Et dansk forsøg med mundbind, der længe har været diskuteret i medierne, er nu endelig blevet publiceret. 

Studiet kommer ikke med afgørende nyt, som kan rokke ved myndighedernes anbefalinger om at bruge mundbind.

»Grundlæggende er det et velgennemført lodtrækningsforsøg med et godt design, men det ændrer ikke ved det, vi i forvejen ved om mundbind,« siger Karsten Juhl Jørgensen, der er direktør på Det Nordiske Cochrane Center ved Rigshospitalet og specialiseret i at vurdere sundhedsvidenskabelig evidens. 

Samme melding kommer fra Claus Thorn Ekstrøm, der er professor i statistik på Københavns Universitet: 

»Studiet kan være endnu et bidrag til diskussionen om mundbind, men på baggrund af resultaterne kan vi ikke konkludere noget om mundbind hverken i den ene eller den anden retning,« siger Claus Thorn Ekstrøm, som har læst det nye studie sammen med sin kollega Andreas Kryger Jensen.

»Der er brug for flere og større studier for at få det belyst nærmere, og dette studie er det første skridt i den retning,« tilføjer han.

Studiet er enestående

Hypen om det danske forsøg med mundbind er opstået, fordi det er det første i verden, som måler, om folk, der bliver opfordret til at bruge mundbind, har lavere risiko for at blive smittet med COVID-19, end folk der ikke bliver bedt om at bruge mundbind.

Forsøget blev gennemført i maj 2020, hvor der endnu ikke var påbud om at bruge mundbind i Danmark. 6.024 personer blev tilfældigt inddelt i to grupper. 

Den ene gruppe fik udleveret mundbind og blev instrueret i at bruge dem. Den anden gjorde ikke. 

I den videnskabelige artikel, som netop er publiceret i tidsskriftet Annals of Internal Medicine, fremgår det, at forskellen på antallet af smittede i de to grupper er minimal. Kun lidt færre af dem, der brugte mundbind, blev testet positiv for corona:

• I gruppen, der brugte mundbind, blev 1,8 procent smittet med COVID-19. 

• 2,1 procent i gruppen, der ikke brugte mundbind, blev smittet.  

Forskellen på de to grupper er så minimal, at man ikke kan udlede noget sikkert om, hvorvidt mundbind beskytter bæreren mod smitte eller ej.

»Vi finder ikke en signifikant forskel på at bruge mundbind eller ikke, men vores resultat indikerer, at der er størst sandsynlighed for, at der er en lille effekt af masker,« siger en af forskerne bag studiet, Kasper Iversen, der er klinisk professor på Københavns Universitet og overlæge på Herlev-Gentofte Hospital. 

Større studie nødvendigt

For at nå frem til et mere sikkert resultat skulle forsøget være lavet over en længere periode, og der skulle være flere deltagere.

»Hvis der kun er en lille beskyttende effekt af mundbind, vil det kræve flere forsøgsdeltagere at kunne finde den. Her er forskellen på de to grupper så lille, at vi ikke endeligt kan konkludere, om der er effekt eller ej,« siger Claus Thorn Ekstrøm.

Forskerne havde på forhånd regnet med, at de ville finde en større forskel på de to grupper. De antog, at flere i gruppen uden mundbind og færre i gruppen med mundbind ville være smittet.

Hvis antagelserne havde holdt stik, ville de 6.000 forsøgsdeltagere være nok til at finde et statistisk signifikant resultat, forklarer Andreas Kryger Jensen.  

I forsøget skulle halvdelen af deltagerne gå med mundbind, og den anden halvdel skulle ikke. Det er en god metode. Men studiet har også svagheder, og der er brug for mange flere og større forsøg for at blive klog på effekten af mundbind, lyder det fra forskere. (Foto: Kirstine Jacobsen)

Beskytter mundbind bæreren?

Ligesom alle andre studier har forsøget med mundbind også andre begrænsninger. 

Det vigtigste at bemærke er, at forskerne kun har undersøgt, om mundbind beskytter bæreren mod at blive smittet. De har ikke undersøgt, om mundbind forhindrer, at man smitter andre, hvilket er årsagen til, at myndighederne anbefaler mundbind. 

»Samlet set er det et veludført studiet, som er fortolket og præsenteret fornuftigt og forsigtigt. Det adresserer et interessant aspekt af maskebrug, som dog - og det kan ikke siges nok - ikke er en del af begrundelsen for, hvorfor masker anbefales,« vurderer Anton Pottegård, professor i klinisk farmakologi på Syddansk Universitet. 

I maj måned, hvor forsøget blev gennemført, var der et faldende antal smittede i Danmark.

Det faldende smittetryk betyder, at datagrundlaget er for spinkelt til, at man kan drage en sikker konklusion, lyder det fra professoren. 

»Det er et ganske nydeligt studie, men det er 'en skam', at der var så begrænset smitte på daværende tidspunkt. Det begrænser muligheden for at kunne se en effekt,« skriver Anton Pottegård i en mail til Videnskab.dk, efter at han har læst den videnskabelige artikel. 

Lodtrækningsforsøg, som det, forskerne har lavet, er det bedste til at undersøge, om mundbind eller andre tiltag har effekt. Men intet studie er perfekt. 

Udover det spinkle datagrundlag er der en række andre begrænsninger i forsøget. Dem kan du læse om i artiklen »Dybt usædvanligt«: Amerikanske forskere advarer mod svagheder i dansk mundbindsstudie.

I faktaboksen heunder kan du læse de forbehold, forskerne selv tager i deres videnskabelige artikel. 

Forskerne fortryder ikke 

Resultaterne af det danske forsøg har været ventet med utålmodighed både i Danmark og i udlandet. 

Forskerne bag studiet er blevet kritiseret for, at de ikke delte resultatet, men ventede på, at det blev publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Og på sociale medier er der opstået mistanker om, studiets resultat var så kontroversielt, at det blev censureret af videnskabelige tidsskrifter. 

Kasper Iversen fortryder dog ikke, at han og de 21 øvrige forskere bag forsøget ventede med at dele resultaterne, til studiet var blevet optaget i et videnskabeligt tidsskrift. 

»Når man laver et klinisk studie, som altid kan være vanskeligt, så har jeg det godt med først at dele resultaterne, når de er blevet grundigt fagfællebedømt og kvalitetstjekket af et tidsskrift,« siger Kasper Iversen. 

Til Videnskab.dk har andre forskere tidligere advaret mod at tro, at et enkelt forsøg kommer med et endegyldigt svar på, om mundbind virker eller ej.  

»Det er super fint, at de har lavet studiet, for det bidrager til den samlede evidens. Nu ved vi til næste gang, at det kræver flere forsøgsdeltagere for at kunne konkludere noget sikkert om effekten af mundbind,« siger også Claus Thorn Ekstrøm.

Statistikeren forklarer i denne video nærmere om, hvor mange forsøgspersoner der er brug for: