Evig krig om pædagogik: Skal små børn lære eller lege?

Nogle børn er fra hjem med bøger og forældre, der læser højt for dem, før de skal sove.

Andre børn vokser op uden bogstaver, rim og historier. De bliver lagt i seng uden at få godnateventyr.

De små børn, som ikke bliver læst for derhjemme, har et mindre ordforråd, når de starter i skole. De har sværere ved at lære at læse, end børn der bliver læst for. De er bagefter fra starten, viser forskning.

En gruppe forskere har derfor lavet en række programmer, som skal sikre, at børn lærer flere ord og tal i vuggestuen og i børnehaven. Formålet er, at børn fra hjem uden bøger og dybe samtaler skal have en chance for at komme på samme niveau som deres jævnaldrende, før de starter i skole.

»Vi har den tilgang, at vi skal bruge daginstitutionerne til at sikre, at børnene står mere lige. Ellers bliver det de stærkestes ret. Så bliver det de børn, som i forvejen er godt kørende, der kommer til at klare sig bedst i livet,« siger lektor Anders Højen, der forsker i børns sprogtilegnelse på Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet.

»Især børn fra ikke-boglige hjem har brug for læringsmuligheder i børnehaven, så de ikke starter i skolen med en blank tavle. Ellers er de bagud fra begyndelsen, og vi kan se, at de forskelle, der er i starten, varer ved resten af skoletiden,« fortsætter han.

Tilgang møder kritik

Hensigten er ædel. Alligevel er tilgangen, hvor børn skal lære bestemte ting, allerede før de starter i skole, blevet konstant kritiseret af en gruppe pædagogiske forskere, siden den for alvor kom til Danmark for omkring et årti siden.

En af kritikerne er Dion Sommer, der er professor i udviklingspsykologi på Aarhus Universitets Psykologiske Institut. Han præsenterer sig som en forsker, der har en mere helhedsorienteret tilgang til børns udvikling end den rent sproglige.

Dion Sommer har i årevis været kritisk overfor indsatser, hvor børn bliver sprogtestet i børnehaven, og hvor pædagoger skal følge faste programmer for, hvordan de bedst kan forberede børnene på at komme i skole.

Kritiker: Tidlig læring er ideologi

Læringsprogrammerne er en del af en ideologi, hvor man investerer i tidlige indsatser i et forsøg på at gøre børn parate til at kunne være en gevinst for arbejdsmarkedet og samfundet, når de bliver voksne, mener han.

»Fænomenet her kan kaldes den politiserede pædagogik,« skriver Dion Sommer i sin bog 'Udvikling - Fra udviklingspsykologi til udviklingsvidenskab', der udkom for nyligt.

»Negativ social arv er vigtig at få gjort noget ved. Men den måde, man gør det på, er forfejlet, ifølge den forskning jeg har kigget på. Forskere, der udvikler læringsprogrammer, er – sikkert uden at vide det – blevet spændt for en ideologisk vogn,« siger professoren til Videnskab.dk.

Vi vender tilbage til Dion Sommer.

Forskere måler børns sproglige niveau

Først en introduktion til de forskningsbaserede læringskoncepter, der skal gøre alle børn lige. Anders Højen er en del af en forskergruppe fra Trygfondens Børneforskningscenter, som over en årrække har testet tusindvis af vuggestue- og børnehavebørns sproglige evner.

Testene viser, at nogle børn sprogligt er to år bagud i forhold til andre, når de starter i skolen. Forskerne har derfor testet en række amerikansk-inspirerede undervisningsforløb, som børnehaverne kan bruge blandt andet til at give børnene et større ordforråd.

»Vi har opstillet nogle mål for, hvad børnene bør lære i børnehaven for at komme på nogenlunde samme niveau, og vi har udviklet redskaber, som pædagogerne kan bruge til at måle børnenes sproglige evner, så de kan holde øje med, hvordan de udvikler sig,« siger Anders Højen.

Videnskab.dk har skrevet om nogle af projekterne i artiklerne ‘Pædagoger kan gøre vuggestuebørn markant bedre til sprog og matematik’ og ‘Sådan lærer børn bedst ord i børnehaven’.

Hensigten er i top. Resultaterne ser – alt efter hvem der tolker dem – lovende ud.

Alligevel bliver kritikken ved med at hegle ned over de forskningsbaserede sprogtest og læringsprogrammer til vuggestuer og børnehaver.

Holder effekten?

Professor Dion Sommer er en af dem, som står urokkeligt fast på sin kritik af idéen om, at børn skal lære efter fastlagte programmer, allerede før de starter i skole.

For et par år siden lavede han en gennemgang af 400 kvantitative studier. Gennemgangen, som er omtalt i hans bog 'Læring, dannelse og udvikling: Kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole', men ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, indikerede, at effekten af den læring, man får i børnehaven, ikke varer ved. Selv om førskolebørn lærer ord, når de følger et fast undervisningsforløb, betyder det ikke, at deres faglige evner bliver ved med at være i top på lang sigt.

Små børn lærer ikke ved at skulle opnå bestemte mål, viser udviklingspsykologisk forskning ifølge Dion Sommer. Når de er børnehavealderen, er børnene på et trin i deres udvikling, hvor de får mest ud af at lege og etablere sociale relationer. Børnene er i gang med at lære sig selv at kende og at lære at sætte grænser i forhold til andre, siger han.

»Jeg rejser det røde advarselsflag. De her sprogforskere tænker kun på sprog og matematik, ikke på det hele barns udvikling,« siger Dion Sommer.

Kritiker: Forskerne er politiske redskaber

Læringsprogrammerne er produkter af en ideologi, hvor børn hele livet skal forberede sig på at kunne klare sig i den globale konkurrence, være til gavn på arbejdsmarkedet og give højst mulig afkast til samfundet, lyder hans tolkning.

»En sådan kritik vil de nævnte forskere selvfølgelig ikke anerkende. De vil synes, den er helt urimelig, for de mener jo, at de leverer neutral forskning med anerkendte metoder,« siger Dion Sommer og fortsætter:

»Men fra min stol ser jeg, at deres forskning i daginstitution og skole indgår i en stærk politisk-ideologisk inficeret sammenhæng, hvor forskeren er et lettere naivt, men nyttigt redskab for en bestemt politiseret dagsorden, der inkluderer PISA-test, målstyring og ‘tidlig-start’-agenda.«

Risiko for at stemple børn

Dion Sommer bliver bakket af Jan Kampmann, der er professor i pædagogik på Roskilde Universitet.

»Det grundlæggende problem er, at forskerne bag de her programmer, tror, at det udelukkende handler om, hvilken sproglig udvikling børnene har. Men den mest grundlæggende forudsætning for, om børn klarer sig i skolen, er, om de på det personlige plan er i balance; om de har selvtillid og lyst til at lære,« siger Jan Kampmann.

Når man opstiller mål for, hvor meget børn skal lære i børnehaven, risikerer man at gøre mere skade end gavn, frygter professoren.

»Jeg er stærkt kritisk. Konsekvensen af meget af det, der sker i øjeblikket, kan være, at man stempler børnene som fagligt svage eller stærke, allerede før de starter i skole,« siger Jan Kampmann.

Læringsudbytte kan ikke reduceres til data

Børn skal lege i børnehaven, ikke testes og lære efter fastlagte programmer, siger også Steen Nepper Larsen, der er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet ved Aarhus Universitet. Han har skrevet adskillige artikler og bøger om, hvorfor målstyring og test i skoler og daginstitutioner er en dårlig idé. Her er essensen af hans kritik:

»Tilhængerne af målstyring og test forestiller sig, at udviklingen af mennesker kan beskrives kausalt, og at kvaliteten af tænkning og dannelse kan reduceres til data, der kan puttes ind i en algoritme, så man kan måle effekten,« siger Steen Nepper Larsen og fortsætter:

»Med sådan en tilgang risikerer vi at få børneinstitutioner, der hele tiden skal levere noget, som kan måles og sammenlignes. Det, der kan måles – såsom børns sprog og matematiske evner – bliver det vigtigste. Men i pædagogik er der ikke en simpel årsags-virkningmekanisme, som der for eksempel er, når man hælder benzin på en bil.«

Der skal være tid til både leg og læring

Anders Højen fra Børneforskningscentret har hørt kritikken før. Han afviser den blankt.

Daginstitutioner bør både give børnene tid til leg og samtidig benytte systematiske læringsmetoder, der i videnskabelige forsøg har vist sig at virke bedst, siger han.

»Hvis børn kun er overladt til deres egen leg og aldrig møder intentionel pædagogik (undervisning med et bestemt formål; red.), er der risiko for, at det bliver de stærkeste børn, der flyder ovenpå og får mest ud af dagtilbuddet,« siger Anders Højen og tilføjer:

»Mange af dem, der er unge i dag, har som små været i dagtilbud, hvor deres læring var overladt til dem selv. Ved skolestart har de manglet det naturlige fundament, som mere heldige børn fik. Konsekvensen er, at en ud af fire indvandrerdrenge ikke kan læse. Ville de mon have klaret sig bedre, hvis de var blevet taget lidt mere ved hånden i stedet for bare at lege frit?«

»Når det gælder børn, er der en tendens til, at man tror, at man bare kan nøjes med at bruge sin mavefornemmelse. Men vi er nogle, der mener, at vi skal bruge stringente metoder til at undersøge effekten af forskellige pædagogiske indsatser.«

Anders Højen er i øvrigt ikke uenig i, at leg er en vigtig del af et børneliv:

»Vores indsatser udelukker ikke leg: De involverer, at pædagogerne læser bøger og rim og remser for børnene 2 x 30 minutter om ugen. Der er masser mulighed for fri leg den øvrige tid,« siger han.

Leg kan blive skrevet ind i loven

Krigen om pædagogikken har raset i årevis. I lang tid har de forskere, der tror på, at man med systematiske indsatser kan øge børnehavebørns sproglige og matematiske forståelse, været i medvind hos politikere og forskningsfonde.

Men i øjeblikket er der tegn på, at de kritiske forskeres røst bliver hørt. I hvert fald foreslog regeringen for nyligt, at leg skal skrives ind i den paragraf, der beskriver formålet med de danske daginstitutioner, skriver Jyllands-Posten.

Daginstitutionerne skal ikke kun fremme udvikling og læring, de skal også være steder, »hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv,« fremgår det i lovforslaget.

Vi har fulgt op på forskernes reaktion på lovforslaget i artiklerne Små børns leg kan blive lovpligtig og Skoleforskere: Jagten på evidens har taget overhånd her på Videnskab.dk.