Mere end 100.000 mennesker i Danmark har smerter i kroppen, der kan tilskrives diagnosen fibromyalgi.
De er hver dag ømme i hele kroppen uden en åbenlys årsag. De er ofte ekstremt trætte, lider af migræne, har svært ved at koncentrere sig og kan være ekstremt følsomme overfor sanseindtryk.
Læger har i årevis været i vildrede om, hvordan de skal forstå og behandle symptomerne, for de kan ikke måles i blodprøver, scanninger, biopsier eller andre af de metoder, de normalt bruger til at diagnosticere fysiske sygdomme.
Men nu er der endelig sket et gennembrud: Der er kommet dokumentation for, at fibromyalgi har en biologisk årsag ifølge et nyt studie med dansk deltagelse.
I studiet finder forskerne 26 genvarianter, der er overrepræsenteret blandt folk med fibromyalgi.
Til Videnskab.dk siger to forskere, at det genetiske fund er et tydeligt tegn på, at fibromyalgi er en sygdom i nervesystemet.
»Det ser ud til, at man kan være biologisk disponeret for at have et særligt sensibelt nervesystem, der konstant er i alarmberedskab,« siger professor Troels Staehelin Jensen fra Dansk Smerteforskningscenter og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
De 26 gener er aktive i hjernevæv og nerveceller. Derfor tyder studiet på, at fibromyalgi er en neurobiologisk lidelse, vurderer professoren, som i øvrigt kalder fundet banebrydende, fordi det for første gang dokumenterer, at fibromyalgi har en biologisk årsag.
Troels Staehelin Jensen har ikke været involveret i studiet, men har læst det for Videnskab.dk.
Genetisk disponeret
Flere af de 26 gener er involveret i centralnervesystemets funktion og hjernens bearbejdning af sanseindtryk, uddyber Thomas Folkmann Hansen, der er medforfatter på studiet og professor i Neurogenomic på DTU og Rigshospitalet.
»Det ser ud til, at varianter af generne kan disponere for et nervesystem med en forstærker, der kan blive skruet alt for meget op,« siger han.
\ Om det nye studie
Studiet er lavet af en international sammenslutning af smerteforskere, blandt andet flere danskere, som har analyseret genetiske data fra flere end 2,5 millioner mennesker, hvoraf 55.000 er diagnosticeret med fibromyalgi.
Rigshospitalet og Det Danske Bloddonorstudie bidrager med data om cirka 5.000 mennesker.
I de kommende år har studiets forfattere planer om at undersøge genetikken ved flere andre smertetilstande.
Fibromyalgi er ikke en arvelig sygdom, men studiet tyder på, at genetik kan have betydning for, hvor følsomt et nervesystem, man har, forklarer Thomas Folkmann Hansen.
Derfor kan man have en lidt højere risiko for at få fibromyalgi, hvis man har de 26 genvarianter.
Nervesystemet er konstant i alarmberedskab
Forskerne kender ikke den præcise mekanisme, men deres hypotese er, at mennesker med fibromyalgi kan være disponeret for en tilstand, hvor nervesystemet er i konstant alarmberedskab.
Et sundt nervesystem fungerer ved, at det sender signaler op gennem rygmarven til hjernen, når man slår sig. Hjernen fortolker signalet, og man får ondt.
Når skaden er helet, stopper smertesignalerne. Nervesystemet falder til ro og vender tilbage til standardindstillingen, så man ikke længere har ondt.
Men der kan gå koks i systemet.
Det er veldokumenteret, at nogle mennesker bliver ved med at have ondt, selv om deres oprindelige skade er helet. De får kroniske smerter, fordi deres nervesystem ikke vender tilbage til standardindstillingen, hvad vi tidligere har skrevet om på Videnskab.dk.
Tilstanden kan føre til, at hjernen begynder at opfatte sanseindtryk, der ikke burde gøre ondt - for eksempel berøringer eller temperaturændringer - som smertefulde.
»Mange patienter med fibromyalgi er netop ekstremt følsomme over for sanseindtryk. Hos nogle kan selv kærlige berøringer udløse smerte,« fortæller professor Troels Staehelin Jensen fra Aarhus Universitet.
Genvarianterne, der er knyttet til fibromyalgi, øger måske risikoen for at få central sensibilitet.
Fibromyalgi er næppe en gigtsygdom
Studiet tyder desuden på, at genetik også er involveret i andre fibromyalgi-symptomer som koncentrationsbesvær, problemer med korttidshukommelsen samt hjernetåge - også kendt som ‘fibro-fog’, vurderer Troels Staehelin Jensen.
Flere af de fundne gener er aktive i hippocampus, forklarer han.
Hippocampus er et område af hjernen, der er afgørende for vores korttidshukommelse, indlæring og koncentration.
Endelig afliver studiet en udbredt hypotese om, at fibromyalgi er en gigtsygdom i bevægelsesapparatet, mener Thomas Folkmann Hansen.
»Der har været en hypotese om, at fibromyalgi skyldes en inflammatorisk reaktion i immunforsvaret, og at det er en reumatologisk sygdom. Men vores studie understøtter ikke hypotesen. Ingen af de genvarianter, vi finder, har betydning for immunsystemet,« siger han.
\ Fibromyalgi behandles af gigtlæger
I Danmark bliver patienter med fibromyalgi henvist til reumatologer, der tager sig af gigtsygdomme.
Men i Den Internationale Sygdomsklassifikation ICD-11 er fibromyalgi blevet flyttet fra kategorien ‘reumatologiske sygdomme’ til kategorien ‘primære kroniske smerter.’
ICD-11 fra 2022 er dog endnu ikke implementeret i det danske sundhedsvæsen. Det er derfor, at patienterne stadig henvises til reumatologer.
Kategorien ‘primære kroniske smerter’ i ICD-11 dækker over smerter, der har varet i mindst tre måneder, og som ikke er et symptom på en anden sygdom eller skade, men et selvstændigt problem.
Mange af de 26 gener, der er forbundet med fibromyalgi, er også associeret med en række andre sygdomme og lidelser, blandt andet migræne, irritabel tyktarm samt smerter i lænd og led.
Der er desuden betydelige genetiske overlap med psykiatriske sygdomme som PTSD, depression og angst, fremgår det af studiet.
Mange patienter med fibromyalgi har også andre diagnoser og lidelser, for eksempel netop depression og angst samt migræne og irritabel tyktarm.
