Manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser
Overvejer du at skifte kost, holdning eller livsstil på baggrund af et nyt forskningsresultat? Klap hesten og tjek først, hvad den øvrige forskning viser.

Videnskab.dk's journalist fortæller i videoen om, hvorfor det vigtigt at holde ny forskning op imod vores eksisterende viden. (Video: Kristian Højgaard Nielsen/Videnskab.dk)

»Ny forskning viser at ...«

Den sætning kan du finde i aviser, radio, tv og internet hver eneste dag.

Man kan let få indtryk af, at den nye forskning også er den bedste; at et nyt studie repræsenterer vores mest opdaterede viden, og at vi nu godt kan omskrive lærebøgerne og smide de støvede forskningsresultater i skraldespanden.

Det er bare langt fra altid tilfældet: Gammel forskning kan sagtens være langt bedre og mere retvisende end et spritnyt studie.

Forskning og viden, som er indsamlet gennem årtier, har bare sværere ved at ryge i aviserne, fordi medier lever af nyheder.

Så når du læser om en helt ny mirakelkur mod kræft, eller at en forskergruppe nu har fundet ud af, at rødvin er smaddersundt, så træk vejret, før du skifter postevandet ud med rødvin – og tjek først, hvad den øvrige forskning viser.

Et enkelt, nyt forskningsresultat kan nemlig aldrig rumme den fuldkomne sandhed.

Videnskab.dk's manifest

Videnskab.dk har eksisteret i 10 år. Vi er selv blevet meget klogere på forskning og videnskabsjournalistik undervejs, og nu deler vi vores viden i et manifest med fem artikler.

Hver artikel giver gode råd til, hvad du skal kaste et kritisk blik på, hvis du vil vurdere troværdigheden af en historie om forskning, som du er stødt på i medier eller på Facebook.

De fire andre artikler finder du her:

Du kan også læse manifestets intro, hvis du er i tvivl om, hvorfor de her artikler er lavet.

For godt til at være sandt?

Lad os blive ved eksemplet med rødvin.

Du kan nemlig sagtens finde masser af studier, som er beskrevet i danske dagblade, og som har ført til overskrifter om, at rødvin får dig til at leve længere, undgå hjertekarsygdomme og andre sundhedsmirakler.

Ved en hurtig google-søgning finder man eksempelvis artiklen 'Rødvin er sundt', hvor Illustreret Videnskab skriver, at ny forskning viser, at »rødvin modvirker bivirkninger af overvægt«.

Artiklen konkluderer på baggrund af et forsøg lavet på mus, at du nu roligt kan spise det, »du orker, bare du også drikker et glas rødvin.«

Det lyder næsten for godt til at være sandt – og det er det selvfølgelig også.

Jo flere typer studier, des bedre

Som du måske kan regne ud, er der forskel på mus og mennesker. Så når et medie direkte overfører et resultat fra et dyreforsøg til mennesker, skal du altid være skeptisk og tjekke andre kilder.

Generelt er det en god tommelfingerregel, at jo flere forskellige typer af studier og forskningsmetoder, der peger på det samme, des bedre.

Hvis både dyreforsøg og menneskeforsøg bakker op om den samme teori, er der altså større sandsynlighed for, at der er noget om snakken.

Som hovedregel er det altså forskernes samlede, akkumulerede viden og resultater, som giver dig de bedste svar på dine spørgsmål om, hvordan verden er skruet sammen.

Åh nej, jeg er forvirret!

Problemet er bare, at forskernes resultater engang imellem peger i vidt forskellige retninger. Og det er let at blive forvirret.

Når du søger på Google, kan det eksempelvis være meget svært at finde et klart svar på, hvorvidt rødvin vitterligt kan gavne helbredet eller ej.

Der findes der faktisk en del undersøgelser, som antyder, at nogle få glas rødvin om ugen kan have visse sundhedsgavnlige effekter.

Men der findes mindst ligeså mange studier, som konkluderer, at rødvin generelt ikke gør noget godt for vores sundhed – tværtimod.

Så hvilke studier skal du stole mest på?

Disse studier er bedst

Indenfor sundhedsforskning bliver studier af typen systematiske reviews – det vil sige studier, som samler op på tidligere forskningsresultater – generelt regnet som den højeste grad af evidens, altså, den mest troværdige slags forskning. Det kan du læse mere om i artiklen 'Manifest: Vurder, om forskningen er solid'.

Hvis du søger efter svar på et sundheds- eller ernæringsmæssigt spørgsmål, kan det derfor være en god ide at holde øje med systematiske reviews (de kaldes også litteraturgennemgange eller metaanalyser).

Du kan også tjekke, om myndigheder som Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen eller Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har anbefalinger på området.

Myndighedernes anbefalinger bygger nemlig også på en samlet vurdering af den tilgængelige forskning på et område. Det samme gør eksempelvis de såkaldte Cochrane reviews, som laves af uafhængige forskere fra hele verden.

Tjekker du for eksempel spørgsmålet om rødvin, viser flere systematiske reviews, at evidensen – det vil sige den videnskabelige bevisbyrde – for rødvins sundhedsgavnlige effekter er temmelig lav. Og det står klart, at for meget rødvin er dårligt for dit helbred.

Fra Sundhedsstyrelsen lyder konklusionen da også, at du ikke skal »drikke alkohol for din sundheds skyld.«

manifest forskning studie troværdighed

Husk generelt, at et enkelt nyt forskningsresultat ikke kan vælte årtiers forskning og viden af pinden. (Illustration: Videnskab.dk)

Troværdige medier fortæller om øvrig forskning

Hvis du læser om et nyt forskningsresultat på et seriøst og troværdigt medie, vil artiklen som regel hurtigt give dig svar på, om det specifikke nye forskningsresultat stemmer overens med den øvrige forskning eller ej.

I efteråret 2017 rapporterede flere medier for eksempel, at forskere netop havde fundet Jordens ældste tegn på liv.

Men da den anerkendte amerikanske avis Washington Post omtalte det nye studie, gjorde avisen det tydeligt allerede i begyndelsen af artiklen, at det nye forskningsresultatet var omdiskuteret – og at øvrig, lignende forskning har fundet andre beviser på Jordens tidligste tegn på liv.

Stritter resultatet mod øvrig forskning?

Hvis et nyt forskningsresultat peger i en helt anden retning end den øvrige forskning på området, skal du som regel være ekstra kritisk.

Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden af pinden.

Dermed ikke sagt, at man altid skal affærdige nye forskningsresultater, som går stik imod forskernes gængse teorier – historisk set findes der en række eksempler på, at vores etablerede viden har vist sig at være forkert.

Indtil for relativt nyligt troede man eksempelvis, at neandertalere var ’dumme’ fortidsmennesker, som ikke havde særlig meget til fælles med mennesker.

I dag ved vi, at de to menneskearter slet ikke var så langt fra hinanden, som man troede førhen. Nye DNA-teknikker har for eksempel opdaget, at mennesker og neandertalere havde sex – og nutidens mennesker har stadig spor efter neandertalerne i deres arvemasse.

Læringspunkter
  • Ét nyt forskningsresultat rummer aldrig den fuldkomne sandhed. Tjek derfor altid, hvad den øvrige forskning viser, før du lader dig overbevise af et nyt studie.
  • Hvis flere forskellige typer af studier og metoder bakker op om den samme teori, er der generelt større sandsynlighed for, at der er noget om snakken.
  • Hvis du er i tvivl, om du kan stole på et nyt studie, så hold øje med, om myndigheder eller uafhængige forskere – som ikke har været med til at lave studiet – bakker op om resultatet.
  • Vær på vagt over for folk med en agenda. De kan snyde dig ved at få det til at se ud, som om de har forskningen på deres side ved at håndplukke forskningsresultater.

Hvad siger uafhængige forskere?

Men før du lader dig forføre af en påstand om, at vi skal lægge tidligere forskning på hylden og omskrive lærebøgerne, så husk altid lige at bruge din sunde fornuft.

Et godt tip kan være at lægge mærke til, om et nyt forskningsresultat får ris eller ros med på vejen fra uafhængige forskere – altså forskere, som ikke har været med til at lave studiet.

Som vi har beskrevet i artiklen 'Manifest: Læg mærke til, hvor pengene kommer fra' kan forskere nemlig have gode grunde til at omtale deres eget studie i et lidt ekstra positivt lys.

Når vi skriver om et nyt forskningsresultat her på Videnskab.dk, interviewer vores journalister derfor ikke kun forskeren bag studiet. Vi taler også altid med mindst én anden forsker, som ikke har medvirket i det nye studie.

Det gør vi for at få beskrevet sagen fra flere sider, og fordi vi stræber efter at gøre vores dækning af videnskaben på et område så retvisende som muligt.

'Cherry picking': Du kan blive snydt

Når du læser om forskning, kan du nogle gange blive snydt til at tro, at en særlig påstand bliver understøttet af masser af forskningsresultater – selvom størstedelen af forskningen i virkeligheden peger i en helt anden retning.

Hvis politikere, bloggere, medier, forskere eller andre har en særlig dagsorden, kan de nemlig håndplukke særligt udvalgte studier, som støtter op om lige netop deres eget budskab. Fænomenet er blandt forskere kendt som 'cherry picking'.

I 2017 skrev blogger og forfatter Ninka-Bernadette Mauritson for eksempel et debatindlæg i Politiken, hvor hun fortalte, at hun havde kureret sin egen søn for autisme ved at omlægge hans kost.

I indlægget henviser Ninka-Bernadette Mauritson til forskning og ernæringseksperter. Hun bruger ovenikøbet en masse fine, videnskabelige ord, så man kan nemt få indtryk af, at hun har videnskaben i ryggen.

Men som vi har beskrevet på Videnskab.dk får indlægget hård kritik af flere uafhængige forskere.

De påpeger, at der reelt ikke findes videnskabelige beviser for, at en omlægning af kosten kan kurere autisme og påvirke vores gener – sådan som Ninka-Bernadette Mauritson ellers påstår.

Medier kan oppuste konflikt

En anden form for vildledning i forskningsjunglen kan også opstå, hvis medier fejlagtigt giver dig indtryk af, at der er stor uenighed indenfor et forskningsfelt. Journalister bliver nemlig opdraget til, at deres historier gerne skal indeholde et element af konflikt og kontroverser for at få flere læsere.

Så selvom langt størstedelen af forskerne måske er enige om, at tingene forholder sig på én måde, vil medier måske alligevel give taletid til de ganske få forskere, som mener noget andet.

Et typisk eksempel er klimaforskning. I mange medier har det været almindelig praksis, at hver gang man interviewer en forsker om de menneskeskabte klimaændringer, så interviewer man samtidig en klimaskeptiker – altså, en person, som ikke mener, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Denne praksis har i de senere år fået kritik, fordi det får det til at virke, som om klimaforskerne er splittede, og at den klimaskeptiske forsker har lige så meget videnskab i ryggen som forskeren, der påviser, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Som læser, lytter eller seer får man dermed nemt det indtryk, at den ene forskers påstand kan være ligeså god som den andens – selvom langt størstedelen af den tilgængelige forskning for længst har vist, at mennesker bidrager til den globale opvarmning.  

Troværdige og grundige medier giver selvfølgelig ikke nogen mundkurv på – heller ikke klimaskeptiske forskere. Men de klæder dig hurtigt på til at forstå, hvilke synspunkter der har mest videnskab bag sig.

Vi har selv begået fejl!

På Videnskab.dk dækker vi langt fra altid nye forskningsresultater på den perfekte måde. De vi var et ungt medie, skrev vi for eksempel flere gange om klimaskeptisk forskning uden at lade andre uafhængige forskere sætte resultaterne ind i en sammenhæng.

Vi har ikke altid gjort det godt nok. Men vi har lært af vores fejl gennem årene, og vi mener selv, at vi i løbet af vores 10 år lange levetid er blevet bedre til at inddrage den øvrige forskning og skelne skidt fra kanel.

Og vi forsøger stadig at blive bedre. Det gør vi, fordi vi gerne vil klæde jer læsere bedst muligt på til at forstå og handle i den komplekse verden, vi lever i.

For selvom videnskaben nogle gang kan virke forvirrende og selvmodsigende, så er forskning trods alt den allerbedste kilde til viden og svar på både store og små spørgsmål.

Klik på de røde ikoner i grafikken herunder for at blive klogere på, hvordan du gennemskuer nyheder om forskning

Gør os klogere

Videnskab.dk har lavet journalistik om videnskab i 10 år.

I den tid har vi set og selv lavet en masse fejl, så vi efterhånden har lært en del om at navigere i junglen af forskningsnyheder og andre udmeldinger om videnskab.

Alligevel er de 5 bud i vores manifest ikke hugget i sten. Manifestet er baseret på vores erfaringer som journalister, men vi vil også gerne høre dine råd om, hvordan man navigerer i strømmen af videnskabshistorier. Du kan hjælpe os med at blive klogere.

Er der noget, vi har glemt? Er der ting, vi selv skal gøre bedre, når Videnskab.dk dækker døgnets forskningsnyheder?

Så skriv til os på redaktion@videnskab.dk.

Undgå at blive vildledt: Få en visuel gennemgang af, hvad du skal være opmærksom på, når du læser nyheder om forskning. (Video: Kristian Højgaard) 

Vi får hjælp af forskerne

Rundt om i verden forskes der i, hvordan man bedst formidler forskning og bedriver videnskabsjournalistik.

Den forskning arbejder vi med i vores Center for Faglig Formidling. Her indsamler vi viden om faglig formidling, skaber nye formidlingsformater og tester, om det virker i praksis.

I forbindelse med dette manifest udvikler vi for eksempel et »Troværdighedsbarometer«, som skal give mediebrugere en visuel hjælp til at gennemskue kvaliteten af et forskningsresultat.

Alt det gør vi i godt samarbejde med forskere, universiteter og almennyttige fonde. Så har du en idé til et projekt, eller har du et formidlingsproblem, du kæmper med, så skriv til os på formidling@videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.