Pædagoger kan gøre vuggestuebørn markant bedre til sprog og matematik
Ny dansk forskning viser, at pædagoger kan gøre meget for at styrke vuggestuebørns sprog og matematiske forståelse. Børnene kan få det lettere senere i livet, siger forsker.
vuggestue pædagog børn indlæring

Børn, som kæmper med indlæring allerede i vuggestuen, kommer ofte også til at kæmpe i børnehaven, i skolen, i karrieren og i livet. Men pædagoger kan spille en vigtig rolle for at styrke vuggestuebørns færdigheder, viser dansk forskning. (Foto: Shutterstock)

Mange danske børn kæmper med både sprog og matematisk forståelse meget tidligt i livet. Det betyder blandt andet, at de er sprogligt og matematisk bagud allerede i vuggestuen. Nogle børn er således ved to et halvt-årsalderen allerede et helt år bagud i forhold til deres jævnaldrende.

At være bagud tidligt i livet hænger ofte ved på den lange bane, og de børn, som kæmper allerede i vuggestuen, kommer ofte også til at kæmpe i børnehaven, i skolen, i karrieren og i livet.

Heldigvis kan der rettes op på en dårlig begyndelse, viser ny dansk forskning, hvor forskere har foretaget forsøg med at styrke børns matematiske og sproglige kompetencer i vuggestuen.

Den nye forskning viser, at man med et målrettet 20-ugersprogram, som pædagoger i vuggestuen arbejder ud fra, kan styrke børnenes kompetencer markant, hvilket forhåbentligt udstikker en ny og bedre retning i livet for de børn, som hænger efter de andre.

»Vores forskning viser, at børn gennemsnitligt forbedrer deres sproglige kompetencer med 30 til 80 procent, og deres matematiske forståelse med op til 60 procent i forhold til en kontrolgruppe,« fortæller professor ved TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet Dorthe Bleses, der står bag det nye studie. 

»Det viser, at det nytter noget at foretage disse indsatser, for det hjælper børnene til på kort sigt at styrke kompetencer, som gør, at de senere hen har bedre mulighed for at klare sig godt i skolen og i højere grad selv kan vælge, hvad de vil bruge deres liv på.«

Forskningen, der er blevet til i et samarbejde mellem Dorthe Bleses, professor Peter Jensen fra  Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, samt chefkonsulent Hanne Nielsen fra Rambøll, er støttet af TrygFonden og er mundet ud i en rapport, som Dorthe Bleses for nylig præsenterede for Undervisningsministeriet.

Simpelt at styrke læring i vuggestuen

Rasmus Landersøe er ph.d. og forsker i social mobilitet ved Rockwool Fondens forskningsenhed og kender udmærket til Dorthe Bleses forskning, selvom han ikke har deltaget i den selv.

Ifølge ham er læring tidligt i livet essentielt, hvis alle børn i Danmark skal have de samme muligheder i livet.

»Det kan da godt være, at vi har SU, og at universiteterne er gratis, men for rigtig mange børn er universiteterne uden for rækkevidde, for de er blevet sat af langt tidligere i livet. Vi ser nogle forskelle allerede i vuggestuen, som bliver fastholdt hele livet. Hvis man vil sikre, at alle børn har de samme muligheder, er man nødt til at sætte ind langt tidligere, end vi gør i dag, og her er vuggestuerne en oplagt mulighed,« siger Rasmus Landersøe.

I den sammenhæng mener forskeren, at Dorthe Bleses forskning er vigtig, fordi den viser, at det er relativt simpelt at ændre på tingene i vuggestuealderen.

»Læring avler læring, og hvis man kan styrke børnenes kompetencer allerede i vuggestuealderen, kan man forhåbentlig skabe en sneboldeffekt, så de også får det lettere senere i livet. Jo tidligere man sætter ind, desto bedre er det. Her viser blandt andet den her undersøgelse, at der er rig mulighed for at gøre det bedre i de danske dagtilbud, end vi gør det i dag,« siger Rasmus Landersøe.

Børn af lavtuddannede mødre halter efter
vuggestue pædagog børn indlæring

Når forskerne taler om sprog og matematik i vuggestuen, taler de ikke om kinesisk eller pytagoras læresætning. Niveauet handler om ordforråd, evnen til at forstå og bruge abstrakte ord samt evnen til at forstå tal, mål og mønstre. (Foto: Shutterstock)

Lad os slå fast med det samme, at når vi taler om sprog og matematik i vuggestuen, taler vi ikke om kinesisk eller engelsk og heller ikke om pytagoras læresætning eller vinkler i en trekant.

I stedet taler vi om ordforråd, evnen til at forstå og bruge abstrakte ord samt evnen til eksempelvis at forstå tal, mål og mønstre.

I løbet af den tid, som børn bruger i vuggestuen, udvikler disse egenskaber sig. Det gør de, i takt med at børnene bliver bedre til at forstå og kommunikere med omverdenen ved at indgå i og lære af samværet med forældre, pædagoger og andre børn.

Børn er som bekendt ikke ens, og nogle børn har bedre muligheder for at lære både matematik og sprog end andre. Forskning peger således på, at specielt børn af lavtuddannede mødre eller forældre med ikke-vestlig baggrund kan være bagud både sprogligt og matematisk allerede i vuggestuen.

Ifølge Dorthe Bleses hænger det blandt andet sammen med, hvordan der bliver kommunikeret i hjemmet.

»Nogle forældre har bedre forudsætninger for at tale med deres børn og stimulere sproglig udvikling, mens andre måske ikke i samme grad får hjulpet deres børn til at udvikle sig alderssvarende,« siger hun.

Sådan kan man snakke med sine børn

Dorthe Bleses fortæller, at forældres kommunikation med deres børn er alfa-omega for, om børnene udvikler sig sprogligt, som de skal.

»Det handler om, hvor meget der bliver snakket med børnene, men det handler også om, hvordan der bliver snakket,« forklarer Dorthe Bleses.

Som eksempel på, hvordan forældre kan hjælpe deres børns sproglige udvikling, nævner Dorthe Bleses, at barnet eksempelvis siger ordet 'kat'.

Hvis forældrene følger op med at putte flere ord på barnets enkelte ord og på den måde udvider 'kat' til 'sød, stribet kat', og de spørger ind til, hvad, barnet tror, katten mon vil, eller hvad barnet kunne tænke sig at gøre og så videre, vil forældrene være med til at stimulere barnets sproglige udvikling og evne til at tænke kreativt og abstrakt.

Det samme gælder den matematiske udvikling, hvor forældrene taler med børnene om størrelser, tal, former og så videre, eksempelvis ved at tælle tallerkener på bordet, snakke om formen og eventuelt mønstrene på tallerkenerne.

»Mange forældre får dog ikke stimuleret hverken det matematiske eller det sproglige i tilstrækkelig grad, blandt andet fordi de ikke er opmærksomme på, hvor meget børn i denne alder kan tilegne sig, hvis de har mulighed for det. Og så kan børnene være bagud, når de forlader vuggestuen,« forklarer Dorthe Bleses. 

vuggestue pædagog børn indlæring matematik

Det er vigtigt at pirre børnenes nysgerrighed for at styrke læringsmiljøet i vuggestuen, viser det danske forskningsprojekt. Det kan eksempelvis gøres med kreative aktiviteter. (Foto: Shutterstock)

Pædagoger spiller stor rolle i læring

Selvom forældrenes indflydelse på børnenes matematiske og sproglige udvikling altså er den vigtigste, kan daginstitutionerne, herunder vuggestuen, gøre meget for også at hjælpe børnenes udvikling, men hidtil har der ikke været så meget fokus på, hvordan pædagoger kan stimulere denne udvikling hos de mindste børn i vuggestuen.

Nu er vi tilbage ved det nye forskningsprojekt.

I sin forskning har Dorthe Bleses med kollegaer kigget på de nuværende læringstilbud i daginstitutioner.

I Danmark har vi ifølge forskeren et stort fokus på det holistiske og på den socio-emotionelle (f.eks. omhandlende empati, selvregulering og evnen til at samarbejde) udvikling, men der er stadig et stort potentiale i mere målrettet at støtte det enkelte barns sproglige og matematiske udvikling.

»Vi kan udnytte den måde, som pædagogerne eksempelvis interagerer og bruger sproget sammen med børnene på, så børnene får flere læringsmuligheder. En fokuseret indsats vil kunne styrke børnenes sproglige udvikling,« fortæller Dorthe Bleses.

Forskere udviklede 20-ugersindsats

For at teste deres teori om, at børnenes kompetencer kunne udvikles bedre i vuggestuen ved at styrke læringsmiljøet omkring børnene, designede forskerne en 20-ugersindsats, som havde til formål at forbedre børnenes læringsmuligheder.

I indsatsen arbejdede pædagogerne med faste læringsområder og mål, men pædagogerne bestemte selv, hvilke aktiviteter de udførte med børnene. Indsatsen var emneinddelt og gav pædagogerne en konkret ramme for, hvordan de kunne skabe flere læringsmuligheder for børnene, blandt andet ved at styrke interaktionen med børnene i deres dagligdag.

Som eksempel skulle pædagogerne tage fat i specifikke emner. Et emne kunne være dyr og natur. Herefter skulle pædagogerne over en periode på nogle uger udføre legebaserede aktiviteter i store og små grupper og snakke med børnene om dyrene på forskellige måder: hvad hedder de, er de søde, bløde, farlige, store, små og så videre.

vuggestue pædagog børn indlæring

Hvis man tidligt kan styrke børnenes kompetencer, kan man forhåbentlig skabe en sneboldeffekt, så de også får det lettere senere i livet. (Foto: Shutterstock)

Pædagogerne skulle også inkludere matematiske emner i deres snakke med børnene. Det kunne dreje sig om dyrenes størrelser, former, mønstre med mere.

Legeaktiviteterne med børnene skulle opdeles, så hvert barn havde en individuel snak med en pædagog én gang om ugen, eksempelvis ved pusling, samt aktiviteter i små og store grupper. Store grupper kunne eksempelvis være under frokosten, hvor et eller andet emnet blev taget op, mens en lille gruppe kunne være ved højtlæsning i sofaen.

»Pædagogerne havde særligt fokus på aldersrelevante ord i engagerende aktiviteter, som understøttede det tema, de arbejdede med i den pågældende periode. Fra tidligere forskning ved vi, at det at arbejde med faste læringsområder og mål virker til at stimulere læring, sandsynligvis fordi det er med til at skabe et mere varieret sprogligt input til børnene,« fortæller Dorthe Bleses.

Handler om at pirre børnenes nysgerrighed

Ydermere gav forskerne også pædagogerne nogle redskaber til, hvordan børnene kunne få mest muligt ud af deres samtaler med de voksne.

Ligesom med forældrene drejede det sig blandt andet om at udvide børnenes ordforråd ved at putte ekstra ord på deres sætninger og ellers ved at skabe interessante og relevante samtaler om temaerne og ved at inddrage børnene aktivt i samtalerne ved at stille inddragende og motiverende spørgsmål.

Foruden samtalerne med pædagogerne skulle vuggestuerne også etablere zoner, hvor børnene selv kunne gå på opdagelse inden for det givne emne.

Det kunne blandt andet være, at pædagogerne hængte plakater op af dyr eller samlede blade, som børnene af sig selv kunne finde mønstre i.

»Det handler om at pirke til deres nysgerrighed og motivation til at lære mere og få dem til selv at bruge sprog,« siger Dorthe Bleses.

88 daginstitutioner med i projekt

I alt blev 88 daginstitutioner fra 5 forskellige kommuner (Københavns, Albertslund, Frederikssund, Brøndby og Odense) inddraget i undersøgelsen, der foregik som et lodtrækningsforsøg.

Halvdelen af daginstitutionerne fik tildelt det materiale, som forskerne havde udviklet, mens den anden halvdel fungerede som kontrol.

Efter 20 uger undersøgte forskerne de 4 forskellige læringsområder for at se, om deres tiltag havde haft en positiv effekt på de børn, som havde været med i undersøgelsen.

Parametrene var:

  • Sproglig udvikling. Forskerne kiggede på ordforråd og sprogbrug
  • Evnen til at bruge abstrakte ord
  • Matematisk forståelse af tal, mønstre og størrelser
  • Socio-emotionelle kompetencer, eksempelvis empati, selvregulering og evnen til at samarbejde

I alle tilfælde vurderede pædagogerne børnenes udbytte via et spørgeskema. Forskerne brugte standardiserede spørgeskemaer til at vurdere børnenes ordforråd, sprogbrug og socio-emotionelle kompetencer, mens abstrakt ordforråd og matematik blev vurderet med et redskab, som blev udviklet af forskerne selv. 

vuggestue pædagog børn indlæring

Der kan være fordele i at lade vuggestuen være mere end et sted, hvor børn spiser, leger og sover til middag. I løbet af 20 uger forbedrede børn i indsats-institutionerne både ordforråd og matematiske evner markant i forhold til kontrol-institutionerne. (Foto: Shutterstock)

Børnenes indlæring blev væsentligt forbedret

Resultatet af undersøgelsen viste, at forskernes indsats virkede efter hensigten.

Børnene i indsats-institutionerne havde gennemsnitligt forbedret deres ordforråd med 30 til 80 procent i forhold til kontrol-institutionerne hen over 20 uger.

Børnenes matematiske forståelse og deres evne til at bruge abstrakte ord var forbedret med hele 60 procent.

»Vores resultater viser, at det nytter noget at styrke børnenes læringsmiljø gennem øget fokus på kvaliteten af interaktionen og samtalerne i vuggestuerne,« siger Dorthe Bleses.

Dog viste resultatet også, at børn med ikke-vestlig baggrund og af mødre med kort eller ingen uddannelse fik mindst ud af indsatsen.

»Det kan der være nogle årsager til, som vi skal kigge på fremadrettet. Blandt andet skal vi undersøge, om de børn, som har fået mindst ud af forløbet, også har deltaget mindst i indsatsens forskellige elementer, for der er nemlig stor variation i, hvor meget børn har deltaget i de forskellige dagtilbud,« siger Dorthe Bleses. 

»Med hensyn til deltagelse i aktiviteter i store grupper går variationen fra børn, som slet ikke har været med, til børn, som har været med seks gange om ugen i gennemsnit. Især på ordforrådet kan vi se, at de børn, som har været mindst med, har fået mindst ud af de 20 uger, som indsatsen har varet,« uddyber hun.

Desuden fandt forskerne heller ingen tydelige socio-emotionelle forbedringer blandt de børn, som havde deltaget i det 20 uger lange forløb.

Håber at retningslinjer udbredes til hele Danmark

Det for nyligt afsluttede forskningsprojekt har ifølge Dorthe Bleses nogle indlagte muligheder, som, hun synes, vi i Danmark skal gribe.

Forskningen viser, at der er et potentiale for at løfte børn sprogligt og matematisk op på et højere niveau, hvilket vil gøre det lettere for dem at bygge videre på deres kunnen i både børnehaven og i skolen.

Derfor håber hun også, at Børne- og Socialministeriet vil se muligheder i forskningsresultaterne og tage det med i betragtning, når retningslinjerne for læring i de danske institutioner skal udstikkes.

»Vi vil meget gerne have, at det her kommer ud og bliver brugt,« siger Dorthe Bleses.

Ydermere håber hun på, at forskningen også vil være med til at pege på de områder, hvor der stadig er behov for en større indsats, nemlig til børn af forældre med ikke-vestlig baggrund og til børn af mødre med lav eller ingen uddannelse.

»Vi kan se resultatet senere i livet, hvor disse børn også kommer til at kæmpe i skolerne. Derfor er det vigtigt, at vi får kigget på, hvordan vi kan tilrettelægge indsatser tidligt i livet, som hjælper disse børn op på niveau med de andre, så de ikke allerede i vuggestuen bliver hægtet af,« fortæller Dorthe Bleses.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.