Spot fup på Facebook med enkelte greb

Facebook er fyldt med folk, der pynter sig med lånte fjer og påstår, at der er videnskabeligt belæg for postulater, som i virkeligheden er falske.

Et eksempel: For noget tid siden delte den alternative behandler Martin Hejlesen et opslag om, at der er videnskabeligt belæg for, at HPV-vaccinen, som beskytter mod livmoderhalskræft, forårsager kræft i livmoderen.

Opslaget er naturligvis noget vrøvl og stemmer ikke overens med, hvad studie på studie har vist om HPV-vaccinens gavnlige effekter.

Men ved første øjekast ser opslaget troværdigt ud, for det er professionelt sat op, og Martin Hejlesen skriver blandt andet:

»Et videnskabeligt forskningsteam i Sverige har afdækket bevis for, at livmoderhalskræft er forårsaget af HPV-vacciner.«

Hvordan gennemskuer man som læser, om det er sandt?

Videnskab.dk har lavet et kort og letlæseligt manifest med gode råd til, hvordan du kan skille skidt fra kanel i nyheder og opslag, der handler om forskning. (Hent en pdf-version af manifestet.)

I denne artikel demonstrerer to forskere, hvordan man kan gennemhulle Martin Hejlesens opslag med enkelte greb, som bliver uddybet i vores manifest.

Afkod opslaget på ti minutter

Vi har bedt Mikkel Willum Johansen, der forsker i videnskabsteori, og Mikkel Gerken, der forsker i videnskabsformidling, om at kaste et blik på Martin Hejlesens opslag og fortælle os, hvordan de vurderer, om sådan en tekst er til at stole på.

Ingen af forskerne har hørt om Martin Hejlesen på forhånd, og de har ikke set hans opslag tidligere.

De får ti minutter til at kaste et blik på det, den alternative behandler har skrevet. Derefter ringer vi dem op og spørger, hvordan de har afgjort, om opslaget er troværdigt.

LÆS OGSÅ: Sådan finder du troværdig information på nettet

Råd nummer 1: Tjek formuleringerne

Da de ti minutter er gået, siger både Mikkel Willum Johansen og Mikkel Gerken, at de øjeblikkeligt fik mistanke om, at der er noget uldent ved Martin Hejlesens opslag.

»Flere ting i opslaget får mine alarmklokker til at ringe. Jeg tror overhovedet ikke på det,« udbryder Mikkel Willum Johansen.

Mikkel Gerken:

»Set med en forskers øjne er flere af formuleringerne sindssygt uvidenskabelige, og det ligner ikke noget, der er skrevet af en med forstand på forskningen på området.«

Allerede ved opslagets allerførste sætning i den fede tekst over billedet, gik forskernes alarmklokker i gang:

Martin Hejlesen skriver, at »Et videnskabeligt forskningsteam i Sverige har afdækket bevis for, at livmoderhalskræft er forårsaget af HPV-vacciner.«

Men i videnskab finder man meget sjældent beviser for noget som helst og slet ikke ved at lave et enkelt studie. Forskere kan sandsynliggøre, at noget er sandt ved at lave rigtig meget forskning.

»Hvis man arbejder med sundhedsvidenskab, vil man yderst sjældent bruge en formulering om, at man har ‘afdækket bevis’. Derfor vækker det min mistro, når Martin Hejlesen skriver det,« siger Mikkel Gerken, der er lektor i filosofi på Syddansk Universitet.

Hvis flere forskellige studier understøtter en hypotese – for eksempel at HPV-vaccinen beskytter mod livmoderhalskræft – styrker det evidensen for, at hypotesen er sand. Men det er ikke det samme, som at der er bevis.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at blive snydt, når du ser dokumentarfilm

Råd nummer 2: Et enkelt studie er ikke nok

Martin Hejlesen henviser kun til et enkelt studie i sit opslag. Men en hovedregel i videnskab er, at et enkelt studie ikke kan vælte den eksisterende viden på et område, står der i Videnskab.dk’s manifest. Tjek derfor altid, hvad den øvrige forskning viser, anbefaler manifestet.

Forskere laver indimellem store opsamlinger – såkaldte metaanalyser eller litteraturgennemgange – hvor de undersøger, hvad den samlede forskning peger i retning af. En tommelfingerregel er, at sådanne metaanalyser giver den mest pålidelige viden på et område.

Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, verdenssundhedsorganisationen WHO og andre store, officielle sundhedsorganisationer baserer deres anbefalinger på metaanalyser.

»Jeg googlede ‘WHO’ + ‘hpv vaccinen’ for at tjekke, hvad organisationen anbefaler. Den oplyser, at HPV-vaccinen er sikker,« siger Mikkel Gerken.

Råd nummer 3: Tjek økonomien

Martin Hejlesens påstand om, at der er bevis for, at HPV-vaccinen forårsager livmoderhalskræft, fik Mikkel Gerken til at spekulere over, om afsenderen har en økonomisk interesse i at sætte HPV-vaccinen i et dårligt lys.

»På Martin Hejlesens facebookprofil kan man se, at han arbejder med alternativ behandling, så det tyder på, at han har en eller anden form for gesjæft eller interesse i området,« siger Mikkel Gerken og fortsætter:

»Opslaget giver anledning til, at man undersøger, hvordan Martin Hejlesen tjener sine penge, og om han har en interesse i at miskreditere HPV-vaccinen. Follow the money med andre ord.«

Mikkel Gerken nåede ikke at google navnet ‘Martin Hejlesen’ på de ti minutter, han havde til rådighed.

Men hvis han havde gjort det, ville han lynhurtigt finde ud af, at Martin Hejlesen tjener penge på at heale og rådgive syge mennesker, blandt andet kræftpatienter, i, hvordan de kan behandle sig selv ved at forløse psykiske traumer og omlægge kosten.

Martin Hejlesen er alternativ behandler. Det vil sige, at man ikke ved, om hans tearapi virker eller ej, for hans metoder er ikke testet videnskabeligt – i modsætning til de evidensbaserede metoder, der bliver brugt på danske hospitaler.

Alternative behandlere som Martin Hejlesen kan have en økonomisk interesse i at lave konspirationsteorier om medicinalindustrien og det etablerede sundhedssystem, siger Mikkel Gerken.

Alternative behandlere tjener nemlig ofte penge på at behandle eller rådgive mennesker, som ikke stoler på, at behandlingen i sundhedsvæsenet er god nok.

Når du støder på forskning i medierne eller på sociale medier, bør du derfor altid være opmærksom på, om afsenderen har økonomiske interesser på spil, anbefaler Videnskab.dk’s manifest.

LÆS OGSÅ: Stjerneforsker: Derfor hopper vi på Gwyneth Paltrows sundhedsshow

Råd nummer 4: Led efter en kildehenvisning

Den anden forsker, Mikkel Willum Johansen, snublede også over den første sætning i Martin Hejlesens opslag:

»Martin Hejlesen skriver om et videnskabeligt forskningsteam i Sverige, men det er mærkeligt, at der ikke står, hvad det er for et team, og der er heller ingen kildehenvisning,« siger Mikkel Willum Johansen, der er lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Hvis der ikke er en henvisning til en videnskabelig artikel eller en officiel rapport, kan man ikke være sikker på, at der er belæg for de påstande, der bliver videreformidlet, lyder et råd i Videnskab.dk’s manifest.

Mikkel Willum Johansen skimmede Martin Hejlesens opslag for at finde ud af, om der er en kildehenvisning til det studie, den alternative behandler omtaler.

Henvisningen kommer et stykke nede i teksten, hvor Martin Hejlesen skriver:

»Centret for livmoderhalskræft forebyggelse (NKCx) i Sverige har i sin årsrapport fra 2017 (https://szczepienia.wybudzeni.com/wp-content/uploads/2018/05/Increased-incidence-of-cervical-cancer-in-Sweden-Possible-link-with-HPV-vaccination-LARS-ANDERSSON.pdf), som indeholder data frem til 2016, noteret som følger: Den aldersstanddardiserede forekomst af invasiv livmoderhalskræft i Sverige er steget betydeligt i de sidste to år (20 procent), og der er en statistisk signifikant stigning for hele perioden 2005-2015.«

Der er den henvisning, Mikkel Willum Johansen ledte efter.

»Det er nok det mest solide i opslaget, tænkte jeg. Der er vi nede i noget, som må være substansen. Men det er ikke nok at vide, at der er en kildehenvisning,« siger Mikkel Willum Johansen og fortsætter:

»Man skal også tjekke, hvad det er for en kilde, der henvises til. Så jeg klikkede på linket.«

Råd nummer 5: Tjek kilden

Bag linket gemmer sig ikke en årsrapport fra det svenske center NKCx, som man ellers kunne tro, når man læser Martin Hejlesens opslag.

Linket fører til en artikel skrevet af en Lars Andersson. Det ligner en videnskabelig artikel. Men det er det ikke, bemærker Mikkel Willum Johansen.

»Det er ikke en videnskabelig artikel, men en kommentar. Det betyder, at det ikke er original forskning, og at artiklen sandsynligvis ikke er blevet fagfællebedømt,« siger han.

Når du åbner den artikel, Martin Hejlesen henviser til, vil du se, at der står COMMENT (kommentar) med store bogstaver øverst.

En kommentar i et videnskabeligt tidsskrift er et indlæg, hvor en forsker skriver om sine holdninger og fortolker andres eller egne forskningsresultater.

En kommentar har ikke samme troværdighed som en videnskabelig artikel, hvor en gruppe forskere fremlægger deres videnskabelige resultater og beskriver deres fremgangsmåde grundigt.

Videnskabelige artikler bliver først udgivet i videnskabelige tidsskrifter, efter at de er blevet gransket og godkendt af en gruppe professorer og lektorer, som ikke selv har været med til at lave forskningen.

På den måde sikrer man, at den forskning, der bliver publiceret, er troværdig. Processen kaldes en fagfællebedømmelse eller en peer review-process.

Man kan ikke være sikker på, at kommentarer er fagfællebedømte.

Læs mere om, hvorfor det er en god idé at tjekke, om forskning er publiceret som en fagfællebedømt videnskabelig artikel i Videnskab.dk’s manifest.

Du kan også læse artiklen Den frie presse, influencers og kommunikationsfolk – hvad er forskellen? og blive klogere på forskellige typer af kilder – og hvorfor ikke alle kilder er lige troværdige.

Råd nummer 6: Tjek tidsskriftet

Så langt så godt: Den artikel, Martin Hejlesen henviser til, er altså ikke en videnskabelig artikel, men en kommentar.

»Det næste, jeg gjorde, var, at tjekke, hvad det er for et tidsskrift, den er publiceret i. Tidsskriftet hedder Indian Journal of Medical Ethics,« siger Mikkel Willum Johansen.

»Jeg kender ikke tidsskriftet, og det undrer mig, at en forsker fra Karolinska Institutet i Sverige har behov for at publicere et indlæg om svenske kvinders livmoderhalskræft i et mindre indisk tidsskrift.«

»Det er for mærkeligt, at han skulle sende det hele vejen til Indien, så nu begynder mine alarmklokker for alvor at ringe,« fortsætter han.

Mikkel Willum Johansen tjekkede lynhurtigt, om tidsskriftet findes i to forskellige databaser. (Se faktaboks herunder.)

»Indian Journal of Medical Ethics er hverken på listen over fuptidsskrifter eller på den danske autorisationsliste, hvilket er lidt mærkeligt,« siger Mikkel Willum Johansen.

»Jeg har endnu ikke tiltro til tidsskriftet, så jeg googler det og finder frem til en hjemmeside. Jeg kan se, at det er et lille og meget filantropisk (bygger på velgørenhed, red.) tidsskrift, som ser ud til at være drevet af frivillige,« fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Tro ikke vild påstand på Facebook: Solens UV-stråler GIVER hudkræft

Råd nummer 7: Lav baggrundstjek

Mikkel Willumsen Johansen undrede sig igen over, at en svensk forsker, der skriver, at han er tilknyttet den meget anerkendte svenske forskningsinstitution Karolinska Institutet, har publiceret i et lille indisk tidsskrift, der er drevet af frivillige.

Det næste han gjorde var at tjekke, hvem forskeren, der har skrevet artiklen i Indien Journal of Medical Ethics, er:

»Author: Lars Andersson (lars.andersson2@outlook.com), Department of Physiology and Pharmacology, Karolinska Institutet, SE-171 77 Solna, SWEDEN,« står der.

»E-mail adressen virker mistænksomt. Hvorfor bruger han en outlook-adresse, hvis han er tilknyttet Karolinska Institutet? Normalt bruger man sin officielle arbejdsadresse i en videnskabelig artikel,« siger Mikkel Willum Johansen.

»Jeg har ikke haft tid til at google hans navn, men det er oplagt at gøre.«

I Videnskab.dk’s manifest kan du læse, hvorfor du som udgangspunkt kun bør sætte din lid til forskere, der er tilknyttet et universitet eller et andet uafhængigt forskningscenter.

Man kan tjekke, om en forsker virkelig er tilknyttet det universitet eller det forskningsinstitut, han eller hun angiver, ved at google forskerens navn.

Når man googler ‘Lars Andersson’ + ‘Karolinska Institutet’, som artikelforfatteren angiveligt arbejder for, dukker der godt nok en profil op under hans navn.

Men det næste søgeresultat på Google er en meddelelse fra Karolinska Institutet om Lars Andersson og den pågældende artikel.

Karolinska Institutet har godt nok en Lars Andersson tilknyttet, men han har intet med artiklen i det indiske tidsskrift at gøre. Karolinska Institutet afviser derfor at have noget at gøre med artiklen. Af samme grund blev artiklen om HPV- vaccinen efterfølgende trukket tilbage af tidsskriftet. Læs begrundelsen her.

Råd nummer 8: Vær opmærksom på overdrevne konklusioner

Mikkel Willum Johansen og Mikkel Gerken har endnu en anke mod Martin Hejlesens opslag.

Den alternative behandler skriver:

»Ifølge en rapport fra AP er der flere ‘korrelations- og årsagssammenhæng’-effekter fra vacciner, især med de meget fremtrædende vacciner mod livmoderhalskræft.«

For det første er der ikke et link til den omtalte rapport fra AP, og det er uklart, hvad ‘AP’ står for.

For det andet skal man altid være på vagt, når nogen udleder, at der er en årsagssammenhæng (kausalitet) i tilfælde, hvor forskere kun har fundet en korrelation. En korrelation er et statistisk sammenfald, ikke en årsagssammenhæng, hvor det ene forårsager det andet.

Læs mere om forskellen på kausalitet og korrelation i artiklen her og i Videnskab.dk’s manifest.

I den førnævnte kommentar i tidsskriftet Indien Journal og Medical Ethics fremgår det, at forskere har samlet data om antallet af kvinder, der har fået livmoderhalskræft, og antallet af kvinder, der er blevet vaccineret.

Forfatteren – den mystiske Lars Andersson – konkluderer, at der er en årsagssammenhæng. Men i virkeligheden er der bare korrelationer.

»Artiklens udokumenterede påstand om, at der er en statistisk sammenhæng mellem livmoderhalskræft og HPV-vaccine bliver så i Facebook-opslaget til, at der er en årsagssammenhæng mellem de to fænomener. Det er prototypen på videnskabelig fake news,« siger Mikkel Willum Johansen.

Mikkel Gerken supplerer:

»I opslaget bliver der henvist til et enkeltstående studie, som finder en korrelation. Men der skal altså meget mere til, før man kan slutte, at en korrelation er tegn på, at der er en årsagssammenhæng,« siger han og fortsætter:

»Man skal virkelig passe på, når der bliver draget stærke konklusioner ud fra et enkeltstående studie.«

Opsummering: Hurtig tjekliste

Så altså: De to forskeres første indskydelse – at der er noget skummelt ved Martin Hejlesens opslag – viste sig at holde stik, da de gik opslaget efter i sømmene.

»Opsummerende kan man sige, at Martin Hejlesens opslag bygger på en tvivlsom artikel, der er publiceret uden peer-review i et ukendt indisk tidsskrift af en forsker, som ikke eksisterer,« siger Mikkel Willum Johansen.

Næste gang du støder på et opslag på Facebook, som henviser til forskning, kan du hurtigt selv tjekke, om opslaget er troværdigt eller ej, ved at:

• Lave et baggrundstjek på afsenderen: Har vedkommende en økonomisk eller personlig interesse i at få et bestemt budskab frem?
• Tjekke, om der er henvisninger til videnskabelige kilder, for eksempel et videnskabeligt tidsskrift.
• Tjekke, om det videnskabelige tidsskrift er pålideligt.
• Tjekke, om der er lavet anden forskning, som understøtter resultatet, eller om der kun er lavet et enkelt studie. Hvis der kun er et enkelt studie, er det ikke nok til, at man kan tale om, at der er evidens.

Læs Videnskab.dk’s manifest for at få flere tips.

Martin Hejlsen ønsker ikke at svare

Videnskab.dk har forsøgt at få en kommentar fra Martin Hejlesen. Vi ville gerne have spurgt ham, hvordan han forholder sig til forskernes kritik. Vi ville også gerne have hørt lidt om, hvilke overvejelser Martin Hejlesen gjorde sig, før han skrev det pågældende opslag på Facebook.

Men Martin Hejlesen ønsker ikke at svare på Videnskab.dk’s spørgsmål eller imødekomme den kritik, der bliver rejst af hans Facebook-opslag.

Han henviser til sin pressechef Gyrd Ernstsen. Ifølge Gyrd Ernstsen har Martin Hejlesen »været udsat for alvorlige og ukorrekte overgreb fra medierne og fordrejninger af fakta og skal derfor have ro til igen at komme sig som menneske.«