Frygt giver rygsmerter

Det er ikke tunge løft og dårlige stillinger, der er afgørende for, om man får smerter i ryggen. Det er snarere angsten for smerterne, der netop udløser problemet - i hvert fald hvis man ikke har haft ondt i ryggen tidligere.

Sådan konkluderer forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i en stor undersøgelse, der netop er offentliggjort i online-tidsskriftet BMC Musculoskeletal Disorders.

"Vi har undersøgt de nyuddannede social- og sundhedsassistenter for at se om deres holdning til, hvorvidt man kan spare sig for rygsmerter ved at undgå fysiske aktiviteter og belastninger, har betydning for, at de senere får rygsmerterne," fortæller publikationens hovedforfatter, Jette Nygaard Jensen, der er ph.d.-studerende ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

"Det har vist sig, at der er en sammenhæng - sådan en holdning kan forstærke risikoen for at få rygsmerter," udtaler Jette Nygaard Jensen.

2677 social- og sundhedsassistenter undersøgt

Sammen med sine kollegaer fik hun nyuddannede social- og sundhedsassistenter til at udfylde spørgeskemaer, hvor de skulle afkrydse, om de havde haft lænderygsmerter på et tidspunkt i deres liv. Desuden skulle de på en skala fra én til seks notere, hvor enige eller uenige de var i påstande som "Fysisk aktivitet kan måske skade min ryg" og "Fysisk aktivitet forværrer smerterne".

På baggrund af deres besvarelser blev alle respondenter inddelt i to grupper: Dem, som oplevede stor frygt for smerter ved fysisk aktivitet, og dem, som ikke var særlig bange for smerter ved fysisk aktivitet.

Et år senere blev de samme personer spurgt, om de havde oplevet lænderygsmerter i løbet af det sidste års tid. De skulle også udfylde et internationalt anerkendt skema, brugt til at bestemme, hvor meget belastning (høj, middel, lav), man udsætter sin krop for.

Kun de af respondenterne, der var i arbejde som social- og sundhedsassistenter, blev taget i betragtning.

Man endte således med besvarelser fra 2.677 kvindelige social- og sundhedsassistenter, inklusiv 1.566, der havde oplevet rygsmerter, før de startede med at arbejde i branchen, og 1.111, der aldrig havde haft rygsmerter, inden de begyndte at arbejde som social- og sundhedsassistenter.

Frygt for smerter afgørende

Det viste sig så, at arbejdsbelastningen absolut ingen indflydelse havde på risikoen for, at kvinderne uden tidligere lænderygsmerter oplevede dem siden. Det vil sige, man havde lige stor chance for at få lænderygsmerter, uafhængig af, om man havde høj, middel eller lav fysisk belastning på arbejde.

En hel del af vores respondenter har formentlig handlet ud fra forkerte oplysninger om smerteårsager, da de har troet, at mindre fysisk aktivitet kan redde dem fra rygsmerter

Jette Nygaard Jensen

Til gengæld var der en klar sammenhæng mellem, hvem der havde smerterne, og hvem der tidligere havde været bange for at få smerterne ved fysisk aktivitet. For eksempel var der 125 procent større risiko for at have oplevet lænderygsmerter i over 30 dage om året, hvis man tidligere havde oplevet frygt for at få smerter ved fysisk arbejde.

Jette Nygaard Jensen tror, at det kan skyldes, at kvinderne lyttede til deres frygt og undgik fysiske aktiviteter.

"Deres passivitet i længere perioder kunne måske have ført til, at deres rygmuskler degenererede. Derfor kunne det begynde at gøre ondt, da de så belastede de degenererede muskler senere hen," siger hun.

Frygt for fysiske aktiviteter havde i øvrigt også indflydelse på smerter blandt de personer, der havde haft rygsmerter tidligere. Men hos dem kunne man også se en sammenhæng mellem arbejdsbelastningen og smerterne.

Måske brug for en holdningsændring

"Vi har vist, at kognitive faktorer som frygt har en betydning i forhold til rygsmerter," konkluderer Jette Nygaard Jensen, der understreger, at undersøgelsen adskiller sig fra de tidligere projekter på området.

"De fleste tidligere undersøgelser var baseret på syge med kronisk lænderygbesvær, mens vores undersøgelse er lavet på en rask befolkning, der så bliver syg," siger Jette Nygaard Jensen.

Hun mener, at man skulle være bedre til at informere om, at længere perioder uden fysiske aktiviteter kan forårsage smerter.

"En hel del af vores respondenter har formentlig handlet ud fra forkerte oplysninger om smerteårsager, da de har troet, at mindre fysisk aktivitet kan redde dem fra rygsmerter. Så på det punkt er der måske brug for en holdningsændring i samfundet," siger Jette Nygaard Jensen.