov, red.) vil forsvinde med ét fra fra den første dag. Det betyder, at hans ulovlige udøvende amnesti vil forsvinde med ét fra den første dag.« (Ted Cruz, amerikansk republikansk politiker, der stiller op til det amerikanske præsidentvalg i 2016)

Høj grad af analytisk tænkning / Høj grad af slagkraft:

»Hvorfor er det, at vi er - hvorfor er det, at vi forbruger næsten tre gange så meget per indbygger, end de gør i Storbritannien, 50 procent mere, end hvad de betaler i Frankrig, lande, der garanterer sundhedspleje til deres befolkning og i mange tilfælde, får mere ud af deres sundhedspleje. På bundlinjen. Der knytter dette sig til kampagnefinans-reformerne. Forsikringsselskaberne, medicinalvirksomhederne bestikker den amerikanske kongress. Vi har brug for at gennemføre en Medicare (sundhedspleje, red.) for hvert enkelt skatteborger. Det vil mindske prisen for sundhedspleje for en middelklassefamilie med tusinder.« (Bernie Sanders)

(Kilde: Studiet i PNAS)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.