Sådan finder du troværdig information på nettet
Her får du fem gode råd til, hvordan du undgår alt fra Holocaust-benægtere til vanvittige konspirationsteorier på nettet.

Det er ikke alle hjemmesider, der er lige troværdige. Pas for eksempel på, hvis du skriver opgave i gymnasiet om Holocaust eller terrorangrebet i New York 2001. (Foto U.S. federal government)

Det er ikke alle hjemmesider, der er lige troværdige. Pas for eksempel på, hvis du skriver opgave i gymnasiet om Holocaust eller terrorangrebet i New York 2001. (Foto U.S. federal government)

Jordskælv, 11. september 2001, Holocaust og vandmolekyler har det til fælles, at der findes masser af falske oplysninger om det på nettet.

Når du søger viden via din computer, er det derfor en god idé at lade sig inspirere af de forskere, som dagligt arbejder med at udvælge, vurdere og vægte oplysninger – nemlig historikerne. Deres vigtigste værktøj er kildekritikken.

Historikerne vurderer blandt andet tekster ud fra, hvem afsenderen er, hvilket forhold afsenderen har til emnet, og hvornår teksten er blevet til. Forskeren vil derefter sammenholde tekstens informationer med informationerne i andre kilder.

Videnskab.dk har fået historiker og forsker på Aarhus Universitet Peter Brunbech til at give os fem simple råd til, hvordan man undgår at hoppe på løgnehistorier på nettet.

Kontrollér din kilde

Peter Brunbech har fem gode råd til gymnasieelever, som søger viden på nettet:

1. Tjek url’en på hjemmesiden. Få dermed det første tegn på, hvem din afsender er. Er det en offentlig myndighed eller lignende - for eksempel et ministerium, en styrelse eller et universitet? Eller er det en privat virksomhed, en interesseorganisation eller måske en privatperson? Stil dig selv spørgsmålene: Hvorfor afsenderen lægger informationerne ud på nettet? Hvor har afsenderen sine oplysninger fra?

2. Undersøg om din afsender nu også er den, han eller hun giver udtryk for at være. Send eventuelt vedkommende en mail. Hvis ikke der er en mailadresse eller et telefonnummer, bør det vække din mistanke. Det kunne nemlig tyde på, at afsenderen af en eller anden grund ikke ønsker at stå ved sine påstande.

3. Undersøg om din kilde giver udtryk for en bestemt holdning eller forholder sig neutralt til emnet. Kig på om ordene generelt er meget negativt eller positivt ladede i forhold til et emne og tænk over, hvor kilden vil hen med sin argumentation. Det står ikke altid klart på de ulødige hjemmesider.

4. Dobbelttjek informationer. Sammenlign oplysningerne i din kildes tekst med andre kilder som for eksempel din lærebog, pålidelige hjemmesider du kender, opslagsværker eller måske din underviser, hvis du for eksempel går på gymnasiet.

5. Kig på tekstens dato og overvej, om informationerne kan være forældede.

Find informationer de rigtige steder

Peter Brunbech mener langt fra, at vi bør holde os til at hige og søge i de gode gamle bøger på bibliotekerne, selvom internettet flyder med forkerte eller forvredne informationer.

Han arbejder selv med webformidling af historie på Danmarkshistorien.dk, og han bruger selv nettet dagligt til at finde informationer.

»Jeg er stort set selv holdt op med at bruge papirbøger til den daglige informationssøgning. Nu kan man finde informationer i e-bøger og biblioteksdatabaser. Hele den store danske encyklopædi ligger jo på nettet, samt Politikens og Gyldendals Danmarkshistorie.«

Så længe du husker at være kritisk over for den information, du opsnapper på nettet, kan du altså sagtens bruge internettets mange muligheder til at læse dig klogere på alle mulige og umulige emner.

Videnskab.dk's manifest

Videnskab.dk har eksisteret i over 10 år. Vi er selv blevet meget klogere på forskning og videnskabsjournalistik undervejs, og nu deler vi vores viden i et manifest med fem artikler.

Hver artikel giver gode råd til, hvad du skal kaste et kritisk blik på, hvis du vil vurdere troværdigheden af en historie om forskning, som du er stødt på i medier eller på Facebook.

De fem artikler finder du her:

Du kan også læse manifestets intro, hvis du er i tvivl om, hvorfor de her artikler er lavet.

LÆS OGSÅ: 10 års erfaring har gjort Videnskab.dk's artikler særlige på 10 punkter

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker