Unge drikker meget mindre end for 20 år siden – men hvorfor?
'Generation fornuftig' hænger mere ud med deres forældre, og det kan være én årsag til deres alkohol-detour, lyder det fra rusmiddelforsker.
'Generation fornuftig' hænger mere ud med deres forældre, og det kan være én årsag til deres alkohol-detour, lyder det fra rusmiddelforsker.

Brandbiler, bobler og Baileys: En god aften i byen. Eller hvad?
Noget tyder på, at unge i dag i langt højere grad end tidligere vælger alkohol fra. Det viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2023, som forskere fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet står bag.
Undersøgelsen viser, at andelen af unge mellem 16 og 24 år, der drikker mere end 10 genstande om ugen, er faldende - fra 38,1 procent i 2010 til 19,6 procent i 2023.
Der er altså tale om et fald på næsten 20 procentpoint på de 13 år.
Siden 2010 har forskere fra Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet hver fjerde år lavet en rapport over danskernes sundhedstilstand på en række forskellige områder – både alkoholvaner, trivsel, kostmønster og lignende.
Undersøgelsen bygger på data fra mere end 194.000 danskere samlet set gennem årene.
I 2024 kom midtvejsrapporten Danskernes Sundhed 2023, hvor forskerne tager temperaturen på danskerne i perioden 2021-2023. I denne midtvejsrapport har 10.196 danskere deltaget.
Faldet i de unges alkoholindtag er en del af en megatrend i verdens vestlige lande – fra Skandinavien og Storbritannien til Australien. Det fortæller Veronica Pisinger, der forsker i unges alkoholforbrug på Institut for Folkesundhed på SDU.
»Den unge 'Generation sensible' (fornuftig, red.) drikker og ryger mindre, har senere seksuel debut og har generelt en større bevidsthed om deres sundhed,« siger hun.
Hun bakkes op af Lotte Vallentin-Holbech, der er lektor på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet:
»Faldet i alkoholindtaget hos de unge over de seneste 20 år indikerer, at flere og flere forholder sig kritisk til, om alkohol altid skal være omdrejningspunktet for deres fællesskaber,« siger hun.
Forskning tyder på, at de unges forældre spiller en afgørende rolle for, hvor mange fredags-øl, der ryger indenbords, pointerer Veronica Pisinger.
»Forældre i de øvrige nordiske lande henover de seneste 20 år er blevet mere restriktive i forhold til, hvornår deres børn skal begynde at drikke, og det har formentlig haft en effekt på de unges debut med alkohol, der er senere end før i tiden,« forklarer Veronica Pisinger.
Unge tilbringer desuden i større grad end tidligere tid med deres forældre, hvor alkohol naturligt ikke fylder så meget, som hvis børnene var sammen med deres venner, uddyber hun:
»Flere sociologer taler om, at børn og forældre har en tættere relation til hinanden i dag, og at unge i højere grad er glade for at bruge tid sammen med deres forældre. I Sverige har forskere for eksempel fundet, at de unge hænger ud med deres forældre i stedet for at drikke alkohol med vennerne,« siger Veronica Pisinger.
Online-fællesskaber er en anden faktor, der også ser ud til muligvis at påvirke alkoholindtaget hos de unge, ifølge Veronica Pisinger.
»Flere og flere unge dyrker online-fællesskaber som eksempelvis gaming, hvor man ikke er sammen fysisk. Hvis du skal være klar i hovedet og kunne spille ordentligt, kan du ikke være påvirket af alkohol samtidig,« forklarer hun.
Derudover er de unge meget selvbevidste og kan frygte at blive fanget i en situation, hvor deres adfærd er ude af kontrol, som når man for eksempel har drukket for meget, lyder det fra Veronica Pisinger.
»Unge bruger deres mobiler helt enormt meget til at dokumentere alting. Så der en teori om, at den her bevidsthed om muligheden for at blive overvåget eller filmet af en anden med en mobil gør, at de unge ikke drikker ligeså meget,« siger hun.
Undersøgelser i England og Australien peger også på, at unge generelt er mindre villige til at tage risici end tidligere, og at nogle opfatter det at drikke som noget, der kan forhindre dem i at få succes i livet.
Selvom tendensen viser, at danske unge i alderen 16-24 år drikker mindre end tidligere, har vi i Danmark stadig den højeste andel af 15-årige, der har prøvet at være fulde i forhold til resten af Europa.
Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen.
»Det kan skyldes, at vi har en meget liberal alkoholregulering. Vi har en lavere købs-aldersgrænse, man kan købe i alle døgnets time, det er billigt, og markedsføringen af alkohol er også mere fri end i eksempelvis vores nordiske nabolande. Vi har en anden oplevelse af, hvor farlig alkohol er,« forklarer Veronica Pisinger.
Det har dog mange negative konsekvenser at indtage alkohol i store mængder.
»I gennemsnit dør der hver måned et ungt menneske af alkohol, fordi alkoholen øger risikoen for ulykker. Det er jo helt forfærdeligt trist, for det kan i princippet undgås. Alkohol er fortsat en af de største risikofaktorer for folkesundheden i Danmark og er relateret til en lang række sygdomme såsom kræft, lever- og hjertesygdomme,« siger Veronica Pisinger.
Sidst peger Veronica Pisinger på det, hun kalder ’immigrationshypotesen’, som en mulig årsag til, at unge i dag drikker mindre.
Et studie på danske gymnasier viser nemlig, at i klasser med 15 procent indvandrere med ikke-vestlig baggrund, var der en større andel blandt de etnisk danske unge, der ikke drak alkohol, sammenlignet med klasser, der kun havde 0 til 5 procents elever med ikke-vestlig baggrund.
Derudover var der også en lavere andel, der ofte 'binge'-drikker (drikker meget på én aften, red.), i klasserne med flere elever med ikke-vestlig baggrund.
»I takt med, at flere indvandrere er kommet til Danmark og introducerer en anden festkultur, hvor druk er mindre udbredt, kan det muligvis betyde, at etnisk danske elever også bliver påvirket til at drikke mindre. At det simpelthen smitter af,« siger Veronica Pisinger.
Selvom der er sket et generelt fald i unges alkoholindtag gennem de seneste 20 år, er der stadig udsving mellem årene. Ifølge tallene fra Den Nationale Sundhedsprofil 2023, er der eksempelvis sket en lille stigning i pigernes alkoholindtag i perioden 2021 til 2023.
»Vi ved ikke, hvad stigningen skyldes, men det er væsentligt at kigge ind i. Det er et lille ’men’ i den ellers gode historie om de unges alkoholvaner. Vi ser også, at pigerne er begyndt at hale ind på drengene, der generelt drikker mere,« forklarer Lotte Vallentin-Holbech.
Derfor er det ikke sikkert, at faldet i de unges alkoholindtag vil fortsætte, lyder det fra Veronica Pisinger.
»Jeg forventer ikke umiddelbart de store ændringer i de unges alkoholforbrug nok nærmere status quo. Men det er virkelig svært at spå om, og der er mange faktorer, der kan påvirke, hvordan det ser ud i fremtiden. Jeg ville dog blive overrasket, hvis vi pludselig ser en stor stigning,« slutter hun.
Danskernes Sundhed, Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2023