Tro ikke vild påstand på Facebook: Solens UV-stråler GIVER hudkræft
Alternativ behandler påstår, at du beskytter dig bedre mod hudkræft ved at få et ordentligt skud D-vitamin gennem solen end ved at smøre dig ind i solcreme. Forskere afviser kategorisk påstanden.
alternativ behandling, solcreme, hudkræft

Hvor gode er Solens stråler egentlig for vores helbred? Alternativ behandler mener, at vi får for lidt af dem, på grund af vores brug af solcreme. (Foto: Shutterstock).

Den alternative behandler Martin Hejlesen Jensen har skrevet et opslag om hudkræft og solcreme på Facebook, hvor han blandt andet påstår, at:

»Mens dermatologer og solcreme-producenter har gjort det til deres mission at overbevise verden om, at Solens eksponering forårsager kræft, er dette en stor løgn. Sollys er ikke den primære årsag til hudkræft. Faktisk forhindrer sollys faktisk kræft!«

Martin Hejlesen Jensens mener, at mange danskere har et lavt niveau af D-vitamin, og det er den primære årsag til, at vi ser en høj forekomst af hudkræft i Danmark, ikke på grund af Solens UV-stråler.

Dem får vi nemlig for lidt af, især når vi bruger solcreme, påstår Martin Hejlesen Jensen, der praktiserer noget, som kaldes Metasundhed blandt alternative behandlere. 

Alternativ behandler: »Mangel på D-vitamin giver kræften«

Hvis vi skal tro Martin Hejlesen Jensen i hans opslag, er det altså bedre for sundheden og risikoen for at udvikle kræft at undlade solcremen, så du ikke blokerer produktionen af D-vitamin, når UV-strålerne rammer huden. 

Martin Hejlesen Jensen har over 4.000 følgere, og hans opslag om solcreme og kræft er blevet delt over 5.300 gange. Flere brugere skriver i kommentarfeltet til opslaget, at de er taknemmelige og nu vil droppe kommerciel solcreme – muligvis også til deres børn.

Det er selvom WHOSundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse råder voksne til at beskytte sig selv og deres børn med solcreme – og desuden forblive i skyggen mellem klokken 12 og 15 i sommerhalvåret.

Videnskab.dk har derfor sat førende danske forskere i stævne for at høre, om der er sandhed i Martin Hejlesen Jensens påstande. 

Historien kort
  • Den alternative behandler Martin Hejlesen udtrykker på sin Facebook-side, at det er brugen af solcreme, nærmere end Solens stråler, der giver hudkræft.
  • Videnskab.dk har med hjælp fra danske forskere efterprøvet hans påstande og kan afvise flere af dem.
  • Konklusionen i denne artikel er, at hovedårsagen til, at vi udvikler hudkræft i så høj grad i Norden, er Solens UV-stråler på vores lyse hud og utilstrækkelig brug af solcreme under solbadning.

Først, den hurtige afvisning

Der er flere ting i Martin Hejlesen Jensens opslag, der stemmer overens med forskningen. Først og fremmest er et normalt vitamin D-niveau sundt og blandt andet forbundet med lavere risiko for en række sygdomme, såsom diabetes. 

Men der er meget lidt god forskning, der peger på, at D-vitamin-mangel kan være årsag til udviklingen af hudkræft, vurderer professor Hans Christian Wulf på baggrund af sit kendskab til den samlede forskning. Han har været med til at lave Sundhedsstyrelsens retningslinjer for solbeskyttelse.

Martin Hejlesen Jensen har dog ret i, at mange danskere er i let vitamin D-mangel - om vinteren. Derfor virker det jo besnærende med Martin Hejlesen Jensens opfordring til, at man får rigeligt med solstråler, så vi kan klare os gennem de mørke dage og vintermåneder uden at ryge i underskud af vitaminet.  

Men her har han altså misforstået noget. 

Vi skal nemlig bare opholde os få minutter i sommersolen midt på dagen for at få dækket vores D-vitamin-behov, hvis bare en fjerdedel af kroppen ikke er tildækket af tøj, viser dansk forskning.

Hvis vi eksponerer mere end en fjerdedel af kroppen, giver det ikke ekstra D-vitamin. Dertil kommer den D-vitamin, vi får fra kosten, såsom fra fisk og æg, konstaterer Hans Christian Wulf og slår fast: Derfor nytter det ikke noget at lade sin hud grille i sundhedens tegn – og slet ikke uden solcreme.

Solcreme hudkræft

Vi behøver kun opholde os få minutter i sommersolen midt på dagen for at få dækket vores D-vitamin behov, hvis bare en fjerdedel af kroppen ikke er tildækket, viser dansk forskning. (Foto: Shutterstock)

»Det er helt sikkert ikke manglen på D-vitamin, der er den primære årsag til den høje forekomst af hudkræft i Norden. Det er eksponering for Solens UV-stråler,« siger Hans Christian Wulf.

Han er professor og overlæge på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital. Han forsker selv i effekten af Solens stråler på vores hud, risikoen for hudkræft og brugen af solcreme. 

Solens UV-stråler – ultraviolette stråler, skader DNA’et i hudcellerne. Skaderne på DNA’et akkumulerer og med tiden kan det udvikle sig til kræft. Det viser WHO's samlede gennemgang af forskningen. 

Nordboeres lyse hud har samtidig mindre af det beskyttende stof melanin end folk fra andre lande, hvor man har mørkere hud, og derfor er nordboeres hud og DNA mere udsat for Solens UV-stråler end andre.

»Det er forklaringen på, at vi ser så mange tilfælde af hudkræft i Norden - ikke D-vitamin-mangel,« siger Hans Christian Wulf og påpeger, at der gives flere hudkræftbehandlinger hvert år i Danmark end alle de andre kræftbehandlinger tilsammen.

Udsættelse for Solens UV-stråler vurderes til at være årsag til 93 procent af alle tilfælde af hudkræft.

Huden bremser dannelsen af D-vitamin 

Der er dog også en anden grund til, at ivrige solbadere ikke har en fordel, når det kommer til udviklingen af D-vitamin. Vores hud bremser dannelsen af D-vitamin, når kroppen har fået, hvad den skal bruge.

En undersøgelse af folk, der solbader med solcreme, og folk, der solbader uden solcreme, viser, at begge grupper har et normalt niveau af D-vitamin i slutningen af sommeren. 

»De mennesker, som opholder sig ubeskyttet i solen har altså ikke højere D-vitamin-niveau end andre, da huden har en naturlig bremseklods i udviklingen af D-vitamin,« siger Hans Christian Wulff og pointerer, at kroppen hurtigt skiller sig af med D-vitamin, når den har for meget af det.

Og heldigvis for det, da noget forskning peger på, at for høje niveauer af D-vitamin i kroppen er forbundet med øget risiko for tidlig død og muligvis blodprop i hjertet. Dette diskuteres dog stadig af forskerne.

Pas på de store befolkningsstudier

Martin Hejlesen Jensen baserer blandt andet sit oplæg på et svensk befolkningsstudie, der ser på sammenhængen mellem, hvor lang tid kvinderne i undersøgelsen ligger i solen, og hvor ofte de udvikler hudkræft.

Studiet viser, at dem, der ikke får sol, udvikler kræft i højere grad og dør tidligere end dem, der solbader rigeligt. 

Kopi af engelsk artikel

Store dele af Martin Hejlesen Jensens opslag er en oversættelse af en engelsksproget artikel på hjemmesiden The Truth about Cancer, bemærker sundhedsdebattøren Morten Elsøe på Facebook, hvor han oplister seks grunde til, at Martin Hejlesen Jensens opslag er problematisk.

Det bruger Martin Hejlesen Jensen til at underbygge, at man skal sørge for at få sin sol og droppe solcremen. Her begår han den udbredte fejl at tro, at observationsstudier afslører årsager.

Det gør de ikke. De viser en statistisk sammenhæng, som kan være en tilfældighed - eller skabt af en årsag, vi endnu ikke kender.

Ukendte årsager kan spille ind

I dette tilfælde kan der være ukendte årsager på spil. Det kan for eksempel skyldes, at kvinder, der solbader, overordnet set har en sundere livsstil, som modvirker kræft, siger overlæge og professor Lone Skov, der har været med til at udvikle Kræftens Bekæmpelses retningslinjer for at undgå hudkræft (se faktaboks).

»Der kan være meget, som spiller ind på risikoen for at udvikle kræft. Folk, der solbader, kan have et mere udbredt friluftsliv og få mere motion. De spiser måske også sundere mad helt overordnet,« siger Lone Skov, professor på Københavns Universitet og bestyrelsesmedlem i Dansk Dermatologisk Selskab.

Til Martin Hejlesen Jensens forsvar, så vurderer forskerne bag det svenske studie selv, at resultaterne skyldes en mangel på D-vitamin hos kvinderne, der undgår solen. Det stemmer fint overens med, at der er en gruppe af etniske minoritetskvinder i Sverige - og Danmark, som går tildækket hele året og har mørk hud.

De har sværere ved at danne nok D-vitamin, fordi deres hud er mørk, og fordi kvinderne kun viser et beskedent område af ansigtet. Derfor er de i højere grad i risiko for være i mangel på D-vitamin, viser forskning. Og det kan være årsagen til, at de ifølge undersøgelsen dør tidligere. Vi skal altså sørge for at få nok D-vitamin enten fra solen eller via kosten og kosttilskud. 

Danskere er dårlige til at bruge solcreme

Det er dog ikke et problem, som etnisk danske solbadere har - heller ikke dem, der flittigt bruger solcreme, konstaterer Hans Christian Wulf. Solcremen blokerer nemlig slet ikke Solens stråler nok til, at vi ikke danner den D-vitamin, vi skal, efter forholdsvist kort tid i solen.

Desuden er danskere dårlige til at bruge solcreme, så derfor er solcremen heller ikke forklaringen, siger Hans Christian Wulf.

»Typisk bruger folk en tredjedel af den mængde creme, de burde bruge, hvis de ønsker den beskyttelse, som står på solcremeflasken – for eksempel faktor 15. Derfor ender mange med en reel beskyttelse på faktor 3-5-stykker, og det er ikke særlig effektivt til at forhindre DNA-skader ved et længere ophold i solen,« siger Hans Christian Wulf.

Han pointerer, at det dog kun er halvdelen af mændene og tre fjerdedele af kvinderne på danske strande, som bruger solcreme, viser Hans Christian Wulfs forskning.

solcreme UV-stråler solbadning hudkræft kræft

Danskere bruger typisk kun en tredjedel af den mængde solcreme, vi burde bruge, hvis vi ønsker den beskyttelse, som står på solcremens emballage, siger Hans Christian Wulf. (Foto: Shutterstock)

Det kræver en ihærdig indsats at smøre sig selv ind, så cremen blokerer Solens UV-stråler helt. Man skal sørge for at smøre sig to gange med en mængde solcreme, der svarer til to milligram på hver kvadratcentimeter af kroppen, inden man går ud i solen, og så skal solcremen have den højeste faktor, hvis man skal have en chance for at kunne blokere Solens stråler helt.

Det er dog ligeså vigtigt at smøre cremen på, inden du går ud i solen.

»Hvis du venter halvanden time midt på dagen, inden du smører solcreme på, så er det allerede for sent, da du så har fået en så usund af dosis af UV-strålerne, at huden beskadiges, og du vil blive rød,« siger Hans Christian Wulf.

Solbeskyttelse

 Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man følger disse råd, når man skal ud i solen:

  1. Solens uv-stråling er stærkest mellem kl. 12 og 15. Næsten halvdelen af uv-strålingen falder i dette tidsrum. Derfor kan du undgå rigtig meget uv-stråling ved at finde skygge midt på dagen.
  2. Hvis du ikke har mulighed for at være i skyggen, er en solhat med bred skygge og en langærmet t-shirt den bedste beskyttelse mod Solens uv-stråling.
  3. Solkampagnen anbefaler svanemærket og miljømærket solcreme på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj. Brug faktor 15 i Danmark og faktor 30 i lande hvor solen er stærkere.

Kilde: Cancer.dk

Vi skal have Solens stråler, men i tilpas mængder

Man kan spørge sig selv, hvorfor nordboere har så lys hud, hvis det ikke er for at få rigelig med D-vitamin. 

D-vitamin har helt klart positive virkninger på vores helbred blandt andet ved at forebygge kræft, og den får vi bedst fra solen, men det er ikke menneskets biologiske behov at skulle ligge på stranden og stege, siger Lone Skov.

»Vi skal have noget sol, men ikke for meget. I dag ønsker vi at leve op mod 100 år, men da vores lyse hud udviklede sig hos vores stenalderforfædre, levede de i gennemsnit 30-40 år, og der ville de gængse hudkræfttyper ikke have nået at udvikle sig, da hudkræft typisk kommer senere i livet,« siger Lone Skov.

Det er altså ikke, fordi vi er udviklet til at smide os hele dagen i den danske sommersol, at vi har lys hud. 

Alternativ behandler opfordrer selv til mådehold

Martin Hejlesen Jensen opfordrer dog også selv til en vis mådehold ved ikke at opholde sig alt for længe i solen eller i så fald beskytte sig med tøj.

»En rimelig mængde solbeskyttelse sammen med en sund livsstil kan betydeligt mindske risikoen for kræft. Hvis du har tendens til at bruge lang tid udendørs, skal du overveje beskyttelsesbeklædning,« skriver Martin Hejlesen Jensen i sit opslag.

Alternativ behandler: »Jeg ønsker, at folk vil tænke selv«

Vi har kontaktet Martin Hejlesen Jensen for at høre, hvad han siger til kritikken af hans opslag, og om han ikke er bange for at få folk til at smide solcremen, så de øger risikoen for kræft. Han var ikke interesseret i at deltage i et mundtligt interview, men svarer i stedet over mail:

»Jeg dikterer ikke, hvad andre skal gøre, men forsøger at bidrage til sundhedsdebatten med kritiske briller, da jeg ofte har fundet, at de sundhedsanvisninger, som vi bliver mødt med, er understøttet af undersøgelser finansieret af en stor industri, som gerne vil tjene penge på deres produkter. Derfor opfordrer jeg via mine facebookindlæg, andre til at se flere sider, hvilket for mig er for at skabe et nuanceret billede på de sundhedsanvisninger, vi bliver givet. Jeg ønsker, at folk skal mærke efter, og selv være en del af at tage ansvar for et godt helbred,« skriver Martin Hejlesen.

Han pointerer desuden, at han baserer sine synspunkter på erfaringer som behandler og sit kendskab til forskningen.

Dårlige videnskabelige referencer bag påstande 

Martin Hejlesen Jensen har i sin mail vedlagt et dokument med referencer til videnskab, og her kan man se, hvor vigtigt det er at være kritisk omkring de undersøgelser og tal, man finder. 

Martin Hejlesen Jensen argumenterer, at det er påfaldende, at der er sket en stigning i tilfælde af hudkræft i Danmark, mens brugen af solcreme også synes at være steget.

Han mener, at det kan pege på, at solcremen kan være årsag til hudkræften og underbygger det til dels med en hypotese-artikel fra 1993, hvor tre forskere argumenterer for, at der kan være en sammenhæng uden at fremlægge nye data. Det er altså kun noget, man skal overveje, ifølge forskerne.

Stigningen i hudkræft skyldes dog ikke brugen af solcreme, men fordi vi i stigende grad er blevet solbadere og går med mindre tøj, end vi gjorde for for eksempel 70 år siden, ifølge Hans Christian Wulf. Det tager en del år at opbygge skader på DNA’et, så det bliver til hudkræft, og derfor er det relevant at se på adfærden, op til hudkræften opstår.

Når man kigger på forekomst af hudkræft i 1970'erne, skal man altså se på adfærd i 20-30 år op til da, og på dette tidspunkt var vi ikke en nation af solbadere. Samtidig kan vi være blevet bedre til at opdage det og registrere det i vores databaser.

solcreme UV-stråler solbadning hudkræft kræft

Vi får langt mere af Solens stråler i dag, end vi gjorde for 70 år siden, fordi hvor vi dengang var mindre tilbøjelige til at tage tøjet af, hver gang Solen tittede frem. (Foto: Shutterstock)

Mange usikkerheder i resultater

Martin Hejlesen Jensen refererer yderligere til en gennemgang af fem befolkningsundersøgelser, hvor tre af dem finder, at brugen af solcreme synes at øge risikoen for hudkræft. Det er dog sandsynligvis ikke solcremen, der er årsag til hudkræften, skriver forskerne bag undersøgelsen selv:

»De uoverensstemmende resultater, de lave relative risici, manglende dosis-effektforhold og de mange usikkerheder, især om der er brugt solcreme forud for hudkræften, tyder ikke på en årsagssammenhæng mellem solcremebrug og melanom. Flere hypoteser kunne delvis forklare disse modstridende resultater.«

Undersøgelserne har så mange usikkerheder, at det er svært at sige, hvad der er årsagen, og om dem, der har brugt solcreme, rent faktisk først er begyndt at bruge det, efter de har fået hudkræft. 

Martin Hejlesen Jensen fremlægger endnu et korrelationsstudie i sin mail til Videnskab.dk, der finder en sammenhæng mellem folk, der har været ivrige solbadere gennem hele livet, og at de har mindre tendens til at få en særlig type hudkræft.

Her gælder det igen, at der kan være mange årsager på spil, hvor de oplagte er, at solbadere kan leve et sundere liv helt generelt, hvor de spiser sundere og motionerer mere. Det modvirker DNA-skader og forebygger kræft.

Lys hud er hovedårsagen

Til sidst fremlægger Martin Hejlesen Jensen tal fra WHO, der viser, at der er lavere forekomst af hudkræft i Pakistan, Saudi Arabien og Nigeria, hvor Solens UV-stråler rammer hårdere og skinner flere timer om året.

Her er forklaringen så simpel som, at folk i ovenstående lande har en helt anden beklædningskultur. De går med tøj, der beskytter hele kroppen og samtidig hovedbeklædning. Det beskytter dem mod Solens stråler. Samtidig har de en meget mørkere hud, og det betyder meget for risikoen for at udvikle hudkræft. 

Konklusionen må altså stadig være, som WHO og Sundhedsstyrelsen pointerer, at Solens UV-stråler på vores lyse hud er hovedårsagen til, at vi udvikler hudkræft i så høj grad i Norden, når vi samtidig er glade for at smide tøjet og lægge os på stranden uden solcreme – eller uden at smøre os tilstrækkeligt ind. 

I Videnskab.dk's manifest får du gode råd til, hvordan du forholder dig kritisk til nyheder om forskning og videnskab.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.