Grønlændernes ønske om selvstændighed og mere respekt fra Danmark kan spores langt tilbage – det har været en historisk følgesvend.
Det forklarer Rasmus Leander, der er lektor på afdeling for arktis samfundsvidenskab og -økonomi på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), i 8. episode af podcasten Koldfronten - kampen om Grønland og arktis.
Trods presset fra Trump og USA ønsker Grønland stadig at blive mere selvstændige og få mere selvbestemmelse, end de har i dag – ikke en total løsrivelse af Danmark, men retten til at være »herre i eget hus,« forklarer han i podcasten.
Hvis man vil forstå nogle af de dynamikker, man ser i dag, så er 1970’erne en helt central periode i Grønland og Danmarks fælles historie.
Folkeafstemning om EF-medlemsskab
Den 2. oktober 1972 stemte danskerne om, hvorvidt Danmark skulle være en del af EF – det, vi i dag kender som EU. To tredjedele af danskerne stemte ja.
Også i Grønland blev der stemt, men her var holdningen til EF en anden. Flertallet stemte nej til et EF-medlemsskab med omkring 9000 stemmer. Men fordi Grønlands stemmer kun udgjorde en lille del af den samlede afstemning, blev både Danmark og Grønland alligevel medlem af EF.
»Man føler lidt, at man er blevet tvunget ind i noget, man ikke har lyst til,« fortæller Rasmus Leander.
Det var i den her periode efter folkeafstemningen om EF, at det grønlandske politiske system blev dannet, forklarer lektoren.
Hjemmestyret
I slutningen af 1970’erne, i 1979, blev hjemmestyret i Grønland indført ved en folkeafstemning. Det betød, at Grønland overtog noget ansvar fra Danmark på en række områder og dermed fik mere indflydelse på grønlandske anliggender. Det skete, selvom nogle i Danmark mente, at det var en dårlig idé, forklarer Rasmus Leander.
»Hjemmestyreloven gav nogle muligheder for at hjemtage nogle områder – altså skolevæsenet for eksempel. Og det gjorde man ret hurtigt – det gav noget mere selvbestemmelse.«
Efter hjemmestyreloven meldte Grønland sig den 1. februar 1985 ud af EF. Dermed blev Grønland en nation med sit eget parlament og sine egne politiske partier.
Selvstyret
Men mange i Grønland mente ikke, at man gik langt nok med hjemmestyreloven. Derfor begyndte man i 1990’erne og 2000’erne at tale mere om selvstyre.
»Man har gjort sig nogle erfaringer i 70’erne og 80’erne, som giver nogle ambitioner i løbet af 90’erne. Man vil gerne mere,« fortæller Rasmus Leander.
Samtidig var der store forventninger til, at Grønland kunne tjene mange penge på sine råstoffer. Man havde en idé om, at Grønland kunne blive en rig oliestat, og at man kunne blive – hvis ikke fri – så mere uafhængig af det danske bloktilskud – den årlige økonomiske støtte, som Danmark giver til Grønland.
I 2009 blev selvstyret og den regeringsform, vi kender i dag, indført.
»Loven definerer Grønland for første gang som et folk i egen ret i forhold til folkeretten.«
»Det er vigtigt, for man får en international erkendelse af, at inuit i Grønland er et folk, der ikke bare er et vedhæng til Danmark. Det er en ret markant del af den preamble – den indledende tekst til selve loven.«
»Selvstændighed og ligeværd bliver indskrevet i loven. Sort på hvidt.«
Grønland og Danmark i dag
Der har været mange uenigheder mellem Grønland og Danmark undervejs i udviklingen af rigsfællesskabet, som vi kender det i dag, forklarer Rasmus Leander.
»En stor del af det, er at Grønland bliver ved med at se det her som en spændetrøje.«
For eksempel, da Grønland hjemtog undergrunden.
Da kom Helle Thorning, som var statsminister på daværende tidspunkt og vurderede, at det var blevet til et sikkerhedsspørgsmål, som Danmark blev nødt til at være inde over.
I Grønland oplevede man, at politikere fra København blandede sig, og sagde: ‘aarg den går ikke’.
»Det bliver hele tiden sat på prøve, hvor langt Grønland kan gå.«
Inden for forsvar og sikkerhed ønsker Grønland mere indflydelse. Men ifølge Rasmus Leander føler mange, at Danmark ikke lytter nok og inddrager dem tilstrækkeligt.
»Der ligger en kolonitidsdyne henover det. Grønland er blevet bygget efter en skandinavisk model, og den grønlandske identitet har svære vilkår.«
Du kan lytte til 8. episode af Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis herunder og finde resten af serien her.
