Ny teori: Sådan vil forsker reducere alvorsgraden af migræne
Inflammation i hjernen kan være en medvirkende årsag til, at nogle mennesker får kronisk migræne.
Hvorfor får man hovedpine migræne smerter

Ifølge forsker Lars Edvinsson lider mellem 100.000 og 200.000 danskere af kronisk migræne, men forskere kan endnu ikke sætte fingeren på, hvad der gør migræne kronisk. (Foto: Shutterstock)

Ifølge forsker Lars Edvinsson lider mellem 100.000 og 200.000 danskere af kronisk migræne, men forskere kan endnu ikke sætte fingeren på, hvad der gør migræne kronisk. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Not peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret. 

Bemærk: Denne videnskabelige artikel er lidt af en udfordring for Evidensbarometeret.

Det skyldes flere faktorer, der hver især trækker barometerets nål i modsatte retninger:

  • Den videnskabelige artikel bygger på et miks af flere metoder: En ekspertvurdering ('opinion'), hvor forskeren kommer med en ny teori på baggrund af sin viden og erfaring, samt et dyreforsøg. Ingen af disse metoder vægtes højt, når det handler om evidens.
  • Studiet er ikke peer-reviewed, da der er tale om en 'opinion'. Dette resulterer automatisk i, at barometernålen lander på farven rød.
  • Det videnskabelige tidsskrift ligger ikke på den officielle liste over anerkendte videnskabelige tidsskrifter (BFI-listen), da det i april 2019 har skiftet navn fra 'Nature Clinical Practice Neurology' til 'Nature Reviews Neurology'. (Men med det oprindelige navn ligger tidsskriftet på BFI-listen med BFI-niveau 2, hvilket, redaktionen har valgt, også gør sig gældende, selvom tidsskriftet har skiftet navn.)
  • Men! Til gengæld er førsteforfatteren på studiet en yderst anerkendt forsker med et h-index på 76, hvilket betyder, han har meget stor tyngde og utallige videnskabelige publikationer på CV'et.

Alt i alt betyder disse mange overvejelser, at det er kompliceret at bruge Evidensbarometeret på studiet, hvorfor man skal have for øje, at barometerets vurdering kan være skævvredet.

Man kan i meget lav grad stole på konklusionerne i dette studie.

Læs mere

En af verdens førende forskere i migræne er kommet med en ny og spændende hypotese om, hvordan man kan behandle migræne.

Hypotesen går i al sin enkelthed ud på, at når migræne går fra at være episodisk med omkring ét enkelt anfald om måneden til kronisk med flere anfald hver måned, ledsages det af inflammation et specifikt sted i hjernen.

Hvis inflammation er forbundet med kronisk migræne, er håbet, at man kan udvikle et lægemiddel, der bekæmper inflammationen.

Inflammation

Inflammation er kroppens reaktion på eksempelvis fremmedlegemer, irritation eller beskadigede celler.

Formålet med inflammationen er at eliminere det, som kan gøre skade på kroppens celler, og fjerne døde celler.

På den måde kan man bringe migrænen tilbage fra det kroniske stadie til det episodiske, som lettere kan behandles med almindelige hovedpinepiller fremfor psykofarmaka eller epilepsimedicin.

»Patienter med kronisk migræne er praktisk talt koblet af samfundet, fordi deres tilstand er så alvorlig, at de end ikke kan have et normalt job og liv. Hvis vi kan få dem tilbage til det episodiske stadie ved at reducere inflammationen i de sensoriske nerver i hjernen, kan vi også få dem til at vende tilbage til samfundet,« fortæller Lars Edvinsson til Videnskab.dk.

Lars Edvinsson er professor på Klinisk Eksperimentel Forskningsafdeling Glostrup ved Rigshospitalet og leder på det Medicinske Institut ved Lund Universitet.

Den nye hypotese er for nylig publiceret i en perspektivartikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Reviews, Neurologi. I artiklen gennemgår Lars Edvinsson forskning på området og sandsynliggør, at inflammation spiller ind i kronisk migræne.

LÆS OGSÅ: Forskere finder central faktor i udløsningen af migræne

Særlige bemærkninger til Evidensbarometeret

Videnskab.dk har for nyligt lanceret et barometer til sundhedsnyheder, der visuelt angiver, hvor meget evidens der er bag den forskning, historien handler om. Du kan se barometeret i brug øverst i artiklen her.

Evidensbarometeret er dog under udvikling. Du skal derfor være opmærksom på de særlige bemærkninger, der knytter sig til barometerets udregninger vedrørende studiet, som denne artikel handler om.

Fold Evidensbarometeret i toppen af artiklen ud, og klik på feltet 'Særlige bemærkninger' for at se dem.

Inflammation kan gøre migræne kronisk

Ifølge Lars Edvinsson lider mellem 100.000 og 200.000 danskere af kronisk migræne, men forskere kan endnu ikke sætte fingeren på, hvad der gør migræne kronisk.

Der er dog nogle forskellige muligheder:

  • Forskere har set sammenhænge mellem rigeligt indtag af forskellige former for medicin, der ser ud til at kunne være med til at skubbe migræne fra det episodiske stadie til det kroniske.
  • Sensitivering, hvor gentagne stimuleringer af nerverne (hvilket sker ved migræneanfald) gør dem mere sensitive efterfølgende og øger risikoen for hyppigere migræneanfald.
  • Endelig ser inflammationer også ud til at spille en rolle. Sådan ser det i hvert fald ud, når Lars Edvinsson kigger ned over samlingen af studier, der er lavet på området. Han har gennemgået 134 af slagsen.

»Migræne er generelt ikke associeret med inflammation, men det ser ud til, at kronisk migræne kan holde hånden under en inflammation i hjernen og omvendt, så inflammationen fortsætter med at gøre den kroniske migræne problematisk,« forklarer Lars Edvinsson.

LÆS OGSÅ: Hjernen ændrer aktivitet før migræneanfald

Underbygger teori med ny perspektivartikel

»Lars Edvinsson og kollegaer underbygger i artiklen deres hypotese om, at såkaldt Neurogen inflammation af hjernevæv kan udvikle sig til en betændelsestilstand, der muligvis kan forklare udvikling af eksempelvis kronisk migræne.«

Sådan skriver Forskningsoverlæge Helge Kasch fra Vestdansk Center for Rygmarvsskade på Regionshospitalet Viborg i en mail, da Videnskab.dk fanger ham for en kommentar til Lars Edvinssons review.

Helge Kasch har i mange år forsket i hovedpine og smertebehandling som klinikchef på Hovedpineklinikken ved Aarhus Universitetshospital.

Han peger på, at flere dyrestudier, herunder flere fra Lars Edvinssons gruppe, har tydet på, at disse mekanismer er i spil.

»Man mener, at der i den femte kranienerves samling af nerver uden for blod-hjerne-barrieren kan udvikles en central betændelseslignende reaktion i det såkaldte trigeminovaskulære system. Dette kan muligvis forklare udviklingen af for eksempel kronisk migræne.«

LÆS OGSÅ: Migræne koblet til højere risiko for slagtilfælde ved operationer

Om migræne

Årsagen til migræne er endnu ukendt. Dog ved man, at hos visse patienter udvider de store blodkar udenpå hjernen sig under et anfald.

Det er dog et elektrisk signal i hjernens trigeminal ganglion, der er intimt koblet til smerte, som både får migræneanfaldet til at begynde og stoppe igen.

15,1 procent af verdens befolkning lider af migræne. For de fleste er tilstanden sporadisk eller episodisk, men cirka to procent af verdens befolkning udvikler kronisk migræne, som kan være et voldsomt fysisk, psykisk og socialt handikap.

Gav rotter migræne

For at underbygge sin teori har Lars Edvinsson suppleret sin gennemgang af forskningslitteraturen med data fra forskergruppens forsøg på rotter.

I forsøgene skød forskerne et inflammationsfremmende stof, der hedder 'Complete Freund’s Adjuvant', ind på rotternes hårde hinde rundt om hjernen, hvilket resulterede i en inflammation i det område af hjernen, hvor migræne opstår – området hedder trigeminal ganglion og er en samling af nerveceller i hjernehinden.

Inflammationen kom blandt andet til udtryk ved en høj produktion af proteinerne pERK1/2, der er associeret med inflammation.

»Det er det samme, vi finder, når vi kigger på patienter med kronisk migræne,« fortæller Lars Edvinsson.

LÆS OGSÅ: Hvorfor får man hovedpine?

Fjernede inflammation i hjernen blandt migrænerotter

Efter at have givet rotterne migræne og konstateret, at inflammation spiller ind i den kroniske version af sygdommen, gav forskerne rotterne et andet stof (PD98059), som blokerer for pERK1/2. Det resulterede i, at inflammationsmarkørerne for kronisk migræne forsvandt.

Ifølge Lars Edvinsson er fundet ret så interessant, fordi det peger på, at man med lægemidler måske kan reducere inflammationen i hjernen hos patienter med kronisk migræne og derved måske bringe dem tilbage på det episodiske stadie.

Det er dog vigtigt at pointere, at man ikke umiddelbart kan overføre resultater fra mus til mennesker, og at der skal laves en lang række forsøg med patienter, før en ny behandling kan komme på banen.

»De stoffer, som blokerer for pERK1/2, har vi kun testet på rotter, og her virker de i forhold til at reducere inflammationen, men vi vil også gerne teste dem på mennesker.«

»Der findes allerede nu nogle pERK1/2-blokere, som har været igennem kliniske studier, men de skal stadig undersøges som en mulig behandling mod kronisk migræne, så vi forhåbentlig kan bringe folk med kronisk migræne tilbage til kun at have ét eller færre anfald om måneden,« siger Lars Edvinsson.

LÆS OGSÅ: Sådan kan nyt middel forhindre migræneanfald

Banede vejen for verdens mest succesfulde migrænemiddel

Lars Edvinsson er ikke 'hr. hvem som helst', når det kommer til forskning i migræne.

Den svenske forsker er formand for The International Headache Society og har skrevet de store lærebøger om migræne og hovedpine. Han er også anerkendt for at have opdaget den mekanisme, som verdens mest succesfulde migrænemiddel er målrettet mod.

Det lille protein, der danner grundlaget for det succesfulde lægemiddel mod migræne, hedder CGRP (Calcitonin gene-related peptide).

CGRP er med til at regulere smertesignaler, og dets centrale rolle i anfald af migræne opdagede Lars Edvinsson allerede for 35 år siden.

I 2018 blev lægemidler, som blokerer for CGRP, godkendt i USA og EU som forebyggende medicin, og siden da har de hjulpet flere hundredtusinder personer, som lider af den invaliderende hovedpine.

Medicin kurerer ikke migræne, men lindrer symptomerne på anfald, og derfor er der fortsat behov for nye lægemidler, som kan gøre noget ved selve årsagen til tilstanden.

Netop CGRP er dog også interessant i forhold til at flytte patienter fra at have kronisk migræne til episodisk migræne.

»Måske kan man også reducere inflammationen i hjernens sensoriske system ved kronisk migræne. Det overvejer vi at teste,« siger Lars Edvinsson.

LÆS OGSÅ: Migrænepatienter bør få grundigt sundhedstjek hos lægen

LÆS OGSÅ: Afgørende ny viden om årsagen til migræne

LÆS OGSÅ: Tilbagevendende hovedpine bør tænde advarselslamper

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker