Sådan kan nyt middel forhindre migræneanfald

Patienter med migræne, en kronisk hovedpine som påvirker 15 procent af Jordens befolkning, vil snart have tilgang til en ny type medicin, som effektivt kan både forebygge og at standse migræneanfald.

Denne nye behandlingsform benytter sig af en helt ny strategi til at behandle migræne, da den retter sig mod at standse signalstoffet CGRP (Calcitonin Gene-Related Peptide).

Dette signalstof, der signaliserer smerte til hjernen, og dermed er den primære årsag til, at vi oplever smerte ved migræneanfald, blev først foreslået at være involveret i migræne i 1985 af én af os, nemlig professor Lars Edvinsson.

Næsten 40 år senere, efter hårdt arbejde blandt flere forskerteams, kommer denne opdagelse til at få afgørende betydning for mange millioner migrænepatienter.

Læs med her for at forstå, hvordan og hvorfor det er tilfældet.

Vi har kendt til migræne i 2.000 år

Migræne har påvirket mennesker i århundreder og blev første gang beskrevet i det antikke Grækenland af Hippokrates for over 2.000 år siden.

Sygdommen kendes på en dunkende hovedpine, som kommer i anfald. Anfaldet varer alt fra nogle timer til flere døgn.

De første behandlinger blev der dannet grundlag for i 1960’erne, da man opdagede, at serotonin kunne hindre migræneanfald i mange patienter.

Denne opdagelse blev gennem ti år videreudviklet til en behandling med en medicingruppe kaldet triptaner, der først blev taget i brug tidligt i 1990’erne. Siden dengang har vi ikke set ny medicin på markedet specifikt mod migræne.

Stadig uvist, hvad der udløser migræne

Det er fortsat ikke fastslået, hvorledes et migræne-anfald starter, men det er en kompleks neurologisk sygdom, der involver forskellige områder i hjernen og det trigeminale ganglion.

Det trigeminale ganglion er en samling af sensoriske nerver, der blandt andet kontrollerer blodkarrene i den hinde, der ligger rundt om hjernen. Det er også de nerver, der registrerer smerte i dette område og hele hovedet.

Vi kan kalde det hovedets smertecenter.

Det blev opdaget allerede i 1940’erne, at berøring af blodkarrene rundt om hjernen gav kraftige smerter. Det var under arbejde med disse sensoriske nerver og nervernes kobling til blodkar (figur 1) i 1980’erne, at Lars Edvinsson opdagede, at blodkarrene udvider sig, når man stimulerer dem med CGRP.

Den oprindelige hypotese var, at der ikke var plads til denne udvidelse inde i hovedet, og det derfor oplevedes som smerte.

Som den første beskrev Edvinsson på den baggrund, at CGRP kan være af stor betydning for regulering af hjernens blodgennemstrømning og sygdommen migræne.

I løbet af 1980’erne blev det så slået fast, at sensoriske nervefibre, der indeholder CGRP, omkranser både hjernens blodkar og de blodkar, der ligger i hinden rundt om hjernen, og at deres nervecenter ligger i det trigeminale ganglion – altså hovedets eget smertecenter.

Det betød, at man nu havde en hypotese om vigtigheden af CGRP og dets kobling til smerte og migræne.

\ Læs mere

Ti myter om migræne og hovedpiner

Medicin findes, men er ikke på markedet

Det direkte link mellem CGRP og migræne blev først beskrevet tidligt i 1990’erne, da Edvinsson i samarbejde med professorene Goadsby og Ekman som de første kunne vise, at CGRP blev udskilt i forbindelse med et migræneanfald (figur 2). Øget CGRP var derfor associeret med migrænesmerte.

Triptanerne var kommet på markedet, og forskerne kunne i dette eksperiment videre vise, at disse mediciner kunne begrænse udskillelse af CGRP, samtidig med at patienterne fik det bedre.

Desværre fungerer triptanerne ikke i alle patienter. Vi forskere måtte derfor arbejde videre med at undersøge CGRP's rolle i migræne.

Sådan skaber CGRP smerte i hjernen

Når CGRP forårsager smerter i hjernen, gør CGRP ikke alt arbejdet selv. Smerten opstår ved, at CGRP binder til en receptor, der forårsager smerteeffekten.

Tidligt i 00’erne blev der udviklet medicin, der kunne hæmme denne receptor og dermed smerteoplevelsen. Medicinen havde en meget god effekt mod migræne, men var ikke uden problemer for leveren.

Helt generelt er der meget af den medicin, vi benytter, der brydes ned i leveren, før den udskilles fra kroppen.

De nye hæmmere forårsagede så store problemer for leveren hos nogle patienter, at medicinen aldrig kom på markedet som migrænebehandling.

Antistoffer skal redde dagen

I de senere år er det blevet mere og mere almindeligt at benytte antistoffer som behandling.

Antistoffer er molekyler, der meget specifikt kan binde til de proteiner, de er designet til at genkende. Derfor har de meget få bivirkninger, specielt eftersom de ikke nedbrydes i leveren, men udskilles af kroppen i den form, de kom ind.

Man vidste efterhånden, at CGRP var vigtigt i migræne og at hæmme dens effekt ville have en meget stor terapeutisk effekt. Fire store selskaber gik derfor i gang med at udvikle en antistof-behandling, der kunne bruges som migrænebehandling.

Tre af dem fremstillede et antistof, der binder selve CGRP-signalmolekylet, mens det fjerde selskab har udviklet et antistof, der binder til receptoren og på den vis hindrer CGRP i at binde sig til receptoren, der som nævnt hjælper CGRP med at skabe smerteoplevelsen (se figur 3).

Det er den sidstnævnte, der 17. maj i år blev godkendt af FDA (USA's fødevare- og lægemiddelforvaltning) til brug mod migræne, og det forventes, at de andre selskaber får godkendelse i løbet af året.

Medicinen ventes også at blive godkendt til brug i patienter i Europa inden længe.

Smertecenteret er en 'tuner'

Hvorledes fungerer denne nye medicin? Det korte svar er, at vi ved det ikke med sikkerhed. Men vi har ikke desto mindre en rimelig god idé om det.

De nye antistoffer er i biologisk sammenhæng meget store (selv om de fortsat er usynlige for selv de bedste mikroskoper). Vores hjerne har et beskyttende lag omkring blodårerne, som gør, at mange medicintyper ikke kan komme ind i den.

Derfor tror vi ikke, at migræne-medicinen har sin effekt inde i hjernen. Derimod er det hovedets smertecenter (det trigeminale ganglion), der er involveret i migrænesmerten, og som ligger udenfor denne barriere.

I denne nervesamling sidder der nerver, hvor antistofferne kan trænge igennem til og binde. Vores teori er, at det er netop her, man standser migrænesmerterne.

Vores hypotese er, at hovedets smertecenter, hvor alle smertesignaler sendes igennem, fungerer som en slags tuner, som er indstillet forkert. Man kan derfor reducere smerten ved at tune ned for aktiviteten i det trigeminale ganglion.

I patienter med migræne er denne tuner stillet alt for højt, og man føler derfor smerte, uden at der er nogen egentlig grund til det. Den nye medicin skal indstille tuneren bedre.

Jagten på en migrænefri verden fortsætter

På trods af at den nye medicin kommer til at hjælpe mange migrænepatienter, er der stadig nogle patienter, hvor den ikke kommer til at fungere.

Det skyldes måske, at deres smerte har et andet ophav end signalstoffet CGRP.

Er der så en ny slags medicin på vej for disse patienter?

Det er ikke bare signalstoffet CGRP, der findes i smertecenteret. Et andet signalstof, PACAP, ser også ud til at være vigtigt for smertesignalering i tillæg til CGRP.

Ligesom med CGRP er en række medicinske selskaber også i gang med kliniske prøver for at fremstille antistoffer, der kan hæmme PACAP's signal.

Måske dette kan hjælpe de patienter, hvor de nye CGRP-antistoffer ikke fungerer?

Vores forskerteam arbejder lige nu videre på at forstå, hvorledes smertecenteret – altså det trigeminale ganglion – fungerer som tuner for smerte.

Ved at forstå det smertecenter og alle de biologiske processer, der foregår i dette nervecenter, forventer vi at finde nye muligheder for behandling – således at ingen skal leve med migræne i fremtiden.

Forfatterne har lige skrevet et omfattende review om de nye mediciner i tidsskriftet Nature Reviews Neurology (2018): 'CGRP as the target of new migraine therapies — successful translation from bench to clinic'. Forfatterne har ingen økonomiske interesser i de nye migrænemediciner.

\ Læs mere

Denne maske giver migræne, og forsøgspersoner tager den på i videnskabens tjeneste

\ Læs mere

Forskere jubler: Sådan kan vi give patienter migræne!