I slutningen af sommeren 2020 stod tre kammerater i en kollegiekælder og drak øl. Solen var for længst gået ned, men selvom de var ved at være trætte, begyndte de at snakke om iværksætteri.
Den nat fik de en idé til en start-up-virksomhed inden for forskning.
»Vi blev tændt på idéen om at skulle gøre en forskel for nogen – vi ville gøre verden bedre,« fortæller Mikkel Precht med et glimt i øjet til Videnskab.dk.
I tiden efter den nat mødtes de tre unge mænd efter skole. Aften efter aften gik med at brainstorme forskellige idéer, de gav hinanden lektier for fra gang til gang, og mange idéer fløj igennem luften, før de landede på én.
De unge mænd vil hjælpe de mange mennesker, der lever med alkoholintolerancen ‘alcohol flush’.
»Vi vil gerne give folk en mulighed for at nyde alkohol til sociale arrangementer uden at skulle bekymre sig om de bivirkninger, der normalt følger med,« fortæller Mads Emil Mikkelsen til Videnskab.dk og uddyber:
»Vores ønske er ikke, at nogen skal øge deres forbrug, men at de kan nyde en god øl eller et glas vin på en ansvarlig måde.«
Resultatet blev deres helt egen opfindelse: Et kosttilskud kaldet Alcolase. Det er ikke færdigudviklet endnu, men hvis det lykkes, kan det i første omgang give folk med alkoholintolerance mulighed for at drikke alkohol uden at få ildrøde kinder.
Og hvis det går, som gruppen drømmer om, så kommer Alcolase også ind på det vestlige marked, hvor det kan være et middel til at kunne drikke alkohol på en mere ansvarlig måde – uden de bivirkninger, der normalt følger med.
Alcolase – et kosttilskud
Normalt bliver alkohol nedbrudt af enzymer i leveren, men med den nye teknologi vil de tre unge danskere bag Alcolase gerne kunne flytte de enzymer over i maven, så alkoholen aldrig når leveren og blodet.
»Problemet er bare, at maven er optimeret til at ødelægge enzymerne grundet blandt andet mavesyre. Så teknologien skal beskytte enzymerne mod mavesyren,« forklarer Mads Emil Mikkelsen.
Produktet skal tages som et kosttilskud, inden man indtager alkohol. Iværksætterne er inspireret af kosttilskud, der indeholder ‘laktase’, som man kan tage mod laktoseintolerence.
Og målt alene på antallet af intolerante er potentialet enormt.
Alkohol-intolerance
‘Alcohol flush’ er en af de største enzymrelaterede intolerancer i verden, der rammer omkring 30-50 procent af befolkningen i Kina, Japan, Taiwan og Korea. Det er en genetisk, arvelig intolerence, hvor man reagerer på alkohol ved at få rødt udslæt, kvalme og hovedpine.
I 2017 var der omkring 540 millioner mennesker på verdensplan, der led af ‘alcohol flush’, og derfor har de tre spirende iværksættere sat sig for at hjælpe dem.
Og umiddelbart er projektet interessant, mener Janne Tolstrup, forskningsleder ved Center for Alkoholforskning på Syddansk Universitet, da Videnskab.dk fremlægger idéen om kosttilskuddet for hende.
»I dag har vi ikke en god løsning mod ‘alcohol flush’, udover at man selvfølgelig kan lade være med at drikke alkohol. Så det er spændende, om det kan lade sig gøre at lave et produkt imod det,« siger hun.
\ Alcohol flush er genetisk
Janne Tolstrup, der forsker i genetiske forskelle i alkoholnedbrydningen, har forklaret til Videnskab.dk, hvorfor nogle mennesker rammes af rødt udslæt, når de drikker alkohol.
Alle mennesker er udstyret med et enzym, hvis funktion er at nedbryde alkohol, forklarer forskeren, men der er flere trin i nedbrydelsen af alkohol. I det første nedbrydes alkohol til acetaldehyd, og det skal så nedbrydes af et andet enzym.
Men hos en stor del af mennesker med asiatiske gener er det her enzym mutant.
»Enzymet er ikke effektivt i det her trin, og det resulterer i, at man oplever forgiftningssymptomer som hudrødmen, hjertebanken, kvalme og hovedpine,« forklarer Janne Tolstrup.
Når folk med 'alcohol flush' drikker alkohol, får de samme bivirkninger, som hvis man tager antabus - et middel man bruger mod alkoholmisbrug.
Videnskab.dk har tidligere skrevet om 'alcohol flush' i denne artikel.
Et glas makgeolli?
Men hvis man ikke kan tåle at drikke alkohol, hvorfor lader man så ikke bare være med at gøre det?
For at blive klogere på fænomenet tog Mads Emil Mikkelsen fire måneder til Sydkorea for at møde de mennesker, det hele drejer sig om. Han havde forinden hørt eksempler på, at man dækker udslæt med makeup eller sidder ude uden jakke på for ikke at blusse yderligere op.
Men han blev alligevel overrasket over, hvad han oplevede på sin rejse.
Under en frokost med en ældre koreansk herre blev Mads Emil Mikkelsen tilbudt et glas makgeolli, en slags øl brygget på ris.
Han takkede nej til tilbuddet. Men den ældre herre insisterede på, at det var sundt for blodcirkulationen med en tår øl. Ad flere omgange afslog Mads Emil Mikkelsen, hvilket bestemt ikke huede den koreanske mand.
»You must obey me (du må adlyde mig, red.),« sagde han ifølge Mads Emil Mikkelsen, og danskeren indså, at han ikke havde et valg – han måtte følge med.
Men Mads Emil Mikkelsen havde alligevel lidt dårlig samvittighed over dét, han medvirkede til. I takt med at øllene røg ned, blev den koreanske mands ansigt mere og mere rødt.
»Det vilde var, at manden selv havde slem alkoholintolerance, og det var tydeligt, at han ikke havde det godt,« fortæller Mads Emil Mikkelsen og uddyber:
»Vi skal forstå, at der er en helt anden kultur og andre sociale normer, der gør, at man nogle gange er nødt til at drikke alkohol. Derudover er mit indtryk, at mange med ‘alcohol flush’ ikke tænker over de negative konsekvenser ved at drikke.«
Alkohol som nydelse
I første omgang vil de tre kammerater give mennesker som den ældre, koreanske mand en mere ansvarlig måde at drikke alkohol på. De vil gøre det muligt for mennesker med ‘alcohol flush’ at nyde alkohol i moderate mængder.
Man kommer ikke til at mærke den samme effekt af alkohol, når man tager produktet, og man bliver ikke lige så fuld. Målet er altså ikke, at man skal kunne drikke sig i hegnet uden at få tømmermænd, men at man kan nyde en god øl uden at få hjertebanken, forklarer Mads Emil Mikkelsen:
»Mange af dem, vi snakker med, nævner det sociale som den primære årsag til, at de drikker,« siger han og uddyber:
»Vi håber at have en positiv effekt på alkoholkulturen og flytte fokus fra beruselse over til nydelse.«
På sigt håber de unge danskere, at produktet også vil blive solgt på andre markeder end det asiatiske.
»Om fem år håber jeg, at vi også er begyndt at hjælpe folk i Vesten, der kunne tænke sig at nyde alkohol på en mindre usund måde,« fortæller Mikkel Precht.
Er salg i Vesten etisk forsvarligt?
Men den ambition er det ikke alle, der deler.
Veronica Pisinger forsker i unges alkoholforbrug ved Institut for Folkesundhed på SDU, og hun er i tvivl om, hvorvidt det er etisk forsvarligt at rette produktet mod Vesten.
»Normalt forbinder vi ansvarlig druk med, at man drikker mindre. Derfor er det lidt et paradoks for mig, at det her produkt giver dig mulighed for at drikke mere med færre bivirkninger,« forklarer hun til Videnskab.dk.
Veronica Pisinger peger på, at der er andre bivirkninger end kvalme og ondt i hovedet, og at det er svært for hende at regne ud, hvad de sundhedsmæssige konsekvenser vil være:
»Alkohol påvirker også hjernen, så derfor vil mit bedste råd være, at man drikker mindre, hvis man vil drikke mere ansvarligt« .
Til det svarer Alcolase, at de er enige – de kommer ikke til at promovere et højere alkoholindtag.
»I Alcolase arbejder vi ikke for, at folk skal drikke mere. Vi håber, at vi kan påvirke alkoholkulturen til at have mindre fokus på kvantitet og mere fokus på kvalitet. Altså vil vi gerne have folk til at drikke mindre, men bedre.«
Teknologien virker
I første omgang har det for de tre iværksættere dog mest handlet om at påvise et potentiale ved deres produkt, og i december 2022 skete der noget skelsættende.
En bachelorstuderende havde testet gruppens nyeste teknologi på DTU Skylab, et innovationshub for studerende, og havde gode nyheder med tilbage til gruppen:
Det virkede. Teknologien kunne nedbryde alkohol i et mavelignende miljø.
Trods de gode nyheder var de tre iværksættere tilbageholdende med at fejre resultatet. De gentog forsøget tre gange for at være helt sikre på, at det nu også virkelig var rigtigt.
Tre forsøg senere og konklusionen var klar. Den var god nok – de havde skabt en teknologi, der kunne nedbryde alkohol.
Vejen dertil har dog været fuld af bump.
De tre venner udviklede teknologier, der ikke virkede, og de har af flere omgange været sendt tilbage til tegnebrættet.
3,5 år efter, at de fik idéen, har de nu et 'proof of concept'. Det betyder, at deres teknologi virker, men den er bare ikke effektiv nok. Den nedbryder ikke nok alkohol til at have en effekt.
Og det er dét, som næste fase af deres arbejde nu handler om.
»Vi er ved godt mod, og det er realistisk, at vores produkt er på markedet inden for den nærmeste fremtid,« afslutter Mikkel Precht.



































