Bogstaver, tal og læringsmål har i de seneste par årtier sneget sig ind på legestuerne i mange danske vuggestuer og børnehaver.

Små børn skal lære bestemte ting, allerede før de starter i skole, og i flere kommuner er pædagoger begyndt at bruge særlige programmer, som skal gøre børnene parate til skolens dansk- og matematiktimer.

Men ambitionerne om at proppe lærdom i de små poder er måske løbet løbsk.

I hvert fald har regeringen foreslået, at leg fremover skal være en lovpligtig del af hverdagen i danske daginstitutioner, skrev Jyllands-Posten for nyligt.

Paragraffen, der beskriver formålet med daginstitutioner, bør ændres til; »Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv,« foreslår regeringen ifølge avisen.

Leg er nedprioriteret

Afmålt begejstring for forslaget kan spores hos en gruppe forskere, som i årevis har advaret mod, at det kan skade børns udvikling, hvis de allerede skal begynde at lære efter fastlagte programmer, før de starter i skole.

»Læringsfokusset har været ekstremt dominerende i de senere år, så hvis leg bliver skrevet ind i dagtilbudsloven, er det et skridt i den rigtige retning. Hvis man er optimistisk, kan man læse lovforslaget som et tegn på en optøning i det snævre læringsfokus, der har været i mange år,« siger Jan Kampmann, der er professor i pædagogik på Roskilde Universitet.

Professoren har i sin forskning lavet observationsstudier i børnehaver, og han har interviewet pædagoger om, hvordan de forholder sig til tidens hang til tidlig læring. Fri leg har fået ringe vilkår, siger han.

»I vores forskning kan vi se, at børnehaverne i de senere år har fået et markant stigende fokus på læring. Læringsprogrammer er sivet ind i pædagogernes hverdag. En særlig form for pædagogisk kultur er blevet etableret, hvor alt ligesom er underlagt læring, mens fri leg bliver betragtet som andensortering,« siger Jan Kampmann og fortsætter:

»Der er en tendens til, at daginstitutioner ser aktiviteter, der ikke giver en eller anden form for læringsudbytte, som spild af tid. At det nye lovforslag beskriver leg som noget, der har værdi i sig selv, er et godt tegn.«

Også Dion Sommer, der er professor i udviklingspsykologi på Aarhus Universitet, er positiv overfor det nye lovforslag:

»Der er evidens for, at dannelse gennem leg er det bedste udgangspunkt, hvis børn på lang sigt skal udvikle sig til hele mennesker med selvværd og lyst til at lære. Så det er bestemt positivt, at politikerne har lyttet,« siger Dion Sommer.

Læs om de to forskeres kritik af læring til små børn i Videnskab.dk's artikel Evig krig om pædagogik: Skal små børn lære eller lege? 

Leg bør suppleres af læring

En af dem, der laver læringsprogrammer til daginstitutioner er Anders Højen, som forsker i tidlige indsatser og sprogtilegnelse på Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet. Han afviser, at leg bliver nedprioriteret i de institutioner, hvor man sætter ind med tidlig læring.   

»Det er rigtigt, at børn lærer gennem leg, og at leg er godt, men for mig at se, er det en underlig ting, at nogle tolker det, som om at 100 procent leg er godt, og at strukturerede aktiviteter ikke kan bruges til noget. Vi siger jo også, at legen skal være gennemgående i børnenes dagligdag, men at vi godt kan fylde noget læring på,« siger Anders Højen.

Umiddelbart er Anders Højen ikke nervøs for, om det nye lovforslag kommer til at gå ud over den forskning, han og kollegerne laver på Børneforskningscentret.

»Vi oplever stor interesse for vores programmer fra kommunerne og daginstitutionerne. Jeg tror ikke, at der pludselig vil opstå en skepsis over for de ting, vi laver. Pædagogerne kan jo godt se, at vores indsatser ikke skader børnene, og at der stadig masser af tid til leg,« siger Anders Højen.

Børneforskning med fokus på resultater

Forslaget om at skrive leg ind i dagtilbudsloven kommer, efter at forskere i de sidste godt tyve år har været uenige om, hvad børn skal bruge deres tid på, mens de er børnehave og vuggestue.

Uenighederne blussede for alvor op, da PISA-testen i 00’erne bragte røre i andedammen.

Testen afslørede, at danske skoleelever ikke har et specielt højt fagligt niveau i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med.

I løbet af 00’erne indførte den daværende Venstre-Konservative-regering nationale test og en række andre tiltag, som skulle få skolerne til at fokusere på at optimere elevernes resultater.

En ny type forskning fik medvind

Med PISA-testens nedslående resultater fik en særlig type uddannelsesforskning også medvind: Forskning, der fokuserer på målbare resultater.

Forskere begyndte at få offentlig støtte til at udvikle og teste læringsprogrammer til børn helt ned i vuggestuealderen.

»Det er forskning, hvor man ikke interesserer sig synderligt for, hvilken pædagogik børnene har brug for, men mere for hvilke typer indsatser der har betydning for, hvordan børnene klarer fagligt, når de kommer i skole,« siger Jens Erik Kristensen, der er lektor i idéhistorie på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) ved Aarhus Universitet.

»Det styrende mål for den type forskning er, at samfundet så effektivt som muligt skal udnytte de ressourcer, der bliver brugt på uddannelsessystemet og sikre, at investeringer giver et afkast i form af flere uddannede unge,« fortsætter han.

Der er ikke noget galt i at have en ambition om at bruge pengene mest effektivt, mener Jens Erik Kristensen, »men effektivitets-orienteringen på uddannelsesområdet har været for snæver,« siger han.

Pædagogiske forskere har længe været uenige om, hvad et godt institutionsliv består af. (Foto: Shutterstock)

Clash mellem to videnskabelige paradigmer

Jens Erik Kristensen ser forslaget om at skrive leg ind i dagtilbuddenes formålsparagraf som et forsøg på at tage hensyn til to forskellige videnskabelige tilgange til, hvad et godt børneliv skal indeholde:

Den reformpædagogiske tilgang: Ifølge reformpædagogikken, som opstod i starten af 1900-tallet, bør børnenes perspektiv være det centrale i pædagogers arbejde. Undervisning skal være underlagt barnets udvikling. Viden må ikke tvinges ind i barnet udefra. At lære skal være en aktiv proces med udgangspunkt i barnets leg, egne interesser, initiativer og erfaringer.

Tidlige indsatser: Pædagogerne bruger evidensbaserede redskaber og programmer for eksempel til at øge små børns ordforråd og give dem kendskab til tal. Man sætter mål for, hvor meget børnene bør vide, for eksempel hvor mange ord de bør kende, før de starter i skole, og man måler deres sproglige og matematiske evner med stringente metoder.

Under det hele ligger der to vidt forkellige videnskabsparadigmer om, hvordan man skal forstå verden. Vi tænker på fænomener, børn, voksne, unge og syge på bestemte måder, og det kommer til udtryk i den forskningstilgang, vi har,

Siden slutningen af 1990’erne har dagtilbudslovene primært taget hensyn til den sidste tilgang; at daginstitutionerne skal fremme børnenes læring, siger Jens Erik Kristensen.

»Når man nu skriver leg ind i loven, kan man læse lovforslaget som en optøning i det stærke læringsfokus, der har været i en årrække,« udleder han.