Hvorfor kan asiater ikke tåle alkohol?

Kraftig rødmen. Hedeture. Hjertebanken. Kvalme. Hovedpine.

Mange asiater oplever temmelig ubehagelige symptomer, når de indtager alkohol, og for nogle kan det næsten sammenlignes med en følelse af øjeblikkelige tømmermænd.

18-årige Mads fra Herning har skrevet ind til Spørg Videnskaben, fordi han – med egne ord – »er en af de uheldige asiater«.

Han vil gerne vide, hvad symptomerne skyldes.

»Hvorfor bliver asiater røde i hovedet ved indtagelse af alkohol? Er det, fordi vi er genetisk anderledes end mennesker fra resten af verden?« skriver Mads.

Han bliver suppleret af en anden læser, Ditte, der ligeledes oplever meget ubehagelige konsekvenser ved at drikke alkohol.

Ditte er fra Korea og har hørt, at reaktionen skyldes, at nogle asiater mangler et særligt enzym. Hun vil til gengæld gerne vide, om »der er en måde, man kan komme uden om problemet på?«

Asiater mangler ikke enzym

Reaktionen på ikke at kunne nedbryde alkohol kaldes populært for 'asian flush', selvom det egentlig kun dækker over det konkrete fænomen, at man får lokal hudrødmen.

Hvis Mads og Ditte googler fænomenet, kan de ganske rigtigt læse, at det skyldes, at mange asiater mangler et enzym ved navn acetaldehyddehydrogenase.

Det er dog ikke helt rigtigt. I virkeligheden bliver enzymet nemlig oftest produceret – det virker bare ikke hos de mellem 20 og 33 procent af asiater, der af samme årsag ikke kan nedbryde alkohol, fortæller Janne Tolstrup.

Hun er forskningsleder ved Center for Alkoholforskning på Syddansk Universitet og forsker i genetiske forskelle i alkoholnedbrydningen. Det er netop i generne, forklaringen skal findes, fortæller Janne Tolstrup.

»Vi har alle vores gener i to udgaver; en fra vores mor og en fra vores far. Enzymet, der nedbryder alkohol, bliver kodet fra et gen med samme navn, og cirka en tredjedel af asiater har fået en udgave af genet med en lille mutation fra en eller begge deres forældre. Mutationen betyder, at genet producerer et enzym, der ikke fungerer,« forklarer Janne Tolstrup.

Giftigt stof bliver i kroppen

Et enzym er en slags katalysator, hvilket vil sige, at det forøger hastigheden af kroppens kemiske reaktioner. De fleste reaktioner ville forløbe meget langsomt, hvis de ikke blev katalyseret, og det er faktisk lige nøjagtig det, der sker hos folk, der har et ineffektivt acetaldehyddehydrogenase-enzym.

Når alkohol ankommer til leveren – hos folk med den effektive såvel som folk med den ineffektive version af enzymet – bliver det omdannet til acetaldehyd, som er meget giftigt for kroppen.

Acetaldehyd er en farveløs, brændbar væske med stikkende lugt og minder om formaldehyd, som bruges til at balsamere lig med.

Asian flush – en 'naturlig drukbremse'

Læseren Ditte skriver, at når hun drikker alkohol, begynder hun efter ganske få slurke at mærke, at hendes hud bliver varm, særligt på kindbenene, øjenlågene og det øverste af halsen.

»Som når man rødmer, men meget stærkere. Jeg kan også mærke, at min puls stiger, og at pulsåren på halsen begynder at dunke mærkbart. Og jeg føler mig forpustet,« skriver hun.

Hvis hun løbende holder pauser, kan hun godt fortsætte med at drikke, men kun i meget små mængder og langsomt. På en måde kan man sige, at hendes – og mange andre asiaters – krop derved har en naturligt indbygget alkoholbremse, lyder det fra Janne Tolstrup.

»Det er faktisk det, der bliver udnyttet medicinsk ved antabus, der gives til alkoholmisbrugere, der ikke må drikke. Antabus formår netop også at gøre enzymet ineffektivt og giver samme symptomer. Mange, særligt østasiater, har denne her naturlige drukbremse, som altså skyldes en mutation i generne.«

Asiater har mutationen for sig selv

Man skal forestille sig, at generne er en slags skabeloner for enzymerne. Det vil sige, at det er generne, der ’bestemmer’, hvordan enzymerne kommer til at se ud, men det er til gengæld enzymerne, der bliver sendt ud i kroppen for at gøre arbejdet.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

»Hvis der er en mutation i genet, bliver enzymet forkert, fordi koden til enzymet simpelthen er forkert. Så fungerer det, der bliver skrevet af fra koden, jo heller ikke,« lyder det fra Janne Tolstrup, som i 2015 publicerede et studie, hvor hun aflivede myten om, at grønlændere skulle have samme ineffektive version af enzymet acetaldehyddehydrogenase som asiater.

Det kan du læse mere om i artiklen 'Danskere og grønlændere tåler alkohol lige godt'.

En myte, som formentlig er opstået, fordi den grønlandske befolkning oprindeligt stammer fra Sibirien. Derfor kunne de med rette tænkes at have en genetisk alkoholprofil, der mindede om østasiateres, mener Janne Tolstrup.

Men det er altså ikke tilfældet – asiaterne har mutationen næsten helt for sig selv.

Grønlændere får oftere diabetes

Det er ikke til at vide, hvornår mutationen i de asiatiske gener er opstået. Men det er et kendt fænomen, at enkelte mutationer kan få en høj forekomst i enkelte befolkningsgrupper, siger Janne Tolstrup.

»Der er for eksempel også nogle koder, som har en høj forekomst i den grønlandske befolkning, men er sjældne hos andre grupper. Mennesker er kommet til Grønland ad to omgange, og hver gang er der kommet relativt få mennesker. Hvis der så er én person, der bærer det i den gruppe, og de her relativt få mennesker bliver forfædre til alle efterfølgende – så kan det ske, at noget, der er mindre udbredt andre steder, får en høj forekomst i sådan en befolkningsgruppe,« forklarer hun.

Mange grønlændere har eksempelvis en genetisk mutation, som gør dem mere prædisponerede for at få diabetes.

Varianten findes hos op imod hver femte person i den grønlandske befolkning, og med den følger en 80 procents risiko for at udvikle type 2-diabetes i løbet af livet. Det kan du læse om i artiklen 'Stor opdagelse: Derfor får grønlændere sukkersyge'.

Laktoseintolerans er ikke en mutation

Mutationen, som gør mange asiater ude af stand til at drikke alkohol, er aldrig observeret i en person af europæisk afstamning, fortæller Janne Tolstrup. Til gengæld er det faktisk en genmutation, der er skyld i, at de fleste danskere godt kan tåle mælk.

Laktose, også kaldet mælkesukker, nedbrydes i tarmen af enzymet laktase, der er rigt til stede tidligt i livet, men gradvist forsvinder, efterhånden som vi mennesker bliver voksne.

Men nordeuropæere, hvide nordamerikanere, folk fra Mongoliet og det nordlige Indien samt folk fra visse mælkedrikkende stammer i Afrika har en mutation i genet, der koder for enzymet laktase, som gør, at enzymet aldrig inaktiveres. Derfor forbliver aktiviteten af enzymet høj hele vejen gennem livet.

I Danmark anser vi laktose-intolerance for at være afvigende fra normen, men faktisk forholder det sig altså lige omvendt – evnen til at omdanne laktose efter de første spæde år er den afvigende form.

Det kan du læse mere om i artiklen ’Tre mutationer, der ændrede mennesket’.

95 procent af danskerne er gode drikkere

Det er dog også et forsimplet billede at sige, at nogle har et velfungerende enzym til at nedbryde alkohol, mens andre ikke har.

Janne Tolstrup har gennem sin forskning redegjort for, at der findes flere forskellige kombinationer af gener, som har noget at sige for, hvor hurtigt kroppen behandler alkohol – og her er det faktisk de ’hurtige’ genkombinationer, som hænger sammen med det mindste alkoholindtag.

Det skyldes, at hvis man nedbryder alkohol hurtigt, dannes der hurtigere mere acetaldehyd i kroppen, hvilket automatisk begrænser alkoholindtaget takket være de føromtalte ubehagelige symptomer.

95 procent af danskerne har en langsom genkombination, hvilket altså vil sige, at deres kemiske nedbrydelse af alkoholen og omdannelse til acetaldehyd foregår i et mere afdæmpet tempo. Det opleves mindre ubehageligt end en hurtig ekspedition.

Til sammenligning har personer af asiatisk oprindelse, måske ikke så overraskende, en helt anderledes fordeling af gener: Kun 10 procent bærer de langsomme genkombinationer, mens 90 procent har de hurtige, som gør oplevelsen langt mere ubehagelig.

To udgaver af genet svarer til antabus

Som vi var inde på i starten af artiklen, får man i øvrigt sine gener i to udgaver: En fra hver forælder.

Hvis man kun har det muterede gen i én udgave, men et helt almindeligt gen i den anden udgave, kan man godt drikke noget – om end mindre end den gennemsnitlige dansker – fortæller Janne Tolstrup.

»Så bliver det produceret effektivt fra den anden udgave af genet. Men der er også en del, der har det muterede gen både fra sin mor og far, og så kan man slet ikke drikke. Det svarer fuldstændig til antabus,« siger hun.

Selvom asian flush er særdeles ubehageligt, er det dog ikke direkte farligt. Tværtimod kunne det gå hen og blive skadeligt for leveren, hvis acetaldehyd fik lov at ophobe sig i kroppen, så på den måde kan man måske sige, at asian flush er kroppens måde at sige, at alkohol ikke er hensigtsmæssigt for den pågældende.

Ingen pille mod asian flush

Læseren Ditte har forsøgt at ignorere sin krop og bare fortsætte med at drikke, når flush-reaktionen er sat ind. Det var ikke en positiv oplevelse, fortæller hun.

»Så bliver jeg utroligt rød i bærret – og på hele kroppen. Min puls stiger, så jeg bliver stakåndet og føler, at jeg har været ude at løbe. Og pulsåren på halsen dunker, så jeg kan mærke den op i øjnene! Jeg får tømmermænd (knaldende hovedpine), mens festen stadig er i gang, og har også prøvet et par gange at blive meget syg (få kulderystelser og ekstrem hovedpine/kvalme), så jeg måtte blive lagt i seng,« skriver hun.

Desværre for Ditte og Mads findes der ikke umiddelbart en mirakelkur, som kan afhjælpe deres problem.

Man kunne måske drømme sig til en løsning som den, der findes for laktoseintolerante.

Hvis man er intolerant over for laktose, kan man nemlig tage en pille, der hjælper med at nedbryde mælkesukkeret – men en lignende løsning findes ikke umiddelbart for folk med asian flush, uden at Janne Tolstrup helt kan svare på hvorfor.

Hun gætter på, at forklaringen måske ligger i, at oral indtagelse ikke giver mening i den henseende.

En pille ville aldrig nå frem

Og det er lige nøjagtig dét, der er den primære årsag til, at der ikke findes en 'asian flush'-pille, mener den amerikanske læge og alkoholforsker Robert Swift fra Brown University.

I denne artikel forklarer han, at der er langt mere logik i at sluge en pille med laktase-enzymet, eftersom det under normale omstændigheder er her, i fordøjelsessystemet, at laktosen nedbrydes.

Acetaldehyddehydrogenase-enzymet arbejder derimod i mitokondrierne, som er bittesmå, specialiserede strukturer, der sidder inde i selve cellerne i leveren. Hvis man slugte en aldehyd dehydrogenase-pille, ville den nå at blive fordøjet, inden den nåede leverens mitokondrier, mener Robert Swift.

Og selv hvis den nåede så langt, ville det være utroligt svært at få enzymerne ind i mitokondrierne, eftersom »de er for store til at komme ind i cellerne,« siger han ifølge popsci.com.

I et videnskabeligt studie fra 2014 konkluderer en gruppe forskere i øvrigt, at det vil være svært at fremstille medicin til de mennesker, der ikke kan nedbryde alkohol, eftersom gruppen er så forskelligartet.

Tak for spørgsmål og svar!

Alt i alt må Ditte og Mads nok desværre forlige sig med, at deres kroppe er, som de er.

Til gengæld kan de nyde ofte at være de eneste i selskabet, som dagen derpå rent faktisk kan huske noget af aftenens forløb. Hvor alle de andre til gengæld ligger og har grueligt ondt i håret.

Vi siger tusind tak for spørgsmålene og sender en T-shirt afsted til dem begge. Også tak til Janne Tolstrup for at hjælpe os med at finde svaret på et spørgsmål, som mange garanteret har undret sig over.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.