Vi spiser for meget og bevæger os for lidt. Det har i årtier været hovedforklaringen på fedmeepidemien i velstående lande.
Nu har forskere fra flere lande samarbejdet om at teste disse to forklaringer op mod hinanden.
Forskerne har analyseret data fra 34 befolkningsgrupper på 6 kontinenter. Deltagerne lever meget forskellige liv:
- Jægere og samlere i lavindkomstlande som Tanzania.
- Småbønder i Bolivia.
- Husdyravlere i Sibirien.
- Byboere i højindkomstlande som Norge og Sverige.
I alt 4.200 voksne personer deltog i forskningen og fik målt deres daglige energiforbrug, kropsmasseindeks (BMI) og fedtprocent.
Næsten ingen forskel i energiforbruget
Som forventet havde folk i rige lande højere BMI og fedtprocent.
Til gengæld viste det sig, at når forskerne tog højde for kropsstørrelse, brugte mennesker omtrent lige meget energi på tværs af de vidt forskellige livsstile.
»Studiet viser, at uanset om man lever som jæger og samler eller i et moderne industrisamfund, er det samlede energiforbrug stort set det samme,« fortæller Ulf Ekelund, professor ved Norges Idrætshøjskole, som har bidraget til studiet.
Ved hjælp af sensorer som skridttællere og accelerometre kunne forskerne se, at jægere og samlere bevæger sig langt mere end byboere i industrialiserede samfund.
At forskellen i energiforbrug alligevel er så lille, kan skyldes, at folk i rige lande generelt er højere og har større kropsmasse end folk i fattige lande. Det hænger sandsynligvis sammen med bedre adgang til næringsrig mad, mener forskerne.
Fysisk aktivitet har stadig betydning
– Betyder det, at fysisk aktivitet er mindre vigtig, end vi tidligere har troet?
»På befolkningsniveau, og når vi taler om fedme, ser det sådan ud,« siger Ulf Ekelund.
»Men på individniveau kan fysisk aktivitet absolut spille en rolle, både for at forebygge vægtøgning og for helbredet generelt. Når det gælder hjerte-kar-sygdomme, kræft, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, fald og brud, psykisk sundhed og meget mere, er fysisk aktivitet ekstremt vigtig,« understreger han.
Kosten er afgørende for vægttab
Resultaterne bekræfter, hvad mange tidligere studier har vist: Det er meget svært at tabe sig alene ved at være mere fysisk aktiv, siger Ulf Ekelund.
»Det viser flere randomiserede studier også. Her ser vi, at energiindtaget måske forklarer op mod 80 procent af vægttabet, mens fysisk aktivitet alene spiller en mindre rolle.«
»En enkel sammenligning: Du kan spise et stykke kage med 500 kalorier på ét minut, men det kræver en times rask gang eller løb for at forbrænde det samme antal kalorier.«
Betydningen af aktivitet bliver ofte overvurderet
Marthe Isaksen Aukan er postdoc ved NTNU og har en baggrund inden for ernæring og klinisk sundhedsvidenskab. Hun har læst studiet, men har ikke selv deltaget i forskningen.
»Vi bruger ganske vist mere energi, når vi er aktive, end når vi sidder stille, men forskellen bliver ofte overvurderet – samtidig med at kroppen hurtigt tilpasser sig og bliver mere effektiv,« siger Marthe Isaksen Aukan.
»Derfor kræver det meget aktivitet at kompensere for en usund og energitæt kost, når det gælder energibalancen.«
Det handler ikke om viljestyrke
Marthe Isaksen Aukan understreger, at der er mange årsager til fedme, og at vægtøgning som følge af øget energiindtag skyldes et komplekst samspil mellem biologi, miljø og psykologi.
»Det handler ikke om viljestyrke. Faktorer som stress, hormoner, hjernens belønningssystem, uopmærksomhed, socioøkonomisk status og miljøet påvirker os.«
I dagens samfund er det svært at undgå fristende mad, mener Marthe Isaksen Aukan.
»Denne slags madvarer er ofte letspiselige, har et højt indhold af fedt, sukker og energi, og stimulerer hjernens belønningssystem, hvilket gør det nemt at overspise.«
Pris og tilgængelighed har også stor betydning for, hvad vi køber og spiser, tilføjer hun.
Behov for strukturelle ændringer
Det er bekymrende, at rapporter viser, at fedme blandt børn, unge og voksne i Norge forventes at stige – samtidig med at flere udvikler diabetes, mener Marthe Isaksen Aukan.
»Fysisk aktivitet spiller en nøglerolle for helbredet, men hvis vi skal bremse udviklingen af overvægt og fedme, kræver det strukturelle ændringer: Vi skal gøre det lettere for alle at blive mætte af sund og næringsrig mad – og samtidig reducere eksponeringen for usunde og energitætte alternativer,« siger hun.
\ Overvægt i Danmark
Også i Danmark er forekomsten af overvægt steget markant inden for de seneste årtier og har aldrig været højere end nu.
Siden 1987 er der sket en fordobling af forekomst af overvægt og fedme. Andelen af svær overvægt er steget fra 13,6% i 2010 til 18,7% i 2023.
Stigningen ses i samtlige aldersgrupper og gælder både mænd og kvinder. Der er dog stor social ulighed blandt de svært overvægtige.
Kilde: Sundhed.dk
Studiets hovedforfatter, Herman Pontzer, udtaler til den svenske avis Dagens Nyheter, at resultaterne bør ændre den måde, sundhedsmyndighederne kommunikerer om fedme.
Lige nu siger Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og mange sundhedsmyndigheder, at fedme skyldes både kost og motion.
Men for langt de fleste er kosten langt vigtigere end motion, når det handler om vægttab, siger han.
»Over 90 procent af fedmeproblemet handler om mad,« siger Herman Pontzer i interviewet.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

































