I øjeblikket bliver effekten af mundbind diskuteret ivrigt, både herhjemme og i udlandet. 

Et dansk forsøg, der undersøger, om mundbind reducerer risikoen for at blive smittet med coronavirus, er dumpet ned i den højspændte debat.

I en tidligere artikel på Videnskab.dk beklager en af forskerne bag forsøget, at der på sociale medier bliver delt udokumenterede spekulationer, både i Danmark og i udlandet - blandt andet om, at forsøgets resultater censureres og holdes tilbage. 

Debatten er præget af misforståelser

I Aarhus sidder professor Michael Bang Petersen og følger med i debatten om det danske forsøg med mundbind. Debatten kører af sporet, fordi mange lægmænd ikke forstår, hvordan videnskab fungerer, mener han.

Den første misforståelse opstod, da Berlingske bragte en forsideartikel om, at tre videnskabelige tidsskrifter har afvist at publicere resultaterne af det danske forsøg. 

Men der er intet suspekt i, at tidsskrifter afviser studier - det gør de konstant. Afvisninger kan skyldes mange ting, for eksempel at studiets datagrundlag ikke er stærkt nok, skrev Videnskab.dk.

Michael Bang Petersen peger på en anden misforståelse i den offentlige debat om mundbindsforsøget: 

Det lader til, at mange både herhjemme og udlandet, forventer, at det ene danske forsøg kommer med resultater, der kan være en bombe under påbuddet om at bruge mundbind.

Men selv om forsøget er enestående og det første af sin art, kommer det ikke til at give os den endelige sandhed om mundbind. Forsøget er kun et bidrag til den samlede dokumentation for eller imod tiltaget, påpeger professoren. 

»Det er en klassisk misforståelse, at et enkelt videnskabeligt studie kan producere sikker viden og give sandheden med stort S,« siger Michael Bang Petersen, der er professor på Aarhus Universitets Institut for Samfundsvidenskab. 

»Når oppositionspolitikere siger: 'Nu vil vi se resultaterne, for vi vil vide, om mundbind virker eller ej', vil mange forskere ryste på hovedet og tænke, at det finder vi alligevel ikke ud af med det her ene studie,« fortsætter han.

Alle studier har begrænsninger

Videnskab er en kontinuerlig proces, og et enkelt forsøg kan ikke give en endegyldig sandhed, kan du læse i Videnskab.dk’s manifest med fem gode råd til, hvordan du kan afkode de historier, du læser og hører om forskning i medierne.

Selv om det danske forsøg er lavet efter alle kunstens regler, vil det ligesom alle andre studier have begrænsninger. 

En begrænsning er, at forskerne kun undersøger, om mundbind beskytter bæreren mod at blive smittet, ikke, om mundbind reducerer risikoen for, at man smitter andre.

»Forsøget kan kun belyse den ene halvdel af spørgsmålet om, hvorvidt mundbind begrænser smittespredning under en pandemi, nemlig om det virker for den, der har det på,«  siger Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge og direktør for Det Nordiske Cochrane Center ved Rigshospitalet.

En anden begrænsning er, at forsøget er lavet i en periode, hvor smittetallet i Danmark var stærkt faldende. Det betyder, at datagrundlaget ikke er så stærkt, som det kunne have været. 

Amerikanske forskere har tidligere peget på de nævnte samt en række andre svagheder ved forsøget, kan du læse om i denne artikel på Videnskab.dk.

Det er normalt og en vigtig del af den videnskabelige proces, at forskere kritiserer hinandens arbejde, siger Michael Bang Petersen. Kritik er en del af videnskabens søgen efter svar. 

»Videnskab er en proces med ekstremt meget usikkerhed, hvor man løbende forsøger at blive klogere. Sikker viden produceres ekstremt langsomt, over meget længere tid end en pandemi varer,« siger han. 

Publikation gør ikke studiet mere sikkert

For at få viden om effekten af et tiltag, for eksempel mundbind, skal laves flere forsøg i forskellige settings.

Michael Bang Petersen kalder videnskab en »langsomt virkende maskine,« fordi det tager lang tid at nå frem til stærk evidens.

Men selv om det danske mundbindsstudie bliver accepteret og publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, kommer det altså stadig ikke til at give os sikre svar.

»Der er en naiv opfattelse i befolkningen af, at når noget er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, så ved vi det med sikkerhed. Men det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at et enkelt studie ikke kan fortælle sandheden om noget som helst,«  siger Michael Bang Petersen. 

Vis ydmyghed

Den intense opmærksomhed og forventningerne til det ene danske studie er skruet op på et stadie, som det slet ikke kan bære, vurderer Michael Bang Petersen.

»Jeg synes, det er ærgerligt, at der er kommet så meget postyr omkring det her ene studie,«  siger professoren, som har et tip til forskerne, der i øjeblikket forsøger at slukke ildebrande på sociale medier, hvor omtalen af studiet er løbet løbsk:

»Forskerne bør vise ydmyghed og kommunikere præcist. Det er ekstremt vigtigt, at de kommunikerer de usikkerheder, der er i forskningen, at de gør det åbent og ikke forsøger at vinkle resultaterne, som om de er mere sikre, end de er,«  siger Michael Bang Petersen.

Karsten Juhl Jørgensen er enig i, at det er vigtigt at lægge kortene på bordet og ærligt fortælle befolkningen om de usikkerheder, der er, både ved det nye studie og i det hele taget i evidensgrundlaget for brugen af mundbind. 

»Af gode grunde er der endnu ikke dokumentation for, om mundbind kan dæmpe smittespredning under en coronapandemi. Derfor bør myndigheder og forskere være forsigtige i deres udmeldinger om, hvad der er belæg for,« siger Karsten Juhl Jørgensen. 

»Evidensen er svag«

Karsten Juhl Jørgensen, der er specialiseret i at gennemgå evidensen for de tiltag, sundhedsvæsenet tager i brug, har hørt myndigheder og forskere sige offentligt, at der er dokumentation for anbefalingen om at bruge mundbind.

»Men det er vigtigt at forstå, at 'dokumentation' ikke er et veldefineret begreb, og at det ikke er det samme som, at der findes stærk evidens,« siger overlægen, som har læst rapporten fra Sundhedsstyrelsen, hvor evidensgrundlaget gennemgås. 

I rapporten fremgår det, at der er lavet lodtrækningsforsøg under tidligere epidemier med andre respiratoriske vira, som peger på, at mundbind ikke beskytter dem, der har dem på, mod at blive smittet. 

Til gengæld er der lavet observationsstudier, som indikerer, at mundbind kan reducere risikoen for, at man smitter andre. 

Problemet er, at observationsstudier ikke giver stærk evidens. Dokumentationen for, at mundbind kan begrænse smittespredning under en pandemi, er derfor stadig i den svage ende, påpeger Karsten Juhl Jørgensen, som understreger, at Sundhedsstyrelsen selv gennemgår begrænsningerne ved den type forskning, der er lavet, i deres rapport.

I artiklen ‘Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne’, forklarer Karsten Juhl Jørgensen, hvorfor nogle typer forsøg giver stærkere evidens end andre. 

Advarsel: Der kan opstå forklaringsproblem

Spørgsmålet om, hvorvidt mundbind reducerer smittespredningen, er altså endnu ikke besvaret, men er i gang med at blive undersøgt, blandt andet i det omtalte danske forsøg.

Karsten Juhl Jørgensen er bekymret for, at skråsikre udmeldinger om, at mundbind har effekt, kan give bagslag og skabe mistillid til forskere og myndigheder. 

»Hvis det senere viser sig, at mundbind ikke har effekt, står man med et forklaringsproblem, som kan medføre, at folk fremover stoler mindre på myndighederne, for eksempel i forbindelse med en vaccine,« siger Karsten Juhl Jørgensen. 

Myndigheder og forskere bør i stedet være ærlige, anbefaler han:

»Man kan sagtens argumentere for, at det er fornuftigt at bruge mundbind udfra et forsigtighedsprincip. Det er et relativt beskedent indgreb, og risikoen for, at man tager skade af at gå med mundbind er begrænset,« siger Karsten Juhl Jørgensen og tilføjer:

»Der er jo en grund til, at det her diskuteres både herhjemme og internationalt, og at påbud om mundbind giver så store konflikter, specielt i USA. Det afspejler, at vi ikke har den helt sikre dokumentation for effekten,« tilføjer han og anerkender Sundhedsstyrelsen for tydeligt at melde ud, at mundbind kun er et supplement til de øvrige corona-tiltag. 

Mundbind kan have supplerende effekt

Videnskab.dk har spurgt Sundhedsstyrelsen om, hvilke overvejelser de gør sig, når de kommunikerer om dokumentationen for mundbind. Styrelsen henviser til, at rapporten om evidensgrundlaget for brug af mundbind netop er blevet opdateret. 

I den opdaterede rapport står der blandt andet:

»Den manglende dokumentation fra lodtrækningsundersøgelse under den igangværende COVID-19-epidemi betyder, at der ikke i samme grad er sikkerhed for, hvorvidt mundbind har en smitteforebyggende effekt ift. COVID-19-epidemien, som det er tilfældet for andre smitteforebyggende tiltag, herunder fx. de kommende vacciner.«

»Den store variation i designet af de observationelle undersøgelser, der viser en forebyggende effekt af brugen af mundbind, gør, at vurderingen af resultaterne er behæftet med usikkerhed.«

Sundhedsstyrelsen vurderer dog, »at der er tilstrækkelig dokumentation til at antage, at mundbind kan have en supplerende forebyggende effekt, når de bruges korrekt og i tillæg til de øvrige smitteforebyggende anbefalinger.«

I videoen herunder giver Videnskab.dk fem gode råd til, hvordan du kan afkode den forskning, du læser og hører om: