Professor om homøopati-forsøg: Alt for tæt samarbejde med industrien

En række studier har for længst konkluderet, at homøopatisk medicin ser ud til at være blottet for effekt, der rækker ud over placebo.

Men da der også er blevet efterlyst bedre studier, går forskere ved Københavns Universitet snart i gang med at undersøge, om man kan forhindre tilbagevendende blærebetændelse hos kvinder, der får dråber af det homøopatiske produkt Cantharon fra den danske virksomhed Allergica.

Forsøget er delvist betalt af firmaet Allergica selv. Det tænder advarselslamper hos flere forskere, der ikke er involveret i projektet.

Det er ganske vist almindelig praksis i medicinsk forskning, at virksomheder og producenter betaler for at få forskere til at lave videnskabelige forsøg, der skal kaste lys over effekter og bivirkninger af deres produkter.

»Men jeg synes personligt ikke, man bør lave eksternt finansieret forskning på en måde, hvor der er så ensidig og direkte kommerciel interesse i forskningens resultater,« lyder det fra professor i anvendt etik og formand for den forskningsetiske komite ved Aalborg Universitet, Thomas Ploug.

»Det sår alvorlig tvivl om uafhængigheden og lødigheden af forskningen, som er særlig vigtig i situationer, hvor forskningen risikerer mere generelt at blåstemple et kontroversielt felt som homøopati,« siger han.

Uafhængighed særlig vigtig på kontroversielle områder

Fra Københavns Universitet har professor Lars Bjerrum tidligere fortalt Videnskab.dk, at forskerne gennem kontrakten med Allergica har sikret sig retten til at bestemme over, hvordan forsøget bliver lavet, og hvordan resultaterne bliver formidlet gennem videnskabelige artikler.

Men den melding gør stadig ikke Thomas Ploug tryg.

De fleste ville nok se skeptisk på uafhængigheden af et studie af Novo Nordisks seneste medicin, hvis forskerne havde fået et pænt beløb for at undersøge det, bemærker han og uddyber:

»Her har man ganske vist gjort noget for at værne om uafhængigheden ved blandt andet at sikre, at alle data kan publiceres. Men i sig selv gør det jo ikke forskningen uafhængig. Uafhængighed er først og fremmest et forhold i hovederne på forskerne. Det er et spørgsmål om, hvorvidt de i deres valg, vurderinger og rapporteringer er uafhængige.«

»Der er grund til at betvivle uafhængigheden, når der er denne direkte relation mellem finansiering og forskningens genstand – og den uafhængighed bliver særligt vigtig, når der er tale om et kontroversielt forskningsområde,« siger Thomas Ploug, professor på Forskningscenter for etik i praksis, Aalborg Universitet.

Professor Lars Bjerrum mener, at forskerne på Københavns Universitet har dækket sig godt ind for at undgå interessekonflikter og sikre god forskning. Det vender vi tilbage til om lidt.

Kritik: Firma får allerede valuta for pengene

På Syddansk Universitet forsker professor Per Damkier i lægemidler og deres effekter.

Han ser på linje med Thomas Ploug en »meget stor interessekonflikt« i homøopati-forsøget:

»Uanset hvilken branddør, du sætter op mellem firmaet, der finansierer, og forskerne, som gennemfører og fortolker forsøget, har firmaet fået valuta for pengene. De kan jo med rette sige, at en anerkendt forskningsinstitution interesserer sig for produktet, og alene derfor kan der være noget om snakken.«

»Uanset hvad forsøget viser, ville jeg da skrive som chef for det firma, at produktet er undersøgt i videnskabelige studier med anerkendte forskere fra Københavns Universitet. Det, mener jeg, er et helt forkert signal at sende,« siger Per Damkier, klinisk professor i Forskningsenheden for Klinisk Biokemi og Farmakologi ved Syddansk Universitet.

Kritikken kommer i kølvandet på, at andre forskere på Videnskab.dk har kaldt forsøget spild af penge og sammenlignet det med videnskab, der undersøger tandfeen.

Lovgivning: Homøopati er uden effekt

Per Damkier understreger, at lovgivning i både EU og Danmark slår fast, at producenter ikke må påstå, at homøopatisk medicin har nogen effekt.

Faktisk skal det fremgå tydeligt, at produkterne ikke kan behandle sygdomme – hvilket Allergica også skriver på sin hjemmeside om medicinen Cantharon under overskriften »Pligttekst«:

»Homøopatisk lægemiddel uden godkendte terapeutiske indikationer.«

Teksten rammer fint ind, at der ikke er nogen videnskabelig grund til at lave forsøget og åbne flanken for at bære interessekonflikter ind i forskningen, mener Per Damkier:

»I og med at de her myndigheder har sagt, at man ikke må anprise homøopati overhovedet, så har man fra relevante sundhedsmyndigheders side allerede savet begge ben af hele det underliggende rationale bag homøopati.«

»Det er jo, fordi det koncept er hat og briller, for at sige det ligeud. Det er et luftkastel; en pseudovidenskabelig sølvpapirshat, man har båret i 200 år. Der er intet at komme efter. Grænsen for, hvornår man skal undersøge noget, er overskredet for mig her,« konstaterer Per Damkier.

Du kan læse lidt om historien og filosofien bag homøopati i artiklen Homøopati: Skarp kritik af Københavns Universitet for nyt forsøg.

Ordentlig forskning mangler

Forsøget på Københavns Universitet skal laves under vejledning af professor Lars Bjerrum.

Lars Bjerrum er helt med på, at mange studier ikke har fundet nogen effekt af homøopatisk medicin, og at de studier, der har vist, at patienter har fået det bedre, har været så dårligt lavet, at man ikke kan konkludere, at det skyldes de homøopatiske midler (se for eksempel dette studie).

Han understreger dog også, at forskere i flere studier har efterlyst større og bedre forsøg, som kan kaste mere lys over feltet (eksempelvis dette studie).

»Det er netop derfor, vi vil et spadestik dybere og finde ud af, om der er en effekt i et ordentligt randomiseret forsøg med en kontrolgruppe. Vi kan lige nu ikke forstå, hvorfor en høj fortynding af et stof skulle virke, og der er ingen farmakologisk grund til, at det skulle virke.«

»Men fordi man ikke kan forstå det, betyder det ikke, at man kan afvise, at det kan finde sted. Jeg vil hellere være ydmyg og undersøge det nærmere for at se, om jeg kan finde en sammenhæng ud fra en ordentlig metodik end bare at afvise det.«

»Den ydmyghed savner jeg lidt, når folk siger, at det ikke kan passe, at der er en effekt, og at vi ikke burde lave forsøget,« siger Lars Bjerrum, professor på Afdeling for Almen Medicin ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Professor: Vi har ingen interesser i det produkt

Lars Bjerrum kan sagtens forstå, at kritikere kan frygte, at forskningen kan blive påvirket af Allergicas økonomiske interesser – men han mener, at forskernes kontrakt sikrer uafhængighed, og at deres faglighed vil sørge for, at forsøgets resultater bliver så retvisende som muligt.

»Jeg er klinisk farmakolog og har forstand på lægemidler. Mine medarbejdere er praktiserende læger og ph.d.-studerende, så vi har den faglige kompetence til at vurdere det her på neutralt grundlag.«

»Samtidig er det vigtigt at sige, at vi ikke har nogen interesse i at påvise, om midlet virker eller ikke virker. Vi har ingen interesse i at støtte det her firma på nogen som helst måde.«

»Men kan vi finde noget, der hjælper patienterne til viden om, hvad de i forvejen køber på apoteket i stor stil, så vil vi gerne være med til det,« erklærer Lars Bjerrum.

Hvis svigermor betaler for brylluppet...

Interessekonflikter i et forskningsprojekt er langt fra det samme, som at et studie vil være dårligt lavet eller umuligt at stole på. Det kan du læse meget mere om i Videnskab.dk’s guide til god videnskabsjournalistik.

To andre forskere er da også enige om, at hvis Københavns Universitet har fået lavet en ordentlig kontrakt med Allergica, er risikoen lav for, at produktet får alt for rosende ord med på vejen.

Men både videnskabshistoriker Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Aarhus Universitet og videnskabsteoretiker Mikkel Willum Johansen fra Københavns Universitet fortæller til Videnskab.dk, at de sagtens kan følge de kritiske overvejelser.

Mikkel Willum Johansen skriver i en mail til Videnskab.dk, at hvis svigermor betaler for brylluppet, kan man jo let komme til at vælge servietter i den farve, hun foretrækker, selvom hun ikke eksplicit beder om det.

»Det lader til, at man i dette tilfælde så vidt muligt har begrænset problemet ved at køre tingene efter bogen – men det betyder ikke, at problemet ikke er der, og man kan frygte, at denne type samarbejder generelt kan undergrave forskningens troværdighed,« lyder det fra Mikkel Willum Johansen, lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet.

Konkret kan Københavns Universitet med Mikkel Willum Johansens ord »med rette eller urette blive beskyldt for at blåstemple homøopati for offentlige forskningsmidler. Og det er jo et reelt problem, som man bør forholde sig til.«

Fast praksis, at firmaer definerer forskning

Ifølge Mikkel Willum Johansen dækker eksemplet fra Københavns Universitet dog over et større og mere grundlæggende, strukturelt problem:

En virksomhed med penge kan være med til at definere, hvad forskere skal bruge tid og ressourcer på, uanset om det for udenforstående kan virke som spild af kræfter, eller om offentligheden måske måtte mene, at midlerne kunne bruges på noget andet.

Det er helt i tråd med et ønske fra politikerne fra Christiansborg, der gerne vil have forskere til at kaste sig over emner af interesse for virksomhederne; en tankegang kendt som »fra forskning til faktura«.

»Man kan være kritisk over for det givne projekt, men man må i samme omgang forholde sig til, hvad universiteterne i øvrigt er med til at blåstemple gennem andre industrisamarbejder – og hvilke kritiske dagsordner der ikke er råd til at forfølge, fordi der ikke er industriinteresse i dem, og de offentlige penge er blevet båndlagt af industrisponserede projekter,« mener Mikkel Willum Johansen.

»Det er muligt, at der er noget problematisk i at bruge offentlige midler til det pågældende projekt, men et underliggende problem her er 'forskning til faktura'-præmissen, hvor der fejlagtigt sættes lighedstegn mellem industriens og skatteborgernes interesser. Debatten om, hvor grænsen går, har vi aldrig rigtig fået taget,« siger Mikkel Willum Johansen.

Du kan læse konkrete eksempler på, hvordan industriens interesser kan påvirke forskning i denne boks:

Læs politikeres reaktioner på forskernes udmeldinger i artiklen Homøopati-forskning får bred politisk opbakning.

Andre forskere kritiserer, at forskere ikke har formuleret en hypotese, de vil teste i forsøget. Læs om det i artiklen Kritiske professorer: Resultater fra homøopati-forsøg vil være upålidelige.

Professor Lars Bjerrum har fuld opbakning til forsøget fra ledelsen på Københavns Universitet. Det kan du læse mere om i artiklen Institutleder: Homøopati er ikke ligesom astrologi.