Alt for få forsøg med homøopatiske produkter lever op til de standarder, der gælder, når man tester effekten af lægemidler, viser et nyt studie.
Homøopati er alternativ medicin, som består af vand, der tilsættes eksempelvis honningbier, spanske fluer, løg, agerpadderok, dinosaurknogler, dele af skibsvrag eller stykker af Berlinmuren og derefter fortyndes et utal af gange, ofte med sprit, indtil alle molekylære spor fra ingrediensen er opløst.
Siden 2002 er der publiceret over 193 forsøg med metoden. Langt de fleste af dem opfylder ikke de kriterier, der normalt er med til at sikre, at man kan stole på resultater af medicinske forsøg, konkluderer forskerne bag det nye studie.
De finder tegn på »en bekymrende mangel på videnskabelige og etiske standarder på det homøopatiske felt,« fremgår det i en pressemeddelelse om forskningen, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift BMJ Evidence Based Medicine.
»Det er på ingen måde overraskende. Standarderne for forsøg med alternativ medicin er langt ringere, end når man tester konventionelle farmaceutiske produkter, som er hårdt regulerede,« siger Karsten Juhl Jørgensen, der er professor ved Cochrane Danmark og Center for Evidensbaseret Medicin i Odense.
»Der burde være langt strengere krav til forskning i alternativ behandling, for vi er ikke tjent med videnskabelig litteratur, som ikke er til at stole på,« tilføjer han, efter at han har gennemgået det nye studie for Videnskab.dk.
Karsten Juhl Jørgensen og flere andre uafhængige forskere har tidligere sagt til Videnskab.dk, at et homøopati-forsøg på Københavns Universitet er spild af tid og penge. Forsøget er bestilt og betalt af Allergica, som også sælger den alternative medicin, der skal testes.
Homøopati-forsøg er uigennemsigtige
I det nye studie har østrigske forskere undersøgt, om 193 andre homøopatiske forsøg, der er publiceret siden 2002, lever op til gængse videnskabelige standarder.
De finder, at de fleste forsøg har mangler, som aldrig ville blive accepteret, hvis det var konventionel medicin, der blev testet:
- Over halvdelen af forsøgene mangler protokoller, hvor forskerne beskriver, hvad de vil undersøge og hvordan. Hvis der ikke er protokoller, kan man ikke tjekke, om forskerne har snydt og manipuleret deres data for at nå frem til et positivt resultat.
- De homøopati-forsøg, der har protokoller, blive ofte ikke publiceret. Det kan skyldes, at de når frem til resultater, som forskerne ikke bryder sig om, eller at tidsskrifterne helst publicerer positive resultater. Fænomenet kaldes publikationsbias.
Når forskere tester konventionel medicin, der skal bruges af læger og sygehuse, skal de indrapportere deres forsøg til lægemiddelmyndighederne i en protokol med en grundig beskrivelse af, hvad de vil undersøge, hvordan forsøget skal opstilles, og hvor mange forsøgspersoner, der skal indgå.
Når forskerne senere publicerer deres forsøgsresultater, kan man bruge protokollen, der offentliggøres i en database, til at tjekke, om de har manipuleret med deres data for at nå frem til et bestemt resultat, ved at sammenligne den oprindelige forsøgsbeskrivelse med det publicerede studie.
Homøopati og andre former for alternativ behandling er ikke underlagt samme krav. Over halvdelen - 103 - af de 193 publicerede homøopati-forsøg, der er gennemgået i det nye studie, er ikke beskrevet i protokoller.
De 103 forsøg, som altså ikke kan tjekkes for snyd, når langt oftere frem til, at der er en effekt af homøopati, end de 90 forsøg der er registeret i protokoller, som publiceres i forsøgsdatabaser.
Snyd kan forekomme i homøopati-forsøg
Karsten Juhl Jørgensen giver et eksempel på, hvordan snyderi kan finde sted, når der ikke foreligger en protokol.
»Forskere er måske interesseret i at finde ud af, om et homøopatisk middel virker mod udslæt på huden. Hvis de laver en protokol, registrerer de behandlingens effekt på omfanget af udslættet som det primære mål,« siger han.
Hvis de ikke laver en protokol, kan forskerne snyde ved at lave om på effektmålet, uden nogen opdager det - altså ændre på det, de oprindeligt satte sig for at undersøge.
De kan for eksempel lave et mindre pålideligt mål for effekt, for eksempel hvor meget forsøgspersonerne synes, at det klør omkring udslættet.
Forsøg med konventionelle lægemidler er i de fleste tilfælde blindede. Blinding betyder, at forsøgspersonerne ikke ved, om de får det aktive middel eller uvirksom placebo. Forsøg med alternativ behandling er ikke underlagt samme krav om blinding.
Uden blinding er der en god chance for, at forsøgspersoner, der tror på, at behandlingen virker, mærker en forskel, hvis de ved, at de får det aktive middel, selvom der reelt ikke er en effekt. Personer, der får homøopati mod udslæt, kan for eksempel få en fornemmelse af, at det klør mindre omkring udslættet.
Så hvis forskerne ikke kan måle en forskel på størrelsen af udslættet før og efter den homøopatiske behandling, kan de snyde ved at ændre effektmålet til nedsat kløe, som er mere subjektivt og upålideligt.
»Når det heller ikke er et krav, at forsøget laves i overensstemmelse med beskrivelsen i en protokol, er det umuligt at tjekke, om forskerne har ændret på det, de oprindeligt satte sig for at undersøge,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
Tegn på bias
I den videnskabelige litteratur om homøopati er end ikke protokoller dog en garanti mod snyd, viser det nye studie også.
I over en fjerdedel af de homøopati-forsøg, som siden 2002 er beskrevet i en protokol og siden er publiceret i videnskabelige tidsskrifter, har forskerne ændret effektmål, efter at de har indrapporteret forsøget.
I andre tilfælde er forsøg, der er indrapporteret i en protokol, ikke blevet publiceret efterfølgende. Ud af 90 registrerede forsøg er kun 38 procent publiceret.
Det kan tyde på, at forskere har undladt at publicere de homøopati-forsøg, der ikke når frem til et gunstigt resultat, bemærker Karsten Juhl Jørgensen:
»Forsøg med alternativ medicin bliver ofte lavet af folk, som på forhånd har en interesse i emnet. Interessekonflikter øger risikoen for, at de kun publicerer forsøg, der når frem til resultater, de godt kan lide, mens de undlader at publicere resultater, de ikke bryder sig om,« siger han og tilføjer:
»Det medfører en stærkt fordrejet version af virkeligheden. Det samme gælder, hvis kun positive resultater fra enkelte forsøg bliver offentliggjort, mens vi aldrig får kendskab de negative effekter.«
Alternativ behandling, der altså ikke er underlagt de samme skrappe regler som konventionel behandling, bliver ofte testet i små forsøg, hvor der ikke er ret mange forsøgsdeltagere.
Jo mindre et forsøg er, desto større er risikoen for, at man ikke kan stole på resultatet.
»Små forsøg vil ofte nå frem til statistisk signifikante resultater ved en tilfældighed,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
Forskningen registreres for sent
Endelig finder de østrigske forskere bag det nye studie en tendens til, at de homøopati-forsøg, som er registreret i forsøgsdatabaser, først er beskrevet i protokoller, efter at forsøgene er gået i gang.
Forsøg med konventionelle lægemidler skal indrapporteres og godkendes, før forskerne må gå i gang med forskningen. Men det krav er forskere ikke underlagt, når de laver forsøg med alternativ behandling.
Videnskab.dk har bragt en række kritiske artikler om, at forskere fra Københavns Universitet har planer om at lave et homøopati-forsøg, som er bestilt og finansieret af firmaet Allergica (se links i boksen).
Karsten Juhl Jørgensen er en af de forskere, der i artikelserien har udtalt sig kritisk om forsøget, som ifølge ham risikerer at legitimere noget »der i bund og grund er humbug«.
\ Artikelserie om homøopati-forsøg på Københavns Universitet
En protokol burde være offentliggjort
Professoren er blandt andet skeptisk over for, at forsøgsbeskrivelsen endnu ikke er offentliggjort i en protokol.
»Et så kontroversielt emne vil naturligvis tiltrække kritik. Så det er vigtigt, at der er en protokol, så man kan tage kritisk stilling til forsøget på et informeret grundlag. Det gælder ikke mindst dem, som måtte overveje at søge den ph.d.-stilling, der er opslået til at lave forsøget,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
»Københavns Universitet siger, at de vil færdigudvikle protokollen sammen med en ph.d.-studerende, som altså endnu ikke er ansat. Men når man tester rigtige lægemidler, sætter man normalt ikke en nyansat ph.d.-studerende, som ikke har erfaring og stadig er under uddannelse, til at stå med det afgørende ansvar for den endelige protokol,« tilføjer han.
Tilføjelse 17. marts 2022: Videnskab.dk har forsømt at forelægge den ansvarlige institutleder den kritik, der her bliver rejst mod Københavns Universitet. Det beklager vi. Institutlederen Theis Lange skriver i en mail til Videnskab.dk, at det ikke er korrekt, at den kommende ph.d.-studerende skal stå med det endelige ansvar for protokollen. Desuden gør han opmærksom på, at det endnu ikke har været muligt at offentliggøre en protokol, fordi forsøget stadig er i planlægningsfasen.
Alternativ medicin kan i værste fald skade
Et argument mod strengere regler for forsøg med alternativ behandling er, at produkterne ikke skader - homøopatisk medicin er basalt set det rene vand. Men det er et dårligt argument, mener Karsten Juhl Jørgensen.
»Der kan jo være den ret alvorlige skadevirkning, at folk ikke søger virksom behandling for deres lidelser, fordi de tror, at homøopati er effektivt,« siger han.
Desuden kan det ikke udelukkes, at andre alternative behandlingsmetoder, som ikke er ordentligt undersøgt, har vigtige skadevirkninger.
I det nye østrigske studie finder forskerne spæde tegn på forbedring: I de seneste fem år er der sket en stigning i antallet af forsøg med homøopati, der er beskrevet i protokoller og registreret hos myndighederne. Men der er stadig en tredjedel, som ikke er, viser studiet.
