Vil sprogindsats i børnehaven skabe flere mønsterbrydere?

Resultaterne af en sprogindsats med mere end 6.000 3-6 årige børn i danske dagtilbud er for nylig udgivet i det videnskabelige tidsskrift Child Development. Resultaterne deler forskere.

Nogle forskere mener, at sprogindsatsen kan give flere børn mere opbakning til sprog, som børn fra ressourcestærke hjem allerede får.

»I Danmark er der ikke nok fokus på sprogudvikling og begyndende forståelse for skriftsprog i dagtilbuddet. Vi skal droppe frygten for at lege med sproget inden skolestart, for vores undersøgelser tyder på, at det styrker børnene. Både børn fra de ressourcestærke og ressourcesvage hjem,« siger Dorthe Bleses, der er professor ved Trygfondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet.

\ Læs mere

Pædagoger kan gøre vuggestuebørn markant bedre til sprog og matematik

Hun står bag sprogindsatsen, der har titlen SPELL, i samarbejde med blandt andet lektor Anders Højen.

Indsatsens resultater bakkes op af velfærdsforskere. Andre forskere mener, at fremgangsmåden giver overfladisk læring, og at der derfor ikke vil være de ønskede langtidseffekter.

Videnskab.dk dykker ned i diskussionen, der blandt andet handler om, hvordan små børn lærer sprog.

Bedre til bogstaver og rim

SPELL tager udgangspunkt i en amerikansk førskole-indsats, der er tilpasset til danske børn. Børnehavebørnene fik læst højt af kendte, danske billedbøger og legede med vendespil med ord.

Undersøgelsen viser forbedring hos børnene inden for en kategori, man kalder for før-skriftkompetencer.

\ Læs mere

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog

Det vil blandt andet sige, at børnene efter interventionen havde 60 procent bedre bogstavkendskab end kontrolgruppen, og at de blev cirka dobbelt så gode til udvalgte rim.

Læring kaldes overfladisk

Dion Sommer, der er professor i børnepsykologi ved Aarhus Universitet, kritiserer i en ny bog sprogindsatsen. Han mener, at den »bygger på en indlæring af løsrevne elementer af sprog, og det skaber en overfladisk læring, hvor man kan måle små effekter, som formodentlig ikke varer ved,« siger han. Han uddyber:

»Indsatsen er styret af, om børnene kan svare på spørgsmål, der er defineret for pædagogerne på forhånd. Små børn lærer meget mere sprog i hverdagssituationer – når de spiser og tager tøj på, mens man sætter ord på. Man kan for eksempel sige, at de kan lære flere bevægelsesord, hvis de triller med en bold, end hvis de ser en bold,« siger han. På den måde mener han, at SPELL »overser, hvordan små børn dybdelærer.«

\ Læs mere

Sådan lærer børn bedst ord i børnehaven

Formålet med indsatsen er at give børn, der ikke kommer fra ressourcestærke hjem, bedre opbakning til sprog og forbedre deres fundament for læring i skolen. Men Dion Sommer tror ikke på langtidseffekterne:

»Desværre tror jeg ikke, at indsatsen ændrer på ulighed mellem børn, selvom jeg ikke betvivler, at forskerne bag har haft de bedste intentioner,« siger han.

Uenighed om effektstørrelse

Om effektens størrelse siger Dion Sommer:

»60 procents forbedring hos børnene lyder af meget, men det skal ses i forhold til, at børnehavebørn ikke ellers arbejder særlig indgående med bogstaver, fordi det traditionelt er noget, de lærer i skolen – og når de går fra næsten ingen læring til lidt læring, så kan det give nogle høje procenttal,« siger han.

Han peger i stedet på den standardiserede effekt på førskrift-evnerne, som forskerne bag undersøgelsen også har udregnet, og denne effekt er ifølge Dion Sommer lille (0,21-0,27 Cohens).

Men det afhænger af, hvordan man samlet vurderer undersøgelsen. Hos VIVE (Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd) vurderer man ikke, at effekterne af den ny undersøgelse er små, når man tager i betragtning, at SPELL ikke er en dyr eller tidskrævende sprogindsats.

Opbakning til SPELL

Samlet er der meget forskning, som dokumenterer, at en børnehave eller vuggestue af høj kvalitet kan give børn en bedre chance i livet, og det gælder især de børn, der er mere sårbare end andre børn, siger Mogens Nygaard Christoffersen, der seniorforsker i velfærd ved VIVE.

Han har ikke selv deltaget i undersøgelsen af SPELL, og han bakker op om, at sprogindsatser til små børn – under de rette vilkår – det vil sige, at der er nok uddannede pædagoger i dagtilbuddet – bidrager til god kvalitet:

»Det er fantastisk, at der i undersøgelsen er en effekt på sproget af en så begrænset indsats. Man får lyst til at udforske, om man kunne få en større effekt ved at indføre lidt mere omfattende sprogindsatser i dagtilbuddet,« siger han.

\ Læs mere

Forskere hjælper børn med sprogvanskeligheder

Undersøgelsen tyder også på, at effekten kunne være større, hvis hele indsatsen var gennemført af alle børnene i undersøgelsen – idet den gruppe børn, der gennemførte mere end halvdelen af de aktiviteter, der er i indsatsen, også fik en forbedring af deres talesprog. Det forklarer Dorthe Bleses:

»Man vil altid se en mindre effekt i forsøg, der er udført ude i dagtilbuddene og ikke i et 'laboratorium'. Til gengæld er det en realistisk effekt, som man opnår med en forholdsvis lille indsats.«

Kritik: Børn skal lære mere end at læse

Lars Holm, der forsker i sprog i dagtilbud ved Danmarks Pædagogiske Universitet, mener, at det sproglige fokus i SPELL er snævert.

Og at interventionen tillægger – at børn eksempelvis kan rime på de samme ord, når de har den samme alder – for stor betydning for deres samlede sproglige udvikling. Han frygter altså, at børnenes evne til at bruge sprog i praksis ikke bliver udviklet, selvom børnene bliver bedre på sprogområder.

»Risikoen ved de mange målinger af småbørns sprog er, at børnene på et meget tidligt tidspunkt og på et meget snævert grundlag konstrueres som 'bagud' i forhold til en norm om, hvad de skal kunne,« siger Lars Holm.

\ Læs mere

Børnehavepædagogik hviler på tungt naturvidenskabeligt grundlag

Han mener også, at de skal lære mere end fundamentet til at læse:

»Det bliver for snævert et fokus på sprog i dagtilbuddet, hvis det handler om gøre børn parate til at læse frem for eksempelvis at understøtte, at de bliver gode til at tale med hinanden og lege – formålet med sprogpædagogik skulle gerne være bredere end at forberede dem til skole. At man giver dem de bedste forudsætninger for at lære det sprog, de har brug for i hverdagen,« siger han.

Dorthe Bleses forklarer, at der ikke er nogen af forskerne, der ønsker, at dagtilbuddene skal minde om skoler:

»Måske forveksler nogle den systematik, der ligger i indsatsen med en skoletilgang – men interventionen bygger på børnehavedidaktik med udgangspunkt i billedbøger, der allerede anvendes hyppigt i dagtilbud,« siger hun.

Familien skal med

Forskerne er til gengæld enige om, at familien har klart størst betydning i det 3-6 åriges barns udvikling og sproglæring, og at det derfor giver mening også at inddrage børnenes forældre i en sprogindsats.

I SPELL var forældrene kun inde over i begrænset omfang, og uden at det gav en større effekt hos børnene.

»Men vi arbejder netop med at lege sproget ind i børnene i samarbejde med forældrene i et nyt forskningsprojekt, som handler om læring i vuggestuer og dagplejer, og hvor vi senere vil kunne se, hvilken effekt det giver at inddrage familien mere,« siger professor Dorthe Bleses.