Homøopati-forskning får bred politisk opbakning
»Skandale,« kalder Liberal Alliance nyt forsøg, der skal se på helbredende effekter af håndrystet vand fra dansk firma. Flere partier stoler dog på, at forskerne går videnskabeligt til værks.
Homøopati, forsøg, Københavns Universitet, forskning

Forskere ved Københavns Universitet vil undersøge, om kvinder undgår tilbagevendende blærebetændelser ved at indtage homøopatiske dråber i forsøg, som flere forskere kritiserer for at overtræde en grænse. (Modelfoto: Shutterstock) 

Forskere ved Københavns Universitet vil undersøge, om kvinder undgår tilbagevendende blærebetændelser ved at indtage homøopatiske dråber i forsøg, som flere forskere kritiserer for at overtræde en grænse. (Modelfoto: Shutterstock) 

En række danske forskere har i artikler på Videnskab.dk kritiseret et nyt forsøg, der snart går i gang på Københavns Universitet.

Forsøget skal afdække, om homøopatisk medicin har en effekt på blærebetændelser. Forskningen er betalt af universitetet, samt af firmaet der producerer medicinen.

»Spild af penge«, »som at undersøge tandfeen« og »hat og briller«, lyder det fra kritikerne.

Hidtidige forsøg har nemlig ikke har fundet nogen effekt af, at mennesker indtager homøopatisk medicin, der typisk er dråber af en væske med ingen eller svage rester af stoffer. Stofferne er blevet stærkt fortyndet og rystet mange gange.

Professorer: Fup og svindel

Professor ved Aarhus Universitet Søren Rud Keiding har tidligere på Forskerzonen på Videnskab.dk skrevet, at det simpelthen ikke er muligt med blindforsøg og test at genskabe de påståede effekter af homøopatisk medicin.

I artiklen Vand, vand og atter vand kalder han homøopati for »fup og svindel«.

Professor Per Damkier fra Syddansk Universitet kalder i en anden artikel homøopati for »hat og briller«.

»Det er et luftkastel; en pseudovidenskabelig sølvpapirshat, man har båret i 200 år. Der er intet at komme efter. Grænsen for, hvornår man skal undersøge noget, er overskredet for mig her,« lyder det.

Nu får de kritiske forskere opbakning fra forskningsordfører fra Liberal Alliance, Henrik Dahl:

»Det er hævet over enhver rimelig tvivl, at homøopati er pseudovidenskab på linje med astrologi. Derfor er det en skandale, at sådan noget kan foregå ved et universitet,« skriver Henrik Dahl i en mail til Videnskab.dk.

Frie Grønne har ingen forbehold

Andre politikere er uenige og udtrykker endda begejstring, da de hører nyheden om forsøget:

»Jeg har ingen forbehold overfor dette forskningsprojekt. Hverken i forhold til emnevalg og/eller fokus,« skriver Uffe Elbæk, forskningsordfører for Frie Grønne, i en mail til Videnskab.dk, hvor han uddyber:

»Jeg har levet tilstrækkeligt mange år til at have oplevet mere end en gang, hvordan det etablerede sundhedsvæsen/videnskab først gjorde korsets tegn over for det komplementerende sundhedssystem og efterfølgende har indoptaget det. Tag eksempelvis akupunktur. Så lad os da forske i emner som disse,« skriver Uffe Elbæk.

Forsøg ser på tilbagevendende blærebetændelse

Det nye forsøg skal efter fineste videnskabelige standarder afdække, om kvinder kan undgå at blive ramt af gentagne blærebetændelser, hvis de får dråber af en væske, der er har et stærkt fortyndet indhold af blandt andet spansk flue, honningbi, agerpadderok (en urt), smalbladet solhat (en staude) og sølvnitrat.

Stofferne er blevet fortyndet med vand og sprit og håndrystet flere gange for at blive til en homøopatisk medicin kaldet Cantharon, der sælges af det danske firma Allergica.

Firma bag homøopatisk middel betaler

Allergica har fortalt forskerne ved Københavns Universitet, at kvinder oplever gode erfaringer med Cantharon mod tilbagevendende blærebetændelse.

Firmaet har også givet forskerne penge, så de kan undersøge mulige effekter i et solidt studie.

Den konstruktion har kun fået endnu flere forskere til at kritikere forsøget. Det er nemlig velkendt, at det øger risikoen for lidt for positive resultater, når et firma betaler for forskningen.

»Der er grund til at betvivle uafhængigheden, når der er denne direkte relation mellem finansiering og forskningens genstand – og den uafhængighed bliver særligt vigtig, når der er tale om et kontroversielt forskningsområde,« siger Thomas Ploug, professor på Forskningscenter for etik i praksis, Aalborg Universitet, i en tidligere artikel på Videnskab.dk.

Hvor går grænsen?

Videnskabsteoretiker Mikkel Willum Johansen fra Københavns Universitet bemærker i samme artikel, at det største problem nok er mere strukturelt:

Politikerne vil rigtig gerne vil have forskere til at arbejde sammen med virksomheder for at sikre, at forskningen kan bruges ude i det virkelige liv.

Problemet er, at sådan et samarbejde nogle gange kan skabe videnskabelige projekter om noget, der kun er i firmaernes interesse og måske ikke giver mening for skatteborgerne, som ellers er med til at betale for forskningen gennem skattekroner til universiteterne.

Professor: Ikke tale om samarbejde

I en mail til Videnskab.dk erklærer professor Lars Bjerrum fra Københavns Universitet sig uenig i, at man overhovedet kan tale om et samarbejde mellem Allergica og forskerne.

»Det planlagte projekt udføres kun af os, vi har bestemt metoden, fortolker resultater og er alene ansvarlig for de publikationer, der kommer ud af projektet. Firmaet har således ingen indflydelse på selve projektets forløb,« skriver han.

»Debatten om, hvor grænsen går, har vi aldrig rigtig fået taget,« mener Mikkel Willum Johansen, lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet.

Socialdemokratiet: Fuld tillid til forskerne

Flere politikere er dog enige om, at forskerne her holder sig inden for grænsen af, hvad man ønsker fra Folketingets side.

Ida Auken, forskningsordfører for Socialdemokratiet, skriver i en mail til Videnskab.dk, at hun ikke ønsker at kommentere enkelte forskere og deres forskningsprojekter – men at hun har fuld tillid til universiteterne, og til at institutioner og forskere i Danmark udøver videnskabelig selvkontrol:

»Generelt mener jeg, at det kan være nyttigt for både forskningen og for erhvervslivet at samarbejde om at generere ny viden. Jeg har fuld tillid til, at universiteterne og de enkelte forskere står vagt om den videnskabelige redelighed, uanset om der forskes for offentlige eller private midler,« lyder det.

Dansk Folkeparti: Godt med samarbejde mellem forskere og virksomheder

Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkepartis forskningsordfører, lægger sig på samme linje.

»Jeg hverken kan eller skal vurdere det faglige niveau på det enkelte forskningsforsøg.«

»Men jeg mener, at det naturligvis ikke skal være muligt at købe sig til forskningsresultater - samtidig med, at det er godt, at forskerne samarbejder med private virksomheder og dermed får forskning og viden implementeret mere direkte i brug i produkter,« skriver Jens Henrik Thulesen Dahl og fortsætter:

»Hvis der i forvejen reelt er kvalificeret forskning på området, skal det ikke gentages, blot fordi en virksomhed ønsker at medfinansiere.«

»Omvendt må det være en reel forskningsmæssig vurdering af, om den eksisterende forskning holder et højt niveau. Og hvis der reelt er huller, som denne forskning fylder ud, så er det naturligvis helt relevant at gennemføre den,« skriver Jens Henrik Thulesen Dahl i en mail til Videnskab.dk.

Derfor vil forskerne teste homøopati

Professor Lars Bjerrum fra Københavns Universitet har tidligere fortalt Videnskab.dk, at det randomiserede, kontrollerede og dobbeltblindede forsøg – den fineste type, man kan sætte sammen, når man vil teste et nyt lægemiddel – bliver sat i søen af to årsager:

  1. De hidtidige studier over en bred kam har været for dårligt udført til at sætte to streger under, om homøopatisk medicin mod tilbagevendende blærebetændelse har en effekt eller ej
  2. Man mangler et alternativ til at behandle kvinder med antibiotika igen og igen og på den måde undgå risikoen for at skabe antibiotika-resistens

»Vi vil et spadestik dybere og finde ud af, om der er en effekt i et ordentligt randomiseret forsøg med en kontrolgruppe. Vi kan lige nu ikke forstå, hvorfor en høj fortynding af et stof skulle virke, og der er ingen farmakologisk grund til, at det skulle virke.«

»Men fordi man ikke kan forstå det, betyder det ikke, at man kan afvise, at det kan finde sted. Jeg vil hellere være ydmyg og undersøge det nærmere for at se, om jeg kan finde en sammenhæng ud fra en ordentlig metodik end bare at afvise det.«

»Den ydmyghed savner jeg lidt, når folk siger, at det ikke kan passe, at der er en effekt, og at vi ikke burde lave forsøget,« siger Lars Bjerrum, professor på Afdeling for Almen Medicin ved Københavns Universitet, i en tidligere artikel på Videnskab.dk.

Uffe Elbæk: Specifik kontrakt er vigtig

Uffe Elbæk fra Frie Grønne bider mærke i, at Lars Bjerrum fortæller Videnskab.dk, at forskerne har sikret fuld bestemmelsesret over både metode, data, fortolkninger og offentliggørelse af resultater fra forsøget.

»Man skal altid være obs, når der er private penge involveret. Derfor er det afgørende, at samarbejdsrelationen mellem virksomheden og forskningsteamet er gennemsigtig og præcis, så den lever op til alle de krav, man kan stille til seriøs og uafhængig forskning.«

»Der har jo desværre de seneste år været nogle meget uheldige eksempler på interesse-sammenblanding, som naturligt nok svækker troværdigheden af forskningsresultaterne. Tag bare sagen med oksekødsrapporten fra Aarhus Universitet

»Men med de oplysninger, som kommer fra Københavns Universitet i forhold til dette forskningsprojekt, ser det ud til, at universitetet har været meget præcise i deres kontrakt med den specifikke virksomhed,« skriver Uffe Elbæk til Videnskab.dk.

Projektet starter inden for et par måneder

Videnskab.dk har ikke fået svar på henvendelser til forskningsordførere fra Enhedslisten, SF, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet, Nye Borgerlige og Venstre.

Lars Bjerrum melder, at Københavns Universitet har fået »mange ansøgere til stillingen« som ph.d.-studerende, der skal udføre forsøget med den homøopatiske medicin.

Den bedste ansøger er blevet udvalgt og starter sit arbejde om 1-2 måneder, lyder det.

Andre forskere kritiserer, at forskere ikke har formuleret en hypotese, de vil teste i forsøget. Læs om det i artiklen Kritiske professorer: Resultater fra homøopati-forsøg vil være upålidelige.

Professor Lars Bjerrum har fuld opbakning til forsøget fra ledelsen på Københavns Universitet. Det kan du læse mere om i artiklen Institutleder: Homøopati er ikke ligesom astrologi.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk