Danske forskere i spidsen for opsigtsvækkende nyt studie om prostatakræft 

Hvert år får omkring 4.500 mænd i Danmark konstateret prostatakræft. De fleste slipper med et mildt forløb uden alvorlig sygdom.

Nogle kan nøjes med regelmæssige kontrolbesøg på sygehuset, andre bliver raske efter operation eller strålebehandling.

Men cirka en femtedel bliver kronisk syge, fordi kræften spreder sig til andre dele af kroppen. Når det sker, kan de som regel ikke helbredes. Mændene må jævnligt på sygehuset for at få behandlinger, der forhindrer kræftcellerne i at sprede sig yderligere, og nogle overlever ikke.

En af lægernes store udfordringer er hurtigt at identificere og give rettidig behandling til de prostatakræftpatienter, der har de mest aggressive tumorer og høj risiko for at udvikle livstruende sygdom, hvis kræftcellerne spreder sig i kroppen.

Nu giver et danskledet studie viden, der på sigt kan bruges til formålet. Studiet finder otte forskellige genetiske mønstre i tumor-genomer fra næsten 1.000 mænd med prostatakræft.

De otte mønstre fungerer som fingeraftryk, der gemmer information om årsagerne til prostatakræfts udvikling hos den enkelte mand.

Aftrykkene fortæller, at de molekylære processer, der over flere år driver udviklingen af kræftsygdommen, fra starten er forskellige hos patienter, der får milde eller alvorlige forløb.

På sigt kan aftrykkene i kræftcellernes DNA derfor potentielt bruges til tidligt at forudsige, hvordan nyopdaget prostatakræft udvikler sig.

»Det er ekstremt vigtigt at kunne identificere patienter med de mest aggressive tumorer,« siger en af studiets ledende forskere Joachim Weischenfeldt til Videnskab.dk.

»De har akut brug for behandling, før kræftcellerne spreder sig,« fortsætter Joachim Weischenfeldt, der er professor på Biotech Research & Innovation Copenhagen (BRIC) ved Københavns Universitet og Rigshospitalet.

Banebrydende

Det nye studie er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature. Det giver ny viden, der er afgørende for at kunne skræddersy behandling til de enkelte patienter og udvikle nye lægemidler, mener Joachim Weischenfeldt:

»Al erfaring viser, at lægemidler er mere effektive, hvis man forstår de grundlæggende mekanismer til bunds.«

Peter Busch Østergren, der er klinisk lektor og overlæge på Herlev og Gentofte Hospitals Afdeling for Urinvejssygdomme, har læst studiet for Videnskab.dk, men har ikke selv været involveret i det.

Han er enig i, at studiet bidrager med en ny forståelse af prostatakræft, der på sigt kan bruges til at udvikle bedre behandling.

»Studiet er banebrydende, fordi det giver basal ny viden og øger den samlede forståelse af, hvordan prostatakræft udvikler sig, og hvorfor det giver forskellige sygdomsforløb hos forskellige patienter,« siger Peter Busch Østergren, der også er næstformand i det lægefaglige udvalg Dansk Prostatacancer Gruppe.

Mutationer påvirker hele genomet

Fire af de otte såkaldte mutationsmønstre, som studiet kortlægger, er forbundet med øget risiko for, at kræftcellerne spreder sig til andre dele af kroppen, fortæller Joachim Weischenfeldt.

Mønstrene er sammensat af forskellige kombinationer af genetiske ændringer i DNA'et.

Genetiske ændringer kan være med til at få normale celler til at udvikle sig til kræftceller. De opstår som mutationer i DNA'et og kan føre til kræft, for eksempel hvis de påvirker gener, der styrer cellernes vækst og deling.

De otte mutationsmønstre, forskerne finder i det nye studie, er aftryk, der vidner om, hvilke kræftfremkaldende processer, der har ført til prostatakræft hos de enkelte patienter.

»Indtil for nylig interesserede man sig i kræftforskning stort set kun for mutationer i de gener, man ved er direkte involveret i sygdomsudvikling.«

»Man ignorerede 98 procent af tumor-genomet, som man kaldte junk-DNA, for man mente ikke, at genetiske ændringer her var relevante,« fortæller Joachim Weischenfeldt.

»I vores studie har vi analyseret hele genomet og fundet alle de ændringer, mutationerne forårsager. Det kan for eksempel være genetiske rearrangeringer, hvor kromosomer er klippet over eller sat sammen på nye måder.«

Studiet giver basal ny viden

I de seneste par årtier har det danske sundhedsvæsen været i gang med et paradigmeskifte, hvor lægerne går fra at give standardbehandling til patienter med den samme sygdom til i stedet at skræddersy behandlingen til den enkelte patient.

Det kaldes personlig medicin.

Det er i lyset af denne udvikling, at det nye studie kan blive brugbart, siger onkolog og overlæge Peter Busch Østergren.

»Personlig medicin i prostatakræft-behandling forudsætter, at vi forstår den enkelte mands tumorbiologi og behandler ud fra den i stedet for bare at give standardbehandling,« siger overlægen fra Herlev og Gentofte Hospital.

Klinisk brug kræver modernisering af sygehuslaboratorier

Der går dog et stykke tid, før den nye viden kan bruges på sygehuse til at sammensætte behandlinger, der er skræddersyet til tumorbiologien hos den enkelte patient, forudser Peter Busch Østergren.

»Allerførst skal fundet valideres af andre forskergrupper,« siger han.

»Kan mutationsmønstrene genfindes i data fra andre patienter? Og performer metoden lige så godt, når den bliver brugt af andre forskere?«

Dernæst er der brug for nøje overvejelser af, om det i sidste ende kan betale sig at sekventere hele genomer fra patienternes tumorer for at identificere mutationsmønstre.

Det vil blandt andet kræve en opjustering af sygehusenes laboratorier, bemærker Peter Busch Østergren.

»Det vil være ressourcekrævende, så vi skal i hvert fald være sikre på, at vi får nok ud af det, og det har vi ikke nok viden til at vurdere endnu,« vurderer han.

Det nye studie bygger på ti års internationalt samarbejde, hvor forskere fra forskellige lande har indsamlet og analyseret tumor-genomer fra mænd med prostatakræft.

Den metode, forskerne har udviklet til at identificere forskellige mutations-mønstre ved prostatakræft, kan også bruges til at kortlægge mønstre i andre kræfttyper, fortæller Joachim Weischenfeldt.