Kan vi friste med et jade-æg, der skal sættes op i vagina? Nej? Hvad så med et lavement, der kan servere morgenkaffen, som du aldrig har fået den før?

Det er bare to af de mindre traditionelle produkter, der promoveres af skuespiller Gwyneth Paltrow, som ejer helse- og livsstilsbrandet Goop. Netflix har lavet en serie om brandet ved navn 'The Goop Lab'.

Goops alternative produkter og råd virker måske ganske harmløse og endda morsomme, men det er faktisk ikke spor sjovt, advarer Timothy Caulfield, der er professor i jura og leder af Health Law Institute ved University of Alberta i Canada.

»Kendisser har fået en enorm indflydelse på vores liv. Gennem sociale medier når de ud til ufatteligt mange mennesker, så videnskaben står overfor en enorm udfordring, hvis den skal overdøve deres eksponering og sørge for, at syge mennesker ikke bliver vildledt ud i behandlinger, der ikke virker,« siger Timothy Caulfield til Videnskab.dk.

Videnskab.dk mødte ham i København for nylig til en visning af hans Netflix-serie om sundhedsmyter ‘A User’s Guide to Cheating Death’ under den københavnske dokumentarfilmfestival CPH DOX, hvor den canadiske forsker gæstede Danmark.

Ironisk nok har selvsamme Netflix for nyligt indgået en aftale med Goop, hvilket forventes at resultere i en livsstilsserie i efteråret 2019.

»Kendisser fylder mere end nogensinde«

En af de ting, der har givet kendisser mere ørenlyd, er sociale medier. Et hurtigt kig på Twitter vil afsløre, at Verdenssundhedsorganisationen WHO har 4,7 millioner følgere. Et ganske pænt antal.

Men Katy Perry har 107 millioner. Og popsangeren er heller ikke bleg for at dele information ud om sit forbrug af kosttilskud

I'm all about that supplement & vitamin LYFE! http://t.co/JMbjFFCIs5

— KATY PERRY (@katyperry) May 22, 2013

»Der er rigtig meget misinformation, og det er en unfair kamp fra starten. Selvom kendte mennesker ikke nødvendigvis har viden om det, de tweeter om, så skaber deres tweets en effekt, fordi de når ud til så mange. Derfor er det vigtigt, at sundhedsstyrelser og videnskabelige institutioner bliver bedre til at kommunikere bredt og fortælle, hvad forskningen rent faktisk viser,« siger Timothy Caulfield.

LÆS OGSÅ: Quiz: Kan du skelne de falske sundhedsmyter fra de sande?

Der er penge i kontroversielle påstande

I aftenens afsnit ved CPH DOX tester Timothy Caulfield sammen med den canadiske gynækolog og læge Jennifer Gunter en detox-kur til underlivet, der kaldes ‘vaginal steaming,’ som anbefales af Goop.

Idéen om en ‘vaginal steam,’ der ganske enkelt går ud på at sidde overskrævs på en gryde med varmt vand, gik viralt og fik læger på barrikaderne med advarsler om, at kuren kunne ødelægge pH-balancen i vagina og føre til brandskader.

Derudover har man på Goops hjemmeside ifølge Timothy Caulfield både kunnet købe sandaler med krystaller, der hævdes at beskytte mod elektromagnetisk stråling, til 425 dollars, samt en bestøver til 27 dollars kaldet en ‘Psychic Vampire repellent,’ der ifølge Goop skal sprøjtes rundt om hovedet for at beskytte mod »psykiske angreb og emotionel skade.«

Det er påstande uden videnskabeligt belæg, fortæller Timothy Caulfield. Men hvorfor dele dem? Ifølge den canadiske professor handler det om penge.

»Globalt set havde wellness-industrien en omsætning i 2017 på 4,2 billioner dollars - altså 4,2 tusind milliarder dollars (27.9 tusind milliarder danske kroner, red.). Det er mange penge,« understreger Timothy Caulfield under sit foredrag på CPH DOX.

Og i et interview med New York Times indrømmede Gwyneth Paltrow i 2018, at de kontroversielle påstande skaber opmærksomhed, der kan tjenes penge på.

LÆS OGSÅ: Kunstig intelligens kan både afsløre og skabe fake news

Ifølge Global Wellness Institute havde wellness-industrien i 2017 en global omsætning på 4,2 tusind milliarder dollars eller cirka 27,9 tusind milliarder danske kroner - i præcise tal 27.907.320.000.000 danske kroner. (Grafik: Global Wellness Institute)

Forskere: Tilliden mellem befolkning og forskere lider

Selvom der er tale om påstande, der er så skøre, at man skulle tro, de fleste mennesker godt kan regne ud, at de ikke er baseret på videnskab, så er behandlingerne populære, fortæller Timothy Caulfield.

En rundspørge foretaget af American Society of Clinical Oncology i 2018 viste blandt andet, at 4 ud af 10 amerikanere tror, at alternativ behandling alene kan kurere kræft.

»Der er mange, der vælger forskningen fra, fordi videnskaben har fået et tillidsproblem. Over lang tid har vi givet forvirrende svar, der skifter fra dag til dag: ‘kaffe er sundt,’ ‘derfor er kaffe skidt for dig.’ Den slags overskrifter i medierne får den generelle befolkning til at miste tillid til forskerne,« siger Timothy Caulfield.

LÆS OGSÅ: 1,3 millioner danskere fik alternativ behandling i 2017

Fake news-forsker: Kendisser og alternative behandlere kan bedre larme

Vincent Hendricks, der er professor i filosofi ved Københavns Universitet og direktør for Center for Information og Boblestudier, er enig i, at den generelle befolkning har mistet tillid til videnskaben.

»En del af grunden til, at mennesker hopper på de her fiduser, er en generel mistro til autoriteter, men det har også med sociale medier at gøre. Her kan skuespillere og alternative behandlere nå rigtig langt ud, og de kan larme på en helt anden måde end sundhedsmyndigheder, der hele tiden skal have videnskaben i ryggen, når de påstår noget,« siger han til Videnskab.dk.

Vincent Hendricks har især beskæftiget sig med misinformation på nettet og skrev i 2017 bogen ‘Fake News’ sammen med Mads Vestergaard, ph.d. ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.

»Hvis du følger en person, fordi du har sympati for dem på ét punkt, så har du også en tilbøjelighed til at lytte til dem, selvom de tweeter om noget, der måske ikke vedrører deres ekspertise. Og derfor er det i allerhøjeste grad problematisk, når kendte udtaler sig om noget sundhedsfagligt, de ikke har belæg for,« siger Vincent Hendricks.

Dertil kommer, at negative følelser såsom frygt spreder sig meget let på sociale medier, ifølge Vincent Hendricks.

»Hvis du laver en opdatering, hvor der står, at du er superglad i dag, så er der ingen, der gider læse det. Men hvis du er vred over alle de indvandrere, der kommer og tager dine penge og dit skolekridt, eller du oplister en masse bivirkninger ved HPV-vaccinen, så er der mange, der læser det,« siger han.  

Forskere: Vi skal uddanne børn og unge til at tænke kritisk

Når kendte mennesker kan nå meget længere ud end sundhedsmyndigheder, er det svært at se, hvordan videnskaben skal vinde befolkningens tillid tilbage.

Men der er flere ting, som kan gøres, fortæller forskerne.

»Vi kan fokusere på at uddanne børn og unge, så de lærer at forholde sig kritisk til det, de læser. De skal også lære om den videnskabelige proces, så de har redskaberne til konstant at tjekke den information, de læser,« siger Timothy Caulfield.

»Det er jeg meget glad for, at han svarer,« siger Vincent Hendricks, der er projektleder på D.U.D.E.- Digital (Ud)Dannelse. Det er et undervisningsprojekt, som netop leverer materiale, der skal lære elever i grundskolen at forholde sig kritisk.

»Det handler om at tænke kritisk og forstå informationssamfundet. Det er helt klart en del af løsningen. Vi har ikke nogen normer for ordentlig adfærd på nettet, og ingen kan kalde sig eksperter. Den mest udbredte gestus i dag er et ‘like’, og den funktion dukkede først op i 2009,« siger Vincent Hendricks.

Medierne har også et ansvar

Men det er ikke kun den generelle befolkning, der skal oplæres i, hvordan man tackler ‘informationssamfundet,’ fortæller de to forskere. Det er i høj grad også mediernes ansvar.

»Når medierne formidler videnskab, så er det meget vigtigt, at de også forklarer begrænsningerne og den videnskabelige proces, der har fundet frem til svaret. På den måde kan læserne bedre forstå, hvorfor nogle påstande er mere rigtige end andre, og gennemsigtighed skaber tillid,« siger Timothy Caulfield.

Vincent Hendricks er helt enig, og han tilføjer, at nyere typer af medier muligvis også bør ligge under for de samme krav, der gælder traditionelle nyhedsmedier - såsom god presseskik, hvilket er omfattet af medieansvarsloven.

»På medier som Netflix og Youtube er der et bredt udvalg af både fiktion og dokumentarer, men det hele flyder lidt sammen. For Netflix opfatter sig ikke som et nyhedsmedie, de er en streamingtjeneste, og her kan grænserne udviskes,« siger han.

Imidlertid venter vi i spænding på, hvilken serie der kommer ud af samarbejdet mellem Goop og Netflix.

LÆS OGSÅ: Børn og unge skal lære at færdes på sociale medier

LÆS OGSÅ:Derfor falder vi for 'bullshit' på de sociale medier