Nyt kæmpestudie: Nej, moderat alkoholindtag er ikke sundt

Det er en sejlivet myte, der nu får et nyrestød.

Et nyt, stort studie konkluderer, at moderate mængder alkohol ikke giver længere liv generelt.

Studiet bygger på en analyse af 107 tidligere studier fra mellem 1980 og 2021 og med data fra knap fem millioner mennesker. Det er det hidtil største af sin slags.

Konklusionen lyder, at der ikke er nogen nævneværdig forskel på, hvornår man dør, om man så aldrig drikker eller drikker op til to genstande om dagen. Det gælder, uanset om forskerne ser på hjertesygdomme, kræft, infektioner, bilulykker eller andet.

Dertil viste forskernes analyse, at relativt lave mængder alkohol - svarende til fra omkring 2 øl om dagen for kvinder (25 gram alkohol) eller fra lidt under 4 øl om dagen for mænd (45 gram alkohol) - faktisk øger risikoen for at dø for tidligt.

For eksempel var risikoen for at dø hos kvinder, der drak 25 - 44 gram alkohol per dag, forøget med 21 procent, og risikoen for at dø for mænd, der drak 45-64 gram alkohol, var forøget med 15 procent, ifølge studiet.

Går imod tidligere viden

Det har ellers været en udbredt opfattelse, at alkohol i små mængder skulle være sundt.

Blandt andet beskrev en rapport fra Sundhedsstyrelsen i 2008, at »et lille alkoholforbrug – under 2 genstande om dagen – mindsker risikoen for sygdomme i hjertets kranspulsårer.«

»Siden 1980’erne har det været diskuteret, om det var sundt at drikke moderate doser sammenlignet med slet ikke at drikke,« fortæller Allan Linneberg, der er overlæge, professor og leder ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital, og som har læst det nye studie for Videnskab.dk.

»Der har været studier, der viste, at moderat alkoholindtag sammenlignet med intet alkoholindtag var forbundet med lavere dødelighed. Der blev endda foreslået en mulig biologisk forklaring, hvor moderate doser alkohol muligvis havde en gunstig effekt på vores fedtstoffer i blodet, det vil sige kolesteroltallene,« fortsætter overlægen.

Han forklarer, at denne sammenhæng også er blevet kaldt J-kurven, fordi hypotesen lød, at risikoen for død først falder og så stiger stejlt op i takt med indtaget alkohol.

»Men det her studie slår nu fast, at moderat-drikkere ikke har lavere risiko for at dø sammenlignet med aldrig-drikkere.«

Overlæge: Drik mindre - lev længere

Det nye studies konklusion kommer ikke bag på Allan Linneberg, der i lang tid har været skeptisk overfor de små mængder alkohols formodede sundhedsmæssige fordele.

»De førnævnte studier, der støttede op om J-kurven, havde for mange svagheder og mulige fejl,« lyder overlægens vurdering.

For det første fordi det er svært at lave et ordentligt studie, der undersøger effekten, forklarer han.

»Det er i sagens natur eksempelvis svært at gennemføre et studie, hvor man sætter forsøgspersoner til at drikke og andre til at lade være,« siger Allan Linneberg.

»Både fordi det ville blive anset som uetisk at få forsøgspersoner til at drikke alkohol i længere tid, og omvendt også svært at få en stor nok gruppe af forsøgspersoner til helt at lade være med at drikke,« fortæller han.

Tidligere forskning var ikke grundige nok

I studiet beskriver forskere, at mange tidligere studier ikke har taget tilstrækkeligt højde for adskillige faktorer, der kunne påvirke resultatet, for eksempel alder, køn, økonomisk status og livsstilsadfærd såsom motion, rygning og kost.

Allan Linneberg er enig med studiets forskere.

Han påpeger dertil, at teorien om J-kurven let kan skyldes, at aldrig-drikkere i gennemsnit kan være mere usunde, syge og ældre sammenlignet med moderat-drikkere.

»Bliver man syg og gammel, så kan man tåle mindre alkohol, og så holder man måske oftere op med at drikke. Man kan sige, at det at drikke alkohol kan være en markør for, at du er sund. Disse skævheder i data kan få det til at se ud, som om det er sundt at drikke moderat sammenlignet med ingenting,« forklarer han.

»I mange af de undersøgelser, der støtter op om J-kurven, er alkoholforbruget også selv-rapporteret, hvilket også kan give skævheder. Det kan for eksempel være, at aldrig-drikker-gruppen også indeholder en del tidligere alkoholikere eller stordrikkere, der rapporterer, at de aldrig drikker, for at undgå stigmatisering.«

Ydermere fandt en undersøgelse for nylig, at i omegnen af 13.500 studier om alkohol var direkte eller indirekte sponsoreret af alkoholindustrien.

»Vi må sige, at med vores nuværende viden bør vi nok anvende et forsigtighedsprincip og sige, at det er svært at sætte en øvre grænse for et ‘sundt’ alkoholforbrug, og alkohol – næsten uanset mængde - øger risikoen for at dø,« lyder en afsluttende bemærkning fra overlægen.

»Eller sagt på en anden måde: Drik mindre - lev længere.«

Studiet er udgivet i tidsskriftet JAMA Network.