Det kræver viljestyrke at læse lange tekster i dag

Har du svært ved at koncentrere dig om en bog eller en længere tekst?

Det er du langt fra alene om.

Det samme oplevede flere, som Kari Spjeldnæs interviewede til sin ph.d.-afhandling fra 2023 i forbindelse med Digitox-projektet ved Høyskolen Kristiania i Norge.

»De fortæller, at det er blevet sværere ikke at lade sig distrahere under læsningen. Smartphonen stjæler opmærksomheden. Og når de tager telefonen op, oplever de, at tiden bare forsvinder,« siger Kari Spjeldnæs.

I dybtgående interviews med 24 voksne, der har et nært forhold til læsning og litteratur, forbinder flere mobilen med dårligere koncentration.

»Du er ikke dum, hvis du hele tiden bliver trukket væk fra det, du læser. Og du er bestemt ikke alene, hvis du i stedet bliver fanget af et nyhedsfeed eller en kattevideo på Instagram,« siger Kari Spjeldnæs.

Er det en læsekrise?

Mange, både forskere og politikere, er bekymrede for det, som bliver kaldt en 'læsekrise'.

Videnskab.dk har i vores faktatjek-format 'Kan det virkeligt passe?' undersøgt, om der egentlig er en læsekrise i Danmark, og det er forskere faktisk dybt uenige om.

Norske Kari Spjeldnæs har selv for nylig udgivet en bog med netop titlen 'Læsekrise'.

Store internationale undersøgelser som PIRLS 2021 og PISA 2022 viser en større nedgang i norske elevers læsefærdigheder end hos elever i lande, man i Norge normalt sammenligner sig med.

I efteråret 2025 bekræftede resultaterne fra de nationale prøver i 5. klasse, at læsefærdigheden fortsætter med at falde.

Der er dog forsket langt mindre i voksnes læsefærdighed.

Kun lidt forskning om voksne

De undersøgelser, der findes, bygger primært på selvrapportering, hvor læserne vurderer, hvor meget tid de bruger på bøger.

»Det giver en interessant tidslinje, men kun begrænset indsigt i faktiske færdigheder og ændringer i læsemønstre,« mener Kari Spjeldnæs.

Hun tror, at manglen på forskning i voksnes læsning hænger sammen med, hvilke projekter der får finansiering, og at det er lettere at finde store læsergrupper gennem skolerne.

Ny forskning fra Digitox kan til gengæld sige noget om, hvordan det står til med vores opmærksomhed.

Forskere fra Universitetet i Oslo, Universitetet i Bergen, Høyskolen Kristiania og Karlstad Universitet i Sverige har bidraget.

I projektet deltager alt fra småbørnsforældre, unge, vidensmedarbejdere og politikere til dedikerede læsere.

Hos alle grupperne finder forskerne, at mobiltelefonen stjæler opmærksomhed og tid.

»Mange beskriver en følelse af 'tom tid'. De fortæller, at tiden bare forsvinder, og at det går ud over aktiviteter, der kræver mere koncentration,« siger Kari Spjeldnæs.

Et nyt klasseskel vokser frem

Selv de mest dedikerede læsere kæmper i dag med at holde koncentrationen. Men denne gruppe læser stadig bøger, også selvom det kræver mere af dem end før.

»Det handler ikke først og fremmest om disciplin, men om selvforståelse.«

»At læse er en del af deres identitet. De ser sig selv som læsere. Og dem, der gør det, er mere motiverede for at lægge mobilen væk og læse.«

Det er måske også det mest alvorlige, Digitox-forskeren peger på: At læsefærdigheder eller mangel på samme kan være ved at blive et nyt klasseskel i samfundet.

»Hvis koncentrationsevne og læsning bliver en ressource, som primært mennesker med høj uddannelse og kulturel kapital har, er det et problem. Både for videnssamfundet og for demokratiet.«

De svageste læsere taber mest

Viktoria Loretto Holsey Foss er ph.d.-stipendiat ved Læsecenteret ved Universitetet i Stavanger. I sit ph.d.-arbejde har hun fundet klare tegn på, at digital læsning rammer skævt.

I studier af læsning blandt unge voksne på erhvervsuddannelser har Viktoria Foss undersøgt, hvor meget de studerende faktisk får ud af teksten, uanset om de læser på papir eller skærm.

»I vores første studie fandt vi, at elever med de svageste læsefærdigheder havde dårligere læseforståelse på skærm end på papir.«

»For elever med gode læsefærdigheder var der derimod ingen forskel på henholdsvis papir og skærm,« fortæller Viktoria Foss.

Resultaterne stemmer overens med nyere international forskning.

Mindre fokuserede

I et opfølgende studie fandt forskerne, at den svagere læseforståelse på skærm delvist kunne forklares med, at deltagerne havde dårligere fokus, når de læste digitalt.

Studiet, som stadig er ved at blive fagfællebedømt, bygger på den samme elevgruppe.

Det gjaldt imidlertid eleverne som helhed – ikke kun dem med de svageste færdigheder.

»Vi fandt altså ikke, at elever med svagere færdigheder havde dårligere fokus end andre. Men samlet set kunne vi se, at reduceret fokus kan være én forklaring på den lavere læseforståelse på skærm,« siger Viktoria Foss.

Forbinder skærme med underholdning

Samlet set peger meget på, at læsning på skærm kan være mere krævende for personer, der allerede kæmper med læsning, mener Viktoria Foss.

En vigtig forklaring kan ligge i, hvordan vi normalt bruger digitale skærme.

»Skærmen forbindes ofte med underholdning og andre digitale stimuli. Det kan svække fokus.«

Viktoria Foss peger på, at vores daglige skærmbrug ofte er præget af hurtig og overfladisk informationsbehandling – som at scrolle, skimme, scanne og multitaske – snarere end fordybet læsning.

»En hypotese er, at disse vaner kan påvirke, hvordan vi også læser længere tekster, herunder hvor meget opmærksomhed vi faktisk giver læsningen.«

Svært at drage klare konklusioner

Forskning i koncentration og i, hvordan digitale medier påvirker vores opmærksomhed, har stået på i flere årtier. Alligevel er det svært at drage entydige konklusioner, mener Viktoria Foss.

»Der findes et stort antal studier om tv, computerspil og sociale medier, men resultaterne peger i mange retninger.«

Én vigtig årsag er metodiske udfordringer, forklarer hun.

»Mange studier bruger meget forskellige mål for opmærksomhed. En del bygger også på korrelationer eller selvrapportering, hvilket gør det svært at sige noget sikkert om årsag og virkning.«

Hvad gør multitasking ved os?

Det er især vanskeligt at forske i multitasking – altså det at skifte hurtigt mellem flere opgaver, som at læse, tjekke mobilen og følge med på sociale medier samtidig, fortæller Viktoria Foss.

»En del forskere mener, at hyppig multitasking fører til mere fragmenteret opmærksomhed og dårligere koncentration over tid,« siger hun.

»Andre er mere teknologioptimistiske og hævder, at multitasking kan være nyttigt, og at evnen kan trænes op.«

Meget af forskningen på området er god, mener Viktoria Foss. Men det er nok ikke helt ualmindeligt, at forskernes egne holdninger blander sig ind i arbejdet, tilføjer hun.

Bekymret, men noget er i forandring

Kari Spjeldnæs fra Høyskolen Kristiania er blandt dem, der er bekymrede.

Det handler nemlig ikke kun om, at vores koncentration bliver dårligere. Hun bekymrer sig også for videnssamfundets fremtid og for lighedstanken, som Norge traditionelt bygger på.

Samtidig ser forskerne tegn på noget nyt:

»Spørgeundersøgelser, vi har lavet, viser, at holdninger til mobilbrug er ved at ændre sig,« siger Kari Spjeldnæs.

På fem år havde en stor andel af de adspurgte ændret syn på, om det er acceptabelt at have mobilen fremme, når man spiser sammen med andre.

»I mange sammenhænge skal man i dagnærmest undskylde, hvis mobilen ligger på bordet. Sådan var det ikke for få år siden,« siger Kari Spjeldnæs.

Omkring halvdelen siger også, at de ikke ønsker at have mobilen med, når de læser en bog eller er ude i naturen.

»Vi må ikke glemme, at mobiltelefonen er et meget nyt fænomen. Det betyder, at normer og vaner stadig er i bevægelse.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.