Professor om homøopati-forsøg: Alt for tæt samarbejde med industrien
Et firma betaler for at få undersøgt sin homøopatiske medicin af danske forskere. Men man bør ikke lave forskning, hvor der er så klare kommercielle interesser involveret, mener etik-professor.
Homøopati, Cantharon, Allergica, forskning, Københavns Universitet, kritik, interessekonflikt

Cantharon er en håndrystet og kraftigt fortyndet blanding af vand, sprit og aktive indholdsstoffer fra blandt andet honningbi og urten agerpadderok, skriver producenten Allergica på sin hjemmeside (se foto). Produktet skal undersøges af forskere fra Københavns Universitet i et forsøg, der skal give bedre viden om effekten af homøopati, som andre forskere har efterlyst.

Cantharon er en håndrystet og kraftigt fortyndet blanding af vand, sprit og aktive indholdsstoffer fra blandt andet honningbi og urten agerpadderok, skriver producenten Allergica på sin hjemmeside (se foto). Produktet skal undersøges af forskere fra Københavns Universitet i et forsøg, der skal give bedre viden om effekten af homøopati, som andre forskere har efterlyst.

En række studier har for længst konkluderet, at homøopatisk medicin ser ud til at være blottet for effekt, der rækker ud over placebo.

Men da der også er blevet efterlyst bedre studier, går forskere ved Københavns Universitet snart i gang med at undersøge, om man kan forhindre tilbagevendende blærebetændelse hos kvinder, der får dråber af det homøopatiske produkt Cantharon fra den danske virksomhed Allergica.

Forsøget er delvist betalt af firmaet Allergica selv. Det tænder advarselslamper hos flere forskere, der ikke er involveret i projektet.

Hvad er homøopati?

Homøopati er en udokumenteret form for behandling, der bygger på den antagelse, at man kan helbrede en patient ved at udsætte kroppen for en lillebitte dosis af aktive stoffer, der hos raske fremkalder samme symptomer, som patienten lider af.

Fortalerne mener, at stoffernes virkning bliver stærkere (potenseres), jo mere de bliver fortyndet i væske.

Læs mere i artiklen Homøopati: Skarp kritik af Københavns Universitet for nyt forsøg.

Det er ganske vist almindelig praksis i medicinsk forskning, at virksomheder og producenter betaler for at få forskere til at lave videnskabelige forsøg, der skal kaste lys over effekter og bivirkninger af deres produkter.

»Men jeg synes personligt ikke, man bør lave eksternt finansieret forskning på en måde, hvor der er så ensidig og direkte kommerciel interesse i forskningens resultater,« lyder det fra professor i anvendt etik og formand for den forskningsetiske komite ved Aalborg Universitet, Thomas Ploug.

»Det sår alvorlig tvivl om uafhængigheden og lødigheden af forskningen, som er særlig vigtig i situationer, hvor forskningen risikerer mere generelt at blåstemple et kontroversielt felt som homøopati,« siger han.

Uafhængighed særlig vigtig på kontroversielle områder

Fra Københavns Universitet har professor Lars Bjerrum tidligere fortalt Videnskab.dk, at forskerne gennem kontrakten med Allergica har sikret sig retten til at bestemme over, hvordan forsøget bliver lavet, og hvordan resultaterne bliver formidlet gennem videnskabelige artikler.

Men den melding gør stadig ikke Thomas Ploug tryg.

De fleste ville nok se skeptisk på uafhængigheden af et studie af Novo Nordisks seneste medicin, hvis forskerne havde fået et pænt beløb for at undersøge det, bemærker han og uddyber:

»Her har man ganske vist gjort noget for at værne om uafhængigheden ved blandt andet at sikre, at alle data kan publiceres. Men i sig selv gør det jo ikke forskningen uafhængig. Uafhængighed er først og fremmest et forhold i hovederne på forskerne. Det er et spørgsmål om, hvorvidt de i deres valg, vurderinger og rapporteringer er uafhængige.«

»Der er grund til at betvivle uafhængigheden, når der er denne direkte relation mellem finansiering og forskningens genstand – og den uafhængighed bliver særligt vigtig, når der er tale om et kontroversielt forskningsområde,« siger Thomas Ploug, professor på Forskningscenter for etik i praksis, Aalborg Universitet.

Professor Lars Bjerrum mener, at forskerne på Københavns Universitet har dækket sig godt ind for at undgå interessekonflikter og sikre god forskning. Det vender vi tilbage til om lidt.

KU betaler selv en del

Københavns Universitet er selv med til at betale for forsøget – blandt andet i form af forskernes arbejdstid.

Forskerne er nemlig interesseret i at finde alternativer til antibiotika for at undgå resistens ved gentagne behandlinger af blærebetændelse, har Lars Bjerrum tidligere fortalt til Videnskab.dk.

Kritik: Firma får allerede valuta for pengene

På Syddansk Universitet forsker professor Per Damkier i lægemidler og deres effekter.

Han ser på linje med Thomas Ploug en »meget stor interessekonflikt« i homøopati-forsøget:

»Uanset hvilken branddør, du sætter op mellem firmaet, der finansierer, og forskerne, som gennemfører og fortolker forsøget, har firmaet fået valuta for pengene. De kan jo med rette sige, at en anerkendt forskningsinstitution interesserer sig for produktet, og alene derfor kan der være noget om snakken.«

»Uanset hvad forsøget viser, ville jeg da skrive som chef for det firma, at produktet er undersøgt i videnskabelige studier med anerkendte forskere fra Københavns Universitet. Det, mener jeg, er et helt forkert signal at sende,« siger Per Damkier, klinisk professor i Forskningsenheden for Klinisk Biokemi og Farmakologi ved Syddansk Universitet.

Kritikken kommer i kølvandet på, at andre forskere på Videnskab.dk har kaldt forsøget spild af penge og sammenlignet det med videnskab, der undersøger tandfeen. 

Lovgivning: Homøopati er uden effekt

Per Damkier understreger, at lovgivning i både EU og Danmark slår fast, at producenter ikke må påstå, at homøopatisk medicin har nogen effekt.

Faktisk skal det fremgå tydeligt, at produkterne ikke kan behandle sygdomme – hvilket Allergica også skriver på sin hjemmeside om medicinen Cantharon under overskriften »Pligttekst«:

»Homøopatisk lægemiddel uden godkendte terapeutiske indikationer.«

Skal forebygge, ikke behandle

Professor Lars Bjerrum fra Københavns Universitet fortæller til Videnskab.dk, at forsøget med Cantharon vil gå ud på at afdække, om kvinder behandlet for blærebetændelse kan undgå at blive ramt af sygdommen igen.

Man vil altså forebygge sygdom hos raske kvinder, ikke helbrede syge.

Derfor er det mindre relevant, at medicinen ikke kan siges at have terapeutiske effekter, altså bruges til behandling mod sygdomme, mener Lars Bjerrum.

Teksten rammer fint ind, at der ikke er nogen videnskabelig grund til at lave forsøget og åbne flanken for at bære interessekonflikter ind i forskningen, mener Per Damkier:

»I og med at de her myndigheder har sagt, at man ikke må anprise homøopati overhovedet, så har man fra relevante sundhedsmyndigheders side allerede savet begge ben af hele det underliggende rationale bag homøopati.«

»Det er jo, fordi det koncept er hat og briller, for at sige det ligeud. Det er et luftkastel; en pseudovidenskabelig sølvpapirshat, man har båret i 200 år. Der er intet at komme efter. Grænsen for, hvornår man skal undersøge noget, er overskredet for mig her,« konstaterer Per Damkier.

Du kan læse lidt om historien og filosofien bag homøopati i artiklen Homøopati: Skarp kritik af Københavns Universitet for nyt forsøg.

Ordentlig forskning mangler

Forsøget på Københavns Universitet skal laves under vejledning af professor Lars Bjerrum.

Lars Bjerrum er helt med på, at mange studier ikke har fundet nogen effekt af homøopatisk medicin, og at de studier, der har vist, at patienter har fået det bedre, har været så dårligt lavet, at man ikke kan konkludere, at det skyldes de homøopatiske midler (se for eksempel dette studie).

Han understreger dog også, at forskere i flere studier har efterlyst større og bedre forsøg, som kan kaste mere lys over feltet (eksempelvis dette studie).

»Det er netop derfor, vi vil et spadestik dybere og finde ud af, om der er en effekt i et ordentligt randomiseret forsøg med en kontrolgruppe. Vi kan lige nu ikke forstå, hvorfor en høj fortynding af et stof skulle virke, og der er ingen farmakologisk grund til, at det skulle virke.«

»Men fordi man ikke kan forstå det, betyder det ikke, at man kan afvise, at det kan finde sted. Jeg vil hellere være ydmyg og undersøge det nærmere for at se, om jeg kan finde en sammenhæng ud fra en ordentlig metodik end bare at afvise det.«

»Den ydmyghed savner jeg lidt, når folk siger, at det ikke kan passe, at der er en effekt, og at vi ikke burde lave forsøget,« siger Lars Bjerrum, professor på Afdeling for Almen Medicin ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Professor: Vi har ingen interesser i det produkt

Lars Bjerrum kan sagtens forstå, at kritikere kan frygte, at forskningen kan blive påvirket af Allergicas økonomiske interesser – men han mener, at forskernes kontrakt sikrer uafhængighed, og at deres faglighed vil sørge for, at forsøgets resultater bliver så retvisende som muligt.

»Jeg er klinisk farmakolog og har forstand på lægemidler. Mine medarbejdere er praktiserende læger og ph.d.-studerende, så vi har den faglige kompetence til at vurdere det her på neutralt grundlag.«

»Samtidig er det vigtigt at sige, at vi ikke har nogen interesse i at påvise, om midlet virker eller ikke virker. Vi har ingen interesse i at støtte det her firma på nogen som helst måde.«

»Men kan vi finde noget, der hjælper patienterne til viden om, hvad de i forvejen køber på apoteket i stor stil, så vil vi gerne være med til det,« erklærer Lars Bjerrum.

Hvis svigermor betaler for brylluppet...

Interessekonflikter i et forskningsprojekt er langt fra det samme, som at et studie vil være dårligt lavet eller umuligt at stole på. Det kan du læse meget mere om i Videnskab.dk’s guide til god videnskabsjournalistik.

To andre forskere er da også enige om, at hvis Københavns Universitet har fået lavet en ordentlig kontrakt med Allergica, er risikoen lav for, at produktet får alt for rosende ord med på vejen.

Men både videnskabshistoriker Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Aarhus Universitet og videnskabsteoretiker Mikkel Willum Johansen fra Københavns Universitet fortæller til Videnskab.dk, at de sagtens kan følge de kritiske overvejelser.

Mikkel Willum Johansen skriver i en mail til Videnskab.dk, at hvis svigermor betaler for brylluppet, kan man jo let komme til at vælge servietter i den farve, hun foretrækker, selvom hun ikke eksplicit beder om det.

»Det lader til, at man i dette tilfælde så vidt muligt har begrænset problemet ved at køre tingene efter bogen – men det betyder ikke, at problemet ikke er der, og man kan frygte, at denne type samarbejder generelt kan undergrave forskningens troværdighed,« lyder det fra Mikkel Willum Johansen, lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet.

Konkret kan Københavns Universitet med Mikkel Willum Johansens ord »med rette eller urette blive beskyldt for at blåstemple homøopati for offentlige forskningsmidler. Og det er jo et reelt problem, som man bør forholde sig til.«

Fast praksis, at firmaer definerer forskning

Ifølge Mikkel Willum Johansen dækker eksemplet fra Københavns Universitet dog over et større og mere grundlæggende, strukturelt problem:

En virksomhed med penge kan være med til at definere, hvad forskere skal bruge tid og ressourcer på, uanset om det for udenforstående kan virke som spild af kræfter, eller om offentligheden måske måtte mene, at midlerne kunne bruges på noget andet.

Det er helt i tråd med et ønske fra politikerne fra Christiansborg, der gerne vil have forskere til at kaste sig over emner af interesse for virksomhederne; en tankegang kendt som »fra forskning til faktura«.

»Man kan være kritisk over for det givne projekt, men man må i samme omgang forholde sig til, hvad universiteterne i øvrigt er med til at blåstemple gennem andre industrisamarbejder – og hvilke kritiske dagsordner der ikke er råd til at forfølge, fordi der ikke er industriinteresse i dem, og de offentlige penge er blevet båndlagt af industrisponserede projekter,« mener Mikkel Willum Johansen.

»Det er muligt, at der er noget problematisk i at bruge offentlige midler til det pågældende projekt, men et underliggende problem her er 'forskning til faktura'-præmissen, hvor der fejlagtigt sættes lighedstegn mellem industriens og skatteborgernes interesser. Debatten om, hvor grænsen går, har vi aldrig rigtig fået taget,« siger Mikkel Willum Johansen.

Du kan læse konkrete eksempler på, hvordan industriens interesser kan påvirke forskning i boksen herunder.

Læs politikeres reaktioner på forskernes udmeldinger i artiklen Homøopati-forskning får bred politisk opbakning.

Andre forskere kritiserer, at forskere ikke har formuleret en hypotese, de vil teste i forsøget. Læs om det i artiklen Kritiske professorer: Resultater fra homøopati-forsøg vil være upålidelige.

Professor Lars Bjerrum har fuld opbakning til forsøget fra ledelsen på Københavns Universitet. Det kan du læse mere om i artiklen Institutleder: Homøopati er ikke ligesom astrologi.

Sådan kan virksomheder påvirke forskning
Mælk, forskning, sponseret, industri, uafhængighed

Det kan være lettere at få penge til at forske i mælks fortræffeligheder, end i om mælk kan skabe sygdom, lyder det i dansk studie.

Det sker sjældent, at industrien åbenlyst påvirker eller skævvrider forskeres konklusioner, selvom vi har set nogle tilfælde i de seneste år med oksekødsrapporten fra Aarhus Universitet som det mest omdiskuterede eksempel.

Læs mere om den sag i artiklen Oksekødsrapport: Aarhus Universitet har gjort det før – men det har andre også.

I et studie fra 2009 giver en forsker ved Københavns Universitet udtryk for sin frustration over, at industrien på langt mere sofistikeret vis kan definere forskning for offentlige midler.

»Det største problem er efter min mening ikke, at noget påvirker dine resultater. Det største problem er, at industrien kontrollerer, hvilke områder du kan forske i,« lyder det fra en anonym forsker i studiet ‘We Have to Go Where the Money Is’—Dilemmas in the Role of Nutrition Scientists: An Interview Study.

Forskeren nævner mælk som eksempel.

Mejerierne vil gerne give penge til at forske i mælkens positive egenskaber som calcium eller proteiner, men har ingen interesse i at støtte forskning i, om mælkefedt udløser hjertesygdom, selvom det formentlig er mindst lige så interessant for den brede befolkning.

»Hvis forskere så finder ud af, at mælk er rigtig godt, når det gælder knogler, kan den del blive kommunikeret til offentligheden, mens den del, der handler om mælkefedt og hjertesygdom kan blive glemt. Hvis der ikke er forskning på et område, vil der ikke være særligt mange detaljer,« lyder det fra forskeren.

I et andet studie har forskere afdækket, at når Coca-Cola sponserer videnskab, får forskerne ganske vist frihed til at styre projektet til daglig – men kommentarer fra firmaet undervejs kan alligevel skævvride resultaterne i retning af at pleje Coca-Colas interesser.

Læs mere om det i artikel på Forskerzonen: Forskere: Vi bør bekymre os mere over firmasponseret sundhedsforskning.

Herhjemme har vi også set flere eksempler på, at forskere har forsøgt at gøre deres resultater lidt større, end videnskaben bag reelt har kunnet bære. Se for eksempel artiklen Løn til Arne Astrups »gennembrud« betalt af amerikansk firma.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk