Dansk forsøg med mundbind er endt i stormvejr

I Danmark og i udlandet venter modstandere af myndighedernes maskepåbud - for eksempel tilhængere af den yderste amerikanske højrefløj - i spænding på resultaterne af et dansk forsøg med mundbind:

En gruppe forskere blandt andet fra Rigshospitalet har testet, om man reducerer risikoen for at blive smittet med COVID-19, når man bærer mundbind. I maj måned indsamlede forskerne data om 6.000 danskere, der var tilfældigt inddelt i i to grupper.

Den ene gruppe blev bedt om at bruge mundbind, mens den anden ikke fik maske-påbud.

Studiet er verdens første store videnskabelige lodtrækningsstudie, der undersøger effekten af mundbind. Afhængigt af hvad studiet viser, kan resultaterne enten understøtte eller modarbejde de maske-påbud, som deler vandene verden over.

\ Læs mere

Virker mundbind? Sådan bruger du evidenspyramiden til at finde svar

Censurerer tidskrifterne studiet?

Men nu skriver Berlingske, at tre af verdens største medicinske tidsskrifter The Lancet, New England Journal of Medicin og JAMA har afvist at publicere resultaterne af det længeventede danske studie.

Artiklen i Berlingske har vakt røre helt ovre på den anden side af Atlanten, hvor den amerikanske journalist og forfatter Alex Berenson skriver på Twitter:

»En dansk avis rapporterer, at maskestudiet er blevet censureret.«

Artiklen har også fået den danske økonom Lars Christensen til tasterne i et meget delt opslag:

»Ifølge den danske avis Berlingske har tre videnskabelige tidsskrifter afvist at publicere resultatet af den første store videnskabelige undersøgelse af effekten af at bruge mundbind under COVID-19-pandemien. Tilsyneladende fordi resultaterne måske ikke viser det, der er politisk korrekt,« tweeter han.

Intet suspekt i afvisning

To forskere, der ikke selv har været involveret studiet, ryster på hovedet over spekulationerne i Berlingske og på Twitter:

Der er intet suspekt i, at videnskabelige tidsskrifter afviser et studie. Grundløse insinuationer om, at et studie bliver censureret, fordi resultaterne er kontroversielle, kan sprede mistillid til selve den videnskabelige process.

»Sådan nogle spekulationer er vand på konspirationsteoretikernes mølle,« siger Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge og direktør for Nordisk Cochrane Center ved Rigshospitalet.

The Lancet, NEJM og JAMA er de tre allermest anerkendte medicinske tidsskrifter i verden. For forskerne er det et kæmpe karriereboost at publicere i netop de tre tidsskrifter, som konstant modtager bunkevis af studier.

Langt de fleste studier bliver afvist, efter de har været igennem tidsskrifternes kvalitetstjek, hvor de bliver valideret af fagfæller.

»De tre tidsskrifter, der her er tale om, er absolut top-tidsskrifter, og de har en meget høj afvisningsprocent. 99 procent af de studier, der bliver sendt ind, bliver afvist,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

»Det er muligt, at det her studie om mundbind er hyper-relevant, og at det haster med at få det ud, men der kan være alle mulige grunde til, at tidsskrifterne har afvist det. Det kan være, at datagrundlaget ikke er godt nok, at resultaterne er inkonklusive, eller at der er metodeproblemer,« fortsætter han.

\ Læs mere

COVID-19: Kvaliteten går ned, når forskerne konkurrerer om at få resultater ud først

»Eddermame vigtigt med korrekt information«

Grundløse spekulationer om, at tre af verdens største og mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter censurerer et studie, fordi resultaterne ikke stemmer overens med myndighedernes anbefalinger, er farlige, advarer også Anton Pottegård, der er professor i klinisk farmakologi på Syddansk Universitet.

»Man skal virkelig passe på med at gå ud i medierne med den slags. Det er et super kontroversielt emne, så det er eddermame vigtigt, at den information, der kommer ud, er korrekt,« siger Anton Pottegård.

Anton Pottegård har selv været involveret i flere COVID-19-studier, som er blevet afvist af de store videnskabelige tidsskrifter, og han bekræfter, at det er helt normalt.

»De fleste danske forskere vil give en nyre eller en arm for at komme i de her tidsskrifter,« siger professoren og fortsætter:

»Der er tale om de allertungeste videnskabelige tidsskrifter, og det er påfaldende, at forskerne her vælger at beklage offentligt, at deres studie er blevet afvist, i særdeleshed fordi alle forskere, inklusiv mig selv, kan fortælle den samme historie om alle de studier, vi har fået afvist,« fortsætter han.

Alle kan regne resultatet ud

Berlingske citerer i artiklen en mail, som en af forskerne bag mundbindsstudiet, Thomas Lars Benfield, har skrevet til førnævnte amerikanske journalist og forfatter Alex Berenson. I mailen står der, at resultaterne af maskestudiet bliver offentliggjort »så snart et tidsskrift er modigt nok til at acceptere studiet«.

En anden af forskerne bag mundbindsstudiet, Christian Torp-Pedersen, bekræfter i Berlingske, at »forskningsresultatet i nogles øjne kan opfattes som kontroversielt«.

Anton Pottegård finder den slags udtalelser problematiske.

»Når resultatet omtales på den måde, skal man jo være idiot for ikke at regne ud, hvad de finder,« siger han.

Forsøgsdeltagerne var unge

Problemet er, at ingen uvildige forskere har haft mulighed for at gå studiets metoder og datagrundlag efter i sømmene.

Der kan være alle mulige grund til, at studiet er blevet afvist, og det er umuligt at vurdere, om tidsskrifternes afvisning er berettiget, siger Anton Pottegård:

• Mundbindsforsøget blev gennemført i maj måned, hvor smittetallet i Danmark var stærkt faldende. Det er derfor muligt, at der er meget få smittetilfælde, og at studiet derfor er mindre konklusivt
• De fleste af forsøgsdeltagere var ansatte i de tre danske supermarkedskæder Bilka, Føtex og Netto.

»De ansatte i supermarkeder er ofte unge mennesker. Spørgsmålet er, om de er repræsentative for dem, man gerne vil beskytte med mundbind. Før vi begynder at kaste os ud i alle mulige vilde teorier om, hvorfor studiet er afvist, er vi nødt til at se resultaterne og de data, studiet bygger på,« fortsætter han.

\ Læs mere

»Dybt usædvanligt«: Amerikanske forskere advarer mod svagheder i dansk mundbindsstudie

Forsker: Brud på retningslinjerne

Danske Universiteter har formuleret en række retningslinjer for, hvordan forskere bør agere, når de formidler deres forskningsresultater, påpeger Anton Pottegård.

Ifølge retningslinjerne bør forskere ikke afsløre deres resultater for offentligheden, før fagfæller har haft mulighed for at kvalitetstjekke dem, siger Anton Pottegård.

»Jeg kan godt forstå, at forskerne er frustrerede over, at tidsskrifterne har afvist deres studie. Men de kunne jo have valgt at lægge det ud som preprint, så vi andre har mulighed for at forholde os til det,« foreslår han.

Preprint-servere er databaser, hvor forskere kan dele deres studier med andre forskere, før de er har været igennem tidsskrifternes validering - den såkaldte peer review-proces. Når forskere lægger et studie ud som preprint, kan fagfæller kommentere på metoderne og give feedback.

\ Læs mere

Corona: Argumenterne for mundbind vokser - hvornår skal vi bruge dem?

Videnskab er ikke endeligt

Videnskab.dk har kontaktet Christian Torp-Pedersen, som er medforfatter på mundbindsstudiet og en af dem, der udtaler sig om det til Berlingske, men han holder ferie og har derfor ikke mulighed for at svare på henvendelsen.

En anden af forskerne Henning Bundgaard, der er overlæge og professor på Rigshospitalet, har tidligere afvist at udtale sig om studiets resultater til BT med begrundelsen:

»Videnskab er ikke endeligt, og resultaterne er ikke endelige, før andre eksperter ude i verden har set på de samme data, som vi har, og når frem til de samme konklusioner. Man konkluderer først, når den uafhængige vurdering er afsluttet.«

»Ofte justerer man fortolkningen af data en hel del, og det vil være uheldigt bagefter at justere præmisserne for en konklusion. Hvis det er et område med ekstrem stor bevågenhed, som det her, vil det være SÅ forkert og ærgerligt at komme ud med signalforvirring om, hvad konklusionen egentlig er,« sagde Henning Bundgaard til BT i september.

Grundlæggende frustration

En tredje af de forskere, der har været med til at lave mundbindsforsøget, siger til Videnskab.dk, at han og kollegerne stadig har fuld tiltro til de videnskabelige tidsskrifter, men at de er kede af, at det har vist sig at være så svært at få det længeventede studie publiceret.

»Grundlæggende er det helt vildt frustrerende, at vi er endt i det her videnskabelige ingenmandsland, hvor studiet bliver afvist af tidsskrifterne,« siger Henrik Ullum, der er klinisk professor på Københavns Universitet og Rigshospitalet.

»Vi afsluttede studiet i foråret, og vi vil meget gerne have resultaterne ud på en ordentlig og sober måde med peer review. Det er vanskeligt at navigere i et felt med så enorm politisk bevågenhed.«

Henrik Ullum fortæller, at omtalen af det upublicerede studie stikker af på Twitter, hvor det bliver brugt som ammunition i kampen mod myndighedernes påbud om at bære mundbind.

»Hvis vi i foråret havde lagt data ud uden peer review, ville det helt sikkert have mødt kritik. Nu kritiseres vi for det modsatte, og situationen tilspidses på grund af det amerikanske valg,« siger professoren.

»Når det er sagt, er jeg enig i, at artiklen i Berlingske Tidende er for sensationsagtig, og jeg ønsker ikke at puste til en stemning om, at vores data tilbageholdes,« tilføjer han.

Publikationsprocessen er fortrolig

Videnskab.dk har også kontaktet de tre videnskabelige tidsskrifter The Lancet, NEJM og JAMA og spurgt dem, hvordan de forholder sig til anklagerne om, at de har censureret det danske studie, fordi resultatet angiveligt er kontroversielt.

Tidsskrifterne holder kortene tæt på hånden:

»Publikationsprocessen er fortrolig, og vi kan ikke bekræfte eller benægte noget om manuskripter, der ikke er publiceret i New England Journal of Medicine,« og »The Lancet kommenterer ikke på artikler, det ikke har publiceret,« lyder svarene.

Læs mere om det danske maske-forsøg i artiklen »Dybt usædvanligt«: Amerikanske forskere advarer mod svagheder i dansk mundbindsstudie.

\ Læs mere

Dansk forsøg med mundbind på vej: »Måske kommer vi til at ændre anbefalinger«

\ Læs mere

Mundbind: Alt om ansigtsmasker og forskernes tips til at bruge dem bedst