Ondt i ryggen: Sådan slipper du hurtigst af med rygsmerter

Frygten for at bevæge sin ryg på en forkert måde kan faktisk ende med at hæmme positive fremskridt hos patienter med ondt i ryggen. Al aktivitet er nemlig god aktivitet.

Det har forskere set i et nyt studie, der gik ud på at afprøve 3 forskellige behandlingsformer for 214 patienter, der alle havde været sygemeldt for rygsmerter i mellem 2 og 10 måneder.

Samtlige forsøgsdeltagere modtog en kortvarig behandling, der varede mellem to og fire timer.

I løbet af behandlingen foretog en læge og specialist i fysisk medicin og rehabilitering en grundig undersøgelse for at udelukke, at der var en bagvedliggende årsag, som krævede lægebehandling.

Derefter var målet, at patienten blev gjort tryg ved, at han eller hun ikke skulle være bange for at bruge ryggen.

Dette budskab blev gentaget og bekræftet af en fysioterapeut enten samme dag eller dagen efter.

Fysioterapeuten fik patienterne til at gøre bevægelser, som de frygtede, for at vise patienterne, at selv om det kan være smertefuldt at bøje sig i en bestemt position eller hoppe ned fra en lille skammel, er det ikke skadeligt for ryggen.

Hjælper mange, men ikke alle

Den korte behandlings budskab er, at al aktivitet er godt. Derfor er det en fordel at gå på arbejde frem for at være sygemeldt.

Behandlingsmetoden har tidligere givet gode resultater for rygpatienter med både kroniske og akutte smerter.

Den hjælper mange, men ikke alle.

»Vi var interesserede i at undersøge, om visse patienter kan have gavn af at få mere behandling,« forklarer Anette Harris, førsteamanuensis (svarer til en dansk lektorstilling, red.) ved Institut for samfundspsykologi ved Universitetet i Bergen og hovedforsker på studiet.

Forskningen er et samarbejde mellem Universitetet i Bergen, Friskvernklinikken, et tværfagligt rehabiliteringscenter og en specialistklinik i Asker, Norge og Uni Helse, et tværfagligt forskningsinstitut i Bergen.

De langtidssygemeldte patienter blev tilfældigt inddelt i tre grupper, efter at de havde modtaget den korte behandling.

• Gruppe 1 fik gruppetræning tre gange om ugen ledet af en fysioterapeut. Denne behandling løb over en tre-måneders periode.
• Gruppe 2 fik gruppeterapi ledet af en psykiater i tre måneder, men kun én gang om ugen.
• Gruppe 3 fik ikke yderligere behandling efter den første session.

Jo kortere behandling, desto bedre

For både gruppe to og tre var budskabet det samme som i forbindelse med den korte behandling: Det er godt at være aktiv.

»Vi var spændte på at se, om patienterne ville få en tillægseffekt af de to længerevarende gruppebehandlinger. Det viste sig, at den korte behandling havde samme effekt som de to forskellige lange behandlinger, både i form af øget deltagelse i arbejde, funktion, helbredsproblemer og frygt for smerte i forbindelse med arbejdet,« fortæller Anette Harris.

Den korte terapi havde klart den bedste effekt med henblik på at få patienter med muskelsmerter hurtigere tilbage på arbejdet igen.

Patientrollen hæmmer bedring

Anette Harris tror, at årsagen er, at de forsøgsdeltagere, der fik tilbudt en længere behandling, i højere grad påtog sig rollen som patienter. De var derfor mere usikre og forsigtige med at bruge ryggen.

De var på vej til at blive raske, men så længe behandlingen stod på, følte de stadig, at at de var patienter.

»De forsøgsdeltagere, der fik en kort behandling og besked om, at det var godt at gå på arbejde, påtog sig ikke patientrollen i samme grad,« siger hun og fortsætter:

»Det, tror jeg, er en afgørende faktor, der gør, at de kommer hurtigere på arbejde.«

Gælder også diskusprolaps

»Studiet bekræfter kun det, som tidligere forskning har påvist. Nemlig at de korte behandlinger for rygsmerter virker,« mener Anette Harris.

Hun fortæller videre, at det særlige ved undersøgelsen netop har været, at patienterne, der medvirkede, havde været sygemeldt så længe. Det var kun få, der var med i studiet, som ikke havde været sygemeldt i fire måneder eller mere, og mange havde været sygemeldt i op til syv eller otte måneder.

De langtidssygemeldte havde flere typer ikke-specifikke rygsmerter.

»Nogle af patienterne havde nok diskusprolaps. Men ligesom smerter i ryggen forårsaget af andre faktorer – eksempelvis muskelskader – vil også de fleste diskusprolapser gå over af sig selv. Mange har faktisk diskusprolaps uden at mærke nogen symptomer,« forklarer Anette Harris.

Den kortvarige behandling var også bedre for patienter med diskusprolaps.

Norsk rygforsker er ikke overrasket

Den norske læge og rygforsker Aage Indahl er ikke overrasket over studiets resultater.

Han mener ikke, at der har været en påviselig effekt i studier af størstedelen af behandlingen for ikke-specifikke rygsmerter – både fysioterapi og kiropraktik.

Jo flere behandlere, desto mere sygeliggøres rygpatienterne, mener han – og det fører til både mange og lange sygemeldinger.

Aage Indahl var den første, som udviklede en model for en kort kognitiv behandling af rygpatienter i Norge. Modellen handler kort sagt om at give slip på den usikkerhed, vi har om at skade ryggen.

Modellen er nu en etableret del af behandlingen af rygsmerter både blandt praktiserende læger og i erhvervslivet.

Bagvedliggende årsager til smerten?

Danske forskere har påvist, at næsten halvdelen af ​​patienter med diskusprolaps har en bakterie i bruskskiven.

forskning.no, videnskab.dk’s norske søstersite, skrev for nylig om rygpatienten, Heidi Økland, som oplever det som frustrerende og provokerende at få at vide, at hun ikke skal være bange for smerterne.

»Det er som at sige til en person med skrækkelig tandpine, at hun skal spise knækbrød og tygge på den dårlige side,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Lændesmerter: Ny metode giver større livskvalitet

Nogle har faktisk mere ondt i ryggen

Aage Indahl mener, at nogle mennesker helt reelt har mere ondt i ryggen end andre. Og at der findes arbejdsopgaver, som giver os mere ondt i ryggen end andre.

»Vi ved ikke, hvorfor nogle mennesker får mere ondt og mere langvarige smerter end andre. Men vi ved, at det meget sjældent handler om en skade,« siger han. Han fortæller:

»Hvis jeg skifter dæk på bilen, har jeg ondt i ryggen, når jeg er færdig med fire dækskift. Men det betyder jo bare, at jeg har udsat min ryg for en opgave, som den ikke bliver udsat for mere end to gange om året.«

Indse at ryggen er stærk

Der er ikke videnskabelig evidens for, at nogen form for behandling for rygsmerter har reduceret sygefraværet, forklarer Aage Indahl. Bortset fra én.

»Når patienterne selv forstår, at ryggen er stærk, kommer de hurtigere tilbage på arbejde, end hvis de gennem længere tid bliver undersøgt og behandlet i sundhedsvæsenet.«

Men denne indsigt og viden skal formidles på en ordentlig måde. Patienternes smerte skal tages alvorligt. Patienten skal selv træffe valget og opleve, at han eller hun kan, understreger rygforskeren.

Jan Sture Skouen, professor ved Universitetet i Bergen, fortæller, at der er store sociale forskelle i den norske befolkning, når det gælder muskel- og skeletskader.

»Patienter med kroniske uspecifikke nakke- og rygproblemer tilhører ofte samfundets lavere sociale lag,« siger han.

Et nødvendigt onde?

Rygsmerter er ikke rare. Men måske er det et nødvendigt onde?

»Rygsmerter er måske en del af aldringsprocessen. Men det nytter ikke noget at sætte sig ned i sofaen og tænke, ​​at du gerne vil gå en lang tur i skoven, når du bliver 70 år. Du skal gå en lang tur i skoven nu, og måske kommer det til at gøre ondt,« siger han og slår for en sidste gang fast:

»Vi har brug for forskellige belastninger for at holde ryggen sund. Det allerfarligste er at sidde stille.«

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark

LÆS OGSÅ: Simpel træning i kaffepausen er effektiv mod smerter

LÆS OGSÅ: Morfin eller motion: Hvordan kan man lindre kroniske smerter?

LÆS OGSÅ: Kroniske smerter bliver til at holde ud med mindfulness