Institutleder: Homøopati er ikke ligesom astrologi
Ledelsen på Københavns Universitet giver fuld opbakning til, at forskere undersøger effekten af et homøopatisk middel – i et kritiseret forsøg, betalt af firmaet bag den alternative behandling.
Theis Lange, institutleder, professor, biostatistik, homøopati, Københavns Universitet

Når nogen synes, det er »forfærdeligt« at undersøge homøopati, og andre synes, det er en »rigtigt god ide« eller placerer sig i midten, er det nok ikke helt skævt at lave et forsøg, mener Theis Lange, leder af Institut for Folkesundhed. (Foto: Københavns Universitet)

Når nogen synes, det er »forfærdeligt« at undersøge homøopati, og andre synes, det er en »rigtigt god ide« eller placerer sig i midten, er det nok ikke helt skævt at lave et forsøg, mener Theis Lange, leder af Institut for Folkesundhed. (Foto: Københavns Universitet)

Det har vakt stor opsigt, at forskere fra Københavns Universitet vil undersøge, om et homøopatisk middel kan hjælpe kvinder til at undgå tilbagevendende blærebetændelse.

Forskerne har tidligere fortalt til Videnskab.dk, at de gerne vil se nærmere på enhver mulighed for at begrænse noget af den antibiotika, som man bruger til behandling i dag.

Hvad er homøopati?

Homøopati er en udokumenteret form for behandling.

Homøopati bygger på antagelsen, at man kan helbrede en patient ved at udsætte kroppen for en lillebitte dosis af aktive stoffer, der hos raske fremkalder samme symptomer, som patienten lider af.

Fortalerne mener, at stoffernes virkning bliver stærkere (potenseres), jo mere de bliver fortyndet i væske. Se også faktaboks længere nede.

Læs mere i artiklen Homøopati: Skarp kritik af Københavns Universitet for nyt forsøg.

Derfor slog de til, da firmaet Allergica henvendte sig og fortalte om tilfredse patienter, der har indtaget en væske med et fortyndet indhold af blandt andet en urt, en staude og forskellige insekter.

Allergica havde en pose penge med til forskerne, så de snart kan gå i gang med at undersøge det homøopatiske middel i et stringent og kontrolleret forsøg ved Københavns Universitet.

Andre kritiske forskere hæfter sig derimod ved, at ingen solide studier har kunnet påvise en effekt af homøopati i de 200 år, den alternative behandling har eksisteret.

Det virker kun mere underligt at lave endnu et forsøg, når det er betalt af en producent af homøopatiske midler, lyder kritikken i i artiklen Professor om homøopati-forsøg: Alt for tæt samarbejde med industrien.

Forskningsordfører: Det mest tåbelige at forske mere i

Serien på Videnskab.dk har fået Stinus Lindgreen, forskningsordfører for Radikale Venstre, til tasterne på Twitter

Stinus Lindgreen understreger, at han som politiker hylder forskningsfrihed – men at han som naturvidenskabeligt uddannet forsker med en ph.d.-grad og som privatperson godt tør udelukke, at homøopati kan have en effekt.

»Det strider imod alt, hvad vi ved om kemi, fysik og biologi,« lyder det på Twitter – og til DR uddyber han:

»Af alle alternative behandlinger er det her den mest tåbelige at forske mere i.«

Homøopatiens historie

Du kan læse om, hvordan homøopati opstod - og hvorfor det stadig er en etableret del af sundhedsvæsnet i Tyskland - i en anden artikel på Videnskab.dk.

I samme spor ligger en anden politiker med en ph.d. i bagagen; Henrik Dahl, forskningsordfører for Liberal Alliance:

»Det er hævet over enhver rimelig tvivl, at homøopati er pseudovidenskab på linje med astrologi. Derfor er det en skandale, at sådan noget kan foregå ved et universitet,« siger Henrik Dahl i en artikel på Videnskab.dk.

KU: Særligt opmærksomme på jura i denne sag

På Københavns Universitet (KU) lytter man til kritikken fra både forskere og visse politikere, men holder den også i strakt arm.

Mange forskningsprojekter bliver lavet i samarbejde med virksomheder, understreger professor i biostatistik Theis Lange, der er leder af instituttet, hvor forsøget snart går i gang.

Og i forbindelse med det nye forsøg har universitets jurister arbejdet målrettet efter at strikke en aftale sammen med firmaet Allergica, som sikrer forskerne fuld kontrol over både forsøg, metode og udgivelse af resultater, forsikrer institutlederen.

»Vi har ikke på den måde noget særligt fokus på gennemførelsen af det her forsøg i forhold til andre. Det eneste sted, hvor vi er særligt opmærksomme i denne sag, er i forhold til samarbejdskontrakten.«

»Den juridiske side vil vi gerne være endnu mere sikre på er i orden, når der er aktør med, som har åbenbart økonomiske interesser. For det har Allergica jo. Kan man ikke se det, er man både døv og blind,« konstaterer Theis Lange, leder af Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.

Videnskab.dk afventer i øjeblikket svar på en aktindsigt for at få adgang til samarbejdskontrakten.

(Redaktionel note, 7. juni 2022: Læs om aktindsigten i denne artikel.)

Problemer har næppe astrologisk afsæt

Tidligere har professor på Københavns Universitet Lars Bjerrum – som står i spidsen for den praktiske udførelse af forsøget – forklaret, at Allergica oplever tilfredse kunder, der tager det homøopatiske middel for at forebygge den næste blærebetændelse.

Samtidig ville Allergica betale for et forsøg på et område, hvor der mangler gode studier. Selvom mange studier er lavet, er en del nemlig af ret dårlig kvalitet.

Men Theis Lange, det kan man vel sige om mange emner? Astrologi er blevet trukket ind i debatten. Hvis der kom et firma, som lavede fødselshoroskoper, og ville betale for at have dem undersøgt videnskabeligt – ville I så også sige ja til det?

»Selvfølgelig er der en grænse et sted. Det er også nogle af de diskussioner, vi har haft undervejs: Er det her det rigtige at gøre eller ej?«

Vild påstand: Vand har hukommelse

I et opsigtsvækkende studie i højtansete Nature konkluderede franske forskere i 1988 med sigte til homøopati, at hvide blodceller fra et menneske reagerede på vand, der havde været i kontakt med antistoffer.

Det bemærkelsesværdige var, at antistofferne var blevet rystet og opløst så grundigt i væske, at molekylerne måtte være forsvundet fra vandprøven. I stedet kunne vandet huske, at det havde været i kontakt med antistofferne, og derfor reagerede blodcellerne på vandet, lød det.

Et bud på forklaring af fænomenet har lydt, at vandmolekyler former sig rundt om det aktive stof og forbliver i deres form, selvom det aktive stof forsvinder.​​​​​

Konklusionen i studiet blev leveret med forbehold fra Natures side, og senere afslørede en stor indsats sat i gang af tidsskriftet selv, at målingerne ikke kunne gentages. ​​​​​

»I den konkrete situation står vi med en gruppe mennesker, som mangler et tilbud inden for traditionel behandling. De her kvinder kommer jo allerede til deres praktiserende læge med et problem, og lægerne synes også, at der er noget galt. Det betyder, at der er et sundhedsfagligt behov derude.«

»Sådan er det ikke inden for astrologi. Du kan nok ikke finde mange sundhedsprofessionelle, der oplever et stort sundhedsproblem med astrologisk afsæt,« siger Theis Lange.

Theis Lange understreger, at forsøget bliver lavet efter alle kunstens regler.

Det vil blandt andet sige, at deltagerne bliver delt i to grupper, hvor den ene gruppe får en homøopatisk væske med et meget fortyndet indhold af blandt andet spansk flue, honningbi og smalbladet solhat, som er en staude.

Væsken er ifølge Allergica håndrystet på en særlig måde, der blandt andet tilfører den kinetisk energi (bevægelsesenergi), så stoffet virker bedre.

Den anden gruppe får placebo; en væske uden nogle særlige ingredienser eller rysteture. Det kunne være saltvand.

Placebo kan komme fra firma

Ifølge Theis Lange er det typisk firmaet bag produktet, der står for at skaffe placeboen i et forsøg, så de to grupper for eksempel får flasker, der ligner hinanden.

Det ligger dog endnu ikke fast, om det bliver tilfældet i homøopati-forsøget.

»Så der ER en reel forskel på, hvad folk i den ene og den anden gruppe får. Om det så også betyder, at der er en forskel på virkningen, skal vi belyse,« forklarer Theis Lange.

Stoler på indholdet i flaskerne fra Allergica

Det kan måske virke lidt svært for en udenforstående at forstå, hvordan man kan være sikker på, at der virkelig er en særlig andel af for eksempel urten agerpadderok i flaskerne med den stærkt fortyndede væske.

Midlet Cantharon – der skal undersøges i det nye forsøg – ligger ifølge firmaet Allergica i klassen D4. Det betyder, at den originale væske med indholdsstofferne er fortyndet 10 gange ad 4 omgange med sprit, der i sig selv også er fortyndet.

Dermed er den oprindelige væske fortyndet 10.000 gange.

Koder for fortynding - »potens«

Inden for homøopati får midler effekt efter, hvor meget de er fortyndet, repræsenteret ved bogstavet D og et efterfølgende tal.

Ifølge homøopati-firmaet Allergica er første trin i »D-potensering", at én del af midlet fortyndes med ni dele af et neutralt emne, som hos Allergica tit er fortyndet ethanol, altså sprit. Sådan en opløsning kaldes D1.

»I næste trin fortyndes én del D1 igen i ni dele fortyndet ethanol og bliver til D2. Denne proces fortsættes, til man har opnået den ønskede potenseringsgrad,« skriver Allergica.

Jo mere et middel er fortyndet, des stærkere er effekten. D4 og D6 ses som lave potenser, D12 som mellempotens, D30 som høj potens. 

Ifølge Allergica bliver akutte sygdomme som hovedregel behandlet med lav potens. Kroniske sygdomme behandles med høj potens.

Hvis indholdsstofferne skal give væsken en effekt, som kan måles i et klassisk forsøg, må stoffernes koncentration efter de 10.000 fortyndinger have en betydning.

Hvordan sikrer I jer, at der reelt er det indhold i væsken, som Allergica påstår – og i rette doser?

»Det er underlagt kontrol af Lægemiddelstyrelsen. Det er et relevant spørgsmål at stille, men det er almindeligvis ikke sådan, at man sætter spørgsmålstegn ved, om man får det indhold, producenten oplyser,« siger Theis Lange og tilføjer:

»Man kan sige, at hvis der ikke er det relevante indhold i væsken, ville man måske ende med at teste saltvand op mod saltvand. Så finder man jo helt sikkert ikke nogen effekt. Det virker temmelig dumt.«

Theis Lange har forstået det sådan, at koncentrationen af stofferne i midlet fra Allergica er 100 gange højere end indholdet af klor i din lokale svømmehal.

Det er ikke lykkedes Videnskab.dk at få yderligere oplysninger fra Allergicas direktør, Jesper Schrøder.

Institutleder: Vi er vant til at være kritiske

I en tidligere artikel har Thomas Ploug, professor i anvendt kritik ved Aalborg Universitet, bemærket, at man burde have holdt sig fra at lave forsøget, når det er betalt af industrien inden for et felt, der i forvejen er kontroversielt.

Hans pointe er, at pengene fra firmaet så at sige kan krybe ind i baghovedet på forskerne, så de ender med at blive lidt mere positivt stemt over for produktets effekt, end de ellers ville være. Forskere kalder det bias.

Hvad siger du til de overvejelser, Theis Lange?

»Videnskab adskiller sig fra andre former for problemløsning ved, at man hele tiden udfordrer sin egen bias. Forskere diskuterer hele tiden udformningen af forsøg, deres fund og andre overvejelser, både formelt og uformelt. Det er altid morderligt svært at blive bevidst om bias, men det er nødvendigt, og vi er vant til at gøre det.«

»I det konkrete tilfælde tvivler jeg overordentligt meget på, at man skulle føle sig låst i en særlig tankegang, fordi et firma har betalt for forsøget.«

»Hvis man tænker videre ud ad det spor, ville den potentielle skade for den enkelte forsker ved at være videnskabelig uredelig for et alternativt medicinfirmas skyld slet ikke stå mål med udbyttet,« siger Theis Lange.

Mens visse politikere er kritiske over for det nye forsøg, har andre tillid til, at forskerne nok skal finde ud af at håndtere det og holde sig inden for gode videnskabelige rammer.

Det kan du læse mere om i artiklen Homøopati-forskning får bred politisk opbakning.

Andre professorer kritiserer, at forskerne ved Københavns Universitet ikke har formuleret en konkret hypotese for forsøget. Det kan gøre resultaterne upålidelige, kan du læse i en anden artikel.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk